Haven var stadig varm, da Rikke stod med glasset i hånden og lod som om hun lyttede til samtalen. Det var hun også. Bare ikke kun til ordene.
Nadia stod for tæt på. Eller måske var det Rikke, der var rykket ind. 42, single, høj og mørkhåret, med en atletisk krop, der sad i en sort kjole, som fulgte hoften, når hun loftede armen. Rikke var 39 og lille ved siden af hende. Kurvet. Rødt hår, der krøllede i varmen. Hun mærkede det, hver gang Nadia smilede. En slags sult, hun ikke havde sat navn på.
Martin stod bag hende med en øl. 44, stor, bredskuldret, begyndende skaldet. Han lo af noget Nadia sagde, men Rikke kunne mærke hans blik. Det gled fra Nadjas mund til Rikkes nakke og tilbage igen.
“Tolv år,” sagde Martin, da Nadia spurgte. “Det lyder længere, end det føles.”
“Det kan man mærke,” sagde Nadia. Hun kiggede på dem begge. “I kigger stadig.”
Rikke smilede skævt. “Nogle gange for meget.”
Nadia loftede øjenbrynet. “Er det et problem?”
“Ikke i aften,” sagde Martin.
Det var en af de sætninger, han ellers ikke sagde til fremmede. Rikke mærkede varmen i kinderne. Nadia lo lavt, som om hun havde hørt mere, end der blev sagt.
De blev stående. Arbejdet, varmen, naboerne. Ingenting, der burde fylde. Alligevel rørte Nadia Rikkes arm, da hun pegede over hækken, og hånden blev liggende et sekund for længe. Senere bøjede hun sig efter en flaske, og kjolen gled op ad låret. Rikke kiggede. Hun vidste, at Martin også gjorde.
Da de skulle gå, krammede Nadia dem. Hun duftede af solcreme og hvidvin. Hendes krop var fast mod Rikkes. “Jeg bor tre gader herfra,” sagde hun. “I skal ikke være fremmede.” Hun tog Rikkes telefon uden at spørge og tastede nummeret ind. “Så. Nu har I det.”
I bilen var der stille.
Martin kørte. Rikke sad med tasken i skødet og kiggede på gadelamperne. Hun kunne stadig mærke Nadjas hånd.
“Du kunne lide hende,” sagde Martin.
Rikke trak vejret. “Ja.”
“Ikke bare hyggeligt.”
Hun rystede på hovedet. “Jeg har kigget på hende hele aftenen. På kroppen. På den måde hun står. På munden. Jeg… det er pinligt.”
“Det er det ikke.”
“Jo. Jeg er gift. Og jeg er ikke sådan.”
Han holdt inde for rødt. “Rikke. Jeg har tænkt på det i årevis. At se dig med en kvinde. Ikke som en joke. Som noget jeg gerne vil. Jeg har bare aldrig turdet sige det.”
Hun vendte hovedet. Hans kæbe var spændt. Hånden på rattet var stor.
“Du mener det.”
“Ja. Og i aften, da du stod der med hende… jeg blev så hård, at jeg næsten ikke kunne stå stille.”
Rikke mærkede det i maven. Ikke chok. Noget der havde ventet ude i haven.
“Nadia,” sagde hun.
“Nadia,” gentog han.
Hjemme smed hun nøglerne på kommoden. Lyset i entreen var for skarpt. Martin lukkede døren og tog fat i hendes hofte, som han altid gjorde, men det var anderledes. Hurtigere. Hun mærkede ham allerede gennem bukserne.
“Sig det igen,” sagde hun.
“Jeg vil se dig med hende.” Hans mund var ved hendes hals. “Jeg vil se dig røre hende. Jeg vil se, hvordan du ser ud, når det ikke er mig.”
Rikke stønede. Hun hadede, at det virkede så direkte. “Jeg ved ikke engang, om jeg kan.”
“Du kiggede på hendes lår, som om du ville bide i dem.”
Hun trak ham ind i stuen. Kjolen gled af hende, før de nåede sofaen. Hun var lille og blød mod hans store krop. Han løftede hende uden besvær. Hans hænder fandt hendes bryster, hendes mave, det sted mellem benene, hvor hun allerede var våd.
“Tænker du på hende nu?” spurgte han.
“Ja.”
Han stak to fingre ind i hende. Rikke greb ham i skulderen. “Fuck, Martin.”
“Hvad tænker du?”
“At hun er høj. At hun kan holde mig. At hendes hænder er anderledes end dine.”
Han stønede mod hendes mund. “Mere.”
“At hun tager kjolen af. At jeg får lov at røre hende. At du sidder og ser på.”
Han trak bukserne ned. Da han kom ind i hende, var det hårdt og dybt, som om han havde holdt det tilbage hele aftenen. Rikke slog benene om ham. Sofaen knirkede. Hun tænkte på Nadjas atletiske krop, på den sorte kjole, på krammet i haven. Hun kom hurtigt, med ansigtet i hans hals, og han fulgte efter med et lavt, næsten vredt støn.
De lå stille. Hans hånd strøg hendes røde hår væk fra panden.
“Vi har hendes nummer,” sagde han.
Rikke kiggede op i loftet. Hjertet hamrede. “Det er sindssygt.”
“Ja.”
Hun rakte ud efter telefonen alligevel. Skærmen lyste i stuen. Hun åbnede beskederne og stirrede på det nye navn.
“Hvad skriver man?”
Martin lo stille. “Noget sandt.”
Rikke skrev med tommelfingrene, slettede, skrev igen.
*Det er Rikke. Fra festen. Martin og jeg kørte hjem og talte om dig. Hvis du stadig er vågen… vi vil gerne se dig.*
Hun viste ham skærmen. Han nikkede. Hun sendte.
Der gik tre minutter. Fire. Så tændte telefonen.
*Jeg er vågen. Jeg tænkte også på jer. Skal jeg komme?*
Rikke kiggede på Martin. Han var allerede ved at rejse sig.
“Skriv ja,” sagde han.
Hun skrev ja.
Nadia svarede med det samme. *Ti minutter.*
Rikke satte telefonen fra sig. Hun var nøgen på sofaen, stadig våd, og nu bankede det et andet sted. Ikke bare mellem benene. I hele kroppen.
“Hun kommer,” sagde hun.
Martin stod i underbukser og kiggede på hende. “Du kan sige fra.”
“Jeg ved det.” Hun reiste sig og gik ud i badeværelset. Spejlet viste en lille, kurvet kvinde med rødt, vildt hår og røde kinder. Hun skyllede ansigtet, tog en løs skjorte på, ingenting under. Da hun kom tilbage, havde Martin slukket det skarpe lys og tændt lampen i hjørnet.
De sagde ikke så meget. Han rørte hendes hofte, da hun gik forbi. Hun kunne mærke, at han var ved at blive hård igen.
Døren gik. Først en bil, der standsede ude foran. Så skridt på fliserne.
Rikke åbnede, før der blev ringet.
Nadia stod der i den samme sorte kjole, med en lille jakke over. Håret var løst. Hun kiggede på Rikkes skjorte, på de bare ben, på Martin i baggrunden. Hun smilede ikke stort. Bare lidt.
“Så I mente det,” sagde hun.
“Ja,” sagde Rikke.
Nadia trådte ind. Hun var højere end Rikke huskede. I entreen duftede hun stadig af festen, men også af natten udefra. Hun lukkede døren selv.
“Jeg har tænkt på jer, siden I gik,” sagde hun. “På den måde I kiggede. Begge to.”
Rikke slugte. “Jeg har kigget på dig hele aftenen.”
“Jeg ved det.” Nadia loftede hånden og strøg en krølle væk fra Rikkes ansigt. Fingrene var køligere end Martins. “Du er ikke så god til at skjule det.”
Martin sagde ingenting. Han stod og åndede.
Nadia kiggede på ham. “Og du? Hvad er det, du gerne vil?”
“At se hende med dig,” sagde han. Stemmen var hæs. “Hvis hun vil.”
Nadia vendte blikket tilbage til Rikke. “Vil du?”
Rikke nikkede. Det var det eneste, hun kunne.
Nadia tog fat i skjortens knapper. Ikke hurtigt. En ad gangen. Hun kiggede Rikke i øjnene, mens stoffet gled til side. Rikke stod bar. Brysterne, maven, de bløde hofter. Nadia lod blikket glide ned og op igen.
“Du er smuk,” sagde hun. “Små og blød, hvor jeg er hård.”
Hun tog selv jakken af. Kjolen fulgte. Under den havde hun ingenting på. Den atletiske krop var præcis, som Rikke havde tænkt. Lange ben, faste bryster, mørkt hår mellem lårene. Rikke rækede hånden frem, før hun nåede at tænke. Hun lagde den på Nadjas mave. Varm hud. En muskel, der spændte.
Nadia trak hende ind. Munden fandt Rikkes. Det var anderledes end Martin. Blødere læber, en tunge, der tog sig tid. Rikke stønede ind i kysset. Bag dem hørte hun Martin trække vejret.
Nadia førte hende ind i stuen, uden at slippe. “Kom,” sagde hun lavt. “Lad os give ham noget at se på.”
Nadia satte sig på sofaen og trak Rikke med sig, så hun kom til at sidde overskrevs. Den høje krop var varm og fast under hende. Rikke mærkede Nadjas lår mod sine egne, den glatte hud, det mørke hår, der kildede, når hun rørte sig. Bag dem stod Martin. Hun hørte ham trække vejret, men hun kiggede ikke. Ikke endnu.
Nadia holdt hende i hoften. “Slap af,” sagde hun. “Du ryster.”
“Jeg ved det.” Rikkes stemme var tynd. “Det er bare… du er virkelig.”
Nadia smilede med munden halvåben og kyssede hende igen. Langsomt. Rikke åbnede sig for det. Hun lagde hænderne på Nadjas bryster, først usikkert, så med mere tryk. De var faste, mindre end hendes egne, med brune vorter, der spændte, da hun strøg dem. Nadia stønede lavt ind i kysset, og lyden gik lige ned i Rikkes mave.
“Sådan,” mumlede Nadia. “Du må godt røre. Jeg vil have, at du rører.”
Rikke bøjede sig og tog en vortedel i munden. Det smagte af hud og en smule salt. Nadia lagde hånden i det røde hår og holdt hende der, ikke hårdt, bare sikkert. Rikke slikkede, suttede, mærkede den anden kvindes krop spænde. Hun havde tænkt på det i bilen, på sofaen med Martin, og nu var det rigtigt. Blødere end hun havde forestillet sig. Mere konkret.
Martin flyttede sig. Hun hørte stolen, eller måske var det ham, der satte sig i lænestolen. Da Rikke løftede blikket et øjeblik, sad han der med bukserne åbne, hånden om sig selv, og kiggede på dem, som om han ikke turde blinke.
“Bliv ved,” sagde han hæst. “Rikke. Bare bliv ved.”
Nadia kiggede over Rikkes skulder. “Han kan lide det. Selvfølgelig kan han.” Hun vendte ansigtet tilbage. “Og du? Kan du?”
Rikke nikkede. Hun kunne mærke, hvor våd hun var, klistret mod Nadjas mave. “Jeg har tænkt på dine lår hele aftenen.”
“Så tag dem.”
Rikke gled ned. Knæene ramte gulvtæppet. Nadja spredte benene, og Rikke sad pludselig mellem dem, tæt på det mørke hår, den varme lugt. Hun tøvede et sekund, så lagde hun munden til. Først et kys, så tungen. Nadia trak vejret ind mellem tænderne.
“Fuck,” sagde hun stille. “Ja. Lige der.”
Rikke slikkede, famlende i starten, så mere sikkert, da Nadja begyndte at bevæge hoften. Hun smagte anderledes end hun havde forestillet sig. Varm, syrlig, ren. Hun holdt fast i de lange lår, mærkede musklerne under huden. Nadia var atletisk på en måde, Rikke aldrig havde været. Hård, hvor hun selv var blød. Hun stak tungen dybere, suttede, og Nadja lagde hånden i hendes hår igen.
Martin stønede. “Jesus, Rikke.”
Rikke mærkede det i hele kroppen. At han sad der. At han så hende gøre det her. Hun gled to fingre ind i Nadja, mens hun slikkede, og Nadja buede ryggen.
“Hun er god,” sagde Nadia til ham, uden at kigge væk fra loftet. “Din kone er fucking god til det her.”
Rikke stønede mod hende. Hun kunne mærke sin egen våde hud, da hun klemte lårene sammen. Nadia trak hende op igen, kyssede hende med åben mund, slikkede sin egen smag af hendes læber.
“Nu dig,” sagde hun.
Hun vendte Rikke om, så hun kom til at ligge på ryggen i sofaen. Den lille, kurvede krop, de bløde bryster, den røde krøllede pande. Nadia knælede mellem hendes ben og kiggede, mens hun strøg tommelfingeren hen over klitoris. Rikke rykede til.
“Martin har allerede været i dig i aften,” sagde Nadia. Det var ikke et spørgsmål.
“Ja.”
“Godt.” Hun bøjede sig og slikkede hende, langsomt, med flad tunge. Rikke greb fat i sofaens kant. Det var anderledes. Nadjas mund var mindre, mere præcis, og hun vidste, hvor hun selv kunne lide det. Hun stak fingrene ind, fandt et sted, der fik Rikke til at løfte hoften.
“Kig på ham,” sagde Nadia mellem slikkene. “Mens jeg gør det.”
Rikke vendte hovedet. Martin sad fremoverbøjet, stor og bred, den begyndende skaldethed skinnede i lampelyset, hånden arbejdede langsomt. Hans blik mødte hendes. Hun havde aldrig set ham sådan. Åben. Næsten sårbar. Og så liderlig, at det gjorde ondt.
“Jeg elsker dig,” sagde han. Stemmen knækkede. “Fuck, jeg elsker at se det her.”
Rikke kom, før hun nåede at svare. Det ramte hende hårdt, med Nadjas tunge på hende og Martins øjne i hendes. Hun pressede en hånd over munden, men lyden kom alligevel. Nadia blev ved, blødere, indtil Rikke skubbede svagt til hendes skulder.
Nadia rejste sig op på knæene og kiggede fra den ene til den anden. “Kom herhen,” sagde hun til Martin.
Han rejste sig. Bukserne gled ned. Han var stor, hård, og han gik hen til sofaen, som om han var bange for at ødelægge noget. Nadia tog fat i ham, førte ham hen til Rikkes mund.
“Hun kan godt,” sagde hun. “Hun har lyst. Har du, Rikke?”
Rikke åbnede munden og tog ham ind. Hun kendte ham. Varmen, tykkelsen, den måde han lagde hånden i hendes hår. Samtidig mærkede hun Nadja lægge sig ind til siden, kysse hendes bryst, bide let i vorte. To mund. To slags hænder. Martin stønede dybt.
Nadia slikkede sig op ad hans lår, mødte Rikkes mund ved ham, og deres tunger rørte hinanden rundt om ham. Martin bandede. “I to… hold kæft.”
Rikke trak sig tilbage et øjeblik, med spyt på læberne. “Kom ind i mig,” sagde hun til ham. “Mens hun er her.”
Han nikkede. Nadia flyttede sig, så Rikke kunne ligge bedre, og Martin lagde sig mellem hendes ben. Da han skubbede ind, var hun så våd, at der næsten ikke var modstand. Han fyldte hende, dybt, og hun slog armene om hans brede ryg. Over hans skulder så hun Nadja.
Nadia strøg sig selv, mens hun kiggede. Så kravlede hun op, satte et knæ ved Rikkes hoved og sænkede sig ned. Rikke forstod det et sekund for sent og åbnede munden. Nadja var våd mod hendes tunge, og Martin stødte ind i hende nedenunder, og det hele blev ét. Varme, vægt, lyd.
“Sådan,” åndede Nadia. Hun holdt sig i sofaens ryg, hoften rullede. “Sut mig, mens han knepper dig. Det er det, han ville se. Ikke?”
“Jo,” stønede Martin. Han knæede næsten. “Fuck jo.”
Rikke kunne næsten ikke tænke. Hun slikkede, tog imod stødene, mærkede Nadjas lår mod kinderne og Martins hænder om hendes hofter. Den lille krop blev holdt fast mellem dem. Hun kom igen, sløret, med lyde, der vibrerede op i Nadja, og Nadja greb hendes hår og fulgte med, pressede sig ned, stønede højt og ukontrolleret.
Martin stoppede ikke. Han blev ved, dybere, indtil Nadja gled til siden og lagde sig tæt på Rikke, kyssede hende, smagte sig selv. “Skift,” hviskede hun til ham. “Hvis du vil.”
Han trak sig ud. Rikke mærkede tomheden et øjeblik. Nadia lagde sig på ryggen og trak ham ned. Han tøvede.
“Må jeg?” spurgte han, og det var næsten komisk, så stor han var, og så forsigtig.
“Ja,” sagde Nadia. “Rikke skal se det.”
Rikke rejste sig på albuen. Hun så sin mand glide ind i den anden kvinde. Nadjas lange ben sluttede om hans hofter. Den atletiske krop tog imod ham anderledes, højere, fastere. Martin stønede, som om det gjorde ondt på den gode måde. Rikke rakte hånden ud og rørte Nadjas bryst, så Martins ryg, så det sted, hvor de hang sammen.
Nadia kiggede på hende. “Kom herhen. Sæt dig over mit ansigt.”
Rikke gjorde det. Hun vendte sig, sænkede sig, og Nadjas mund fandt hende igen, mens Martin knæppede nedenunder. Rikke holdt fast i sofaen og kiggede ned gennem sin egen krop, ned på Nadjas mave, på Martins ansigt, der var fortrukket.
“Jeg kan mærke jer begge to,” sagde han. “Rikke… jeg kan mærke hendes mund på dig, mens jeg…”
Han blev ikke færdig. Rikke kom med et skrig, der næsten var flovt, og Nadja slikkede hende gennem det. Martin stødte hårdere, greb Nadjas hofte, og så kom han med et dybt, brudt støn, presset ind i hende.
De faldt fra hinanden i en bunke. Hud mod hud. Rikkes røde hår klistrede til panden. Martins store arm lå hen over dem begge. Nadia lo stille, hæst, med ansigtet mod Rikkes skulder.
“Hold kæft,” sagde hun. “Det var ikke ti minutters kaffe.”
Rikke kunne ikke finde ud af, om hun skulle grine eller bare ligge. Hjertet hamrede. Hun mærkede Martins sæd, da Nadja bevægede benet, og det gjorde noget ved hende, hun ikke havde regnet med. Ikke væmmelse. Noget råt og tæt.
Martin kyssede hendes tinding. “Okay?”
“Ja,” sagde hun. “Jeg… ja.”
Nadia strøg en finger hen ad Rikkes mave, langsomt, næsten eftertænksomt. “Jeg skal ikke skynde mig hjem. Ikke med det samme.” Hun kiggede på dem. “Medmindre I er færdige.”
Rikke mødte Martins blik. Han var rød i ansigtet, blank i øjnene, og han rystede næsten umærkeligt på hovedet. Ikke færdige.
“Bliv,” sagde Rikke. Stemmen var ru. “Vi er ikke færdige.”
Nadia smilede, den samme lille, sikre smil som i entreen. Hun reiste sig op og rakte hånden til Rikke. “Så kom. Der er et gulv her. Og et køkken. Og I har sikkert et soveværelse.” Hun kiggede på Martin. “Og du må gerne se. Hele tiden. Det er det, du er her for, ikke?”
Han nikkede. “Ja.”
Rikke tog Nadjas hånd. Hun var stadig lille ved siden af hende, stadig kurvet og blød, og hun kunne mærke, at det ikke var slut. At kroppen allerede begyndte at ville mere, nu hvor chokket havde lagt sig, og der kun var lyst tilbage.
Nadia trak hende ind til sig stående og kyssede hende, dybt, mens Martins hånd fandt Rikkes numse og blev liggende der, som om han skulle holde fast i, at det her stadig var dem.
Nadia slap ikke munden på hende, da de begyndte at gå. Hun gik baglæns gennem stuen, stadig et hoved højere, og Rikke fulgte med, lille og bar, med Martins hånd i lænden som et anker. Soveværelset lå for enden af gangen. Rikke sparkede døren op med foden. Sengen var uopredet. Natbordslampen stod tændt og gjorde det hele gult og tæt.
Nadia satte sig på kanten og trak Rikke ind mellem sine ben. Stående. Hendes hænder gled over de bløde hofter, maven, brysterne, som om hun skulle lære dem udenad.
“Du er så anderledes at røre ved,” sagde hun.
Rikke slugte. “Du også. Jeg har aldrig…” Hun blev stille.
“Jeg ved det.” Nadia kyssede hendes bryst og tog vorte i munden. Langsomt. “Det kan man mærke. Ikke på en dårlig måde.”
Martin satte sig i stolen ved vinduet. Han var stadig halvstiv. Han sagde ingenting. Han behøvede ikke.
Rikke lagde hovedet tilbage. Nadias mund var varm. Fingrene fandt ned mellem hendes ben, strøg det våde, gled ind uden at skynde sig. Rikke greb fat i de atletiske skuldre.
“Fortæl ham, hvad jeg gør,” hviskede Nadia.
“Hun har fingrene i mig.” Stemmen var tyk. “To. Hun sutter på mit bryst.”
Martin åndede ud. “Hvordan føles det?”
“Blødere end dig. Og så slet ikke.” Rikke stønede, da Nadia bøjede fingrene. “Hun ved, hvor hun skal.”
Nadia trak hende op i sengen. De lå på siden, ansigt mod ansigt, ben flettet. Rikke rørte det mørke hår mellem Nadias lår, fandt klitoris og gned i små cirkler. Nadia lukkede øjnene et øjeblik.
“Ja. Ikke så hårdt. Lige der.”
De kyssede, mens hænderne arbejdede. Det var ikke kun et show længere. Rikke kunne mærke sit eget hjerte. Tolv år med Martin. Og nu en kvinde i deres seng, der duftede af sex og natteluft, og som holdt hende, som om hun havde ret til det.
Martin rejste sig. Madrassen sænkede sig, da han lagde sig bag Rikke. Hans store krop lukkede hende inde. Han kyssede hendes nakke, skubbede sig ind mellem hendes lår, fandt hende våd og åben og gled ind i ét langt stød.
Rikke gispede ind i Nadias mund.
“Sådan,” mumlede han. “Du er så våd. I har begge gjort dig sådan.”
Nadia smilede mod hendes læber. “Vi har. Bliv ved. Knep hende, mens jeg kysser hende.”
Han bevægede sig langsomt. Dyb. Nadias hånd gled ned og fandt det sted, hvor han gled ind og ud. Hun strøg Rikke, strøg ham, og Martin bandede lavt mod nakken. Rikke holdt fast i Nadias hofte og kom næsten med det samme, sløret og hjælpeløst, med ansigtet presset ind i den andens hals.
Nadia lo stille. “Allerede.”
“Hold kæft,” pustede Rikke, men hun smilede.
Martin stoppede ikke. Han blev i hende, stille, indtil hun holdt op med at ryste. Så trak han sig ud. Rikke mærkede tomheden og vendte sig.
Nadia lå allerede på ryggen og spredte benene. “Din tur til at se,” sagde hun til Rikke. “Hvis du vil.”
Rikke ville. Hun kravlede hen og lagde sig tæt på, så hun kunne se Martin lægge sig mellem Nadias lange ben. Han kiggede på Rikke, før han skubbede ind. Nadias ansigt ændrede sig. En skarp indånding. Hoften, der løftede sig. Den faste mave, der spændte.
Rikke rørte hende. Brystet, munden, det sted hvor Martin fyldte hende. Hun havde set ham med sig selv i årevis. Det her var noget andet. Det gjorde ondt på en måde, hun ikke havde forventet. Og det tændte hende alligevel.
“Er du okay?” spurgte han, hæst, midt i et stød.
“Ja.” Hun kyssede Nadia, sløset, mens han knæppede. “Jeg vil se dig komme i hende.”
Nadia stønede op i kysset. “Så sig det til ham. Sig det rigtigt.”
“Knep hende,” sagde Rikke. “Jeg vil se det. Jeg vil mærke det bagefter.”
Martin greb Nadias hofte med en stor hånd og stødte hårdere. Sengen slog mod væggen. Nadia slog et ben om ham, atletisk og åben, og Rikke gled ned og slikkede hende dér, hvor de hang sammen, klitoris, hud, ham. Nadia kom med et kort, overrasket skrig og klemte Rikke til sig med en hånd i det røde hår.
Martin fulgte efter. Han pressede sig ind, stivnede, stønede hendes navn og Rikkes i samme åndedrag.
De lå der. Sved. Åndedræt. Martin gled ud og faldt om på ryggen. Nadia strøg ham over brystet, så Rikke over kinden.
“I er farlige sammen,” sagde hun.
Rikke vendte sig ind mod hende. “Bliv lidt endnu.”
“Jeg bliver.” Nadia kyssede hende, blødere nu. “Men I skal ikke lade, som om det her ikke betyder noget. Det gør det. I hvert fald for mig i aften.”
Martin lagde en arm om dem begge. Hans begyndende skaldethed skinnede i lampelyset. Han så træt og åben ud på samme tid.
“Det betyder noget,” sagde han. “Jeg har tænkt på det i årevis. Det er bare aldrig blevet sagt. Før i aften.”
Rikke lagde hånden på hans mave, den anden på Nadias hofte. Kroppen var øm. Og stadig ikke færdig. Hun kunne mærke det, som en rest, der ikke ville lægge sig.
Nadia mærkede det også. Hun gled en hånd ned mellem Rikkes ben igen, langsomt, næsten spørgende.
“Endnu en gang,” sagde hun lavt. “Bare os to først. Og så ham. Hvis I kan.”
Rikke nikkede. Hun åbnede lårene.
Nadia gled ned mellem hendes ben, langsomt, som om hun havde al tid i verden. Rikke lå med hovedet i puden og kiggede op i loftet, indtil hun ikke kunne mere og måtte se. Det røde hår spredte sig over lagenet. Nadias mørke hoved mellem de lyse, bløde lår. Tungen, der fandt hende præcist, uden at skynde sig.
Martin sad stadig i sengen, halvt oprejst, og så på. Han rørte ikke sig selv. Han bare åndede.
Rikke lagde hånden i Nadias hår. Ikke for at styre. Bare for at mærke, at hun var der. Nadia slikkede hende åbent, langsomt, og stak to fingre ind, da Rikke begyndte at bevæge hoften. Det var ikke det samme som før. Mindre show. Mere tæt.
“Kig på mig,” sagde Rikke til Martin.
Han gjorde det. Hans øjne var mørke. Hun kom stille, med åben mund, næsten uden lyd, mens Nadia blev ved, indtil hun skubbede svagt til hendes skulder.
Nadia kravlede op og lagde sig hen over hende. Hud mod hud. Den høje, faste krop pressede den lille, kurvede ned i madrassen. De kyssede, og Rikke kunne smage sig selv.
“Nu dig,” hviskede Rikke.
Hun vendte Nadia om og gled ned. Hun kendte det bedre nu. Hvor hun skulle slikke. Hvor fingrene skulle bøjes. Nadia spredte de lange ben og greb lagenet. Martin flyttede sig tættere, så han kunne se Rikkes mund arbejde, se Nadias mave spænde.
Nadia kom med hoften løftet og en hånd over øjnene, som om det var for meget. Rikke kyssede indersiden af låret og blev liggende der et øjeblik, med kinden mod den varme hud.
“Kom,” sagde Nadia til Martin, hæst. “Hende. Jeg vil se dig i hende, mens jeg holder hende.”
Rikke lagde sig på siden, med ryggen mod Martin, ansigtet mod Nadia. Han gled ind bagfra, dybt, og hun stønede ind i Nadias mund. Nadia holdt hendes ansigt mellem hænderne og kyssede hende gennem hvert stød. Martins store krop lukkede hende inde. Nadias hænder på hendes bryster. Det hele på én gang.
“Tolv år,” pustede Martin mod hendes nakke. “Og det her. Dig. Hende.”
Rikke kunne ikke svare. Hun kom igen, klamrende, og han fulgte med, presset ind i hende, med et langt, brudt støn. Nadia strøg dem begge, indtil de holdt op med at ryste.
De blev liggende. Ingen sagde noget i et stykke tid. Et bilhorn et sted ude i natten. Lampen på natbordet. Sveden, der kølede på huden.
Nadia reiste sig først. Hun fandt sin kjole på gulvet og trak den på uden at have travlt. Rikke sad op i sengen, lille, nøgen, med krøllet hår og røde kinder. Martin lå på ryggen og kiggede på loftet, som om han stadig skulle indhente det.
“Jeg går,” sagde Nadia. “Ikke fordi det var forkert. Fordi det var nok for i aften.”
Rikke nikkede. “Tak. For at komme.”
Nadia smilede skævt. “Tak fordi I skrev.” Hun bøjede sig og kyssede Rikke, blødt, på munden. Så kiggede hun på Martin. “Du fik det, du turde sige. Pas på hende.”
“Det gør jeg,” sagde han.
De fulgte hende ud. I entreen tog Nadia jakken. Hun krammede Rikke længe, den høje krop om den lille. Krammede Martin kortere, fast. Så gik hun ud i natten, og døren faldt i.
Rikke stod barfodet på gulvet. Martin lagde en hånd i hendes nakke.
“Fortryder du?” spurgte han.
Hun rystede på hovedet. “Nej. Det er mærkeligt. Men nej.” Hun lænede sig ind mod ham. “Jeg kunne lide hende. Jeg kunne lide, at du så på. Jeg kunne lide, at du sagde det.”
Han kyssede hendes hår. “Jeg elsker dig.”
“Jeg ved det.” Hun greb hans t-shirt. “Kom. Vi skal sove. Eller i hvert fald ligge stille.”
De gik tilbage i sengen. Den duftede af dem alle tre. Rikke lagde sig ind til hans store krop, og han slukkede lampen. I mørket mærkede hun stadig Nadias hænder, som et aftryk. Ikke som noget, der skulle ske hver nat. Som noget, de havde turdet.
Martin strøg hendes hofte, den bløde kurve, han kendte.
“Vi har hendes nummer,” sagde han stille.
“Ja,” sagde Rikke. “Det har vi.”
Hun lukkede øjnene. Haven, festen, bilen, beskeden, døren, der gik op. Det hele sad i kroppen endnu. Hun smilede ind i puden, lille og øm, og faldt i søvn med hans arm om sig.
