Det var allerede sent, da de fandt et ledigt bord i den lille vinbar. Lyset var gult og lavt. Mia sad yderst, lille og blød i den mørke kjole, der gik tæt over maven og hofterne. Hendes blonde hår var løst. Sara sad tæt op ad hende, høj, slank og senet, den korte mørke hår i nakken, skjorteærmerne rullet op. Seks år. De kendte hinandens hænder, hinandens tempo, hinandens små signaler.
Sara havde hånden på Mias lår under bordet. Ikke skjult. Bare der.
“Du er stille,” sagde Sara.
“Jeg er bare mæt. Og lidt fuld.” Mia smilede. “Og du kigger.”
“På dig.”
Mia rystede let på hovedet. Hun havde også set ham. Mand ved baren, omkring fyrre, krøllet mørkt hår, skæg, almindelig krop. Ikke en, man automatisk lagde mærke til. Alligevel gjorde hun det. Han kiggede ikke påtrængende. Bare af og til, som om han lyttede til rummet.
Han kom over med tre glas rødvin, uden at spørge først.
“Undskyld. I delte flasken. Må jeg? Jeg hedder Alexandre.”
Sara kiggede på Mia. Mia nikkede, lidt for hurtigt.
“Sæt dig,” sagde Sara.
Han satte sig. Fransk accent, men klart engelsk, da han forstod, de var danske. De talte om vinen, om hvorfor man stadig gik ud, når man havde hinanden. Ingenting vigtigt. Alligevel sad Mia med en varme i maven, der ikke kun kom fra alkoholen. Hun kunne mærke Saras tommelfinger, der strøg langsommere nu. Som om Sara også mærkede det.
Alexandre spurgte ikke ind til deres forhold med det samme. Han lo af noget, Sara sagde. Han kiggede på Mia, når hun talte, og hun kunne mærke, at hun rettede sig lidt i stolen. Hun var vant til at være den bløde, den der blev holdt om. Ikke den, en mand kiggede på på den måde.
Sara mærkede det. Hun lænede sig ind til Mia og kyssede hende kort på munden, midt i samtalen, som hun plejede. Et lille ejerskab. Alexandre smilede bare.
“I er smukke sammen,” sagde han stille. Ikke som en linje. Som en konstatering.
Mia mærkede varmen stige. Hun havde tænkt, at den slags ikke rørte hende længere. De havde talt om det engang, for år tilbage. Mænd. Nysgerrighed. Sara havde sagt, at hun ikke havde brug for det. Mia havde sagt det samme. Det havde ligget der, uforstyrret.
Nu sad han der.
De blev siddende. Endnu et glas. Sara blev mere åben. Hun spurgte ham, om han var alene i byen, om han boede her. Han gjorde. Arbejdede med noget kedeligt, sagde han, og smilede, så man ikke troede på det kedelige. Mia sad og kiggede på hans hænder. Almindelige hænder. Hun tænkte på, hvordan de ville føles på hendes hud, og blev flov over tanken, mens den stadig var der.
Sara vendte ansigtet mod hende.
“Hvad tænker du?”
“Ingenting.”
“Jo.”
Mia rødmede. Sara så det. Hun så også, at Mia ikke trak sig. Hun så på Alexandre.
“Vi bor tæt på,” sagde Sara. “Hvis du vil have et sidste glas. Uden larm.”
Han kiggede på dem begge. Ikke sultent. Afventende.
“Kun hvis I begge vil.”
Mia nikkede. Hun hørte sig selv gøre det.
De gik. Gaden var stadig varm. Sara gik med armen om Mias talje, hånden nede på hoften, fast. Alexandre gik ved siden af. Ingen sagde noget vigtigt. På værelset var der stadig rod fra dagen. En åben kuffert, Mias bh over en stol, to flasker de havde købt tidligere. Sara tændte kun den ene lampe. Hun hældte op, mens Mia satte sig på kanten af sengen. Hun kunne mærke sit eget åndedræt.
Alexandre stod et øjeblik, som om han ventede på tilladelse til at være i rummet. Sara gav ham glasset og satte sig ved siden af Mia. Tæt. Hun vendte Mias ansigt mod sig og kyssede hende rigtigt. Længe. Tungen, hånden i det blonde hår, den anden på Mias bryst gennem kjolen. Mia gispede ind i munden på hende. Hun var våd allerede. Det var hun ofte, når Sara tog hende sådan. Men hun vidste, at han så på.
Sara slap hende lidt.
“Kig på ham,” hviskede hun.
Mia gjorde det. Alexandre sad i stolen nu, glasset i hånden, benene afslappede, men øjnene mørke. Han rørte sig ikke.
Sara trak Mias kjole op over lårene. Mia lod det ske. Hun var rund, blød, og hun havde altid været det. Sara elskede det. Hun strøg over Mias mave, ned mellem benene, udenpå trussen. Mia spredte lidt. Hun kunne ikke lade være. Hendes blik gled tilbage til Alexandre. Han slugte.
“I har aldrig…?” spurgte han stille.
“Ikke sådan,” sagde Sara. “Ikke med en mand. Ikke sammen.”
Mia rystede på hovedet. Hendes stemme var tynd.
“Vi sagde, vi ikke skulle.”
“Og nu?”
Mia kiggede på Sara. Sara kiggede tilbage, rolig, men med noget nyt i øjnene. Ikke bare lyst. Noget, der spurgte.
“Nu sidder han her,” sagde Mia.
Sara kyssede hende igen, hårdere. Hun trak Mias trusse til siden og strøg direkte. Mia knugede lagenet. Hun hørte sin egen lyd. Alexandre satte glasset fra sig. Han rejste sig ikke endnu.
Sara vendte sig lidt.
“Kom herhen. Hvis du vil.”
Han kom. Satte sig på kanten, på Mias anden side. Han rørte først Saras skulder, så Mias knæ. Spørgsmålet var i hånden. Mia nikkede. Hans hånd var varmere, end hun havde tænkt. Større. Han strøg op ad indersiden af låret, langsomt, mens Sara blev ved med fingrene. To slags berøring. Mia lukkede øjnene et øjeblik og åbnede dem igen, fordi hun ville se.
Sara trak kjolen af hende. Mia løftede armene. Hun sad i bh og den forskubbede trusse, blød og åben. Alexandre kiggede på hende, som om han faktisk så hende. Ikke en fantasi. Hende. Sara knyttede hænderne i hans skjorte og trak ham ind i et kys. Mia så det. Det gjorde noget i hende, hun ikke havde et navn for. Jaloux. Ophidset. Begge dele.
Hun rørte ved hans skæg, da de slap hinanden. Han vendte sig og kyssede hende. Anderledes end Sara. Langsommere, mere spørgende. Hun åbnede munden. Hun kunne smage vinen og ham. Saras hånd var stadig mellem hendes ben. Alexandre lagde sin ovenpå Saras et øjeblik, så de begge rørte hende. Mia bøjede sig frem og stønede ind i kysset.
Sara lo stille, næsten uærbødigt.
“Du er så våd. Du vidste det godt.”
“Hold kæft,” hviskede Mia, men hun smilede, rød i kinderne.
Alexandre trak sin hånd væk og lod Sara fortsætte. Han åbnede sin skjorte. Almindelig brystkasse, hår på brystet, ikke skulptureret. Mia rørte ved det, nysgerrig, næsten forskrækket over, at hun ville. Sara så det og nikkede, som om hun gav lov. Eller som om hun også ville se.
De fik tøjet af ham. Hans pik var allerede stiv, tyk nok, ikke enorm. Mia stirrede. Hun havde ikke rørt en i mange år. Før Sara. Før det blev dem to. Hun rakte hånden ud, stoppede, kiggede på Sara.
Sara tog Mias hånd og lagde den om ham.
“Det er okay. Jeg er her.”
Mia strøg. Huden var blød og hård på samme tid. Han åndede ud gennem næsen. Sara kyssede Mias hals, mens Mia holdt om ham. Så bøjede Sara sig ned og tog ham i munden, uden tøven, som om hun havde besluttet det et sted inde, hvor Mia ikke havde været med. Mia så det. Hendes kæreste, med en mand i munden, på deres hotelseng i Paris. Noget i hende skulle have sagt stop. Det sagde ikke stop. Det sagde mere.
Hun trak Saras skjorte af, knapperne, bh’en. Saras små faste bryster, de slanke arme, den senede mave. Alexandre rørte ved Sara, mens hun suttede. Mia knugede sin egen bh af og lænede sig ind, så hendes bløde bryster ramte Saras ryg. Hun kyssede Saras skulder, så Alexandre, så ned, hvor Saras læber gled.
“Kom her,” sagde Sara, da hun slap ham. Stemmen var hæs. “Begge to.”
De flyttede sig op i sengen. Mia på ryggen, Sara ved siden af, Alexandre mellem Mias ben, men han gik ikke ind. Han kyssede hendes mave, hendes inderside, så slikkede han hende, langsomt, mens Sara kyssede hende på munden og rørte ved hendes bryster. Mia holdt Sara i håret og Alexandre i det krøllede. Hun kom næsten med det samme. For hurtigt. For voldsomt. Hun rystede og sagde Saras navn, så hans, uden at tænke.
Sara kyssede hendes øje.
“Hey. Det er okay.”
Mia græd næsten, men det var ikke ked af det. Det var for meget på én gang. Alexandre løftede hovedet. Hans skæg var vådt. Han kiggede på dem, afventende igen.
Sara så på Mia.
“Vil du have ham i dig?”
Mia slikkede sig om læberne. Hun nikkede. Så rystede hun. Så nikkede hun igen.
“Langsomt,” sagde hun. “Jeg ved ikke… jeg har ikke…”
“Jeg ved det,” sagde Sara. Hun tog kondomet, de havde i toilettasken, et gammelt, de aldrig havde brugt. Hun rullede det på ham selv. Hendes hænder var rolige. Mia så det og elskede hende for det, og hadede lidt, at hun var så rolig, og elskede det alligevel.
Alexandre lagde sig over Mia, men han kiggede på Sara, mens han gled ind. Mia var stram, våd, og hun gispede. Det var anderledes. Fyldte anderledes. Sara holdt hendes hånd. Alexandre bevægede sig langsomt, korte stød, indtil Mia begyndte at møde ham. Sara lænede sig ned og suttede på Mias bryst, så kyssede hun Alexandre over Mias krop, så Mia igen.
Mia kom igen, med ham inden i sig, med Saras mund på hendes. Hun klemte om ham. Han stønede noget på fransk. Sara smilede mod Mias kind.
“Du kan lide det.”
“Jeg kan lide jer,” hviskede Mia. “Begge. Det er det, der er galt.”
“Ikke galt,” sagde Sara. “Bare nyt.”
Alexandre stoppede, stadig hård i hende. Han trak sig ud, forsigtigt. Sara skiftede plads uden at spørge. Hun satte sig over Mias ansigt, vendt mod Alexandre, og lod Mia slikke hende, mens han gik ind i Sara bagfra. Sara var slankere, strammere, og hun tog ham dybere. Hun bøjede sig frem, hænderne i hovedgærdet, og Mia slikkede hende, mens hun kunne mærke stødene gennem Saras krop. Sara kom med en lav, lang lyd, den lyd Mia kendte, men den var anderledes nu, fordi der var en mand bag hende.
De skiftede igen. Hænder, munde, ham i Mia, ham i Sara, dem to sammen omkring ham. Mia tog ham i munden, uvant, og Sara hjalp, viste, lo stille, da Mia hostede og fortsatte alligevel. Alexandre rørte dem begge, brysterne, hofterne, det blonde hår, det mørke. Han sagde deres navne rigtigt. Han kom til sidst i Saras hånd, mens Mia kyssede ham, og Sara kyssede Mias nakke.
De faldt sammen. Svedige, stille. Mia lå inderst, Sara yderst, Alexandre på ryggen ved siden af, stadig tæt nok til at røre. Ingen sagde, at det var en fejl. Mia stirrede i loftet. Hendes krop summende. Hun kunne mærke Sara’s ben over sit.
“Vi sagde, vi ikke skulle,” hviskede hun.
Sara strøg hendes mave, der hvor den var blød.
“Jeg ved det.”
“Og nu?”
Sara var stille et øjeblik.
“Nu ved jeg ikke, hvor grænsen er. Jeg troede, jeg gjorde.”
Alexandre vendte hovedet. Han rørte ved Mias hånd, så Saras.
“I skal ikke beslutte noget i nat.”
Mia nikkede. Hun ville ikke beslutte. Hun ville mærke. Hun vendte sig ind mod Sara og kyssede hende, smagte sig selv og ham. Sara kyssede tilbage, dybere. Alexandre blev liggende. Hans hånd fandt Mias hofte igen, så Saras lår. Ikke for at starte forfra med det samme. Bare der.
Mia lukkede øjnene. Hun var stadig våd. Sara var det også, hun kunne mærke det, da hun lagde hånden derhen. Alexandre’s pik begyndte at spænde igen mod hendes læg. Ingen af dem flyttede sig væk.
Sara hviskede mod hendes mund:
“En gang til. Hvis du vil.”
Mia åbnede øjnene. Hun kiggede på dem begge. Den mand, hun ikke skulle have lyst til. Den kvinde, hun elskede. Hendes egen krop, der ikke lyttede til de gamle sætninger.
Hun nikkede.
Sara smilede, et lille, usikkert smil, og kyssede hende igen. Ikke det lange, bløde kys fra før. Et kort, fast et, som om hun ville holde Mia fast i beslutningen, før nogen af dem tænkte for meget.
Alexandre rørte ved Mias hofte med bagsiden af fingrene. Hun vendte sig mod ham, stadig med Sara i ryggen. Hans pik lå tungt mod hendes lår, halvstiv, varm. Hun tog om den uden at spørge denne gang. Han åndede ind. Sara så det over Mias skulder og lagde sin hånd udenpå Mias, så de strøg ham sammen.
“Du ryster,” hviskede Sara.
“Jeg ved det.”
“Vil du stoppe?”
Mia rystede på hovedet. Hun gled ned ad sengen, klodset, blød, og tog ham i munden igen. Bedre denne gang. Hun huskede tempoet. Sara satte sig ved siden af, strøg Mias blonde hår væk fra ansigtet, holdt det, mens Mia arbejdede. Alexandre lagde hovedet tilbage. Hans hånd fandt Saras nakke, trak hende ind i et kys over Mia. Mia kunne høre det. Det våde. Det gjorde hende endnu vådere.
Sara slap kysset og bøjede sig ned til Mia.
“Lad mig se dig.”
Mia slap ham med et smæld. Læberne var røde. Sara kyssede hende med det samme, dybt, som om hun ville smage ham i Mias mund. Alexandre så på dem og strøg sig selv langsomt.
Sara skubbede Mia op på alle fire. Mia lod det ske. Hun var vant til at blive sat. Sara kravlede ind under hende, ansigtet mellem Mias bryster, munden på den bløde mave, så længere ned, og slikkede hende nedenfra, mens Mia holdt sig oppe på albuerne. Alexandre knælede bag Mia. Han ventede.
Sara slap Mia et øjeblik, rakte hånden tilbage og ledte ham på plads.
“Nu,” sagde hun. “I hende.”
Han gled ind. Mia stønede højt, ansigtet i puden et sekund, så op igen, fordi Sara trak hende ned i et kys. Hvert stød skubbede hende ind i Saras mund. Sara slikkede hende samtidig, tungen mod klitten, mens han fyldte hende. Mia kunne næsten ikke holde sig oppe. Hun kom med en brudt lyd, klemte om ham, og Sara holdt fast i hendes hofter, så hun ikke faldt sammen.
Alexandre stoppede ikke. Han tog hende gennem det, langsommere, dybere. Sara kravlede op, så hun sad med ryggen mod hovedgærdet, benene spredt, og trak Mias ansigt ind mellem sine lår.
“Sådan. Mens han tager dig.”
Mia slikkede. Hun kunne mærke Saras våde, den slanke krop, der spændte. Alexandre’s hænder på Mias runde hofter, faste, næsten grovere nu. Sara kiggede over Mias ryg, lige på ham.
“Hårdere,” sagde hun.
Mia gispede ind mod Sara. Hun skulle have sagt nej. Hun sagde ingenting. Han tog hende hårdere. Sengen slog let mod væggen. Sara kom med fingrene i Mias hår, lårene om hendes ører, og Mia slikkede hende igennem det, mens han stødte ind i hende bagfra.
Da Sara slap, rystede Mia. Alexandre trak sig ud. Sara vendte Mia om på ryggen, næsten rumsterende, og satte sig over ham selv. Hun sænkede sig ned om hans pik med et åndedrag mellem tænderne. Mia lå ved siden af og så det. Hendes kæreste, der red en mand, brysterne små og stramme, maven senede, det korte mørke hår klistret til tindingen. Sara tog Mias hånd og lagde den på sin egen klit.
“Hjælp mig.”
Mia gjorde det. Hun rørte Sara, mens Sara bevægede sig på ham. Alexandre holdt om Saras talje og kiggede på Mia, som om han hele tiden tjekkede, at hun stadig var med. Mia lænede sig ind og suttede på Saras bryst. Sara kom igen, mere stille denne gang, kroppen der rystede i lange træk, og hun bøjede sig frem og bed Mias skulder, ikke hårdt, bare for at have noget at holde i.
De skiftede uden at tale. Mia satte sig over ham. Det var sværere. Hun var blødere, tyngre, og hun måtte styre med hånden, før han gled ind. Hun satte sig langsomt. For fuld. Hun åndede ud.
Sara knælede bag hende, brystet mod Mias ryg, hænderne om Mias bryster, munden ved øret.
“Du tager ham så godt. Jeg troede, jeg ville hade at se det.”
“Gør du?”
Sara rystede på hovedet mod hendes nakke.
“Nej. Det er det, der er værst.”
Mia bevægede sig. Sara hjalp, hofterne, tempoet. Alexandre løftede sig imod hende. Mia kom ikke med det samme. Hun arbejdede for det, øjnene halvlukkede, munden åben. Sara’s fingre gled ned og fandt hendes klit foran, hvor han gled ind og ud. Det var for meget. Mia kom med et grådagtigt støn og faldt frem over hans bryst. Alexandre holdt om hende. Sara kyssede hendes ryg, ned langs ryggen, og slikkede hende der, hvor hun var forbundet med ham, våd og åben.
Mia klynkede.
“Sara—”
“Shh. Jeg vil.”
Alexandre stønede. Han holdt sig tilbage. Sara slikkede dem begge, skamløst, indtil Mia næsten kom igen af det alene. Så trak Sara Mia af ham, lagde sig på ryggen og trak Mia ned over sit ansigt, samtidig med at hun spredte benene for Alexandre.
“I mig. Og hende her.”
Han gik ind i Sara. Mia sad over hendes mund. Sara slikkede hende, mens hun blev taget. Mia holdt fast i hovedgærdet og kiggede ned. Hun så Saras øjne. Hun så ham mellem Saras senede lår. Grænsen, de havde talt om i årevis, lå et sted bag dem nu. Ikke som en stor beslutning. Som noget, de allerede var i gang med.
Alexandre kom med et dybt stød og et fransk bandeord, kroppen stiv, hænderne om Saras knæ. Sara slikkede Mia igennem det, indtil Mia rystede færdig og kravlede ned ved siden af hende.
De lå i en bunke. Åndedræt. Hud. Alexandre trak kondomet af med rystende hænder og faldt på ryggen. Mia havde ansigtet i Saras hals. Sara strøg hendes blonde hår, igen og igen, som om hun tællede, at Mia stadig var der.
Ingen sagde noget i lang tid.
Mia slikkede sig om de tørre læber.
“Vi har lige… gjort det. Rigtigt.”
“Ja.”
“Jeg elsker dig stadig.”
Sara lo lavt, træt, og klemte hende.
“Godt. For jeg er ret vild med dig lige nu. Også selvom du kom, mens han hamrede dig.”
Mia stødte hende svagt i siden.
“Du sagde hårdere.”
“Jeg ved det.” Sara kiggede i loftet. “Jeg vidste ikke, at jeg ville sige det.”
Alexandre vendte hovedet. Stemmen var hæs.
“Skal jeg gå?”
Sara kiggede på Mia. Mia tænkte. Rummet lugtede af sex og vin. Hendes lår dirrede. Hun ville have Sara tæt. Hun ville også, at han blev liggende lidt endnu. Det var præcis det, der skræmte hende.
“Bliv,” sagde hun. “Bare… bliv lidt.”
Han nikkede. Han rørte ikke ved dem med det samme. Bare lå der. Sara trak dynen op over dem tre, så godt det nu kunne lade sig gøre. Mia lå i midten, hvor hun altid lå. Sara’s ben over hendes. Alexandre’s hånd løst på hendes mave, ikke krævende.
Mia stirrede på lampen, der stadig var tændt.
Hun havde troet, at grænsen sad i kroppen. At hun enten ville eller ikke ville. Nu sad den et andet sted. I det, de havde set hinanden gøre. I det, Sara havde sagt. I det, at hun selv havde nikked ja to gange.
Sara hviskede:
“Vi skal tale om det. Ikke nu. Men vi skal.”
“Jeg ved det.”
Mia vendte ansigtet og kyssede hende, langsomt, uden at det skulle blive til mere. Alexandre’s tommelfinger strøg en enkelt gang over hendes hud og stoppede. Udenfor kørte en scooter forbi. Paris var stadig derude. Herinde var de tre kroppe, og en aften, de ikke kunne gøre usket.
Mia lukkede øjnene. Hun var mør og våd og mere ærlig, end hun havde lyst til at være. Sara’s åndedræt faldt til ro mod hendes skulder. Alexandre lå stille.
Ingen af dem sagde, at det aldrig skulle ske igen.
Mia kunne ikke sove.
Hun lå med øjnene lukkede alligevel, fordi det var nemmere end at kigge. Saras mund var varm mod hendes skulder. Alexandres hånd lå stadig på hendes mave, tung og afslappet, som om den hørte til der. Det gjorde den ikke. Den gjorde det alligevel.
Lyden fra gaden var blevet tyndere. Et fjernere horn. En dør et sted i hotellet. Værelset lugtede stadig af dem.
Sara rørte på sig.
“Du tænker,” hviskede hun.
“Du også.”
“Ja.”
Alexandre sagde ingenting, men hans tommelfinger strøg en enkelt gang, nok til at vise, at han hørte. Mia lagde sin hånd over hans. Ikke for at fjerne den. For at mærke, at hun selv valgte, den skulle blive.
“Jeg troede, det ville føles som at snyde,” sagde hun stille. “Mod dig.”
Sara pustede et lille åndedrag ud mod hendes hud.
“Gjorde det?”
“Nej. Det føltes som at blotte os. Det er værre.”
Sara lo næsten uden lyd.
“Jeg ved det. Jeg sagde hårdere til ham. Mens han var i dig. Hvem fuck er jeg?”
Mia vendte ansigtet. I det svage lampelys var Saras øjne mørke, det korte hår i alle retninger, munden lidt hævet.
“Du er den, jeg kender. Bare… mere.”
Sara kiggede på hende længe. Så over på Alexandre. Han lå på siden nu, skægget imod puden, kroppen almindelig og nøgen, pikken blød mod låret. Han mødte hendes blik uden at smile stort. Bare ventede, som han havde gjort hele aftenen.
“Må jeg spørge noget?” sagde han.
Sara nikkede.
“Var det mig? Eller var det, at I så hinanden?”
Mia svarede, før hun kunne pynte på det.
“Begge dele. Men mest hende. At se hende tage dig. At hun lod mig.”
Sara slugte.
“For mig var det at give hende til dig. Og så fortryde det et halvt sekund. Og så ville det alligevel.” Hun strøg Mias bryst, blødt, cirkler. “Og jeg kunne lide at styre det. Det havde jeg ikke tænkt.”
Alexandre nikkede, som om det gav mening. Han trak hånden langsommere hen over Mias mave, ned til det lyse hår, og stoppede.
Mia spredte benene lidt. Vanen. Nysgerrigheden. Begge.
Han rørte hende forsigtigt. Hun var øm, stadig våd. Sara så på hans fingre mellem Mias lår og åndede dybere. Hun bøjede sig og kyssede Mia, mens han strøg. Kysset var langsomt. Ikke det sultne fra før. Mere et, der spurgte, om de stadig var dem.
Mia nikkede ind i munden på hende.
Sara gled ned og tog Mias bryst i munden. Alexandre skiftede hånd, så Sara kunne komme til nedenunder. To munde, to slags. Mia holdt dem begge i håret — det blonde hun selv havde, det mørke korte, det krøllede. Hun kom ikke med det samme. Kroppen var allerede brugt. Det byggede alligevel, tykkere, som om det sad længere inde.
“Ikke sover I,” mumlede hun.
“Nej,” sagde Sara mod hendes hud.
Alexandre kyssede Mias inderside, så Saras mund, der hvor de mødtes ved Mias klit. Sara slikkede ham i munden. Mia så det og løftede hofterne. Grænsen var ikke en linje længere. Den var et rum, de allerede stod i.
Sara satte sig op.
“Kom herhen. Begge.”
Hun lagde sig på ryggen og trak Mia ind over sig, ansigt mod ansigt, lår om lår, så de gned mod hinanden, våde, bløde og slanke, rundt og senet. Alexandre knælede ved siden af og rørte dem, hvor de mødtes. Fingre, så munden. Mia stønede ned i Saras hals. Sara holdt fast i hendes runde numse og styrede tempoet, som hun plejede, også nu.
“I mig,” sagde Sara pludselig til ham. “Mens hun ligger på mig.”
Han fandt et nyt kondom i toilettasken uden at gøre det til et nummer. Mia løftede sig lidt, så han kunne gå ind i Sara under hende. Hun mærkede det i Saras krop, det lille ryk, det fyldte åndedrag. Så sænkede hun sig igen, klistret mod Sara, og de kyssede, mens han stødte langsomt. Hver bevægelse gik gennem dem begge.
Mia hviskede:
“Jeg kan mærke ham i dig.”
“Jeg ved det.” Saras stemme var brudt. “Hold om mig.”
Mia gjorde det. Alexandre bøjede sig over dem, brystet mod Mias ryg, og tog Sara i korte, dybe stød. Hans hånd fandt Mias klit mellem deres maver. For meget. For tæt. Mia kom først, rystende, med ansigtet i Saras hår. Sara fulgte, klemte om ham, neglene i Mias ryg.
Han trak sig ud, åndede tungt. Mia gled ned og tog ham i munden, uvant stadig, men besluttet. Sara holdt hendes hår. Alexandre kom med et lavt støn, og Mia tog imod, hvad hun kunne, hostede, lo næsten, tørrede sig om munden med bagsiden af hånden.
Sara trak hende op og kyssede hende alligevel.
De faldt sammen igen, denne gang mere færdige. Lampen brændte stadig. Mia rakte ud og slukkede den. Mørket lagde sig blødt.
Alexandre rejste sig efter et stykke tid, fandt sit tøj i mørket. Man hørte skjorten, bukserne, bæltet.
“Jeg går,” sagde han stille. “I skal have rummet.”
Sara tændte telefonens skærm et sekund, nok til at se ham.
“Tak. For… at du spurgte. Hele vejen.”
Han nikkede.
“I ved, hvor baren er. Hvis I nogensinde bare vil have et glas.”
Det var ikke et krav. Mia mærkede både lettelse og et lille stik. Hun rejste sig på albuerne, nøgen, blondt hår i ansigtet.
“Alexandre.”
Han vendte sig ved døren.
“Det var ikke bare dig, der flyttede noget. Vi gjorde det selv.”
Han smilede skævt, næsten blufærdigt, og gik. Døren klikkede.
Sengen var pludselig stor. Sara trak Mia ind til sig med det samme, ben om ben, næse mod pande. De lå sådan længe. Mia kunne høre sit eget hjerte falde til ro, og så ikke helt.
“Sig det,” hviskede Sara.
“Jeg er bange for, at jeg vil det igen.”
Sara strøg hendes ryg, langsomt, den bløde linje ned til hoften.
“Jeg også. Ikke ham. Ikke nødvendigvis. Men det. At se dig sådan. At jeg sagde ja.”
Mia slugte.
“Er vi okay?”
Sara kyssede hendes øjenbryn, hendes næse, hendes mund.
“Vi er os. Bare med en aften, vi ikke kan lade, som om ikke skete.” Hun holdt Mias ansigt. “Jeg elsker dig. Det rykker ikke. Det er det, der gør det så åndssvagt intenst.”
Mia nikkede. Tårerne kom alligevel, stille, uden drama. Sara tørrede dem med tommelfingeren og holdt hende, indtil de blev til åndedræt igen.
Udenfor begyndte det at lysne en smule, den der grå parisiske start på morgen, der ikke rigtig er morgen endnu. De blev liggende. Ingen pakkede. Ingen talte om fly eller resten af turen. Bare hud mod hud, ømhed mellem benene, og en tavshed, der ikke var tom.
Mia lagde hånden på Saras bryst, mærkede hjerteslaget.
“Næste gang vi siger, vi har faste grænser,” mumlede hun.
Sara smilte mod hendes hår.
“Så ved vi, at vi skal spørge hinanden ordentligt. Ikke bare antage.”
Mia lukkede øjnene. Hun var mør, elsket, og et sted åben på en måde, hun ikke kunne lukke igen. Sara’s arme var de samme som i seks år. Det, de havde gjort i dem, var det ikke.
De lå, indtil lyset blev rigtigt. Ikke sol. Bare den blege, grå tone gennem gardinet, der gjorde rummet almindeligt igen. Flaskerne stod stadig på bordet. Tre glas. Saras skjorte over stolen. Mias kjole på gulvet, som om aftenen stadig lå der og ventede på at blive samlet op.
Mia rørte først. Hun var øm mellem benene, da hun strakte sig. En dyb, konkret ømhed, der ikke kunne tænkes væk. Sara vågnede af bevægelsen og klemte om hende, før hun åbnede øjnene.
“Hey.”
“Hey.”
De kiggede på hinanden uden at smile stort. Det var for tæt på. Sara strøg en blonde slat hår væk fra Mias mund og lod hånden blive på hendes kind.
“Du ser ud, som om du har haft en lang nat.”
“Det har jeg.” Mia slugte. “Du også.”
Sara nikkede. Hun kyssede hende blødt, morgenkys, tørt og rigtigt. Ingen tunge. Bare det, at de stadig ville munden.
Mia lagde panden mod hendes.
“Jeg kan stadig mærke ham.”
“Jeg også.” Sara var stille et øjeblik. “Ikke som et spøgelse. Som kroppen. Den lyver ikke.”
Mia trak dynen ned og kiggede på dem. Mærker. En rødme på Saras hals. Et lille bid på Mias skulder. Ingenting voldsomt. Bare beviser. Hun rørte ved biddet med fingertuppen.
“Det her er os nu. Også selvom han er gået.”
Sara satte sig op, nøgen, senet, det korte hår i alle retninger, og rakte Mia et glas vand fra natbordet. Mia drak. Sara drak bagefter af samme glas.
“Jeg har lyst til at sige, at det var vinen,” sagde Sara. “At det var Paris. At det var ham, der var dygtig til at spørge.”
“Var det?”
“En del. Men jeg sagde hårdere, Mia. Jeg satte dig på alle fire. Jeg slikkede dig, mens han var i dig.” Hun rystede på hovedet, ikke i afsky, mere i ædruelig forundring. “Det kom ikke fra vinen. Det kom fra mig.”
Mia satte glasset fra sig. Hun tog Saras hånd og lagde den mellem sine egne bryster, der hvor hjertet stadig sad lidt for højt.
“Jeg nikkede. To gange. Jeg tog ham i munden, fordi jeg ville. Jeg kom, mens du så på. Hvis nogen flyttede grænsen, var det os.”
De sad sådan. Udenfor begyndte byen at lyde som dag. En vogn. Stemmer i gangen. Almindeligt liv, der ikke vidste noget.
Sara lo pludselig, lavt, træt.
“Seks år. Og så en fransk mand med krøller, og vi opdager, at ‘aldrig en mand’ åbenbart betød ‘indtil vi begge blev nysgerrige på samme tid’.”
Mia smilede for første gang siden han gik. Det gjorde ondt i kinderne, som efter for meget.
“Jeg er stadig lesbisk.”
“Jeg også.” Sara klemte hendes hånd. “Det her gør os ikke til noget andet. Det gør os bare… mindre hellige omkring, hvad vi kan få lyst til, når vi er trygge.”
Mia nikkede. Trygge. Det var det, der sad i hende. Ikke at en mand havde taget noget. At Sara havde givet hende rum. At hun havde givet Sara det samme. At de havde set hinanden lystne på en måde, de havde holdt udenfor forholdet, og at forholdet stadig var der bagefter.
De stod op langsomt. Brusede sammen, tæt, uden at det blev til mere. Sara vaskede Mias ryg. Mia vaskede Saras korte hår. Ømheden mellem benene blev til varmt vand og sæbe og fingre, der ikke skulle bevise noget. Da de tørrede sig, stod Mia bag Sara ved spejlet, lille og rund mod den høje, slanke ryg, og lagde kinden mod hendes skulderblad.
“Hvis du en dag vil det igen,” sagde hun. “Ikke nødvendigvis ham. Bare… det. Så skal du sige det. Ikke bære det alene.”
Sara mødte hendes blik i spejlet.
“Ligeså. Og hvis svaret er nej, er det nej. Ikke skam.”
“Ja.”
De klædte sig på. Mia i en blød kjole. Sara i jeans og T-shirt. Værelset så pludselig ud som et hotelværelse igen. Sara samlede glassene. Mia foldede kjolen fra natten sammen og lagde den i kufferten, som om den var et tøjstykke og ikke en aften.
Ved døren stoppede Sara.
“Vi skal ud og have kaffe. Bare os.”
Mia nikkede. Hun tog Saras hånd i elevatoren, fast, synligt. I lobbyen kiggede hun ikke efter krøllet hår og skæg. Hun kunne have. Hun gjorde det ikke. Ikke i dag.
Udenfor var luften køligere. De gik tæt. Ved et hjørne stoppede Mia og kyssede hende, midt på fortovet, et almindeligt kærestekys, der smagte af tandpasta og den nat, de ikke kunne gøre usket.
“Grænsen er ikke væk,” hviskede hun. “Den er bare rykket. Og vi rykker den sammen, eller slet ikke.”
Sara klemte hendes hofte, den runde, den hun kendte.
“Det kan jeg leve med.”
Mia også. Hun vidste det, da de gik videre gennem Paris, to voksne kvinder med seks år i ryggen og en fælles aften i kroppen, der havde vist dem, at det fasteste, de havde, ikke var forbuddet. Det var hinanden.
