Birgit sad med kaffekoppen mellem hænderne i spisevognen og kiggede ud på det jyske landskab. Tre måneder efter skilsmissen var det første gang, hun rejste alene. Hun havde booket et lille værelse i Skagen for en uge. Ingen skulle synes synd for hende. Hun var 71, lille og fyldig, med kort hvidt hår, der sad pænt efter klipningen, og smilerynker, hun ikke længere prøvede at skjule.

En mand satte sig overfor hende. Slank, rødligt skæg, briller. Vielsesringen sad tydeligt på hans venstre hånd.

“Er det ledigt?” spurgte han.

“Ja,” sagde hun.

Han hed Thomas og var 48. På vej nordpå til et møde, sagde han, men toget var en pause. Hun fortalte, at hun skulle til Skagen. Alene.

“Jeg er blevet skilt,” sagde hun. “Første gang i 42 år, jeg tager afsted uden nogen.”

Han kiggede på ringen. “Min kone og jeg har et åbent ægteskab. Vi fortæller hinanden, og det er okay. Det har faktisk holdt os sammen.”

Birgit mærkede noget i maven. Ikke skam. Nysgerrighed. Hun kiggede på hans hænder, de slanke fingre, og så op i ansigtet bag brillerne. Han smilede, og hun smilede tilbage.

De talte videre. Om at blive ældre. Om at turde. Hun grinede af noget, han sagde, og han lænede sig lidt frem. Hun mærkede, at hun kiggede på hans mund.

Så kom højttaleren. Toget var forsinket. Mindst tre timer. De skulle vente på næste station.

Thomas kiggede på hende. “Der er en café der. Vi kunne tage et glas vin, mens vi venter. Medmindre du helst vil være for dig selv.”

Hun rystede på hovedet. “Nej. Det vil jeg ikke.”

Da de stod af, var det en lille station med blæst. De fandt et sted med borde ude og inde. Bestilte rødvin. Hun drak, mærkede varmen sprede sig.

Hun kiggede på ham over glasset. “Jeg har ikke siddet sådan her med en mand i årevis. Og jeg er 71. De fleste ville sige, jeg skulle lade være.”

“Hvorfor det?” spurgte han.

“Fordi jeg er gammel. Fyldig. Ikke den, man kigger efter.”

Han satte glasset. “Jeg kigger. Dine smilerynker. Din krop. Der er noget ægte over dig, Birgit. Noget at holde om.”

Hun mærkede det mellem benene. Første gang i lang tid uden at tænke, at hun skulle undskylde. Hun rakte hånden frem og lagde den på hans. Hans hud var varm.

“Du er gift,” sagde hun.

“Åbent,” svarede han. “Og jeg synes, du er spændende.”

De drak mere. Talte lavere. Hun fortalte, at hun savnede at blive rørt ved. At hun havde glemt, hvordan det føltes at blive set. Han lyttede, tommelfingeren strøg hen over hendes hånd.

Hans knæ ramte hendes under bordet. Hun flyttede ikke.

Da forsinkelsen blev forlænget til natten, kiggede de på hinanden.

“Der er et hotel to hundrede meter herfra,” sagde Thomas. “Vi kunne tage et værelse. Ikke sidde her til i morgen.”

Birgit nikkede. Hjertet bankede, men hun smilede. “Ja. Lad os det.”

De gik hen ad perronen og over vejen. Hotellet var et ældre hus med få værelser. Receptionisten kiggede ikke mærkeligt, da de bad om et dobbeltværelse. Der var ikke andet ledigt.

Oppe på værelset stod de overfor hinanden. Døren gik i. Hun lagde tasken. Han tog brillerne af et øjeblik og tørrede dem, så satte han dem på igen.

Birgit gik hen til ham. Hun var lille ved siden af ham. Hun lagde hænderne på hans bryst.

“Jeg undskylder ikke,” sagde hun. “Ikke min alder. Ikke min krop.”

“Godt,” svarede han.

Hun strakte sig op. Han bøjede sig. Kysset var langsomt først. Hans skæg kildede. Hun åbnede munden, og hans tunge mødte hendes. Hun mærkede hans hænder på hendes ryg, ned over den fyldige bagdel, og hun pressede sig ind mod ham.

Han knæppede hendes jakke op. Hun hjalp. Blusen kom af. Hun havde en almindelig bh, hvid, der bar de tunge bryster. Han kiggede, rørte ved huden over kanten, og hun rystede ikke.

“De er flotte,” sagde han.

Hun smilede. “De er 71 år gamle.”

Han kyssede halsen, ned til kløften. Hun åbnede hans skjorte. Hans bryst var slankt, med lidt rødligt hår. Hun strøg over det.

De kom hen til sengen. Hun satte sig, og han knælede foran hende. Han trak hendes bukser ned. Hun havde almindeligt undertøj. Han kyssede indersiden af hendes lår, den bløde hud, og hun lagde hovedet tilbage.

Hun mærkede hans fingre trække trusserne til side. Hun var våd. Han strøg, langsomt, og hun åbnede benene mere. Ingen undskyldning. Bare det.

Han slikkede hende. Hun greb i hans hår, det rødlige, og stønede. Det var længe siden. Hun kom næsten med det samme, kroppen rystede, og hun lo bagefter, lavt.

“Kom herop,” sagde hun.

Han rejste sig, tog tøjet af. Hans pik var stiv, slank som ham. Hun tog om den, førte den til munden, slikede, suttede. Han stønede, holdt hendes hoved forsigtigt.

Hun lagde sig tilbage. Han lagde sig mellem hendes ben. Hun var fyldig, maven blød, lårene bløde. Han gled ind i hende. Hun var stram og våd, og hun greb om hans røv.

“Fuck, Birgit,” sagde han.

Hun bevægede sig under ham. Han knaldede hende, ikke for hårdt, men fast. Hun kom igen, med ham inde i sig, og han kom kort efter, trak sig ud og sprøjtede over hendes mave.

De lå der. Hun strøg hans skæg. Han kyssede hendes smilerynker.

“Jeg skal stadig til Skagen,” sagde hun.

“Jeg også,” svarede han. “Toget går i morgen tidlig. Vi kan tage det sammen.”

Hun nikkede. Lysten var der stadig. Hun mærkede det.

De blev liggende. Hun vendte sig ind mod ham, den lille fyldige krop mod hans slanke. Hans hånd lå på hendes hofte.

Hun tænkte, at hun ikke havde undskyldt. Ikke én gang.

De lå stille. Hans sæd var kølig på hendes mave. Hun strøg i det med en finger, ikke for at tørre det væk, men fordi det var der, og fordi hun havde lyst til at mærke det.

“Din kone,” sagde hun. “Hvad fortæller du hende?”

Thomas vendte hovedet. Brillerne lå på natbordet. Uden dem så han yngre ud, men ringen sad stadig.

“At jeg mødte en kvinde i toget. At vi endte her. At hun var enoghalvfjerds og ikke undskyldte for det. At jeg gerne ville.”

Birgit lo lavt. “Og hun bliver ikke sur?”

“Hun bliver nysgerrig. Måske lidt jaloux. Men vi har aftalen. Jeg lyver ikke.”

Hun kiggede på ringen. “Jeg har lige smidt min. Efter toogfyrre år. Det føles mærkeligt at ligge med en, der stadig har sin på.”

“Vil du have, jeg tager den af?”

Hun tænkte. “Nej. Lad den sidde. Så ved jeg, hvad det er.”

Han nikkede. Hans hånd gled fra hendes hofte op over den bløde mave, hen over det sted, hvor han havde kommet, og videre op til det ene bryst. Han tog om det. Ikke forsigtigt, som om det kunne gå i stykker. Fast. Hun mærkede det helt ned mellem benene igen.

“Jeg skal tørre mig,” sagde hun.

Hun rejste sig. Kroppen var tung på den måde, den altid havde været. Hun gik ind på badeværelset uden at slukke lyset, uden at holde maven ind. Spejlet viste hende, som hun var. Kort hvidt hår, smilerynker, tunge bryster, blød mave, brede hofter. Hun vaskede maven. Kiggede sig selv i øjnene.

Hun undskyldte stadig ikke.

Da hun kom tilbage, lå han på siden og kiggede på hende. Hun gik hen til sengen og satte sig astride ham, før han nåede at sige noget. Hendes lår lå om hans hofter. Hun var lille, men hun fyldte.

“Jeg er ikke færdig,” sagde hun.

Han smilede. “Godt.”

Hun bøjede sig ned og kyssede ham. Længere denne gang. Hun kunne smage sig selv på hans mund. Hans hænder fandt hendes bagdel, greb ind i den, spredte hende lidt. Hun mærkede, at han blev stiv igen under hende.

Hun tog om hans pik, førte den hen til sig, gned sig mod den, indtil hun var våd nok, og sænkede sig. Langsomt. Hun var fyldig, og det tog et øjeblik, før han var helt inde. Hun åndede ud.

“Der,” sagde hun.

Hun bevægede sig. Ikke vildt. Tæt. Hendes bryster hang frem, og han tog om dem, løftede dem, suttede på en vorte. Hun stønede og rullede hofterne. Hver gang hun gik ned, mærkede hun ham dybt.

“Du er så våd,” sagde han.

“Jeg ved det.” Hun smilede ned på ham. “Det er, fordi jeg har lyst. Ikke fordi du er sød ved en gammel dame.”

Han lo, og latteren rystede inde i hende. “Du er sgu ikke en gammel dame, Birgit. Du er en kvinde, der rider mig, som hun har lyst.”

Hun redd ham hårdere. Hendes mave bevægede sig. Hun holdt sig ikke inde. Hun kom med åbne øjne, kiggede på ham, mens det gik gennem hende, og hun klemte om ham, indtil han gispede.

“Kom inden i mig,” sagde hun.

Han nikkede. Hun blev siddende, bevægede sig korte, tætte bevægelser, indtil han greb hendes hofter og kom. Varmt. Hun mærkede det. Hun blev siddende, mens han pulserede.

Bagefter faldt hun frem over ham. Hans skæg kildede hendes skulder. Hun kunne høre hans hjerte.

“Jeg har ikke gjort det der i årevis,” sagde hun. “Siddet ovenpå. Bestemt det.”

“Du er god til det.”

“Jeg er rusten. Men jeg husker det.”

De lå sådan, indtil han gled ud af hende. Hun rullede af og lagde sig tæt ind til siden af ham. Hans arm kom om hende. Hendes hoved lå på hans bryst.

Udenfor kørte et tog forbi. Ikke deres.

“Hvad skal du i Skagen?” spurgte hun.

“Et møde. To dage. Kedeligt. Hvad skal du?”

“Gå. Se lyset. Være et sted, hvor ingen kender mig som den fraskilte.” Hun strøg hans brysthår. “Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle ende i en seng med en gift mand på en station, jeg ikke engang ved navnet på.”

“Er det et problem?”

Hun rystede på hovedet. “Nej. Det er det, der er mærkeligt. Det er det ikke.”

Han kyssede hendes hår. “Jeg kan lide, at du siger tingene ligeud.”

“Jeg har brugt for mange år på at sige det pænt. Det pæne holdt ikke ægteskabet.”

Hun rakte ned og tog om hans pik, blød nu, klistret. Hun holdt den, ikke for at gøre noget, bare for at have den i hånden.

“Din kone,” sagde hun igen. “Har hun også… andre?”

“Ja. Ikke tit. Men ja.”

“Og du bliver jaloux?”

“Nogle gange. Så taler vi om det.” Han vendte ansigtet mod hende. “Lige nu tænker jeg ikke på hende. Jeg tænker på, at du ligger her med min pik i hånden, og at du stadig er våd.”

Birgit smilede. Hun mærkede det selv. Hun førte hans hånd ned mellem sine ben. Han strøg hende, to fingre, langsomt, ind i hende, hvor han lige havde kommet.

Hun åbnede benene. Ikke som en invitation hun skulle forklare. Bare åbnede dem.

Han vendte sig ind mod hende. Fingrene arbejdede. Hans tommelfinger fandt klitten. Hun stønede ind i hans skulder. Det byggede langsommere denne gang. Hun havde allerede kommet to gange. Alligevel var hun der igen, tæt på, og hun holdt om hans håndled, så han ikke stoppede.

“Der,” hviskede hun. “Der. Bliv.”

Hun kom stille, kroppen spændt, så slap. Han trak fingrene ud og slikede dem, kiggede på hende, mens han gjorde det.

“Du smager af os begge,” sagde han.

“Godt,” svarede hun.

De blev liggende. Hun trak dynen op. Hotelværelset var køligt. Hans krop var varm. Hun lagde et ben over hans.

“Vi skal op tidligt,” sagde han.

“Jeg ved det.” Hun gned kinden mod hans skæg. “Sov. Jeg ligger her.”

Han slukkede lampen. I mørket kunne hun stadig se omridset af ham. Hun lyttede til hans åndedræt, der blev langsommere.

Hun tænkte på Skagen. På toget. På at hun i morgen skulle sidde ved siden af ham i kupeen med hans sæd stadig et sted i sig, og at hun ikke ville flytte sig væk.

Hun sov, før hun nåede at tænke videre.

Et sted midt om natten vågnede hun, fordi han vendte sig. Hans pik var halvstiv mod hendes lår. Hun tog om den i søvne, strøg den, indtil den blev hård. Han murrende, vågnede.

“Birgit?”

“Shh.” Hun kravlede ned under dynen. Fandt ham med munden. Suttede ham langsomt, vågen nok til at vide, hvad hun gjorde, søvnig nok til ikke at tænke. Han lagde hånden på hendes hoved, ikke for at styre, bare for at mærke hendes korte hvide hår.

Hun slikkede, suttede, tog ham så dybt, hun kunne. Han kom i munden på hende med et stille støn. Hun slugte, kravlede op igen, tørrede munden på dynen og lagde sig ind til ham.

“Du er vanvittig,” hviskede han.

“Jeg er 71,” svarede hun. “Jeg har ikke tid til at lade være.”

Han lo i mørket og holdt om hende. Hun faldt i søvn med smag af ham, og med hånden på hans bryst, hvor hjertet slog.

Lyset kom ind under gardinet, da hun vågnede. Thomas lå på ryggen, munden lidt åben, ringen synlig på fingeren. Hun lå og kiggede på ham et stykke tid. Hun var øm mellem benene. Godt øm. Hun kunne mærke, at han havde været inde i hende, og at hun havde slugt ham om natten.

Hun kravlede ud af sengen uden at prøve at være stille. Kroppen var, som den var. Hun gik ind på badeværelset, tissede, vaskede hænder og skridt. Spejlet viste det samme som i nat. Hun kiggede ikke væk.

Da hun kom tilbage, var han vågen. Han havde sat brillerne på.

“Godmorgen,” sagde han.

“Godmorgen.” Hun satte sig på sengekanten. “Jeg skal i bad. Du må gerne komme med, hvis du har lyst.”

Han smilede. “Jeg har lyst.”

Badeværelset var lille. De stod tæt under det lunkne vand. Hun vaskede hans bryst, hans pik, hans røv. Han vaskede hendes ryg, hendes bryster, ned mellem hendes baller. Hun vendte sig med ansigtet mod fliserne og sprede benene lidt.

“Tag mig her,” sagde hun.

Han gned sig op ad hende, blev stiv, og gled ind. Vandet løb ned over dem. Han holdt om hendes hofter, den bløde hud, og knaldede hende i korte stød. Hun støttede sig til væggen. Det var grovere end i nat, og hun ville have det sådan. Hun stønede højt nok til, at nogen på gangen måske kunne høre det. Hun var ligeglad.

Han kom inde i hende igen. Hun mærkede det løbe ned ad indersiden af lårene, da han trak sig ud. Hun vendte sig og kyssede ham under vandet.

“Sådan,” sagde hun. “Nu er jeg vågen.”

De tørrede sig. Hun havde et skift tøj i tasken. Almindelig bluse, bukser, den samme bh. Han så på hende, mens hun klædte sig på.

“Du tager ikke makeup på,” sagde han.

“Nej. Det har jeg ikke gjort i tre måneder. Og jeg skal ikke begynde nu, fordi du har været i mig.”

Han nikkede, som om det var det rigtige svar.

Nede i receptionen betalte han værelset. Hun tilbød at splitte. Han rystede på hovedet.

“Lad mig. Du har givet mig mere end et hotelværelse.”

Hun smilede skævt. “Du er gift, Thomas. Pas på med de sætninger.”

“Jeg ved det.”

De gik over til stationen. Toget til Skagen stod der. De fandt en kupe med få mennesker. Hun satte sig ved vinduet. Han satte sig ved siden af hende, ikke overfor. Hans lår lå mod hendes.

Toget kørte. Landskabet blev lysere, mere åbent. Hun kiggede ud, så på hans hånd på armlænet, ringen.

“Hvad sker der, når vi kommer frem?” spurgte hun.

“Jeg har møde. Du har dit værelse. Vi kan spise i aften, hvis du vil. Eller vi kan lade være.”

Hun vendte ansigtet mod ham. “Jeg vil gerne se dig i aften. Ikke fordi jeg hænger på. Fordi jeg stadig har lyst.”

“Så ses vi.”

Hans hånd gled over på hendes lår. Over bukserne først. Hun kiggede ud ad vinduet, som om intet skete. Fingrene fandt sømmen mellem benene. Hun åbnede lidt. Han strøg hende der, hvor hun var øm og stadig klistret efter ham.

En konduktør gik forbi i gangen. Thomas flyttede ikke hånden. Birgit rødmede ikke. Hun lagde sin egen hånd over hans og pressede den tættere til.

“Du er våd igen,” hviskede han.

“Jeg har været våd, siden du satte dig overfor mig i spisevognen.”

Han lo stille. Hun smilede ud ad vinduet.

Toget kørte nordpå. Hun tænkte på Skagen, på det lille værelse, hun havde booket, på at hun om få timer ville stå alene igen. Det skræmte hende ikke. Hun havde ligget med en gift mand på 48, redet ham, slugt ham, ladet ham komme i sig under bruseren, og hun havde ikke én gang sagt undskyld for maven, for brysterne, for alderen.

Hans tommelfinger fandt klitten udefra. Hun bid tænderne sammen og kom stille, med åbne øjne, mens landskabet fløj forbi. Ingen i kupeen kiggede. Hun åndede ud og tog hans hånd op og kyssede fingrene, der lugtede af hende.

“Tak,” sagde hun.

“For hvad?”

“For at kigge. Og for at blive ved.”

Han klemte hendes hånd. Ringen ramte hendes kind, da hun holdt den der et øjeblik.

De sad sådan resten af turen. Tæt. Uden at fylde det med småsnak. Hun lagde hovedet kort mod hans skulder, rettede sig så op igen. Hun var ikke hans kæreste. Hun var en kvinde, der havde taget det, hun havde lyst til.

Da Skagen kom ind i højttaleren, samlede hun sin taske. Han rejste sig med hende.

“Hvor bor du?” spurgte han.

Hun sagde navnet på det lille sted. Han nikkede.

“Jeg skriver, når mødet er færdigt. Hvis du stadig vil.”

“Jeg vil,” sagde hun. “Kom, når du kan. Og tag ringen med. Jeg skal ikke lade som om, du er ledig.”

Han kyssede hende på perronen. Kort, men ikke skjult. Hans skæg kildede. Hun strøg det, da de skiltes.

Hun gik mod sit værelse med ømhed mellem benene og hans sæd stadig et sted i sig. Solen stod skarpt. Hun smilede, da hun tænkte på, at hun ikke havde undskyldt. Ikke i toget. Ikke på hotellet. Ikke nu.

Hendes værelse lå i et lille hus bag en have. Ikke stort. En seng, et vindue ud mod lyset, en vask i hjørnet. Hun satte tasken, åbnede vinduet og stod der et øjeblik med hænderne i karmen. Luften var skarp. Hun kunne stadig mærke ham.

Hun skiftede ikke tøj. Hun vaskede sig mellem benene, langsomt, og smilede, da hun blev øm. Så satte hun sig på sengen og ventede uden at finde på noget at fylde tiden med.

Beskeden kom sidst på eftermiddagen.

Mødet er færdigt. Må jeg komme?

Hun svarede med adressen og et ja. Ikke mere.

Da han bankede på, havde hun stadig den samme bluse på. Ingen makeup. Ingen indsnøring. Hun åbnede, og han stod der med jakken over armen, brillerne på, ringen synlig.

“Du ser ud, som om du hører til her,” sagde han.

“Det gør jeg. I en uge.” Hun gik til side. “Kom ind.”

Han kiggede sig omkring. “Det er dit. Ikke et hotel, vi tilfældigvis fandt.”

“Ja.” Hun lukkede døren. “Derfor ville jeg have dig her. Ikke fordi jeg skal beholde dig.”

Han satte jakken. Hun gik hen og tog hans hånd, den med ringen, og lagde den på sin hofte.

“Fortæl hende det her også,” sagde hun. “At jeg lod dig komme ind i det værelse, jeg har lejet til mig selv.”

“Det gør jeg.”

De kyssede stående. Det var ikke søgende længere. Hun kendte hans skæg, hans mund, den måde han tog om hendes bagdel på. Hun knæppede hans bukser op, mens de stod der, og tog om ham. Han var allerede halvstiv.

“Jeg har tænkt på det hele dagen,” sagde hun. “På mødet. På om du sad og lod, som om ingenting.”

“Jeg hørte næsten ingenting. Jeg tænkte på dig under bruseren. På at du sagde, jeg skulle tage dig.”

Hun trak ham hen til sengen. Hendes seng. Hun klædte sig af uden at vende sig væk. Han gjorde det samme. Hun lagde sig på ryggen, trak ham ned mellem sine lår og kiggede på ham, mens han gled ind.

Det var langsommere end om morgenen. Hun holdt om hans ansigt, tommelfingrene ved hans skæg, og lod ham se hende. Maven, brysterne, der faldt ud til siden, huden, der ikke var stram. Hun flyttede ikke en pude for at skjule noget.

“Kig,” sagde hun. “Mens du er i mig.”

Han kiggede. Han stødte dybt, jævnt. Hun kom med åbne øjne, stille, og klemte om ham, indtil han fulgte med og blev liggende tungt i hende.

Bagefter trak han sig ikke væk med det samme. Hun strøg hans ryg.

“Det her var det, jeg manglede,” sagde hun. “Ikke et ægteskab. Bare at blive taget, uden at jeg skulle gøre mig mindre.”

“Du gjorde dig ikke mindre.”

“Nej. Og det er det, jeg tager med.”

De lå, indtil rummet blev køligere. Hun rejste sig og hentede et glas vand til dem begge. Hun gik nøgen. Han så på hende, og hun lod ham.

“Du skal hjem til dit,” sagde hun. “Jeg skal blive i mit.”

Han nikkede. Ingen diskussion. Han klædte sig på. Hun tog en morgenkåbe. I døren kyssede han hende igen, kort.

“Hvis du vil skrive,” sagde han.

“Måske. Ikke fordi jeg hænger. Fordi det var rigtigt.”

Han gik. Hun stod i døråbningen, indtil hun ikke kunne se ham. Så lukkede hun. Vinduet stod stadig åbent. Hun satte sig på sengen, den lille fyldige krop i kåben, og mærkede efter.

Hun var alene i Skagen. Øm. Mæt. Hun undskyldte ikke.