Anders stod i mørket ved stuevinduet og kiggede over gården. Pernille havde tændt lyset i køkkenet. Hun stod med ryggen til først, høj og bred om hoften, det lange grå hår samlet i en løs knude, der allerede var ved at glide. Så vendte hun sig, som om hun vidste, han var der.

Hun kiggede direkte over. Mødte hans blik og holdt det.

Han var 38, almindeligt bygget, med den der lille mave, han aldrig rigtig fik bugt med, og mørkt krøllet hår, der altid så lidt uordentligt ud. Ingen, der vendte sig efter ham. Men hun gjorde. Hun havde gjort det i uger.

Det var startet en aften, hvor han bare stod med opvasken. Hun havde mødt hans øjne, smilet svagt og langsomt trukket sin trøje op, som om hun tørrede sig på maven. Hun havde ladet den sidde deroppe et øjeblik for længe. Han havde fået rejsning, pinligt tydeligt i lyset. Hun havde set det. Smilet anderledes. Ikke høfligt.

Siden da var det blevet et spil.

I aften havde hun en løs, mørkegrøn kjole på. Ingen bh. Han kunne se brysterne bevæge sig, når hun gik. Hun kom hen til vinduet, stillede sig tæt på ruden og kiggede ned, som om hun tjekkede noget i gården. Så løftede hun blikket igen. Direkte på ham.

Hun trak langsomt i kjolens strop. Den gled ned over den ene skulder. Hun lod den hænge der. Den anden strop. Kjolen samlede sig om hoften. Hun havde store, tunge bryster med mørke vorter, der allerede stod frem. Hun rørte ved dem med begge hænder, klemte, strøg tommelfingrene over vorterne, mens hun stirrede over på ham.

Anders slukkede lyset bag sig. Han tog sweateren af. Hun kiggede på hans bryst, på maven, uden at se væk. Han åbnede bukserne, skubbede dem ned og tog sig selv frem. Han var allerede hård. Hun nikkede, et lille, langsomt nik.

Hun lod kjolen falde. Den landede om anklerne. Hun stod i trusser, høje, brede hofter, den runde mave, de stærke lår. Hun vendte sig, så han så ryggen, den brede rumpe, og kiggede over skulderen. Så vendte hun sig igen, førte hånden ned i trusserne og strøg. Han kunne se, fingrene blev blanke.

Han strøg sig selv i samme tempo. Langsomt, så hun kunne se det. Hendes mund åbnede sig lidt. Hun kom først. Kroppen spændte, hun lænede sig ind mod ruden, åndede ud på glasset. Han kom kort efter, i hånden, mens hun kiggede. Hun smilede den der mørke, tilfredse smil og trak et tyndt gardin for, men ikke helt.

De havde gjort det flere aftener nu. Aldrig et ord. Aldrig mødt hinanden i opgangen. Han vidste, hun hed Pernille, fordi en pakke engang var blevet afleveret forkert. 46 år. Han havde talt efter.

Næste aften stod hun der igen. Længere denne gang. Mere direkte. Hun skrev noget på ruden med fingeren. Han kunne ikke læse det rigtigt, men han forstod tonen. Hun kiggede, tog en jakke på over den tynde kjole og forsvandt fra vinduet.

Han så hende nede i gården. Hun standsede ved bænken under hans vindue, kiggede op, præcis derhen, hvor han stod i mørket. Hun lagde noget fra sig, rettede sig, kiggede op igen og gik ind i sin opgang uden at haste.

Anders ventede, til hans hænder var holdt op med at ryste. Gik ned.

På bænken lå et foldet stykke papir, holdt nede af en lille sten. Han tog det, gik ind under lygten ved cykelskuret.

Håndskriften var fast, lidt skrå.

Anders. Jeg kan lide, når du kigger. Og når du kommer, mens jeg ser på. Kom op. Nu. 3. sal, døren til venstre. Pernille.

Han læste den to gange. Så gik han.

Hendes opgang lugtede af gammel træ og vaskepulver. Tredje sal. Døren til venstre. Han bankede, ikke for hårdt.

Hun åbnede med det samme. Højere end ham i de der hjemmesko. Det grå hår løst nu, ned over skuldrene. Kjolen var den samme, tynd, og han kunne se, hun stadig ikke havde noget under. Brystvorterne, hoftens tunge kurve, den mørke skygge mellem lårene.

Hun kiggede på ham. Roligt. Oppefra og ned. På det krøllede hår, ansigtet, den almindelige krop.

«Du kom,» sagde hun. Stemmen var dybere, end han havde hørt den for sig. Lidt ru.

«Ja.»

Hun trådte til side. «Kom ind.»

Han gik ind. Hun lukkede døren bag ham. Lejligheden var varm, lugtede af kaffe og hende. De stod tæt i entreen. Hun rakte hånden ud og lagde den fladt på hans bryst, over tøjet.

«Du er hård,» sagde hun stille. Ikke som et spørgsmål.

Han nikkede. Hun gled hånden ned over maven, den han altid tænkte på som for blød, og stoppede ikke. Hun greb om ham gennem bukserne, fast, som om hun allerede ejede det.

«Jeg har set den flere gange nu,» mumlede hun. «Jeg vil mærke den.»

Så kyssede hun ham. Ikke blødt. Munden åben, tungen ind, hånden stadig om ham. Han greb om hendes hofter, de brede, faste, og trak hende ind. Hun var blød og varm over det hele. Brysterne pressede mod ham. Hun stønede lavt ind i munden på ham, da han klemte om røven.

Hun trak sig et øjeblik tilbage, åndede. Øjnene var mørke.

«Kom,» sagde hun og tog ham i hånden.

Hun førte ham ind i stuen. Gardinerne var trukket fra. Han kunne se sit eget mørke vindue overfor. Hun standsede foran sofaen, vendte sig og trak kjolen over hovedet i én bevægelse. Nøgen. Høj, bredhoftet, med den runde mave, de tunge bryster, det grå hår hen over dem. Hun var våd. Han kunne se det.

«Tag tøjet af,» sagde hun. «Jeg vil se dig ordentligt. Ikke kun gennem ruden.»

Han gjorde det. Sweater, bukser, underbukser. Han stod der med sin almindelige krop, den lille mave, pikken stiv og rød. Hun kiggede uden at smile væk. Hun gik hen, lagde hånden om ham, strøg langsomt, tommelfingeren over hovedet.

«Du er større, tæt på,» sagde hun. «God.»

Hun knælede. Ikke elegant, bare ned på knæene foran ham. Hun slikkede først, langsomt, fra rod til top, så tog hun ham i munden. Varm, våd, dybt. Hun kiggede op, mens hun gjorde det, det grå hår faldt frem. Han lagde hånden i det, ikke hårdt, bare for at mærke. Hun stønede omkring ham, da han rørte ved hendes hovedbund.

Hun suttede ham, indtil han var tæt på. Så slap hun ham, rejste sig, tørrede munden med håndryggen.

«Ikke endnu,» sagde hun. «Jeg vil have dig i mig først. Jeg har tænkt på det, hver gang du kom i hånden overfor.»

Hun skubbede ham ned i sofaen, klatrede op, spredte lårene over ham. Hun tog fat i ham, styrede ham, og sænkede sig. Langsomt. Våd, stram, varm. Hun åndede ud, da han var helt oppe. Hun sad stille et øjeblik, kiggede ned på ham, på hans ansigt, på det sted, hvor de hang sammen.

Så begyndte hun at bevæge sig.

Hun bevægede sig langsomt først. Hofterne gled i tunge, små cirkler, og hun tog ham dybt hver gang hun sænkede sig. Det lange grå hår faldt frem over brysterne og kildede hans mave. Hun kiggede ned på ham hele tiden, som hun havde gjort gennem ruden. Bare tættere. Uden glas.

«Du har stået derovre så mange aftener,» sagde hun. Stemmen var hæs, lidt ru i kanten. «Jeg kunne se, når du kom. Når du prøvede at skjule det, og når du ikke gad. Det gjorde mig våd. Alene i køkkenet.»

Han lagde hænderne på hendes hofter. De fyldte dem. Blød hud, fast under. Han styrede hende ikke. Han holdt bare fast, mens hun arbejdede sig på ham. Hun strøg over hans mave, den han altid tænkte på som for meget, og smilede skævt.

«Du er blød her. Jeg kan lide det. Du er rigtig. Ikke sådan en, der står og spænder.»

Hun begyndte at ride ham hårdere. Brysterne hoppede. Hun stønnede åbent, ikke teatralsk, bare fordi det kom. Han løftede sig imod hende. Hun lænede sig frem, hængte det grå hår ned om hans ansigt og kyssede ham sløset, med tungen, imens hoften blev ved.

«Kig på mig,» mumlede hun. «Ikke væk. Jeg vil have, du ser, hvad du har kigget efter.»

Han så. Hendes ansigt, den åbne mund, de tunge bryster, det sted, hvor han forsvandt op i hende. Hun var 46 og så ud, som hun var. Rynker ved øjnene, den runde mave, de brede lår. Det gjorde det værre. Bedre.

Hun greb hans hånd og førte den ned mellem dem. «Her. Jeg kommer, hvis du… ja. Der.»

Han fandt hende, strøg i takt med hendes bevægelser. Hun blev strammere. Hurtigere. Hun kom med et dybt, langt støn, kroppen rystede, neglene i hans skulder. Hun blev siddende og pulserede om ham, åndede mod hans hals.

«Fuck,» sagde hun stille. «Det har jeg tænkt på for længe.»

Hun løftede sig af ham. Han var stadig stiv, blank af hende. Hun kiggede hen mod vinduet. Gardinerne var stadig fra. Hans lejlighed overfor lå mørk. Gården nedenunder var tom.

«Kom,» sagde hun. «Jeg vil have dig bagfra. Og jeg vil kigge over, mens du gør det.»

Hun gik hen til vinduet, stillede sig med hænderne på karmen og spredte benene. Lyset fra stuen ramte hendes ryg, den brede rumpe, det grå hår ned ad ryggen. Hun kiggede alligevel over. Mod hans vindue. Mod det sted, han havde stået.

Han kom bag hende. Greb om hoften. Førte sig ind. Hun skubbede sig tilbage imod ham med det samme, et fast, utålmodigt stød.

«Hårdere,» sagde hun. «Jeg er ikke skrøbelig.»

Han tog fat. Stødte ind i hende. Hun stønede mod ruden, åndede på glasset. Han så hendes ansigt i refleksionen, det halvt lukkede øje, munden. Han så også sit eget vindue, det mørke rektangel, hvor det hele var startet.

«Der stod du,» sagde hun mellem stødene. «Og nu er du i mig. Anders.»

Han holdt igen, så længe han kunne. Hun mærkede det, klemte om ham, skubbede sig tilbage.

«Kom i mig. Jeg vil mærke det. Jeg har set det udefra. Nu vil jeg have det indefra.»

Han stødte dybt og kom hårdt, holdt fast i hendes hofter, mens det gik gennem ham. Hun stønede med, som om hun kunne mærke hvert pulsslag. De stod stille. Han inde i hende. Hendes pande mod ruden. Hans ånde i hendes nakke.

Hun lo lavt. «Vi er idioter. Hele gården kunne have set det.»

«Der var ingen,» sagde han. Stemmen var ru.

«Nej. Men jeg havde ikke sagt nej, hvis der var.» Hun vendte hovedet. «Kom. Sofaen. Før benene siger fra.»

De gik tilbage. Hun satte sig med det ene ben oppe, det grå hår klistret til skulderen, huden varm og rødlig. Han satte sig ved siden af hende, stadig lidt ude af sig selv. Hun strøg ham hen over låret, ikke for at starte noget, bare fordi hun kunne.

«Hvor længe har du kigget, før jeg opdagede det?» spurgte hun.

«Et par uger. Måske mere. Jeg vidste ikke, om du…»

«Jo, du vidste det.» Hun smilede. «Du blev bare stående. Det kunne jeg lide.»

Hun rejste sig, gik ud i køkkenet nøgen, kom tilbage med to glas vand. Hun rakte ham det ene og satte sig tæt, så hoften rørte hans.

«Jeg har ikke gjort det her før,» sagde hun. «Ikke med nogen fra gården. Ikke gennem et vindue. Jeg så dig en aften med opvasken, og så kunne jeg ikke lade være. Du kiggede, som om du faktisk så mig. Ikke bare en kvinde i et køkken.»

Han nikkede. «Det gjorde jeg.»

Hun kiggede på ham, på det krøllede hår, den almindelige krop, pikken, der stadig var blød og våd mod låret.

«Du må gerne kigge i morgen også,» sagde hun. «Og du må gerne komme herover, når jeg skriver. Eller når jeg bare står der og trækker kjolen af. Jeg gider ikke lege, at vi ikke ved, hvad det er.»

«Hvad er det?» spurgte han.

Hun tænkte et øjeblik. «Det her. At jeg bliver våd af, at du ser på mig. At du bliver hård af at se på mig. Og at vi gør noget ved det, når vi har lyst.»

Hun lænede sig ind og kyssede ham igen, langsommere nu. Hånden i hans krøller. Han lagde armen om hende, mærkede den varme, brede ryg.

Udenfor lå gården stille. To mørke vinduer overfor hinanden. Ingen af dem trak for.

Hun hvilede hovedet mod hans skulder.

«Bliv lidt,» sagde hun. «Ikke hele natten. Bare til jeg har fået nok af at mærke, at du sidder her.»

Han blev. Hendes hånd fandt hans igen, afslappet, som om det var det mest naturlige i verden, at 38-årige Anders fra overfor sad nøgen i sofaen hos 46-årige Pernille, efter at have kommet i hende op ad ruden.

Da han senere gik, standsede hun ham i entreen. Stadig nøgen. Hun strøg ham hen over kinden med tommelfingeren.

«Tænd lyset, når du kommer hjem,» sagde hun. «Så jeg kan se, at du er der.»

Han gjorde det.

I køkkenet overfor stod hun i vinduet, et håndklæde løst om hoften, det grå hår nede. Hun kiggede over. Han kiggede tilbage. Hun løftede hånden, et lille, roligt tegn. Ikke et farvel. Mere et vi ses.

Han nikkede.

Så slukkede hun lyset. Ikke helt. Bare nok til, at han stadig kunne ane hende.

Og han blev stående lidt endnu, med hendes lugt på huden, og vidste, at spillet ikke var slut. Det var bare blevet tættere.