Nikolaj stod midt på gulvet med armene stift nede. Spejlene i det lille lokale på anden sal viste en spinkel mand på seksogtredive med lyst hår i panden og hænder, der ikke kunne finde ro.

Camilla gik rundt om ham. Fyrre år, høj, stærkt bygget. Mørkt hår samlet stramt tilbage, så nakken lå bar. Sort trøje. Mørke leggings. Hun stoppede bag ham og rettede hans skuldre med to faste hænder.

“Du holder igen,” sagde hun. “I aften følger du.”

Han nikkede. Han var vant til at være usikker på sin krop. For smal. For blød i holdningen. For synlig, når han blev nervøs.

Hun tog hans højre hånd. Grebet var varmt og uden tøven. Den anden hånd lagde hun midt på hans ryg, lige over bæltet, og pressede ham ind.

Han nåede hende til kravebenet. Hendes bryster ramte ham der. Maven var fast. Lårene brede.

“Se på mig. Ikke i spejlet.”

Han løftede blikket. Hendes øjne var rolige.

Musikken var langsom. Hun flyttede ham, før han selv tænkte. Et skridt. Et drej. Hånden i ryggen styrede ham, som om han vejede ingenting.

Han mærkede det hele. Hendes lår mellem hans. Hendes ånde ved tindingen.

“Du spænder i hænderne. Slap af. Jeg har dig.”

Han prøvede. Det blev værre. Jo mere hun førte, jo tættere kom hun. Trykket. Varmen. At hun var stærkere. At hun ikke spurgte.

Hans pik spændte i bukserne. Han forsøgte at holde en centimeter afstand. Hun mærkede det og trak ham ind igen.

“Der,” sagde hun stille. “Du skal ikke gemme dig.”

Han rødmede. “Camilla, jeg…”

“Jeg kan mærke det. Det er okay. Følg bare.”

Hun førte videre med hoften. Et bevidst pres, så hans skridt ramte hendes lår. Han gispede. Hun stoppede ikke.

Spejlene viste det. Hans slanke krop presset ind mod hendes bredere. Hendes hånd nede i lænden. Hans nervøse fingre, den ene i hendes, den anden usikker på hendes skulder.

“Hånden her.” Hun flyttede den selv. Ned på hendes ryg, lavere. “Fast. Ikke som om du er bange for at røre mig.”

Hendes ryg var muskuløs under stoffet.

Hver gang hun drejede, gned hun sig imod ham. Han var stiv nu. Umuligt at skjule. Hun så ham i øjnene, mens hun gjorde det.

“Du har tænkt på det. På at blive ført.”

Han nikkede.

Hun stoppede musikken med foden. Stilheden fyldte rummet. Hun slap ikke.

“Tag trøjen af.”

Han tøvede.

“Nikolaj.” Ikke højt. Bestemt. “Af.”

Han trak den over hovedet. Slankt bryst. Lidt hår. Bleg. Han ville krydse armene, men lod dem hænge, fordi hun så.

Camilla kiggede ham op og ned. Ikke overbærende. Hun så, og hun kunne lide det.

Hun tog sin egen trøje af. Sort bh. Stærke skuldre. Bryster, der fyldte. Fast mave. Hun satte hænderne på hans hofter.

“Nu. Uden tøj i vejen.”

Hun førte ham baglæns, til ryggen ramte spejlet. Køligt glas. Hun stod tæt. Hånden gled ned over maven, ind under linningen, og greb om ham gennem underbukserne.

Han stønede. Grebet var sikkert.

“Se i spejlet. Se, hvordan du ser ud, når jeg holder dig.”

Han vendte hovedet. Sig selv. Tynd. Rød i ansigtet. Hendes stærke arm. Hendes hånd om hans pik. Hendes mørke hår stramt tilbage. Hendes krop i kontrol.

Det gjorde noget ved ham. Noget han havde skammet sig over. Nu stod det der, og hun gik ikke.

Hun trak hans bukser ned. Han hjalp klodset. Hun blev stående, mens hun selv klædte sig af. Kraftige lår. Mørkt hår mellem benene. En krop, der kunne bære og styre.

Hun tog hans hånd og lagde den mellem sine ben. Hun var våd.

“Du mærker det. Det er ikke kun dig.”

Han rørte hende usikkert, så mere, fordi hun nikkede. Hendes åndedræt blev tungere. Styringen mistede hun ikke.

Hun vendte ham. Ansigt mod spejlet. Bryster mod hans ryg. En hånd om pikken, den anden på brystet.

“Du kommer ikke, før jeg siger det.”

Han nikkede.

Hun gned sig op ad ham. Hendes køn mod hans balder. Hånden langsom. Han rystede.

“Camilla…”

“Shh. Følg.”

Hun slap ham et øjeblik, gik hen til tasken ved højttaleren og kom tilbage med et kondom. Hun rullede det på ham selv, effektivt, uden at gøre det til et nummer. Så satte hun sig på den lave bænk langs væggen, spredte benene og kiggede på ham.

“Kom her.”

Han gik hen. Hun tog ham om hoften og trak ham ind mellem sine lår. Hendes hånd styrede ham. Hun var varm og stram, da hun satte ham i sig. Et fast træk, til han var inde.

Han stønede højt. Hun holdt ham der.

“Se ned. Se, hvor du er.”

Han så. Hans slanke hofter mellem hendes stærke lår. Hendes mave. Hendes bryster. Hendes ansigt, der ikke smilede sødt, men var koncentreret og åbent.

Hun begyndte at bevæge sig. Ikke ham. Hende. Hun løftede og sænkede sig om ham, hænderne i hans talje, så han ikke kunne flygte frem eller tilbage. Hvert ryk styret.

“Armene om mig,” sagde hun. “Fast.”

Han slog armene om hendes skuldre. Hun var varm og solid. Hun kunne have skubbet ham væk med én hånd. Hun gjorde det ikke.

Hun kniste om ham, langsomt først, så hårdere. Spejlet bag ham viste hendes ryg, hendes balder, hans hænder, der klamrede sig. Han så sin egen ansigt. Åben mund. Øjne, der ikke længere prøvede at skjule noget.

“Du er smuk, når du giver efter,” sagde hun. Stemmen var hæs nu. “Hold op med at undskylde din krop. Den virker.”

Han ramte et punkt i hende, og hun gispede. Hendes negle i hans ryg. Stadig hun, der satte tempoet.

“Ikke endnu,” mindede hun. “Du venter.”

Han bid tænderne sammen. Hun red ham hårdere. Brysterne ramte hans bryst. Hendes ånde i hans mund, ikke rigtig et kys, mere et greb med læberne, som om hun også førte der.

Hun kom først. Kroppen spændte, lårene klemte om ham, en dyb lyd i halsen. Hun slap ikke sit greb. Hun blev siddende på ham, pulserende, mens hun åndede ud mod hans skulder.

Så løftede hun ansigtet.

“Nu,” sagde hun. “Kom.”

Hun bevægede sig igen, kort og bestemt, og han brød sammen. Han kom hårdt, med ansigtet i hendes hals, hænderne i hendes stramme hår, mens hun holdt ham oppe, så han ikke sank i knæ.

De blev siddende. Hans hjerte hamrede. Hendes hånd strøg langsomt over hans ryg, stadig fast, stadig som om hun havde ham.

“Godt,” sagde hun stille. “Sådan.”

Han kunne mærke hendes sved mod sin. Spejlet viste to kroppe, der ikke lignede hinanden. Hende, høj og stærk. Ham, spinkel og rød. Hendes hår stadig stramt. Hans hænder, der endelig ikke rystede.

Hun løftede hans hage, så han måtte se på hende.

“Næste uge,” sagde hun. “Samme tid. Du kommer. Og du følger fra starten.”

Han nikkede. Han ville komme.

Hun kyssede ham én gang, kort og bestemt, som et stempel, og lod ham glide ud af sig. Hun rejste sig først. Rakte ham hans tøj uden at vende sig væk, mens hun selv klædte sig på igen, roligt, som efter en time, der var gået, som den skulle.

Nikolaj stod med trøjen i hænderne og så på hende. Fascinationen var der stadig. Tyngre nu. Tydeligere.

Camilla samlede håret, der næsten ikke var gået op, og strammede knuden.

“Du gjorde det fint,” sagde hun. “Du skal bare lade være med at være bange for, at jeg kan mærke dig.”

Han trak trøjen over hovedet. I spejlet så han hende bag sig, høj, mørkhåret, stadig den, der havde ført.

“Jeg er ikke bange,” sagde han. Stemmen var hæs. “Ikke længere.”

Hun smilede ganske lidt.

“Godt. Så ses vi.”

Hun slukkede lyset over spejlene. Det sidste, han så, før de gik, var hendes hånd i lænden på ham, fast, som da de dansede. Som om timen ikke rigtig var slut.