Hotelbaren lugtede af gammelt træ og kaffe. Det var lørdag aften, og der sad kun tre andre gæster nede i den anden ende. Mona drejede på sit vinglas. Hun havde taget den mørkeblå bluse på, som strammede lidt over maven, og hun kunne mærke Bennys hånd på hendes lår under bordet. Ikke krævende. Bare der.
Benny så træt og tilfreds ud. Han var stadig en stor mand, bred over skuldrene, maven lidt fremme, det grå hår strøget tilbage. Det venlige ansigt med de dybe linjer omkring øjnene.
Så kom hun ind.
Høj. Mørkt pagehår, der faldt skarpt om kinderne. En sort kjole, der sad tæt uden at skige. Hun bestilte i baren, lo lavt ad noget bartenderen sagde, og kiggede hen mod deres bord.
«Er her ledigt?» spurgte hun på dansk med tysk accent. Stemmen var dyb.
«Ja. Sid ned,» sagde Benny og var allerede ved at rejse sig.
Hun hed Claudia. Fra Hamburg. 48. Forretning, der var sluttet tidligere end planlagt. Hun drak gin tonic og talte uden at fylde rummet. Mona kunne lide det med det samme, uden rigtig at vide hvorfor.
De talte om hotellet og om at tage afsted, selvom man ikke var ung længere. Claudia smilede, da Benny sagde, at de havde været gift i 41 år.
«Det er længe. Respekt.»
«Eller vanvid,» sagde Mona, og de tre lo.
Claudia var skilt. Tre år. Hun sagde det uden bitterhed. Hun kunne lide at tale med fremmede, fordi man kunne sige ting, man ikke sagde derhjemme.
Mona mærkede vinen. Og Bennys tommelfinger, der tegnede små cirkler på hendes lår.
«Hvad for nogle ting?» spurgte hun, før hun tænkte over det.
Claudia kiggede direkte på hende.
«Ting man er nysgerrig på. Ting man aldrig har turdet. I et langt ægteskab bliver der rum, man ikke går ind i.»
Benny hostede i ølglasset. Mona mærkede varmen i kinderne.
«Vi har det godt,» sagde hun.
«Det tvivler jeg ikke på. Det kan man se. Men godt og nysgerrig udelukker ikke hinanden.»
Der blev en stille, der ikke var pinlig. Bare tyk.
Benny var den, der sagde det.
«Vi har talt om det. Engang imellem. Om at prøve noget andet. Ikke fordi vi er trætte af hinanden.»
«Fordi man kun lever én gang,» sagde Mona stille. «Vi har aldrig gjort noget. Aldrig med andre. Aldrig rigtig turdet, når det gjaldt.»
«Hvad er det, I har talt om?»
Mona kiggede på ham. Han kiggede på hende. Hun kendte blikket.
«Om at være sammen med en anden kvinde,» sagde hun. Stemmen var lav. «At jeg… at vi. At han så på. Eller var med. Vi har aldrig vidst, om det var en rigtig lyst eller bare noget, man siger i sengen klokken to.»
Claudia nikkede, som om det var det mest naturlige i verden.
«Det er ofte begge dele. Jeg har været der. Med par. Ikke som et job. Som noget, der sker, når tre mennesker er ærlige på det rigtige tidspunkt.»
Bennys hånd stoppede på Monas lår. Så greb den fast.
«Er det det, der sker nu?» Hans stemme var hæs.
«Det ved jeg ikke. Det afhænger af, om I tør. Og om I vil. Jeg tvinger ingen. Jeg synes bare, I er dejlige at sidde overfor. Begge to.»
Mona mærkede hjertet. Hun var lille og rund og 64 og sad i en hotelbar og blev kaldt dejlig af en høj tysk kvinde, der lugtede af parfume og gin.
«Jeg ved ikke, om jeg tør.»
«Så lad os blive siddende og tale. Ingen skal noget. Endnu.»
De blev siddende.
De talte om kroppe, der ændrer sig. Om at Mona altid havde været den forsigtige. Om at Benny havde fantaseret, men aldrig presset. Om at Claudia godt kunne lide kvinder, der ikke lignede modeller, og mænd, der ikke prøvede at skjule deres alder. Mona lo et kort, nervøst grin, og Claudia lagde hånden på hendes.
Hånden var varm. Længere fingre. Ingen ring.
«Du rødmer,» sagde Claudia stille.
«Jeg er 64. Jeg burde være for gammel til det.»
«Det er du ikke.»
Benny så på deres hænder. Han så ikke jaloux ud. Han så åben. Som om noget, de havde skubbet foran sig i årevis, pludselig sad ved bordet og havde et navn.
«Hvad nu?» spurgte han.
Claudia kiggede på Mona.
«Nu spørger jeg din kone, om hun vil have, at jeg kysser hende. Her. Eller ovenpå. Eller slet ikke.»
Mona slikkede sig om læberne. Hun kunne mærke Bennys blik. Sin egen puls i halsen.
«Ikke her. Folk…»
«Så ovenpå. Mit værelse. I bestemmer. Og I kan gå, når I vil.»
Mona vendte sig mod Benny.
«Vil du?»
Han nikkede. Langsomt. Ærligt.
«Vil du?»
Hun tøvede. Så nikkede hun også.
«Ja. Jeg tror, jeg vil.»
De betalte og gik hen over den stille lobby. Elevatoren var for spejlblank. Mona så sig selv: kort lyst hår, runde kinder, den blå bluse, Bennys store krop ved siden af, og Claudia, der var et hoved højere, mørkt hår, rolig mund.
Værelset var Claudias. En dobbeltseng, et vindue ud mod en mørk gade, en lampe, der lyste varmt.
Døren gik i.
Claudia tog ikke tøjet af med det samme. Hun gik hen til Mona, tog hendes ansigt mellem hænderne og kyssede hende.
Det var blødt først. Mona stod stiv et sekund, så åbnede hun munden, og det blev dybere. Hun kunne smage gin og citron. Hun mærkede Bennys åndedrag tæt på, som om han næsten ikke turde røre, og så mærkede hun hans hånd i lænden.
Da kysset slap, var Monas øjne våde.
«Okay?» spurgte Claudia.
«Okay,» hviskede Mona.
Claudia kiggede på Benny.
«Kom her.»
Hun kyssede ham også. Ikke som en, der stjal. Som en, der inviterede. Mona så det. Så sin mand kysse en anden kvinde, og det gjorde noget i maven, hun ikke havde et navn for. Ikke vrede. Noget andet. Skarpt og varmt.
Claudia trak Mona hen til sengen.
«Vi tager det langsomt. I har ventet længe nok til, at det her ikke skal ødelægges af at have travlt.»
Mona satte sig. Benny satte sig ved siden af hende. Claudia knælede mellem deres knæ og begyndte at knappe Monas bluse op.
Fingrene var rolige. Mona rystede.
«Du er smuk. Rund og blød og ægte. Jeg kan lide det.»
Blusen gled af. Bh’en var hudfarvet, praktisk. Claudia smilede og kyssede hende på kravebenet, så ned over det øverste af brysterne. Benny lagde armen om Mona, og hun lænede sig ind i ham, mens en fremmed kvinde åbnede hendes bh.
Hendes bryster var tunge. Claudia tog dem i hænderne, som om de var noget, man skulle have tid til. Hun slikede en vorte, og Mona gispede. Bennys hånd strammede om hendes skulder.
«Benny. Kys hende, mens jeg gør det her.»
Han gjorde det. Monas mund under hans, Claudias mund på hendes bryst. Hun havde aldrig mærket to munde på én gang. Hun greb fat i Bennys skjorte med den ene hånd og i Claudias pagehår med den anden, og hun hørte sig selv lave en lyd, hun ikke kendte.
Claudia løftede hovedet.
«Må jeg tage resten af tøjet af dig?»
Mona nikkede. Hun kunne ikke sige noget fornuftigt.
Bukserne gled ned. Underbukserne også. Hun sad nøgen mellem dem, lille og rund, hvid hud, blød mave, lår der rørte hinanden. Hun ville have trukket dynen op. Gjorde det ikke.
Benny stirrede på hende, som om han så hende for første gang i årevis.
«Gud, Mona.»
Claudia smilede og vendte sig mod ham.
«Din tur. Men langsomt. Hun skal mærke, at du er med. Ikke at du kigger væk.»
Han rejste sig klodset og begyndte at knappe skjorten op. Den solide krop kom til syne, gråt hår på brystet, maven, de brede hænder. Claudia hjalp ham med bæltet, uden at gøre det til et show. Da han stod i boxershorts, lagde hun hånden fladt på hans mave og kiggede på Mona.
«Er det okay, at jeg rører ham?»
Mona slukkede. Så nikkede hun.
«Ja. Jeg vil se det.»
Claudia trak boxershortsene ned. Bennys pik var allerede stiv, tyk, den slags han altid havde haft, med den lette bøjning, Mona kendte bedre end sin egen hånd. Claudia tog om den, roligt, og Mona mærkede et stik i underlivet, der var så skarpt, at hun måtte bide sig i læben.
«Kom herhen,» sagde Claudia til hende. «Rør ved mig, mens jeg rører ved ham. Så er vi tre. Ikke to, der kigger på én.»
Mona strakte hånden ud. Den rystede, da hun lagde den på Claudias talje, på den sorte kjole. Hun fandt lynlåsen i siden. Trak den ned. Kjolen gled, og Claudia hjalp den af. Ingen bh. Bryster, der var fastere end Monas, mørke vorter, en slankere mave, sorte trusser.
Mona slugte.
«Jeg har aldrig… med en kvinde.»
«Jeg ved det. Læg hånden, hvor du har lyst. Der er ikke noget rigtigt sted at starte.»
Mona lagde hånden på Claudias bryst. Varm hud. Et hjerteslag under palmen. Hun strøg tommelfingeren over vorten og hørte Claudia ånde ud, blødt, tilfreds. Det gjorde noget ved hende. At hun kunne få den lyd frem.
Benny stønede, da Claudias hånd gled langsommere om ham. Han kiggede på Monas hånd på den anden kvinde, og hans ansigt var åbent og næsten hjælpeløst.
«Mona,» sagde han. «Sig til, hvis…»
«Jeg siger til,» afbrød hun. Stemmen var hæs. «Bliv. Jeg vil have, at du bliver.»
Claudia bøjede sig frem og kyssede Mona igen, dybere nu, mens hun stadig holdt om Benny. Mona åbnede munden, tog imod tungen, og hendes egen hånd gled ned ad Claudias mave, ned under kanten af trusserne, ind i det varme hår, videre, indtil fingrene mødte våd hud.
Hun froze et sekund.
Så strøg hun.
Claudia gispede ind i kysset.
«Ja. Der. Du kan godt.»
Mona mærkede sin egen våde mellem benene, uden at nogen havde rørt hende der endnu. Hun strøg igen, fandt den lille knude, gned blidt, klodset, og Claudia spredte lårene lidt, så det blev nemmere.
«Benny,» sagde Claudia uden at slippe Monas mund helt. «Sæt dig bag hende. Hold om hende. Rør hende.»
Madrassen gav sig, da han flyttede sig. Hans bryst mod hendes ryg. Hans pik hård mod hendes lænd. Hans store hænder, der gled om hende, ned over maven, ned mellem hendes lår.
Da hans fingre ramte hende, var hun allerede drivvåd.
«Fuck,» hviskede han mod hendes nakke. «Mona. Du er…»
Hun kunne ikke svare. Hun havde den ene hånd mellem Claudias ben og Bennys fingre mellem sine egne, og hun lænede hovedet tilbage mod hans skulder, mens Claudia kyssede hendes hals.
Det var for meget og ikke nok på samme tid.
Claudia trak sig lidt tilbage, trak trusserne af og hjalp Mona hen, så hun lå på ryggen. Benny ved hendes side. Claudia mellem hendes ben, hænderne på de bløde lår, kiggende op på hende.
«Jeg vil slikke dig. Mens han ser på. Og mens han holder din hånd. Okay?»
Mona nikkede. Hurtigt. For hurtigt.
«Sig det.»
«Okay,» fik hun frem. «Gør det. Please.»
Claudia bøjede hovedet. Den første berøring af tungen var varm og præcis, og Mona krummede tæerne. Benny flettede sine fingre ind i hendes. Hun klemte til, hårdt, mens Claudias mund arbejdede, langsomt, uden at have travlt, som om hun havde hele natten.
Mona så ned. Så det mørke pagehår mellem sine lår. Så Bennys slidte, venlige ansigt tæt på sit, øjnene mørke, munden åben.
«Det er virkeligt,» hviskede hun.
«Ja,» sagde han. «Det er det.»
Hun løftede hofterne imod Claudias mund. Lydene i rummet var våde og stille og ærligt stødte. Claudia lagde en arm over Monas mave og holdt hende, da hun begyndte at ryste.
Benny bøjede sig og kyssede hende, sløvt, dybt, mens hun kom første gang, med en fremmed kvindes tunge på sig og sin mands hånd i sin.
Hun græd næsten. Lo næsten. Gjorde ingen af delene rigtigt. Lå bare og pustede, med tårer i øjenkrogen, og strøg Claudias hår med en hånd, der stadig rystede.
Claudia tørrede sig om munden med håndryggen og smilede op til dem.
«Godt,» sagde hun blødt. «Så er vi i gang. Nu tager vi resten, som det kommer.»
Hun kravlede op og lagde sig tæt på Mona, så deres bryster rørte hinanden, og rakte den frie hånd ud efter Benny.
«Kom I to. Nærmere. Jeg vil have jer begge, og jeg vil have, at I stadig rører hinanden, mens det sker.»
Benny flyttede sig ind. Tre kroppe i den varme lampe. Mona mærkede Claudias lår mellem sine, Bennys pik mod sin hofte, og hun tænkte, kort og klart, at der ikke var nogen vej tilbage til den slags aften, hvor man bare drak en sidste vin og gik op og sov.
Hun rakte ud og tog om ham. Kendt vægt i hånden. Så førte hun ham hen, ikke ind i sig selv først, men hen mod Claudia, og kiggede sin mand i øjnene, mens hun gjorde det.
«Jeg vil se dig i hende,» sagde hun. Stemmen var lille, men den var der. «Og så vil jeg have dig bagefter. Eller imens. Jeg ved det ikke. Men gå ikke fra mig.»
«Jeg går ingen steder,» sagde han.
Claudia spredte benene, trak Mona med sig, så hun lå halvt over hende, og nikkede til Benny.
«Så kom. Langsomt. Hun skal kunne mærke det. Og se det.»
Han lagde sig mellem Claudias lår. Mona så hans ryg, de brede skuldre, den grå hårpragt i nakken. Hun så ham styre sig ind. Så Claudias ansigt ændre sig, munden åbne sig, øjnene lukke sig et øjeblik.
Mona lagde hånden på Claudias bryst og den anden på Bennys lænd, så hun kunne mærke, når han skubbede.
Han skubbede.
Claudia stønede. Lavt. Ærligt.
Og Mona, der aldrig havde turdet, holdt fast i dem begge og så til, mens det skete.
Han skubbede igen. Langsommere. Mona så det i Claudias ansigt, munden åben, halsen blottet. Hun bøjede sig og kyssede hende, klodset, fordi hun lå halvt over hende, og Claudias hånd fandt hendes nakke og holdt hende der.
Benny stønede. Den lyd kendte hun. Den kom, når han var dybt inde og prøvede at holde sig tilbage.
«Du er stram,» fik han frem.
«Bare bliv ved,» sagde Claudia mod Monas mund. «Hun skal mærke, at du er her.»
Mona gled hånden ned mellem dem, hvor hans mave mødte Claudias. Hun mærkede ham bevæge sig, den våde hud, og fandt Claudias klitoris med to fingre. Gned, mens han stødte.
Claudia krummede ryggen.
«Ja. Der.»
Det tyske bandeord kom blødt bagefter. Mona smilede næsten ind i kysset. Hun havde aldrig ligget sådan. Aldrig hjulpet en anden kvinde, mens hendes mand var i hende.
Benny greb Monas hofte med den ene hånd, som om han skulle holde fast i noget kendt. Hun vendte hovedet og så ham. Sved i hårgrænsen. Det slidte ansigt, åbent og mørkt.
«Kig på mig,» sagde hun.
Han gjorde det.
Hun blev ved med fingrene. Claudia begyndte at ryste. Små, skarpe bevægelser. Benny stødte kortere, dybere. Mona mærkede det hele gennem hænderne. Claudias varme. Hans rytme. Sin egen puls mellem benene, hvor ingen rørte hende, og det var næsten værre.
Claudia kom med et langt, lavt støn. Lårene stramme om hans hofter. Hun klemte Monas nakke, så slap hun.
Et øjeblik lå de bare og pustede.
«Tag ham ud,» sagde Claudia hæst. «Ikke fordi det er slut. Fordi hun skal have ham nu.»
Benny trak sig ud. Rød, våd, stiv. Han så næsten forvirret ud.
Mona lagde sig på ryggen og åbnede benene. Hun rakte armene op efter ham, som hun havde gjort i 41 år, og alligevel var det anderledes, fordi Claudia lå ved siden af og strøg hende over den bløde mave.
«Kom, Benny.»
Han lagde sig mellem hendes lår. Hun hjalp ham ind. Kendt. Tykt. Den lille bøjning, der ramte det sted, den altid ramte. Hun gispede. Claudia kyssede hendes bryst, tog en vorte i munden, mens han begyndte at bevæge sig.
«Se på hende,» sagde Claudia til ham. «Ikke på mig nu. På hende.»
Han så på Mona. Hun så på ham. Og en tysk kvinde, der slikede hendes bryst, mens han knaldede hende.
Mona kom hurtigt. For hurtigt. Hun havde været på kanten siden baren. Hun klamrede sig til hans ryg og til Claudias hår og sagde hans navn, så noget, der ikke var et navn.
Han stoppede, stadig inde i hende, og kyssede hende på panden, klodset og ømt, som han altid gjorde.
«Jeg er ikke færdig,» hviskede hun. «Jeg vil mere. Jeg vil have jer begge.»
Claudia satte sig op. Mørkt pagehår i uorden. Rolig mund, der alligevel var rød.
«Så vend jer. Jeg vil sidde over dit ansigt, mens han tager dig. Hvis du vil. Første gang behøver ikke være pænt. Det skal bare være rigtigt.»
Mona nikkede. Hjertet hamrede.
Hun kom på alle fire. Det var det nemmeste. Maven blød, brysterne tunge nedad. Benny gled ind i hende bagfra, de store hænder om hofterne. Claudia satte sig foran hende, spredte lårene. Mona kiggede op på den slankere mave, det mørke hår, den våde sprække.
«Jeg ved ikke, om jeg kan.»
«Du kan. Eller du prøver. Det er nok.»
Mona bøjede hovedet. Lugten. Varmen. Hun slikkede, usikkert først, og Claudias hånd i det korte lyse hår var blid. Benny stødte, og hver gang han ramte dybt, blev Monas mund presset tættere på Claudia.
Hun fandt en rytme. Klodset. Ægte. Hun kunne smage dem begge, og det gjorde hende svimmel.
«Mona…» Benny stønede bag hende. «Jeg kan ikke længe.»
«Så kom,» sagde hun, munden våd. «I mig. Jeg vil have det.»
Han greb hårdere. Stødte hurtigere. Claudia gned sig imod Monas tunge og kom igen, stille, hoften løftet. Lige efter kom Benny, dybt i Mona, med den lyd han lavede, når det var forbi at holde igen. Hun mærkede ham pulserende, varm, kendt.
De faldt sammen.
Tre kroppe. Sved. Den varme lampe. Mona lå med kinden mod Claudias lår og Bennys vægt halvt over ryggen. Hun lo pludselig. Et lille, utroligt grin, fordi det var sket, og hun stadig var sig selv.
Claudia strøg hende over kinden.
«Godt,» sagde hun stille. «I to er ikke gået i stykker.»
Benny trak sig langsomt ud og ramlede ned ved siden af dem. Han lagde en arm over Mona, som han plejede, og den anden endte uden at tænke over det på Claudias hofte.
«Jesus,» mumlede han. «Mona.»
«Jeg ved det,» sagde hun.
Hun vendte sig ind mellem dem. Lille og rund, klistret af sved, med smag i munden hun ikke havde haft før. Benny kyssede hendes tinding. Claudia lagde en lang ben over hendes.
Ingen sagde noget i et stykke tid. Et værelse et sted i en by, en lørdag nat, tre voksne mennesker, der lige havde gjort det, de aldrig havde turdet.
Mona mærkede det begynde at synke ind. Ikke fortrydelse. Noget andet. En uro i kroppen, der ikke var færdig, selvom hun havde kommet to gange.
Hun strøg Claudias lår.
«Er du okay?» spurgte hun. Det lød dumt. Hun mente det alligevel.
Claudia smilede med øjnene lukkede.
«Jeg er mere end okay. Du slikkede, som om du var bange for at gøre det forkert. Det var det bedste ved det.»
Benny lo hæst.
«Det er hende. Altid bange for at gøre det forkert. Og så gør hun det alligevel.»
Mona daskede ham let på brystet. Hånden blev liggende i det grå hår.
«Du så på, mens hun… mens jeg. Og så gik du i hende. Var det, som du havde tænkt?»
Han var længe om at svare.
«Nej. Det var bedre. Og værre. Jeg var bange for, at du ville forsvinde fra mig. Midt i det.»
«Jeg forsvandt ikke.»
«Nej.» Han slugte. «Du var der hele tiden. Det var det, der gjorde det.»
Claudia åbnede øjnene. Kiggede fra den ene til den anden.
«I skal ikke løse jeres ægteskab med mig i nat. I skal bare mærke, at I stadig kan have hinanden, mens der er en tredje. Det er forskellen på at ødelægge noget og at åbne det.»
Mona nikkede. Hun forstod det med kroppen mere end med hovedet.
Hun rakte ud og tog om Bennys pik. Blød nu, våd, kendt. Strøg ham langsomt. Han rystede lidt, overfølsom.
«Jeg vil have, at du bliver hård igen,» sagde hun stille. «Ikke med det samme. Men jeg er ikke færdig med at se på jer. Og jeg er ikke færdig med at blive rørt af jer begge.»
Claudia vendte sig ind og kyssede hende. Blødere end i starten. Mona åbnede munden og tog imod. Bennys hånd gled ned mellem hendes lår igen, bare liggende der, varm, som et løfte.
«Så hviler vi fem minutter,» hviskede Claudia. «Så tager vi hinanden en gang til. Langsommere. Så I kan huske det, når I sidder i bilen hjem.»
Mona lukkede øjnene. Bennys åndedrag i nakken. Claudias bryst mod hendes. Hotelværelset, der pludselig føltes som det eneste rum i verden.
Hun tænkte på baren. På vinen. På sætningen om rum, man ikke går ind i.
De var gået ind.
Og de var der stadig.
Claudias fingre begyndte at bevæge sig først. Ikke krævende. Bare langs Monas side, ned over hoften, som om hun mindede kroppen om, at de stadig lå tre.
Mona åbnede øjnene. Lampen var den samme. Bennys bryst mod hendes ryg. Claudias ansigt tæt på, mørkt pagehår klæbende lidt i tindingen.
«Fem minutter,» mumlede Benny.
«Det er blevet flere,» sagde Claudia. «Det gør ikke noget.»
Hun kyssede Mona langsomt. Uden gin-smag nu. Bare mund og varme. Mona tog imod det med det samme, uden den stivhed fra før. Hendes hånd fandt Claudias bryst af sig selv, strøg vorten, og Claudia åndede ud imod hendes læber.
Benny skubbede sig tættere. Hans pik lå blød mod Monas lænd, men den rørte sig, da han så dem kysse. Mona rakte bagud og tog om ham, langsomt, indtil han begyndte at fylde hendes hånd igen.
«I har tid,» sagde Claudia. «Ingen skal nå noget.»
Hun gled ned ad Monas krop. Kyssede den bløde mave, de runde lår, og lagde sig mellem hendes ben, som hun havde gjort første gang. Men nu var der ingen forklaring. Mona spredte sig, fordi hun ville. Claudias tunge fandt hende, blid, næsten doven, og Mona lagde hånden i det mørke hår og holdt den der.
Benny satte sig op ved hovedgærdet. Mona lagde hovedet i hans skød. Hun kunne se ham oppefra, det venlige, slidte ansigt, mens en anden kvinde slikkede hende. Han strøg hendes korte lyse hår væk fra panden.
«Du ryster ikke så meget nu,» hviskede han.
«Jeg er her stadig,» sagde hun.
Claudia tog sig tid. Ingen hast. Lange strøg, så den lille knude, så ind med tungen, så op igen. Mona løftede hofterne i små bevægelser. Benny bøjede sig og kyssede hende omvendt, klodset og dybt. Hun stønede ind i hans mund, da Claudia sugede blidt.
Hun kom ikke med det samme. Hun fik lov at ligge i det. Bygge. Mærke Bennys hånd om hendes bryst og Claudias mund mellem benene, indtil det alligevel tog hende, langsommere end første gang, dybere, med tårer der bare løb, uden at hun græd.
Claudia kyssede hendes inderside, da det slap, og kravlede op.
«Din tur til at gøre, hvad du vil,» sagde hun til Mona. «Ikke hvad du tror, du bør.»
Mona skubbede hende ned på ryggen. Hun var lille og rund og 64 og kravlede over en slankere, yngre kvinde uden at undskylde. Hun kyssede Claudias bryster, tog sig tid ved vorterne, gled ned, spredte lårene med hænderne og slikkede hende, som hun havde gjort på alle fire, men nu med ansigtet vendt rigtigt og med mere ro.
Hun kunne høre Claudia. Kunne mærke hænderne i sit hår. Benny flyttede sig hen bag Mona, strøg hendes røv, hendes ryg, og gled to fingre ind i hende, langsomt, mens hun slikkede.
«Hold hende,» sagde Claudia hæst til ham. «Hun er ved at lære det.»
Han holdt hende. Fingrene i hende, den anden hånd under hendes mave. Mona slikkede dybere, fandt rytmen, og da Claudia kom, klemte hun lårene om Monas hoved og sagde noget tysk, der lød som tak.
Mona løftede ansigtet. Munden våd. Hun kiggede på Benny.
«Jeg vil have dig i hende igen. Langsomt. Og jeg vil ligge oppe ved hendes hoved og kysse hende, mens du gør det. Og så skifter du til mig. Uden at komme. Ikke endnu.»
Han nikkede. Øjnene mørke.
Claudia trak Mona op, så de lå ansigt til ansigt. Benny lagde sig mellem Claudias lår. Mona så ham styre sig ind, så ham synke, så Claudias øjne ændre sig tæt på sine egne. Hun kyssede hende, hver gang han stødte. Blødt. Åbent.
«Mona,» stønede Claudia ind i kysset. «Din mand…»
«Jeg ved det,» hviskede Mona. «Han er min. Og lige nu er han i dig. Og jeg kan holde det.»
Benny bevægede sig langsomt. De kunne høre huden. Lampen. Et fjern tv et sted nede ad gangen. Mona strøg Claudias hår, strøg Bennys arm, og da han trak sig ud og gled ind i hende i stedet, lå hun stadig halvt over Claudia og gispede imod hendes mund.
Han skiftede. Frem og tilbage. Ikke som et nummer. Som noget, de tre fandt sammen. Når han var i Claudia, rørte Mona hende. Når han var i Mona, slikkede Claudia hendes bryst eller hendes mund. Ingen havde travlt med at blive færdig.
Til sidst satte Mona sig over ham. Hun havde sjældent gjort det de senere år, fordi hun syntes, hun var for tung, for rund. Nu gjorde hun det alligevel. Han lå på ryggen. Hun sænkede sig ned over ham, langsomt, indtil han var helt oppe i hende, og hun lagde hænderne på hans bryst.
Claudia knælede ved siden af, kyssede hende, kyssede ham, og gled en hånd ned, hvor Mona og Benny mødtes, og strøg Mona der, mens hun red.
«Kig på ham,» sagde Claudia.
Mona kiggede. Benny så op på hende, som han havde gjort i 41 år, og alligevel ikke. Hun bevægede sig. Små cirkler. Hans hænder om hendes bløde hofter. Claudias fingre præcise.
Hun kom først, lænet frem over ham, panden mod hans, med Claudias hånd mellem dem. Han fulgte med, greb hende, stødte op i hende og kom med et støn, der lød som hendes navn.
De blev siddende sådan. Mona på ham. Claudia tæt på. Åndedræt, der faldt til ro.
Ingen sagde noget, før Mona lo igen, stille, med panden stadig mod hans.
«Vi skal hjem i morgen.»
«Ja,» sagde Benny.
Claudia strøg dem begge over skulderen.
«Så husker I det i bilen. Som jeg sagde.»
De lå lidt endnu. Så hjalp de hinanden op, klodsede, ømme, virkelige. Tøjet lå spredt. Mona fandt den hudfarvede bh og den mørkeblå bluse. Hun så sig selv i spejlet over kommoden: kort lyst hår i uorden, røde læber, den lille runde krop, der havde været i en seng med to andre mennesker.
Claudia kom hen bag hende, stadig nøgen, og lagde hagen let på hendes skulder.
«Du er ikke for gammel til det. Du var det aldrig.»
Mona nikkede til spejlet.
Benny var i bukserne. Han rakte Claudias kjole. Hun tog den, smilede, og knyttede ikke noget løfte til natten. Bare et kys til ham, et længere til Mona, og en hånd i døren, da de gik.
«Pas på hinanden,» sagde hun.
«Det gør vi,» sagde Benny.
Deres eget værelse lå to døre væk. De gik ind uden at tænde det store lys. Mona satte sig på kanten af sengen. Benny satte sig ved siden af hende. Deres skuldre rørte.
«Fortryder du?» spurgte han.
Hun tænkte efter. Rigtigt efter.
«Nej. Jeg er mærkelig i kroppen. Og træt. Og jeg kan stadig smage hende. Men jeg fortryder ikke.»
Han tog hendes hånd.
«Jeg elsker dig.»
«Jeg ved det. Det var derfor, det kunne lade sig gøre.»
De lå tæt, da de endelig lagde sig. Ikke for at begynde forfra. Bare for at være der, to mennesker, der havde åbnet et rum og var kommet ud af det sammen.
Udenfor var gaden mørk. I morgen skulle de køre hjem. I bilen ville der være stilhed først, så måske en sætning, så måske hans hånd på hendes lår, som i baren, bare med en anden viden under huden.
Mona lukkede øjnene. Bennys åndedrag var det samme som i 41 år.
Og alligevel var ingenting helt det samme.
