Det var kun fire dage siden, de var flyttet sammen. Lejligheden lugtede stadig af ny maling. Anne stod i køkkenet i en af hans gamle t-shirts. Den gik ned over hendes fyldige hofter, og hun havde ingenting under. Det korte sorte hår var lidt pjusket.

Frederik kom ind. Han var næsten en hovedhøjde højere, det gråsprængte skæg gjorde ham ældre og mere mandig. Han så på køkkenbordet.

«Du har rykket det igen. Jeg sagde, det stod godt, hvor det stod.»

Anne lagde kniven. «Og jeg sagde, at lyset er bedre her. Det er også mit hjem nu.»

«Du kunne have spurgt.»

«Du spørger heller ikke altid. Du bare gør.»

De stod over for hinanden. Luften blev tyk med det samme. Det var sket tre gange allerede. Småting, der voksede. Hun mærkede varmen mellem benene. Hun kunne se det i hans øjne. Han blev tændt, når hun gjorde modstand.

«Du kan lide, når jeg siger imod,» sagde hun.

Han trådte tættere. «Og du kan lide, at jeg ikke giver mig.»

Hun lagde hænderne på hans bryst. «Vi bliver ved med at støde sammen. Om køkkenet. Om hvornår vi dyrker sex. Om hvem der tager beslutningerne.»

«Jeg er vant til at føre an,» sagde han. «I forhold. I sengen.»

«Og jeg er vant til at tage det, jeg vil have. Jeg er toogfyrre. Jeg ved, hvad jeg kan lide. Jeg vil ikke bare ligge og vente på, at du bestemmer tempoet.»

De kyssede hårdt. Hans store hænder greb hendes røv. T-shirten røg op. Hun var allerede våd. Men hun stoppede.

«Vent. Vi skal tale om det. Ellers ødelægger vi det her.»

De satte sig ved bordet, tøjet i uorden, begge stadig tændte.

De talte ærligt i over en time. Anne ville have aftener, hvor hun styrede. Hvor hun sagde, hvad de skulle, hvordan, hvor længe. Frederik ville have det samme den anden vej – holde hende, sætte tempoet, tage hende, som han havde lyst. Begge blev vanvittigt tændt af selve kampen om kontrollen. Men de ville ikke have rigtige skænderier, der ødelagde hverdagen.

«Så gør vi det til et spil,» sagde Anne. «Aftalt. Når vi mærker det, kan vi sige kontrol. Så vælger vi, hvem der har den. Eller vi skiftes. Klare grænser.»

De lavede reglerne sammen.

Safeword: rød. Det stoppede alt med det samme.

Ingen rigtig vrede. Ingen ting, de ikke havde talt om først. Bagefter skulle de tjekke ind med hinanden. De kunne altid sige nej.

Det var deres. Voksent. Bevidst.

Anne rejste sig. «I aften har jeg kontrollen.»

Frederik nikkede. Der var et glimt i øjnene.

«Tag tøjet af. Alt. Stil dig her.»

Han gjorde det. Langsomt, mens hun kiggede. Hans krop var stor, brystet behåret, pikken allerede stiv. Hun gik rundt om ham, lille ved siden af ham. Hun rørte ved hans røv, gled hånden frem og greb om ham.

«Du gør, som jeg siger i aften. Du spørger, hvis du er i tvivl. Forstået?»

«Ja.»

«Sig det.»

«Jeg gør, som du siger.»

Hun trak t-shirten af. Hendes fyldige bryster, den bløde mave, de runde hofter. Hun stillede sig foran ham.

«På knæ. Slik mig. Langsomt. Indtil jeg siger, du må stoppe.»

Han gik ned. Hans tunge fandt hende. Hun holdt ham i håret. Det gråsprængte skæg kildede hendes lår. Hun stod og styrede ham, bevægede hofterne, sagde «der», «langsommere», «mere tryk». Hun kom første gang stående, med hans ansigt presset mod hende.

Hun trak ham op. «I sengen. Læg dig på ryggen. Hænderne ved siden. Du rører mig ikke, medmindre jeg siger det.»

Hun kravlede op på ham. Den lille kvinde på den høje mand. Hun tog ham ind, styrede tempoet selv. Red ham langsomt først, så hårdere. Hun bøjede sig frem, brysterne i hans ansigt.

Han lå med hænderne knyttede, åndede tungt. Hun kunne se, hvor svært det var for ham ikke at tage over, ikke at vende hende om. Han holdt sig. Det gjorde det endnu bedre.

Hun kom igen, denne gang med ham dybt i sig. Hendes krop rystede. Hun så ned på ham.

«Nu må du. Tag mig, som du vil. Men jeg bestemmer stadig, hvornår vi stopper.»

Han vendte hende. Holdt hendes hofter fast. Tog hende hårdt bagfra. Hans skæg mod hendes ryg. Hun pressede sig imod ham, mødte hans stød. De kom næsten samtidig.

Bagefter lå de tæt i den nye seng. Han strøg hendes korte hår. Hun krammede hans store krop.

«Rød?» spurgte hun stille.

«Nej. Det var godt. Virkelig godt.»

«For mig også. Jeg kunne lide at styre dig. Og jeg kunne lide, da du tog over til sidst, fordi jeg tillod det.»

Han kyssede hendes pande. «Næste gang er det min tur. Så bestemmer jeg.»

Hun smilede. «Jeg glæder mig. Og jeg kommer til at gøre modstand. Det er en del af det.»

«Jeg ved det.»

De lå stille. Uenighederne var der stadig. Men nu havde de et sted at gøre af dem. Et aftalt, hedt sted med klare grænser.