Tordenen rullede allerede ude over bakkerne, da Pia lagde mærke til, at den hollandske kvinde stadig stod ude ved sit telt.
De havde parkeret autocamperen på den lille plads to dage tidligere. Frankrig, et sted mellem vinmarker og en flod, der lugtede af våd jord, når vinden kom den rigtige vej. Morten havde bakket ind med den rolige selvsikkerhed, han altid fik bag rattet. Pia havde sat stolen ud og drukket kaffe, mens hun kiggede på de andre.
Eva havde slået sit telt op tre pladser væk. Høj, bred over skuldrene, mørke krøller, der hele tiden faldt ned i panden. Femogfyrre, havde hun sagt den første aften, da de mødtes ved vandhanen. Fraskilt. På vej sydpå alene.
Pia kunne ikke lade være med at kigge.
Nu stod Eva med teltstængerne i hænderne og kæmpede mod et vindstød, der rev i presenningen. Himlen var blevet blygrå. De første dråber ramte forruden med en lyd, der lovede mere.
Morten kom ud fra toilettet og stillede sig ved siden af Pia.
«Det telt holder ikke,» sagde han.
«Nej.»
De så på hinanden. Det var ikke noget, de behøvede at diskutere længe. Pia åbnede døren, før hun havde tænkt det færdigt.
«Eva!» råbte hun. «Kom herind!»
Kvinden vendte sig. Regnen kom nu i skrå striber. Hun tøvede et sekund, så lod hun teltet falde og løb hen over græsset med en taske under armen. Da hun nåede trinbrættet, var hendes t-shirt allerede mørk af vand.
Inde i camperen var der knap plads til tre voksne. Bordet var slået ned. Sengen bagude var stadig redt. Lugten af kaffe, tørt tæppe og den sæbe, Pia brugte.
Eva trådte ind og måtte bøje nakken. Hun var et hoved højere end Pia og næsten på højde med Morten, men bredere. Vådt stof klistrede sig til brysterne. Krøllerne hang tunge og mørke.
«Tak,» sagde hun. Stemmen var dyb, med den bløde hollandske accent. «Det gik stærkt.»
«Sæt dig,» sagde Morten. «Jeg finder et håndklæde.»
Pia skubbede en bunke tøj til side på bænken. Eva satte sig, og camperen gyngede svagt. Udenfor bragede det første rigtige tordenslag. Lyset flakkede.
Morten rakte hende håndklædet. Deres fingre mødtes. Pia så det. Hun sagde ingenting.
Eva tørrede ansigtet, halsen, så ned over sig selv.
«Jeg drypper over det hele.»
«Det gør ikke noget,» sagde Pia. «Vi har set værre.»
Morten lo lavt. Han var stor i den lille gang. Gråt hår, lidt tyndt foroven, mave der skubbede skjorten frem. Han kunne lide at fylde rummet. Pia havde altid kunnet lide det ved ham. Nu mærkede hun det på en anden måde, fordi der sad en fremmed kvinde midt imellem dem.
Regnen hamrede på taget. Vinduerne dugede.
«Vin?» spurgte Pia.
Eva nikkede.
De tre glas på det lille bord. En flaske, de havde købt i går. Pia skænkede, mens Morten tændte den lille lampe over køkkenet. Det gule lys gjorde rummet endnu mindre.
Eva drak først en stor mundfuld.
«I er søde,» sagde hun. «De fleste ville have ladet mig stå.»
«Vi er ikke de fleste,» sagde Morten.
Pia kiggede på ham. Han smilede det smil, han brugte, når han var lidt for tilfreds med sig selv. Hun kendte det. Hun kendte også den måde, hans øjne gled hen over Eva, da kvinden løftede glasset. Ikke groft. Bare tydeligt.
Eva havde lagt mærke til det. Hun sagde ingenting. Hun trak den våde t-shirt væk fra huden med to fingre, som om hun ville lufte den.
«Har I været sammen længe?» spurgte hun.
«Niogtyve år,» sagde Pia. «Gift i treogtyve.»
«Hold da op.»
«Du?»
«Gift i tolv. Skilt i tre.» Eva trak på smilebåndet, men det nåede ikke op i øjnene. «Han fandt en yngre. Klassisk. Jeg blev træt af at være den, der holdt kæft.»
Pia nikkede. Hun kendte den slags sætninger. Dem, man sagde, når man testede, om der var plads.
Udenfor slog lynet ned tæt på. Camperen rystede. Alle tre tav.
Så lo Eva pludselig.
«Hvis teltet stadig står, skylder jeg det en undskyldning.»
«Det gør det ikke,» sagde Morten.
Pia skænkede mere vin. Hendes lår rørte Evas, da hun rakte glasset. Eva flyttede sig ikke.
De talte om vejen. Om autocamperen. Om at sove et nyt sted hver nat. Eva havde kørt alene i seks uger. Først havde det været en lettelse. Bagefter var det blevet stille på en måde, hun ikke havde forudset.
«Man vænner sig til at have en krop ved siden af,» sagde hun. «Også når man er sur på den.»
Pia mærkede Mortens blik. Han sad overfor, knæene spredt, hånden om glasset. Han var varm. Hun kunne se sveden i hårgrænsen.
«Vi er også blevet stille,» sagde Pia. Hun vidste ikke, hvorfor hun sagde det. «Ikke sure. Bare… vaner.»
Eva kiggede på hende. Direkte. Brune øjne, lidt røde i kanten efter vinden.
«Vaner er farlige,» sagde hun. «De får en til at glemme, at man stadig kan blive kigget på.»
Pia mærkede varmen i kinderne. Hun lo, for hurtigt.
«Jeg bliver kigget på. Af ham.» Hun nikkede mod Morten.
«Det er ikke det, jeg mener.»
Morten rømmede sig. Han rejste sig og gik hen til vinduet, som om han ville tjekke uvejret. Der var ikke noget at se. Kun vand og mørke.
«Du kan ikke sove i det telt i nat,» sagde han uden at vende sig.
«Nej.»
«Så bliver du her.»
Det var ikke et spørgsmål. Pia hørte det. Eva hørte det også.
«Der er ikke plads,» sagde Eva, men hun smilede.
«Der er sengen,» sagde Pia. «Og den her bænk. Vi finder ud af det.»
Hun hørte sig selv. Rolig. Som om det var praktisk. Som om hendes mave ikke trak sig sammen.
Eva trak den våde t-shirt op over hovedet i én bevægelse.
Det var ikke teatralsk. Det var bare en kvinde, der var gennemblødt og sad i et lille rum. Men rummet var lille. Og hun havde ingen bh på.
Pia froze et sekund. Så kiggede hun væk. Så kiggede hun alligevel.
Eva var kraftig. Store bryster, tunge, med brune vorter, der havde trukket sig sammen af kulde. Mave med blødhed. Arme med muskler under huden. Hun tørrede sig med håndklædet uden at skynde sig.
Morten var vendt om. Han sagde ingenting. Hans ansigt var roligt på den måde, det blev, når han var tændt og prøvede ikke at vise det.
«Undskyld,» sagde Eva. «Jeg kunne ikke holde den på.»
«Det er i orden,» sagde Pia. Stemmen sad for højt.
Eva fandt en tør trøje i tasken. En stor, mørkegrå. Hun trak den over. Den stoppede midt på lårene. Ingen bukser. De våde shorts lå i en bunke på gulvet.
Pia skænkede den sidste vin. Hendes hånd rystede ikke, men hun mærkede den alligevel.
De sad tættere nu. Tordenen var blevet et fast tæppe over taget. Camperen var en lille ø.
«Hvad savner du?» spurgte Pia pludselig.
Eva kiggede på hende.
«Ved du det?»
«Nej. Derfor spørger jeg.»
Eva tænkte. Hun drejede glasset.
«At nogen tager fat. Ikke forsigtigt. Bare… tager fat. Og at det ikke skal forklares bagefter.» Hun smilede skævt. «Det lyder sikkert dumt.»
«Det gør det ikke,» sagde Morten.
Hans stemme var lavere.
Pia mærkede noget flytte sig i rummet. Ikke farligt. Bare tydeligt. Som når man åbner et vindue, og luften ændrer sig.
Hun skubbede håret tilbage. Det lange blonde hår hang fugtigt i nakken. Hun var lav ved siden af Eva. Blød. Kurvet. Hun havde altid vidst, hvordan hun så ud. I aften mærkede hun det, som om hun så sig selv udefra. Mortens kone. halvtreds. Og den anden kvinde, der fyldte mere, sad med bare ben under bordet.
Evas knæ rørte Pias. Ingen af dem flyttede sig.
«I to,» sagde Eva. «Har I nogensinde…»
Hun stoppede.
«Nogensinde hvad?» spurgte Pia.
Eva trak på skulderen. Trøjen gled ned over det ene kraveben.
«Delt. Eller tænkt på det.»
Morten satte glasset. Det klirrede lidt for hårdt.
Pia kunne have grinet det væk. Hun kunne have sagt, at de var et gammelt ægtepar på campingferie. I stedet hørte hun sig selv sige:
«Tænkt. Ja.»
Morten kiggede på hende. Overrasket. Ikke vred.
Eva nikkede langsomt, som om det var det, hun havde ventet.
Regnen tog til. Et nyt lyn gjorde det lille rum hvidt et sekund. I det sekund så Pia Mortens hånd på bordet, Evas bare lår, og sin egen puls i halsen.
«Fortæl,» sagde Eva stille.
Pia slikkede sig om munden.
«Ikke noget konkret. Bare… nogen gange, når vi har sex, tænker jeg på, at der er en til. En kvinde. At han kigger på hende, mens han er i mig. Eller at hun rører ved mig.» Hun lo kort. «Det lyder som noget, man ikke siger til en fremmed i en camper.»
«Vi er ikke så fremmede længere,» sagde Eva. «Uvejret har sørget for det.»
Morten lænede sig frem. Stolen knagede.
«Pia har aldrig sagt det højt,» sagde han. «Ikke sådan.»
«Gør det noget?» spurgte Pia.
Han rystede på hovedet.
«Nej.»
Eva strakte benet. Foden ramte Mortens støvle under bordet. Hun lod den blive.
Pia så det. Hun mærkede et stik, der ikke var jaloux. Det var noget andet. Skarpere. Som nysgerrighed, der havde fået krop.
«Du er køn, når du bliver rød,» sagde Eva til hende.
Pia ville sige tak. I stedet sagde hun:
«Du er køn, når du tager tøjet af midt i vores køkken.»
Eva lo. Rigtigt. Dybt.
Morten smilede. Han rakte ud og fyldte Pias glas med det, der var tilbage i flasken. Hans fingre strøg hendes, da han satte den.
«Vi har en flaske mere,» sagde han. «Og hele natten.»
Udenfor rev vinden i noget løst metal. Inde var luften blevet tyk. Vin, vådt hår, varm hud.
Eva lagde hånden på bordet, tæt på Pias.
«Hvis jeg skal sove her,» sagde hun, «skal vi finde ud af, hvor vi ligger. Og hvordan vi ligger.»
Pia kiggede på hånden. Korte negle. En sølvring på pegefingeren. Hun lagde sin egen ovenpå. Bare et sekund. Så længere.
Evas hud var lun.
Morten sad stille og så på deres hænder, som om han ikke ville skræmme noget væk.
Pia vendte sin hånd og flettede fingrene ind i Evas. Det var nemt. For nemt.
«Vi ligger, som vi har lyst,» sagde hun.
Eva klemte til.
Et tordenslag slog ned så tæt, at glassene klirrede. Pia rystede. Eva slap ikke.
«Kom her,» sagde Eva.
Det var ikke sagt til én af dem.
Pia rejste sig først. I den smalle gang måtte hun næsten kravle hen over Evas knæ. Eva tog fat om hendes hofte for at styre hende. Hånden var stor. Pia mærkede den gennem kjolen. Varmen. Trykket.
Morten rejste sig også. Der var ikke plads til at stå uden at røre hinanden. Hans mave ramte Pias ryg. Evas skulder ramte hans bryst.
De stod sådan et øjeblik. Tre kroppe i et rum, der var bygget til to.
Pia løftede ansigtet. Eva var så tæt, at hun kunne se de små vanddråber, der stadig sad i krøllerne.
«Må jeg?» spurgte Eva.
Pia nikkede.
Eva kyssede hende.
Ikke forsigtigt. Mund mod mund, læbe, en smag af vin og regn. Pias hænder fandt af sig selv Evas talje under den store trøje. Blød hud. Varme. Morten lavede en lyd bag hende, lav, som om luften gik ud af ham.
Pia vendte hovedet et sekund. Morten kiggede på dem. Øjnene mørke. Han var hård. Hun kunne mærke det mod lænden, da han pressede sig tættere på.
«Kys hende igen,» sagde han.
Pia gjorde det. Denne gang åbnede hun munden. Evas tunge var langsom, sikker. En hånd gled op ad Pias side og fandt brystet udenpå kjolen. Pia stønnerede ind i kysset. Hun havde ikke tænkt, at hun ville. Hun gjorde det alligevel.
Morten lagde munden i hendes nakke. Skægget. Varmen. Hans hænder om hendes hofter, mens Eva kyssede hende.
Udenfor fortsatte uvejret, som om det havde tænkt sig at blive hele natten.
Inde i camperen var der ikke længere nogen, der talte om, hvor de skulle sove.
Eva trak trøjen op over hovedet og lod den falde ned på bænken. Hun stod nøgen fra livet og op i det gule lys. Store bryster, tunge, vorterne mørke og stive. Pia kunne ikke lade være med at kigge. Hun havde tænkt på det i årevis som noget, man forestillede sig med lukkede øjne. Nu var det her. Varm hud. En anden kvindes ånde.
Morten gled hænderne ind under Pias kjole fra siden. Han fandt hendes hofter, så maven, så op til brysterne udenpå bh’en. Han klemte til, som han plejede, men hårdere. Pia bøjede nakken tilbage mod hans skulder.
«Tag den af hende,» sagde Eva.
Morten lynede kjolen ned. Stoffet gled af Pias skuldre og samlede sig om hoften, før det faldt. Hun stod i bh og trusser. Lys hud. Bløde lår. Maven, hun ellers ofte trak ind, da hun var halvtreds og vidste det. Eva så på hende uden at smile pænt. Hun så, som man ser, når man vil have noget.
«Du er blød,» sagde Eva. «Det kan jeg lide.»
Hun tog fat i Pias bh og åbnede den bagfra med én hånd. Pia mærkede luften mod brysterne. Eva bøjede sig og tog den ene brystvorte i munden. Varm. Våd. Pia greb fat i Evas krøller. Morten stønnerede bag hende, da hun gjorde det.
Han åbnede sin skjorte. Knapperne gik for langsomt. Han rev den sidste. Gråt hår på brystet, mave, det store, varme landskab, Pia kendte. Han skubbede sig ind mellem dem, så tæt at Pias ryg ramte hans mave, og Evas bryster ramte Pias.
Tre kroppe. Ingen plads til at lade som om.
Eva løftede hovedet og kyssede Morten hen over Pias skulder. Pia så det ude af øjenkrogen. Hans mund mod Evas. Tungen. Hans hånd, der stadig holdt om Pias bryst, klemte til, da han kyssede den anden kvinde. Pia mærkede et stik ned gennem maven. Ikke jaloux. Sulten.
«Se på dem,» tænkte hun. Hun sagde det højt i stedet.
«Jeg ser,» sagde hun. Stemmen var hæs.
Eva slap Mortens mund og kiggede på Pia.
«Vil du have, at han rører ved mig?»
Pia nikkede.
«Sig det.»
«Jeg vil have, at han rører ved dig.»
Morten lagde hånden på Evas hofte. Stor hånd på bred hofte. Han gled den frem over maven, ned, fandt det mørke hår mellem hendes ben. Eva åbnede munden uden lyd, da hans fingre ramte hende. Hun var allerede våd. Pia kunne høre det. Det lille, våde sug, da han bevægede fingrene.
Pia stod klemt imellem. Hun kunne mærke Mortens pik mod sin lænd, hård gennem bukserne. Hun kunne mærke Evas lår mod sit eget. Hun puttede hånden ned og fandt Mortens linning. Åbnede. Han hjalp. Bukserne og underbukserne gled ned. Hans pik sprang frem, tyk, varm, den samme hun havde kendt i næsten tredive år, og alligevel anderledes nu, fordi Eva kiggede på den.
Eva greb om den. Fast. Som hun havde sagt. Ikke forsigtigt.
Morten lavede en lyd, Pia sjældent hørte. Dyb. Overrasket.
«Fuck,» sagde han.
Eva arbejdede ham med hånden, langsomt, mens hun stadig havde Pias bryst i den anden. Pia lænede sig ind og kyssede Evas hals, den saltede hud, regnen, der stadig sad der. Hun slikkede. Eva bøjede hovedet til siden for at give plads.
Udenfor slog tordenen ned igen. Camperen rystede. Et glas væltede på bordet og rullede ned i vasken uden at gå i stykker.
«Sengen,» sagde Morten.
De bevægede sig bagud i en klump. Tre voksne kroppe i en gang, der var for smal. Knæ ramte skabe. En albue ramte væggen. Pia lo kort, hæst, og så var der ikke mere latter.
Sengen fyldte hele bagenden. De faldt ind i den. Madras, det bekendte tæppe, lugten af dem selv og nu Eva oveni.
Eva trak Pias trusser af. Pia løftede numsen. Hun var gennemblødt. Eva så det og strøg to fingre gennem hende, langsomt, fra kussen og op om klitoris. Pia spændte lårene.
«Hold hende,» sagde Eva til Morten.
Han lagde sig på siden bag Pia, en arm under hendes hoved, den anden om hendes mave. Han holdt hende, mens Eva spredte hendes ben og lagde sig ned mellem dem.
Pia havde forestillet sig det. Hun havde ikke forestillet sig, hvordan det faktisk føltes, da en kvindes mund lukkede sig om hende. Blødere end Morten. Vådere. Tungen flad, så spids, så Eva sugede. Pia greb fat i lagenet. Mortens hånd fandt hendes bryst og klemte vorterne, mens han hviskede ind i håret:
«Hun slikker dig. Kan du mærke det.»
«Ja.»
«Sig det til hende.»
«Jeg kan mærke det,» fik Pia frem. «Eva. Der. Bliv der.»
Eva gjorde det. Hun puttede en finger op i Pia, så to, og slikkede samtidig. Pia begyndte at ryste. Morten holdt hende strammere. Hans pik lå tungt mod hendes balder. Han gned sig mod hende i takt med Evas mund.
Pia kom hurtigere, end hun ville have gjort alene med ham. Det byggede skarpt, næsten pinligt hurtigt, og så knækkede det. Hun klemte lårene om Evas hoved og stønnerede ind i Mortens arm. Langt. Højt. Camperens tynde vægge. Hun tænkte et sekund på naboerne og glemte det.
Eva slikkede hende gennem det, indtil Pia skubbede svagt til hendes skulder.
«Stop. Et øjeblik. Stop.»
Eva løftede hovedet. Munden skinnede. Hun tørrede sig med håndryggen og smilede skævt.
«Du smager godt.»
Pia trak hende op og kyssede hende. Hun kunne smage sig selv. Morten gled hånden ned mellem dem og fandt Evas kusse igen. Han stak to fingre i hende. Eva stønnerede ind i Pias mund.
«Hun er så våd,» sagde han. «Pia. Mærk.»
Han tog Pias hånd og førte den ned. Pia mærkede Evas varme, det glatte, det åbne. Hun gled fingrene ind. Eva var strammere, end hun havde troet. Eller også var det vinklen. Hun bevægede dem, usikker først, så sikrere, da Eva skubbede sig imod hånden.
«Sådan,» sagde Eva. «Dybere.»
Morten knælede op. Der var knap plads til at sidde. Hans hoved ramte næsten loftet. Han greb Evas hofte.
«Må jeg?»
Eva kiggede på Pia, ikke på ham.
Pia nikkede.
«Gør det.»
Eva vendte sig om på alle fire, numsen mod Morten, ansigtet mod Pia. Det var det mest direkte, Pia havde set. Ingen foregivelse. Morten spyttede i hånden, strøg sig selv, og stødte ind i hende i ét langt tryk.
Eva åndede ud gennem tænderne.
«Ja. Hold fast.»
Han holdt fast. Store hænder om hendes brede hofter. Han knaldede hende. Ikke forsigtigt. Camperen gyngede. Fjedrene i madrassen klagede. Pia lå under Evas ansigt og så hendes øjne miste fokus hver gang Morten ramte bunden.
Pia strøg Evas hår væk fra panden. Hun kyssede hendes mund, da den var åben. Hun puttede hånden under og fandt Evas klitoris, mens Morten tog hende.
«Kig på min kone,» sagde Morten. Stemmen var ødelagt. «Kig på hende, mens jeg knepper dig.»
Eva gjorde det. Brune øjne i Pias. Pia holdt blikket. Hun gned hurtigere. Eva begyndte at ryste i armene.
Udenfor hamrede regnen. Inde var der kun hud, stød, det våde smæld, hver gang Mortens mave ramte Evas numse, og Pias egen ånde, der kom i stød.
Eva kom med lukket mund først, så åben. Hun pressede panden ned i madrassen ved siden af Pias skulder og sagde noget på hollandsk, som Pia ikke forstod. Kroppen spændte. Morten holdt hende, mens hun trak sig sammen om ham.
Han stoppede ikke.
«Pia,» sagde han. «Jeg kan ikke holde den længe.»
«Så kom i hende,» sagde Pia.
Hun hørte sig selv. Rolig. Tændt. Fremmed.
Morten stødte tre gange mere, hårdt, og blev stille med et brøl, han forsøgte at bide i. Han tømte sig i Eva. Pia så hans ansigt, det fortrukne, det åbne, mens han kom i en anden kvinde tre centimeter fra hendes eget ansigt.
Han blev i hende et øjeblik. Så gled han ud. Sæden fulgte med, tyk, og løb ned ad Evas lår.
Ingen sagde noget i nogle sekunder. Kun regnen. Kun tre sæt lunger.
Eva vendte sig om og lagde sig mellem dem, så godt det lod sig gøre. Sengen var for smal. Ben hang ud. En arm måtte ligge over en mave.
Pia strøg en finger gennem det våde på Evas lår. Hun vidste ikke, hvorfor. Hun puttede fingeren i munden.
Eva så på hende.
«Du er ikke færdig,» sagde hun stille.
Pia rystede på hovedet.
Morten lå på ryggen, stadig andpusten, pikken blødende, skinnende. Han vendte hovedet og kiggede på dem begge.
«Vi har hele natten,» sagde han.
Tordenen rullede længere væk nu, men regnen var ikke stoppet. Camperen var varm. Luften lugtede af sex og vådt tøj og vin.
Eva lagde hånden på Pias mave og gled den nedad igen.
«Den her gang,» sagde hun, «skal han se på, mens jeg tager mig af dig. Og så skal du tage dig af mig. Uden at skynde jer.»
Pia slugte.
«Ja.»
Morten rakte ud efter et håndklæde et sted nede ved fødderne, fandt det ikke, og lod hånden blive liggende på Evas lår i stedet.
Udenfor fortsatte uvejret med at holde verden ude.
Inde begyndte Eva at kysse Pias bryster igen, langsommere end før, som om natten netop var begyndt.
Eva tog sig tid. Hun slikkede rundt om Pias brystvorte, først den ene, så den anden, indtil de stod hårde og mørkerøde. Pia lå med åben mund og kiggede op i loftet, der var så tæt på, at hun kunne have rørt det, hvis hun løftede armen. Morten lå på siden og så på. Han rørte hende ikke. Bare så.
«Du ryster,» sagde han stille.
«Jeg ved det.»
Eva gled nedad. Munden over Pias mave, den bløde hud, hun ellers ofte gemte. Eva bed ikke. Hun kyssede. Åndede varmt mod navlen. Hendes krøller strøg Pias lår, da hun lagde sig til rette mellem dem igen.
Denne gang var der ingen hast.
Hun spredte Pia med tommelfingrene og kiggede, før hun slikkede. Lange, flade strøg. Så spids tunge lige om klitoris, rundt, ikke direkte, indtil Pias hofter begyndte at søge op imod hende. Morten lagde en pude under Pias hoved, så hun kunne se. Han ville have, at hun så.
«Kig på hende,» sagde han. «Se, hvad hun gør ved dig.»
Pia kiggede. Evas mørke krøller mellem hendes lyse lår. Den brede ryg, der hævede og sænkede sig. En høj, kraftig kvinde, der lå og slikkede hende, som om der ikke var andet i verden. Pia greb fat i lagenet med den ene hånd og i Mortens hånd med den anden.
Eva puttede to fingre i hende. Langsomt. Drejede dem. Fandt det sted inde i hende, Morten også kendte, og trykkede, mens tungen arbejdede udefra. Pia begyndte at synke. Små, åbne lyde. Camperen var så stille imellem, at man kunne høre det våde.
Morten var blevet hård igen. Pia mærkede det, da hans pik ramte hendes overarm. Han strøg sig selv med den ledige hånd, langsomt, uden at skynde sig. Han kiggede skiftevis på Evas mund og på Pias ansigt.
«Jeg har aldrig set dig sådan,» sagde han.
Pia kunne ikke svare. Hun kom igen, langsommere end før, dybere. Det rullede gennem maven og ud i lårene, og hun klemte om Evas fingre, mens hun stønnerede Mortens navn og så Evas. Eva slikkede hende igennem det, indtil Pia måtte skubbe hendes pande væk med en flad hånd.
«Nu,» fik hun frem. «Nu er det din tur.»
Eva kravlede op og kyssede hende. Pias egen smag, tyk og syrlig. Så vendte Eva sig om på ryggen, så godt pladsen tillod. Et ben hang ud over kanten. Hun spredte de andre.
«Kom så,» sagde hun. «Du behøver ikke kunne det. Du skal bare gøre det.»
Pia havde aldrig haft ansigtet mellem en kvindes ben. Hun kravlede ned. Evas lår var faste og bløde på samme tid, varme mod kinderne. Der var mørkt hår, vådt, og længere nede den åbne, røde slids, hvor Morten havde været. Sæden var stadig der, tyndere nu, blandet med Evas egen væde.
Pia tøvede et sekund. Så slikkede hun.
Eva åndede skarpt ind.
Det smagte af ham og af hende. Salt. Tungt. Pia slikkede igen, mere sikkert, fandt klitoris med tungen, sådan som Eva havde gjort ved hende. Hun brugte to fingre. Eva var blød og åben efter Morten. Pia kunne mærke det. Hun stak fingrene i hende og slikkede samtidig.
«Ja,» sagde Eva. «Lige der. Hårdere med tungen. Ikke med fingrene. Fingrene langsomt.»
Pia gjorde, som hun fik besked. Morten flyttede sig, så han sad op mod væggen og kunne se det hele. Hans kone mellem en anden kvindes ben. Blondt hår. Evas hænder i det. Han strøg sin pik og sagde ingenting et stykke tid.
Så sagde han:
«Hun kan lide det, Pia. Hør på hende.»
Eva stønnerede åbent nu. Hollandske ord iblandt. Hun løftede hoften imod Pias mund. Camperen gyngede svagt, ikke af vinden, af dem.
Morten gled ned bag Pia. Han strøg hendes numse, hendes våde kusse, stak en finger i hende, mens hun slikkede Eva. Pia stønnerede ind i Eva. Vibrationen fik Eva til at gribe hårdere fat i hendes hår.
«Tag hende,» sagde Eva til Morten. «Mens hun har munden på mig.»
Morten spyttede i hånden, førte sig hen og stødte ind i Pia bagfra. Hun var så våd, at han gled i uden modstand. Pia blev skubbet frem mod Eva af stødene. Hendes mund ramte klitoris hårdere. Eva bøjede nakken tilbage og ramte væggen med et bump.
«Fuck,» sagde Morten. «Du er så stram om mig. Og du slikker hende. Pia.»
Han knaldede hende i korte, dybe stød. Der var ikke plads til store bevægelser. Hofterne slog. Pias bryster rystede. Hun holdt Evas lår og slikkede, så godt hun kunne, mens hun blev taget.
Eva kom først. Hun klemte lårene om Pias hoved og trak hende ind, indtil Pia næsten ikke kunne trække vejret. Pia slikkede videre alligevel. Eva rystede længe, åben, våd mod Pias hage.
Morten stoppede ikke. Han holdt Pia i hofterne og tog hende, indtil hun selv begyndte at trække sig sammen om ham. Hun kom med ansigtet presset mod Evas mave, en sløret lyd, kroppen der spændte og slap.
Han holdt sig. Trak sig ud. Pikken stod blank og mørk.
«Jeg vil komme i munden på en af jer,» sagde han. Stemmen var ru. «Jeg er ligeglad hvem.»
Eva og Pia kiggede på hinanden. Et kort, vådt blik. Pia nikkede. Eva nikkede.
De vendte sig begge mod ham i den smalle seng. To munde. Pia tog ham først, så dybt hun kunne. Eva slikkede nedad langs det, Pia ikke kunne tage, hans pung, roden. De skiftedes. Tunger mødtes om ham. Morten holdt dem begge i håret, ikke hårdt, bare for at mærke, at de var der.
Udenfor var tordenen blevet til en fjern rumlen. Regnen var stadig der. En jævn, tæt lyd på taget.
Inde var der kun det. Tre kroppe. For lidt plads. For meget hud.
Morten advarte med et stød og et «nu». Pia tog ham i munden, da han kom. Eva slikkede det, der løb ud i kanten. De kyssede hinanden bagefter med ham imellem, sæd og spyt, mens han sad med lukkede øjne og ryggen mod skabet og prøvede at huske at trække vejret.
Ingen sagde, at det var slut.
De faldt om på madrassen, et rod af arme og ben. Pia lå i midten, fordi hun var mindst. Evas bryst mod hendes kind. Mortens mave mod hendes ryg. Sved. Vin, der var blevet sur i glassene. Det væltede glas i vasken.
Eva strøg Pias blonde hår væk fra panden med en langsom tommelfinger.
«Vi er ikke færdige, vel?» spurgte hun.
Pia rystede på hovedet mod hendes hud.
«Nej.»
Morten lo lavt, udmattet.
«Giv mig et kvarter. Så er jeg der igen.»
Eva rakte ud efter flasken, der stadig stod på køkkenbordet inden for rækkevidde, hvis man strakte sig rigtigt. Hun fandt den, drak af halsen, rakte den til Pia. Vinen var lun. Pia drak og rakte den videre til Morten.
Udenfor blev et lyn ved med at lyse et sted langt væk. Inde i camperen var det gule lys stadig tændt over køkkenet. Ingen gad slukke det.
Eva lagde et ben over Pias. Hendes hånd fandt Pias bryst og blev liggende der, ikke for at starte noget endnu, bare for at eje pladsen.
«Fortæl,» sagde hun efter et stykke tid. «Det der med, at du tænkte på en kvinde, mens han var i dig. Tænkte du på en som mig?»
Pia vendte ansigtet. Deres næser var tæt på hinanden.
«Jeg tænkte ikke på et ansigt,» sagde hun. «Bare på, at der var en. At han kiggede. At hun rørte. Nu har du et ansigt.»
Eva smilede. Ikke skævt denne gang. Blødere.
«Så må vi jo bruge det,» sagde hun.
Hendes hånd gled fra Pias bryst og ned ad maven igen, langsomt, som et løfte, ikke som en begyndelse endnu. Morten mærkede bevægelsen bagfra og lagde sin egen hånd ovenpå Evas, så de begge holdt om Pia.
Camperen var stadig en ø. Uvejret havde ikke tænkt sig at slippe dem endnu.
De lå stille længe nok til, at sveden kølede på huden. Mortens pik lå blød mod Pias lænd. Evas hånd blev liggende på hendes mave, tung og varm, uden at kræve noget endnu. Udenfor var tordenen blevet til en fjern, træt rumlen. Regnen blev ved.
Pia mærkede deres hænder som et låg. Ikke som noget, hun skulle præstere under. Bare som noget, der var der.
«Kvarteret er gået,» sagde Eva til sidst.
Morten lo ind i Pias hår.
«Du tæller.»
«Jeg har ligget alene i et telt i seks uger. Jeg tæller det, der er værd at tælle.»
Hendes fingre gled lavere. Ned gennem det lyse hår. Ind mellem Pias læber, hvor hun stadig var åben og våd. Pia åndede ud. Morten mærkede bevægelsen og blev hårdere bag hende, langsomt, som om kroppen huskede, før han selv gjorde.
Eva kneb Pias klitoris blidt mellem to fingre.
«Den her gang skal du oppe på ham,» sagde hun. «Og jeg skal se dig gøre det. Ikke som vanen. Som om du viser mig, hvordan du tager din mand.»
Pia vendte sig i det smalle rum. Knæene ramte skabet. Hun kravlede over Morten. Han lå på ryggen, stor, maven en varm pude, det grå hår på brystet klistret. Hun greb om hans pik og førte den hen. Satte sig. Gled ned.
Det var dybt i den her vinkel. Hun mærkede ham helt oppe. Hendes hænder landede på hans bryst. Hun begyndte at bevæge sig. Ikke den stille, bekendte rytme, de havde derhjemme i mørket. Hun løftede sig og slap sig ned. Brysterne rystede. Det lange hår faldt frem over ansigtet.
Eva satte sig op imod væggen, ét ben trukket op, og kiggede. Hun rørte ved sig selv, langsomt, to fingre, uden at skjule det.
«Sådan,» sagde hun. «Lad ham se op på dig. Og lad mig se, når du tager ham.»
Morten holdt Pia i hofterne. Hans tommelfingre pressede ind i det bløde. Han løftede hoften imod hende, men lod hende styre. Øjnene var mørke.
«Hun har ret,» fik han frem. «Du rider mig aldrig sådan derhjemme.»
«Derhjemme er der ikke en kvinde, der sidder og kigger,» sagde Pia.
Hun sagde det uden at undskylde. Stemmen var hæs. Hun knækkede hoften frem, så klitoris ramte ham foran, hver gang hun gik ned. Det byggede. Eva lænede sig ind og tog Pias bryst i munden, mens hun stadig red. Tungen. En hånd i nakken. Pia stønnerede åbent.
Camperen gyngede i en anden rytme nu. Ikke uvejret. Dem.
Eva slap brystet og kravlede op, så hun stod på knæ ved siden af Mortens hoved.
«Jeg vil have din mund,» sagde hun til ham.
Han åbnede. Eva satte sig over hans ansigt, vendt mod Pia, så de kunne se hinanden. Mortens skæg imod hende. Hans tunge. Eva greb skabskanten over sengen, fordi loftet var for tæt, og pressede sig ned.
Pia red ham og kiggede Eva i øjnene. To kvinder. En mand under dem. Ingen af dem smilede pænt.
«Han slikker godt, når han er sulten,» sagde Pia.
«Han slikker, som om han vil have ros,» sagde Eva, og så knækkede stemmen, da Morten fandt hende rigtigt.
Pia bøjede sig frem og kyssede hende. Kluntet, fordi de begge bevægede sig. Tænder. Vin. Evas stønnen ind i munden. Nedenunder arbejdede Morten med tungen og holdt samtidig Pias hofte med én hånd, så hun ikke gled af ham.
Pia kom først. Hun bankede ned på ham og blev siddende, trukket sammen, panden mod Evas kraveben. Hun klemte om hans pik i lange ryk. Morten stønnerede op i Eva, og vibrationen fik Eva til at presse sig hårdere ned på hans mund.
«Ikke komm endnu,» sagde Eva ned til ham. «Du skal op i mig bagefter. Og du skal tage fat.»
Han svarede ikke med ord. Hans hænder fandt hendes balder og klemte, så der kom hvide mærker.
Pia løftede sig af ham. Hans pik stod blank, mørk, årerne tydelige. Hun holdt om den, mens Eva kravlede af hans ansigt. Hans mund og skæg var våde. Han tørrede sig med håndryggen og trak vejret, som om han havde dykket.
Eva lagde sig på maven, så godt det lod sig gøre. Et knæ i madrassen, det andet ben strakt. Hun kiggede tilbage over skulderen.
«Nu,» sagde hun. «Ikke pænt.»
Morten kom op på knæ bag hende. Den store krop i det lille rum. Han spyttede, strøg sig, og stødte ind. Dybt. Eva åndede ud i en lang lyd. Han greb hendes krøller med den ene hånd og hoften med den anden og tog hende. Rigtigt. Camperen slog imod støtterne. Noget raslede i et skab.
Pia sad op imod væggen og så det. Hendes mand. Den hollandske kvinde under ham, ansigtet halvt i puden, munden åben. Hun gled hånden ned mellem sine egne ben, ikke for at komme, bare for at holde sig åben, mens hun kiggede.
«Hårdere,» sagde Eva. «Jeg sagde, jeg savnede, at nogen tog fat.»
Morten tog fat. Han smældede imod hende. Maven ramte hendes numse. Han bøjede sig frem og bed hende i skulderen, ikke for at såre, for at holde. Eva stønnerede ind i stoffet.
«Pia,» sagde han. «Kom herhen. Hun skal have fingre. Eller din mund. Noget.»
Pia kravlede hen. Hun lagde sig på siden, så hun kunne nå ind under Eva. Fingrene fandt klitoris. Eva var drivvåd, åben om Morten. Pia gned i takt med stødene. Så bøjede hun sig og slikkede, der hvor hun kunne nå, langs kanten, der hvor hans pik gled ind og ud.
Eva kom med et brøl, hun ikke nåede at bide. Kroppen slog. Morten holdt hende, da hun ville synke sammen, og blev i hende, stødte hende gennem det, indtil hun klappede ham på låret.
«Stop. Kort. Stop.»
Han stoppede. Blev liggende i hende. Sved dryppede fra hans tinding ned på hendes ryg. Pia kyssede Evas skulderblad, den bidte hud.
Udenfor var der et vindstød, der rev i noget løst. Inde var der kun deres åndedræt.
Eva vendte ansigtet. Øjnene var blanke.
«I to ødelægger camping for mig,» sagde hun. «Sådan helt praktisk.»
Pia lo, træt og tændt på samme tid.
Morten gled ud. Han var stadig hård. Han havde ikke kommet.
«Jeg vil have jer begge,» sagde han. «Ikke skiftes. Samtidig. Så godt det kan lade sig gøre herinde.»
De kiggede på pladsen. Sengen. De tre kroppe. Det var latterligt. Det var det, de havde.
Pia lagde sig på ryggen. Eva kravlede op over hendes ansigt den anden vej, så de kunne slikke hinanden, mens Morten fandt vej ind i den, der vendte rigtigt. Det blev klodset. Et knæ ramte Pias øre. Eva grinede ind mellem Pias ben, og så blev grinet til et støn, da Morten stødte ind i hende igen og samtidig nåede ned og stak to fingre i Pia.
De fandt en rytme alligevel. Mund. Fingre. Hans stød. Det tynde tag over dem. En campingplads ude i mørket, der ikke skulle høre det her, og som sikkert gjorde det alligevel.
Pia havde Evas smag i munden og Mortens fingre i sig og en anden kvindes vægt over sig, og hun tænkte et kort, klart sekund, at vanerne var færdige. Så tænkte hun ikke mere.
Eva slikkede Pia åbent, langsomt, mens Morten stødte ind i hende ovenfra. Hver gang hans hofter ramte, blev Eva skubbet frem mod Pias mund. Pia tog imod. Hun holdt Evas balder og slikkede hende, dér hvor hun var mest åben, dér hvor hun kunne mærke Morten bevæge sig inde i hende, en hård, varm linje under tungen.
Det var klodset. Det var for tæt. Det var det, der gjorde det.
Morten bøjede sig frem over Evas ryg og stak fingrene dybere i Pia. Tre fingre. Tommelfingeren mod klitoris. Pia spændte og slikkede vildere. Eva stønnerede ned mellem hendes ben, og lyden vibrerede gennem Pias mave.
«Jeg kan mærke ham i dig,» fik Pia frem, munden våd. «Hver gang.»
Eva svarede ikke med ord. Hun pressede sig ned og kom med hoften låst, lårene rystende om Pias hoved. Pia slikkede hende igennem det, indtil Eva løftede sig et stykke, fordi det blev for meget.
Morten trak sig ud af hende. Han var mørkerød, blank, tæt på.
«Vend jer,» sagde han. «Pia. Op på alle fire.»
De rodede sig om. Et knæ ramte væggen. Eva grinede hæst og hjalp Pia op. Morten stødte ind i Pia bagfra i ét tryk. Hun var så våd, at der næsten ikke var modstand, bare fylde. Han greb hendes blonde hår, ikke hårdt, bare så hun løftede ansigtet.
Eva satte sig foran hende, spredte benene, tog Pias hoved og førte det ind.
«Sådan,» sagde hun. «Han tager dig. Du tager mig.»
Pia slikkede. Morten knaldede hende i korte, dybe stød, der sendte hende ind i Eva. Camperen slog. Et skab gik op og smækkede. Ingen lukkede det.
Pia kom med munden åben mod Eva, en sløret, knækket lyd. Hun klemte om ham i lange ryk. Morten holdt hende i hofterne og stødte sig igennem det, indtil han selv ikke kunne mere.
«I hende,» sagde Eva. «Kom i din kone.»
Han gjorde det. Dyb, stille næsten, så et brøl han ikke nåede at holde. Pia mærkede ham tømme sig, varmt, stød efter stød, mens hun stadig havde ansigtet mellem Evas lår. Eva strøg hendes hår og holdt hende, til det var ovre.
De faldt fra hinanden som noget, der var blevet løsnet. Tre kroppe, for store til sengen. Pia lå med kinden på Evas lår. Morten sank ned bag hende, maven mod hendes ryg, pikken blød og våd.
Et stykke tid var der kun regnen. Den var blevet blødere. Ikke stoppet. Bare mindre vred.
Eva rakte ud efter flasken igen. Der var en bund tilbage. Hun drak, rakte den til Pia, så til Morten. Ingen af dem gad glas.
«Jeg skal tisse,» sagde Pia.
Det lød banalt. Det var det også. Hun kravlede over dem, nøgen, klisteret, og gik den smalle vej hen til toilettet. Døren kunne næsten ikke lukkes. Hun sad derinde et øjeblik med panden i hænderne og mærkede sig selv. Øm. Åben. Hjertet, der stadig slog for hurtigt.
Da hun kom tilbage, lå Eva på tværs med hovedet i Mortens skød. Han strøg hendes krøller, langsomt, som om han ikke var sikker på, om det var tilladt nu, hvor det skarpe var ovre. Det var det. Eva havde lukkede øjne.
Pia kravlede ind på den anden side. Der var en arm, der skulle et sted hen. Hun lagde den over Evas mave.
«Du sagde, vaner var farlige,» sagde Pia.
«De er de,» sagde Eva uden at åbne øjnene. «I aften er der ingen.»
Morten lo lavt.
«Der er en campingplads udenfor, der sikkert hader os.»
«Lad dem,» sagde Eva. «Uvejret har ret.»
Pia strøg en finger hen over Evas bryst, rundt om vorte, ikke for at starte, bare fordi huden var der. Eva åbnede øjnene og kiggede på hende.
«Du er blødere, end jeg havde troet,» sagde hun. «Ikke kroppen. Måden du kigger på, når han er i en anden.»
Pia tænkte over det.
«Jeg troede, jeg ville blive bange. Eller lille. Jeg blev… sulten.»
Morten lagde hånden oven på Pias, oven på Eva.
«Jeg så det,» sagde han. «Da jeg kom i hende første gang. Du kiggede, som om du ville have mere, ikke mindre.»
«Det ville jeg.»
Eva vendte sig lidt, så hun lå tættere på dem begge. Hendes mund fandt Pias skulder og blev der.
Udenfor lynede det et sted langt væk, uden torden bagefter. Camperen gyngede ikke længere.
De lå, til åndedrættet faldt til ro. Så begyndte Evas hånd at bevæge sig igen. Ned ad Pias mave. Ind mellem benene, hvor Mortens sæd var løbet ud og gjort det hele glat.
«Bare fingre,» sagde Eva stille. «Ingen præstation. Jeg vil mærke, at du stadig er åben.»
Pia spredte lårene, så godt pladsen tillod. Evas fingre gled ind, to, langsomt, drejede. Morten så på og strøg sig selv uden rigtig at blive hård endnu. Han kyssede Pias nakke.
Pia kom næsten uden lyd. Et langt, trætte ryk i maven. Eva trak fingrene ud og slikkede dem, kiggede Pia i øjnene, mens hun gjorde det.
«Nu dig,» sagde Pia.
Hun gled ned, ikke så vildt som før. Hun slikkede Eva blidt, næsten søvnigt, indtil Eva spændte og slap med et åndedrag, der lød som tak.
Morten nåede ikke med. Han rystede på hovedet, smilende, udmattet.
«Jeg er femoghalvtreds om et par år. I har slået mig ihjel på den rigtige måde.»
«Tooghalvtreds,» rettede Pia.
«Det føles som tres.»
Eva strøg hans mave.
«Du tog fat,» sagde hun. «Det var det, jeg savnede. Ikke en yngre. Bare nogen, der ikke spurgte tre gange.»
Han nikkede. Der var ikke mere at sige til det.
De fandt et tæppe et sted nede ved fødderne og trak det op over tre kroppe, der ikke kunne dækkes ordentligt. En bar fod stak ud. En skulder. Pia lå i midten igen, fordi hun passede der. Evas krøller i ansigtet. Mortens arm som en bjælke over dem begge.
Regnen var nu kun en tynd, jævn lyd. Uvejret var ved at være færdigt med dem. Natten var det ikke.
Pia kiggede op i det gule lys, de stadig ikke havde slukket.
«Bliv, til det bliver lyst,» sagde hun.
Eva nikkede mod hendes hals.
«Jeg havde ikke tænkt mig at gå ud i det der og samle et telt op.»
Morten slukkede lampen med den yderste rækkevidde af en arm. Mørket var blødt. Camperen lugtede af dem.
Et sted ude på pladsen peb en dør i vinden. Inde rørte ingen sig i et stykke tid. Så gled Evas mund hen og fandt Pias i mørket, langsomt, uden hast, og Mortens hånd fandt en hofte, uden at det skulle blive til noget endnu.
De havde stadig timer, før himlen blev grå.
Kysset i mørket blev ved. Ikke som før, da det skulle åbne noget. Nu var det allerede åbent. Evas læber var bløde, lidt tørre af vinen, og Pia mærkede Mortens hånd klemme om hoften, da hun åbnede munden.
De lå i en bunke. Et knæ mellem to lår. En arm, der var gået i dvale under en nakke og begyndte at sover. Pia rørte ved Evas ansigt med fingrene, fandt kæben, øret, de våde krøller.
«Du er her stadig,» hviskede hun.
«Hvor skulle jeg gå hen?»
Morten rømmede sig stille. Hans pik lå blød mod Pias lår, men hans hånd var vågen. Den gled fra hoften ind over maven, fandt Pias hånd, som allerede lå på Eva, og blev der. Tre hænder i mørket.
De døsede. Ikke rigtig søvn. Kroppene faldt i et par minutter, så rykede nogen, så fandt munden en skulder igen. Udenfor var regnen blevet til dryp. Lange mellemrum. Så et enkelt slæb over taget.
Pia vågnede ved, at Eva strøg hende mellem benene. Ikke krævende. Bare til stede. Pia var øm. Åben på den måde, man er, når natten har brugt en. Hun spredte alligevel.
«Gør det ondt?» spurgte Eva.
«Nej. Det mærkes. Det er noget andet.»
Morten var vågnet bag hende. Hun kunne høre det på åndedrættet. Han kyssede hendes skulderblad og sagde ingenting. Hans pik begyndte at fylde sig mod hendes balde, langsomt, uden at han pressede på.
Eva tog Pias hånd og førte den bagud, om ham. Pia holdt om ham. Kendt. Tykkere nu. Hun strøg ham, mens Evas fingre gled ind i hende, to, forsigtige.
«Fra siden,» sagde Morten hæst. «Jeg kan ikke mere af det andet. Ikke endnu.»
De skubbede sig til rette. Pia på siden, ryggen mod ham, ansigtet mod Eva. Han løftede hendes lår og gled ind. Langsomt. Hun åndede ud mod Evas mund. Det var dybt alligevel. Fyldt. Ømt på den rigtige måde.
Eva kyssede hende, mens han bevægede sig. Små stød. Ingen smæld. Camperen var stille nok til, at man kunne høre det våde, hver gang han gled. Evas hånd lå mellem dem og gned Pias klitoris i samme langsomme takt.
«Se på mig,» sagde Eva.
Pia gjorde det, selvom det næsten var mørkt. Bare former. En pande. En mund. Glansen i et øje, når et fjern lyn, der næsten ikke var der længere, lyste et sekund.
Morten holdt om hendes bryst med en stor hånd. Han stødte ind i hende og åndede i hendes hår.
«Jeg er i dig,» sagde han. «Og hun ligger her. Det er det, du tænkte på.»
«Ja.»
«Er det nok?»
Pia rystede på hovedet, så smilede hun ind i Evas mund.
«Det er mere.»
Eva gled ned og tog Pias brystvorte mellem læberne. Suget var blødt. Pia kom næsten uden at ville det, et langt, stille ryk, der klemte om Morten. Han stønnerede og holdt stille i hende, indtil det slap.
Han kom ikke. Han gled ud og lå med panden mod hendes ryg og trak vejret.
Eva kravlede tættere og lagde et ben over dem begge, så godt det lod sig gøre. Hendes kusse ramte Pias lår, varm, våd. Hun gned sig der, langsomt, uden at bede om hjælp, indtil Pia puttede hånden ned og holdt hende, to fingre, tommelfinger på klitoris. Eva kom med ansigtet i Pias hals, en lyd, der var mere åndedrag end støn.
Så var der ro igen.
De lå, til dryppene udenfor holdt op. Stilheden var pludselig stor. Ingen regn. Ingen torden. Bare en campingplads om natten og tre mennesker, der lugtede af hinanden.
«Det er ovre,» sagde Morten.
Han mente uvejret. Pia hørte også det andet i det.
«Ikke helt,» sagde Eva. «Himlen er stadig sort.»
Pia strøg hendes ryg. Den brede, varme ryg. Muskler under blødhed.
«Hvad gør du i morgen?» spurgte hun.
«Samler et ødelagt telt op. Drikker jeres kaffe, hvis I tilbyder den. Kører videre, når jeg kan se vejen.» Hun tav et øjeblik. «Ikke før.»
Morten nikkede i mørket. Pia mærkede hagen mod sin skulder.
«Du kan sove her,» sagde han. «Også når det bliver lyst. Vi skal ikke nogen steder klokken syv.»
«Jeg ved det.»
Pia ville sige noget om, at de aldrig havde gjort det her. At det ikke skulle blive til regler. At hun ikke vidste, om hun ville kunne kigge på et telt tre pladser væk bagefter uden at blive varm. Hun sagde det ikke. Hun kyssede Evas pande i stedet.
Et sted ude peb den samme dør i vinden. Inde fandt de tæppet igen. En bar fod stak stadig ud. Pia trak den til sig.
De sov rigtigt et par timer. Tungt. Med åben mund. Morten snorkede lavt, den gamle, bekendte lyd, som Pia ellers sommetider vækkede ham for. I nat lod hun den være. Eva lå med en arm slået tværs over Pias mave, tung som et løfte, hun ikke havde givet.
Da Pia vågnede, var der et gråt skær bag de duggede ruder. Ikke dag. Bare det første, der ikke var nat. Lampen var slukket. Hendes krop var klistret. Lårene ømme. Der var sæd og spyt og sved tørret i striber.
Eva var allerede vågen. Hun lå på siden og kiggede på hende. I det grå lys var krøllerne vilde, munden hævet, et rødt mærke på skulderen, hvor Morten havde bidt.
«Hej,» sagde hun.
«Hej.»
Morten sov stadig. Maven hævede sig. En arm hang ud over kanten.
Eva strøg Pias underlæbe med tommelfingeren.
«Du ser ud, som om du har været i en camper hele natten.»
«Det har jeg.»
Eva smilede. Så gled hendes blik ned ad Pias krop, langsomt, uden at skjule det. Pia lod hende. Hun var for træt til at suge maven ind. For mæt til at gemme sig.
«Må jeg en gang til,» spurgte Eva. «Bare dig. Mens han sover. Ikke for at vække ham. For mig.»
Pia nikkede.
Eva kravlede ned under tæppet. Varmen. Munden mellem Pias ben, blid nu, næsten søvnig. Pia lå med åbne øjne og kiggede op i loftet, der blev lysere. Hun lagde hånden på Evas hoved gennem stoffet og lod det ske. Det byggede langsomt. Ømt. Hun kom med sammenknebne tænder, så Morten ikke skulle vågne, og alligevel rørte han sig i søvne og mumlede hendes navn.
Eva kom op igen, tørrede munden i tæppet og lagde sig tæt.
Udenfor begyndte en fugl. Først én. Så flere.
Pia vendte hovedet. Mortens øjne var åbne nu. Han havde set det sidste. Han sagde ingenting. Han smilede bare, træt, og lagde hånden på dem begge, som om han ville tælle, at de stadig var tre.
Himlen over campingpladsen var grå. Teltet ude foran stod ikke længere. Camperen lugtede af natten.
Ingen af dem rejste sig endnu.
De blev liggende, til det grå blev til rigtigt morgenlys. En lastbil gik i gang ude på vejen. En vandhane blev skruet op. Stemmer, der var for langt væk til at forstå. Verden, der begyndte igen uden at spørge dem.
Morten strøg Pias hofte med tommelfingeren, den samme bevægelse som altid, og alligevel ikke.
«Jeg så jer,» sagde han stille. «Det sidste.»
«Jeg ved det,» sagde Pia.
Eva lå med kinden på Pias bryst og kiggede ikke væk.
«Det var ikke for at tage noget fra dig,» sagde hun til ham.
«Det gjorde du heller ikke.» Han tænkte et øjeblik. «Du lagde noget til.»
Pia mærkede det i maven. Ikke som skam. Som noget, der havde sat sig fast og ikke ville ryste af.
De kravlede op, da det blev for lyst til at lade som om natten stadig gjaldt. Det var klodset. Ømme lår. Et knæ, der ramte skabet. Eva fandt den store grå trøje på gulvet og trak den over. Den stoppede stadig midt på lårene. Pia tog Mortens skjorte. Den hang ned over hendes knæ. Morten gik i underbukser hen og satte vand over. Tre voksne i et rum bygget til to. Ingen af dem lod som om det var almindeligt.
Kaffen duftede for skarpt efter natten. De drak den alligevel, stående, fordi bænken stadig bar præg af vådt tøj og vin og det, der var sket på den.
Udenfor hang Evas telt som en våd klud mellem stængerne. Pia så det gennem den duggede rude og tænkte, at det var derfor, de havde åbnet døren. Bare det. Og så alt det andet.
«Jeg samler det op,» sagde Eva.
«Vi hjælper,» sagde Morten.
De gjorde det. Græsset var koldt og blødt. Eva i trøjen og de stadig fugtige shorts. Pia med skjorte og bare ben. Morten med en trøje, der ikke var knap nok. En nabo kiggede for længe fra sin markise og kiggede så væk. Pia mærkede det og blev varm i kinderne. Ikke fordi hun fortrød. Fordi det var blevet dag.
Teltet var ødelagt. De folded det sammen alligevel. Eva stoppede det i en pose bag i sin bil, som stod to pladser væk, blank af regn.
Inde igen skar Pia brød. Det var det, hun havde. Ost. Kaffe til. De sad tæt om det lille bord, knæ mod knæ, og spiste, som om sulten var kommet bagefter og skulle indhentes.
Eva tørrede en krumme af munden.
«Jeg kører sydpå,» sagde hun. «Som planlagt. Ikke fordi jeg flygter.»
Pia nikkede.
«Vi kører vestpå om et par dage. Langsomt.»
Ingen sagde, at de skulle mødes. Ingen sagde, at de ikke skulle. Det lå mellem dem som noget, man ikke skulle gøre pænt.
Eva kiggede på Morten.
«Du tog fat. Det mente jeg.»
Han rødmede lidt, femoghalvtreds om et par år eller ej.
«Du sagde, det ikke skulle forklares bagefter.»
«Det skal det heller ikke.» Hun vendte sig til Pia. «Du kiggede. Det var det, der gjorde det. Ikke bare ham.»
Pia slugte.
«Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det til noget, vi er. Derhjemme. Til hverdag.»
«Så lad være,» sagde Eva. «Lad det være det, det var. En camper. Et uvejr. Tre mennesker, der ikke gik i seng hver for sig.»
Hun rejste sig. I den smalle gang måtte hun dreje sig for at komme forbi. Hun stoppede ved Pia, bøjede sig og kyssede hende. Ikke som i nat. Kortere. Tydeligt. Så kyssede hun Morten på munden, en gang, og strøg hans skæg med tommelfingeren.
«Tak for taget,» sagde hun.
Pia fulgte hende ud på trinbrættet. Luften var vasket ren. Fugtig. Solen lå stadig bag skyerne, men det regnede ikke.
Eva satte sig ind i bilen. Ruden gik ned.
«Hvis I ser et ødelagt telt på en plads længere nede,» sagde hun, «er det sikkert ikke mit. Jeg køber et nyt.»
Hun smilede. Så kørte hun. Dækkene slog i en vandpyt. Pia stod, til bilen var væk bag træerne.
Inde havde Morten ryddet glassene. Han stod med ryggen til, store skuldre, det grå hår i nakken. Pia gik hen og lagde panden mod hans ryg.
«Er du okay?» spurgte han.
«Ja.» Hun mærkede efter. «Jeg er mæt. Og lidt øm. Og jeg kan stadig mærke hendes hænder.»
Han vendte sig og tog om hende. Hans mave mod hendes. Bekendt. Anderledes.
«Jeg også,» sagde han. «Ikke bare hænderne.»
De stod sådan. Camperen var lille igen på den gamle måde. Lugtede stadig af natten. Pia kiggede op på ham.
«Når vi har sex næste gang,» sagde hun, «må du godt kigge på mig, som du kiggede, da hun var der.»
Han nikkede.
«Og du må godt sige det højt. Det du tænker.»
«Det gør jeg.»
Udenfor begyndte campingpladsen for alvor. En radio. En hund. Nogen, der bankede et tæppe. Pia lukkede døren. Ikke for at gemme noget. Bare fordi det var deres rum.
De gik ikke i seng igen. De havde ikke brug for det. Morten lavede mere kaffe. Pia åbnede et vindue, så den tunge luft kunne komme ud. Et øjeblik så hun over på den tomme plads, hvor teltet havde stået. Græsset var fladt. Så vendte hun sig og satte sig overfor ham ved bordet, barfodet, i hans skjorte, og drak, mens uvejret stadig sad i kroppen som varme.
De skulle videre. Bare ikke med det samme.
