Solen lå tungt over hotellet ved Hersonissos, og poolbaren kørte allerede den samme playlist for tredje gang. Frederik sad med et glas øl mellem hænderne og lod som om han lyttede til Mikkel.

«De to derovre,» sagde Mikkel og nikkede mod et par kvinder i starten af tyverne. «Hvis du ikke går over, gør jeg.»

Frederik kiggede den anden vej.

Lisbeth sad under et hvidt solsejl med en bog i skødet og et glas hvidvin, der var blevet lunken. Hun var fireogtres. Det kunne man se, og hun gjorde heller ikke noget for at skjule det. Gråblondt hår sat op i en løs knold, mørkebriller skubbet op i panden, en sort badedragt under en åben linskjorte. Lårene var bløde. Maven lå i en rolig bue. Brysterne fyldte badedragten uden at se ud, som om nogen havde købt dem til hende.

Han havde lagt mærke til hende ved check-in. Og ved morgenmaden. Og nu igen.

«Du kigger på hende, der kunne være din mor,» sagde Jonas.

«Det er hun ikke,» sagde Frederik.

Han rejste sig, før de kunne sige mere.

Hun løftede blikket, da hans skygge faldt over bogen.

«Er stolen ledig?»

Lisbeth kiggede på den tomme solseng ved siden af. Så på ham. Så tilbage på bogen.

«Den er ledig. Men hvis du leder efter selskab, så sidder det derovre. I bikinier.»

«Jeg leder ikke.»

Han satte sig alligevel. Vandet klukkede mod kanten. En eller anden skreg nede i det lave bassin. Lisbeth lagde en finger i bogen, som om hun stadig overvejede at vende tilbage til den.

«Hvor gammel er du?» spurgte hun.

«Enogtredive.»

Hun smilede skævt.

«Så er du enten fuld, eller også har du tabt et væddemål.»

«Ingen af delene.»

«Søde ven.» Hun tog et tørt sip af vinen. «Jeg er fireogtres. Skilt. Alene. Og jeg er kommet herned for at sove, læse og ikke skulle forklare mig selv for nogen. Gå hen til pigerne.»

«Jeg har set pigerne.»

«Og?»

«Og jeg satte mig her.»

Hun grinede. Kort, næsten irriteret. Som om han havde sagt noget barnligt.

«Det der virker ikke på mig. Jeg har en datter, der er ældre end dig.»

«Så har du en datter. Det ændrer ikke, at jeg sidder her.»

Hun kiggede på ham i et par sekunder. Så åbnede hun bogen igen.

«Du må gerne sidde. Men du behøver ikke spille charmeoffensiven. Den er spildt.»

Han blev siddende alligevel. Hun læste. Han drak. En gang imellem kiggede hun over kanten af siden, som om hun tjekkede, om han stadig var der. Han var.

Da hun rejste sig for at gå ind, samlede hun sit håndklæde sammen og sagde:

«God eftermiddag, enogtredive.»

«Jeg hedder Frederik.»

«Det gør du sikkert.»

Hun gik. Linskjorten flagrede om hoften. Han fulgte hende med øjnene hele vejen hen over fliserne.

Om aftenen sad hun i baren med en gin og tonic og en avis, hun bladede i uden rigtig at læse. Hotellet var fuldt af solbrændte par og grupper, der allerede havde drukket for meget. Frederik kom hen og stillede sig ved siden af hende, som om det var det mest naturlige i verden.

«Lisbeth,» sagde han.

Hun vendte hovedet.

«Så du har spurgt i receptionen.»

«Jeg hørte det ved morgenmaden. Du bad om en ny nøgle.»

«Det er næsten værre.» Hun pegede på stolen. «Sæt dig, før du kommer til at ligne en, der jager pensionister.»

«Du er ikke pensionist.»

«Jo. Fra ægteskabet, i hvert fald.»

Han smilede. Hun rullede med øjnene, men hun skubbede alligevel stolen lidt ud.

«Hvad vil du, Frederik?»

«At tale med dig.»

«Om hvad?»

«Om hvorfor du tror, jeg er ude på at lave sjov.»

Hun vendte glasset mellem fingrene. Neglene var korte. En tynd guldring sad stadig på højre hånd, som om hun ikke havde fået den af endnu.

«Fordi mænd på din alder ikke sætter sig ved kvinder på min. Ikke uden et formål. Og det formål er som regel at have en historie at fortælle bagefter.»

«Eller også kan jeg bare lide at kigge på dig.»

«Så kig. Men lad være med at pynte på det.»

«Jeg pynter ikke. Du har en krop, jeg bliver siddende for. Du har et ansigt, jeg bliver siddende for. Og du kigger på mig, som om du allerede har afskrevet det. Det gør det værre.»

Hun blev stille. Et par sekunder for længe til, at det kun var afvisning.

«Du er ærlig. Det skal du have. Men ærlighed er ikke det samme som, at jeg skal tage tøjet af.»

«Jeg har ikke bedt om det.»

«Endnu.»

Hun drak. Han kunne se en lille rødme langs halsen, der ikke kom fra varmen.

De talte om skilsmissen, fordi hun selv bragte den op. Toogtredive år. Et hus i Holbæk. En mand, der til sidst mest havde været møbler. Hun sagde det uden drama. Som noget, hun allerede havde tygget færdigt.

«Så tog jeg herned alene,» sagde hun. «Fordi jeg kunne. Ikke for at blive samlet op af en dreng med sololie i håret.»

«Jeg har ikke sololie i håret.»

«Det var billedligt.»

«Jeg ved det.»

Hun kiggede på hans mund, da han smilede. Hun opdagede det selv og vendte sig mod baren igen.

«Du skal ikke gøre det der.»

«Hvad?»

«Se på mig, som om du allerede har tænkt det igennem.»

«Det har jeg.»

Hun rystede på hovedet, men hun gik ikke.

Næste formiddag lå hun ved poolen igen. Samme badedragt. En anden bog. Frederik kom ned, før vennerne var færdige med morgenmaden, og satte sig på kanten af hendes solseng, som om pladsen var hans.

«Du er vedholdende,» sagde hun uden at kigge op.

«Ja.»

«Det er enten charmerende eller trættende.»

«Hvad hælder du til?»

Hun skubbede brillerne op.

«Jeg har ikke besluttet mig.»

Han rakte hende en flaske vand, han havde taget med. Hun tog den. Fingrene rørte hinanden et kort sekund. Hun trak ikke hånden væk med det samme.

«Dine venner kigger,» sagde hun.

«Lad dem.»

«De tror, du er skør.»

«Det må de gerne.»

Hun satte sig op. Linskjorten gled til siden, så man kunne se huden over brystet, den fine fold, hvor badedragten skar ind. Hun vidste, at han så det. Hun rettede den ikke.

«Hvis du gør det her for at bevise noget,» sagde hun stille, «så sig det nu.»

«Jeg gør det, fordi jeg har lyst til dig. Ikke til en idé om dig. Til dig.»

Hun trak vejret ind gennem næsen.

«Du ved ikke, hvordan en kvinde på min alder ser ud uden tøj på.»

«Så vis mig det.»

Hun lo. For første gang rigtigt. Det var ikke et pænt lille grin. Det var et chok over, at han overhovedet sagde det.

«Du er umulig.»

«Og du overvejer det.»

Hun kiggede ud over bassinet. En ung kvinde i hvid bikini gik forbi og slangede med hoften, som om hele hotellet var et spejl. Frederik fulgte hende ikke.

Lisbeth lagde mærke til det.

«Du kiggede ikke.»

«Nej.»

«Hvorfor ikke?»

«Fordi du sidder her.»

Hun slugte. Det kunne ses på halsen.

Om aftenen spiste hun ude i gården under de gamle vinstokke. Han kom hen uden bakke og uden undskyldning.

«Må jeg?»

Hun pegede på stolen overfor.

«Du gør det alligevel.»

De spiste langsomt. Hun drak vin. Han drak øl. Samtalen gled fra Holbæk til hans arbejde i et lagerfirma i Valby, fra hendes datter til det faktum, at hun ikke havde været sammen med nogen, siden papirerne blev underskrevet.

«Elleve måneder,» sagde hun. «Ikke fordi jeg sørger. Fordi jeg ikke har haft lyst til at stå der og blive vurderet.»

«Jeg vurderer dig ikke.»

«Jo. Du sidder og gør det hele tiden.»

«Så ved du, hvad jeg ser.»

«Hvad ser du?»

Han lænede sig frem.

«At du bliver våd af, at jeg bliver siddende. Og at du hader, at jeg kan se det.»

Hun stirrede på ham. Et øjeblik så hun ud, som om hun ville rejse sig. Så blev hun.

«Du er grov.»

«Er jeg forkert på den?»

Hun svarede ikke. Hun skar sit kød i for små stykker.

Senere gik de ned ad stien mod stranden. Ikke fordi nogen havde foreslået en tur. Bare fordi ingen af dem gik ind. Luften var stadig varm. Cikaderne skar i mørket. Hotellet lå bag dem som et oplyst skib.

Hun stoppede ved en lav mur.

«Frederik.»

«Ja.»

«Hvis jeg kysser dig, og du trækker dig, så går jeg ind. Og så skal du ikke komme hen til min solseng igen.»

«Jeg trækker mig ikke.»

Hun tog hans T-shirt i kraven. Ikke hårdt. Bare for at have noget at holde i. Hendes mund var varm og smagte af vin. Hun kyssede, som om hun havde besluttet sig på tre sekunder og nu hellere ville have det overstået, før hun ombestemte sig.

Han gjorde det ikke overstået.

Han tog hende om nakken og kyssede hende tilbage, langsomt, indtil hun åbnede munden. Hendes krop kom ind mod hans. Blød. Tung på en måde, han kunne mærke med det samme. Han gled hånden ned ad ryggen, over den brede hofte, og hun lavede en lyd, hun ikke havde tænkt sig at lave.

Da de slap hinanden, havde hun øjnene halvt i.

«Det der,» sagde hun, «var ikke en joke.»

«Nej.»

Hun stod med hånden på hans bryst.

«Mit værelse er 214. Hvis du kommer, så kommer du, fordi du vil have mig. Ikke fordi du vil se, om du tør.»

«Jeg tør.»

«Så vis det.»

Hun gik foran ham op ad stien. Han kunne se hendes røv bevæge sig under kjolen. Hun vidste det. Hun gik alligevel ikke hurtigere.

I elevatoren stod de tæt. Ingen andre steg på. Han lagde hånden på hendes lænd. Hun sagde ingenting. Da dørene gik op på anden sal, tog hun nøglekortet frem med en hånd, der ikke rystede, men som heller ikke var helt rolig.

Hun åbnede. Lyset fra badeværelset stod på klem. Sengen var redt. En halvflaske vand på natbordet. Hendes bh hang over stolen, som om hun tidligere havde skiftet uden at tænke på, at nogen skulle ind.

Hun lukkede døren.

Så vendte hun sig og kiggede på ham, fireogtres år, skilt, alene på Kreta, med læbestift, der var blevet slået lidt ud af hans mund.

«Sidste chance for at gå ned til pigerne ved poolen,» sagde hun.

«Jeg er præcis det sted, jeg vil være.»

Hun trak lynlåsen ned i siden af kjolen.

Kjolen gled ned om hoften og samlede sig om fødderne. Hun stod i en hudfarvet bh og en sort trusse, der skar ind i de bløde sider. Maven lå fremme. Lårene rørte hinanden. Huden på overarmene var løsere, end den havde været for tyve år siden, og hun lod ham se det.

«Der er det,» sagde hun. «Ingen filter. Ingen spauge.»

Han gik hen til hende uden at sige noget først. Han tog bh’en af med begge hænder. Hendes bryster faldt tunge og varme ud. Brune brystvorter, lidt nedad, en blød tyngde, han straks fik ind i hænderne. Hun trak vejret skarpt, da han klemte om dem.

«De er ikke faste.»

«De er dine,» sagde han og bøjede hovedet.

Han tog den ene brystvorte i munden. Hun greb ham i håret. Ikke for at skubbe ham væk. For at holde ham der. Han suttede, langsomt, mens den anden hånd gled ned over maven, over det bløde, ned under kanten af trussen.

Hun var allerede våd.

«Fuck,» mumlede han mod huden.

«Sig det ikke, som om du er overrasket.»

«Jeg er ikke overrasket. Jeg er bare så fucking tændt.»

Hun lo lavt, næsten ude af sig selv, da hans fingre fandt klitoris. Han gned i små, faste cirkler, præcis der hun var, og hendes hofte rykede frem, før hun nåede at styre det.

«Seng,» sagde hun.

De kom ind på sengetæppet i en klump. Han fik trussen af hende, og hun lå der så med spredte lår, gråt blondt kønshår, tykke ydre læber, det hele ærligt og vådt. Hun holdt en arm for maven et øjeblik. Han tog armen væk.

«Lad være.»

«Jeg er fireogtres, Frederik.»

«Jeg kan se det. Jeg kan lugte det. Jeg kan mærke det.» Han lagde sig mellem hendes ben og kyssede indersiden af låret. «Og jeg er stadig her.»

Han slikkede hende. Først langs kanten, så lige på klitoris, fladt og langsomt. Hun pressede hovedet tilbage i puden og lavede en lyd, der kom nede fra maven. Han holdt hendes lår ude med hænderne. De rystede. Han sugede forsigtigt, stak tungen ned, kom tilbage, og hun begyndte at skubbe sig op mod hans mund, som om hun havde glemt, at hun havde tænkt sig at være værdig.

«Der… der, for helvede.»

Han blev der. To fingre ind i hende, varme og glatte, og han knækkede dem opad, mens han slikkede. Hun kom med åben mund og en hånd i hans hår, hoften løftet, brysterne skæve, det hele ude af kontrol i et par lange sekunder.

Da hun sank sammen, havde hun tårer i øjenkrogen. Hun tørrede dem væk irriteret.

«Det er bare… det er længe siden.»

«Jeg ved det.»

Hun kiggede ned på ham. Hans mund var blank. Bukserne spændte. Hun satte sig op, stadig andpusten, og åbnede hans bælte med hænder, der nu rystede lidt.

«Så skal du også have tøjet af. Jeg vil se, hvad jeg har sagt ja til.»

Han trak T-shirten over hovedet. Hun kørte hænderne over hans bryst, maven, ned. Hun fik lortene og boksershortsene af ham. Hans pik stod stiv, tyk, med en perle i spidsen. Hun kiggede på den, som om hun skulle vænne sig til synet, og så tog hun den i hånden.

«Ung,» sagde hun. «Hård.»

«Din.»

Hun bøjede sig og slikkede over hovedet. Smagen fik hende til at lukke øjnene. Hun tog mere ind, ikke dybt, men varmt og vådt, og han lagde hånden i hendes knold, der nu var ved at falde ned. Hun sutte ham, langsomt, med den slags koncentration, der ikke handlede om at imponere, men om at mærke.

«Stop,» sagde han efter et stykke tid. «Ellers kommer jeg i munden på dig, og jeg vil oppe i dig.»

Hun slap ham og tørrede sig om munden med håndryggen.

«Kondom. I toilettasken. Badeværelset.»

Han gik. Hun lå og kiggede i loftet, hjerte i halsen, lårene stadig åbne. Da han kom tilbage, havde hun en arm under hovedet og så på ham uden at smile.

«Hvis du fortryder, når du er i mig, så siger du det. Ikke bagefter til dine venner. Nu.»

Han rullede kondomet på, krøb ind over hende og kyssede hende, så hun kunne smage sig selv.

«Jeg fortryder ikke.»

Han lagde sig mellem hendes ben. Spidsen fandt hende. Han skubbede ind, langsomt, fordi hun var stram efter så lang tid, og hun greb hans røv og trak ham alligevel dybere. Et langt, vådt sug, indtil han var helt inde.

«Jesus,» hviskede hun.

Han blev stille et øjeblik. Hendes varme omkring ham. Maven mod hans. Brysterne fladtrykt op. Hun kiggede op i ham, og den der gamle, skarpe Lisbeth var der stadig, bare med røde kinder.

«Så bevæg dig,» sagde hun. «Nu du først er kommet ind.»

Han trak ud og stødte ind igen. Hun åndede ud hver gang. Sengen knirkede. Han tog et af hendes lår op, så han kunne komme dybere, og hun slikkede sig om læben, da vinklen ramte rigtigt.

«Der. Bliv ved der.»

Han kneppede hende fast, ikke brutalt, men uden at lege, at hun var skrøbelig. Hun ville ikke være skrøbelig. Hun mødte ham. Hud mod hud. Hendes bryster gynge. Han bøjede sig og suttede på en brystvorte, mens han blev ved, og hun kradse ham på ryggen.

«Kig på mig,» sagde han.

Hun gjorde det. Øjne halvlukkede. Mund åben.

«Du ligger og bliver kneppet af en på enogtredive,» sagde han tæt på hendes mund. «Og du er så våd, at det løber.»

«Hold kæft og fortsæt.»

Han grin, og hun grin med, indtil grinene gled ud i støn. Han gik hurtigere. Hånden ned mellem dem, tommelfinger på klitoris, og hun spændte om ham, så han næsten ikke kunne holde det.

«Jeg kommer,» sagde hun, overrasket, vred, lettet.

«Så kom.»

Hun gjorde. Anden gang var dybere. Hun klemte ham inde i sig og pressede ansigtet ind i hans hals, og han stødte igennem det, indtil han selv kom, stiv i hele kroppen, med panden mod hendes tinding.

De lå og pustede. Han gled ud. Hun havde et ben stadig over hans hofte, som om hun ikke var færdig med at holde fast.

«Du er stadig her,» sagde hun efter et stykke tid.

«Ja.»

Hun kørte en finger hen over hans læbe.

«Dine venner kommer til at spørge.»

«Så kan de spørge.»

Hun smilede skævt, træt, nøgen, med sved mellem brysterne.

«Jeg skal tisse. Og have vand. Og så skal du ikke tro, at du bare ruller om på siden og sover. Du startede det her. Du bliver, til jeg siger, du må gå.»

Han kyssede hendes skulder.

«Jeg går ingen steder.»

Hun rejste sig. Røven, den bløde ryg, de små folder ved hoften. Hun gik ud på badeværelset uden at lukke døren helt. Han kunne høre vandet. Han lå i hendes seng, stadig med kondomet på, og kunne mærke sit eget hjerteslag i pikken.

Da hun kom tilbage, havde hun slået håret helt ned. Det nåede skuldrene, gråt og mørkeblondt i et. Hun rakte ham en flaske vand, satte sig astridt over hans lår, nøgen, tung, varm.

«Du kiggede stadig ikke på pigerne i dag,» sagde hun.

«Nej.»

«Gør det igen i morgen, så jeg kan se det.»

Hun tog hans hånd og lagde den mellem sine ben. Hun var stadig våd. Han gled to fingre ind i hende, og hun lukkede øjnene og begyndte at bevæge sig på hans hånd, langsomt, som om natten ikke var færdig.

«Lisbeth.»

«Hvad.»

«Du er den lækreste på det her hotel.»

Hun åbnede øjnene og kiggede ned på ham.

«Så beviste det en gang til.»

Hun bevægede sig på hans hånd med små, stædige ryk. Brysterne gynge foran hans ansigt, tunge og varme, og han satte sig op, så han kunne tage en brystvorte i munden. Hun holdt ham i nakken og gned sig tættere, indtil hans fingre var helt væk i hende.

«Du bliver stiv igen,» sagde hun og kiggede ned mellem dem.

«Det kan du takke dig selv for.»

Hun trak hans fingre ud, kiggede på dem et sekund, blanke, og slikkede dem af uden at gøre et nummer ud af det. Så spyttede hun i hånden og strøg ham. Han var allerede hård. Hun fandt et kondom i toilettasken på natbordet, rev det op med tænderne og rullede det på ham, som om hun havde bestemt sig for ikke at give ham tid til at tænke.

«Bliv liggende.»

Hun løftede sig, styrede ham med hånden og sank ned. Langsomt. Centimeter for centimeter, indtil hun sad helt nede, fyldt, med hænderne på hans bryst.

«Hold kæft, hvor er du hård.»

«Og du er stram.»

«Det er elleve måneder, ikke magi.»

Hun begyndte at ride ham. Ikke forsigtigt. Hun tog det, hun ville have, med hoften frem og ned, maven blød mod ham, lårene spændt. Han holdt hende om røven og hjalp hende ned, hver gang hun kom, og hun stønnede åbent, uden at bide det i sig.

Lyset fra badeværelset skar hen over hendes krop. Han kunne se det hele. Folderne. Det hængende i brysterne, når hun kom op. Det våde, hvor de hang sammen. Hun så, at han så, og hun stoppede ikke.

«Sig det,» sagde hun.

«Hvad?»

«Det du tænker. Mens du er i mig.»

Han greb hendes hofter hårdere.

«At jeg har siddet nede ved den pool og kigget på dig i tre dage. På dine lår. På den måde, du sidder. Og at jeg hele tiden har vidst, at jeg ville have dig sådan her. Tung. Våd. Ovenpå mig.»

Hun lukkede øjnene. Et ryk gik gennem hende.

«Mere.»

«At pigerne nede i bikinierne ikke har en chance. At jeg ligger her og knalder en kvinde på fireogtres, og at det er det eneste, jeg har lyst til på hele hotellet.»

«Frederik…»

Hun kom skævt ned på ham, dybere, og han satte sig op, så de sad bryst mod bryst. Han suttede hende i halsen, i kæbelinjen, tog et bryst i hånden og klemte, mens hun redet ham kort og hurtigt. Sengen slog i væggen. Hun var ligeglad.

Hendes orgasme kom uden varsel. Hun bed ham i skulderen, klemte ham inde, rystede, og han holdt fast i hendes røv og stødte op i hende, indtil han selv kom, med ansigtet presset ind mellem hendes bryster.

De blev siddende sådan. Hun om hans skuldre. Han inde i hende, stadig pulserende. Sveden klistrede dem sammen.

«Du bed mig,» sagde han.

«Du snakkede for meget.»

«Du bad om det.»

«Det gjorde jeg.» Hun pustede mod hans øre. «Og du skal ikke tro, at jeg kommer tre gange på en aften, bare fordi du er ung.»

«Du gjorde det alligevel.»

Hun lo, træt, og løftede sig af ham. Kondomet hang slapt. Hun smed det i skraldespanden ved sengen med en praktisk bevægelse, der var mere Holbæk end Kreta, og faldt ned ved siden af ham.

De lå i mørket, da hun havde slukket badeværelseslyset. Loftventilatoren drejede langsomt. Nede fra poolbaren kunne man stadig høre bas, sløret gennem betonen.

Hun lå på ryggen. Han lå på siden og kørte en hånd over hendes mave, uden at gå længere ned. Bare der. Hud. Varme.

«Jeg troede virkelig, det var et væddemål,» sagde hun efter et stykke tid.

«Jeg ved det.»

«Dine venner. Øllen. Den der måde, unge mænd kigger på hinanden, når de har fundet på noget dumt.»

«Jonas sagde, du kunne være min mor.»

«Det kunne jeg også. Teknisk.»

«Du er ikke.»

Hun vendte hovedet. I mørket kunne han bare se det hvide i hendes øjne.

«Hvad er jeg så?»

«Lisbeth. Værelse 214. Kvinden, jeg gik efter, mens de andre gik efter bikini.»

Hun slugte.

«Du kan ikke sige sådan noget, som om det er simpelt.»

«Det er simpelt for mig.»

«Det er det ikke for mig.» Hun kiggede i loftet igen. «Jeg har stået foran spejlet i elleve måneder og tænkt, at den del af mit liv var færdig. Ikke død. Bare færdig. Og så kommer du og sætter dig, som om min krop stadig er et sted, man vælger hen.»

«Den er.»

«I nat. På et hotel. Med vin i blodet.»

«Også i morgen. Uden vin.»

Hun var stille længe.

«Hvis du går ned til morgenmaden og sidder med dem, og jeg kommer, og du kigger væk…»

«Så gør jeg ikke det.»

«Du siger det nu.»

«Så kan du teste det.» Han kyssede hendes skulder. «Du sagde det selv. I morgen. Ved poolen.»

Hun vendte sig ind mod ham. Brysterne mod hans bryst. Et ben imellem hans.

«Du sveder.»

«Du også.»

«Jeg er fireogtres. Jeg sveder, når jeg bliver kneppet. Det er ikke erotisk. Det er fysik.»

«Det er erotisk for mig.»

Hun stak ham i siden, men hun smilede. Han kunne mærke det mod hans hals.

De faldt i søvn sådan. Ikke pænt. Hun med åben mund. Han med hånden på hendes røv, som om han stadig skulle holde fast i, at hun var der.

Han vågnede, fordi lyset stod ind gennem sprækken i gardinet. Hun lå på maven, lagenet nede om hoften, ryggen bar, det gråblonde hår ud over puden. Et solplet lå tværs over hendes skulderblad.

Han kyssede hende der. Hun mumlede noget, der ikke var et ord, og så vendte hun ansigtet.

«Hvad er klokken?»

«Tidligt.»

«Så hvorfor er du vågen?»

«Fordi du ligger her.»

Hun åbnede et øje.

«Du er stadig i min seng.»

«Ja.»

«Uden at snige dig ud.»

«Ja.»

Hun kiggede på ham et stykke tid, som om hun tjekkede, om natten stadig sad i rummet. Så strakte hun sig, langsomt, og lagenet gled længere ned. Hun gjorde ikke noget for at trække det op.

«Jeg skal i bad,» sagde hun. «Og have kaffe. Og så skal jeg ned til min solseng. Hvis du kommer, så kommer du som den, du var i nat. Ikke som en, der har fået det ud af systemet.»

«Jeg kommer.»

Hun satte sig på sengekanten. Ryggen var fuld af små mærker efter hans mund. Hun kiggede over skulderen.

«Og Frederik. Hvis dine venner siger noget…»

«Så kan de sige det.»

Hun nikkede, rejste sig og gik ind på badeværelset. Bruseren gik i gang. Han lå og lyttede til vandet og til sit eget åndedræt, og han kunne stadig mærke hende i hænderne.

Han tog sit tøj på, gik ned på sit eget værelse, skiftede til shorts og gik i bad, hurtigt. Da han kom ned i restauranten, sad Mikkel og Jonas allerede med æg og solbriller indenfor.

«Hvor fuck har du været?» spurgte Mikkel.

«Oppe.»

Jonas grinede.

«Oppe hos hende?»

Frederik hældte kaffe op.

«Ja.»

De kiggede på hinanden.

«Er du seriøs?»

«Ja.»

Han tog sin kaffe og gik ud mod poolen, før de kunne nå at gøre det til et nummer.

Lisbeth sad allerede under solsejlet. Sort badedragt. Linskjorte åben. Bog i skødet. Solbriller i panden. Hun så ham komme hen over fliserne, og hun rettede sig ikke. Hun ventede.

Han satte sig på kanten af hendes solseng, præcis som dagen før.

«Godmorgen,» sagde han.

Hun kiggede på ham. Så hen på de unge kvinder, der allerede lå på den anden side og smurte sig ind. Så tilbage på ham.

Hans blik rørte dem ikke.

«Du kiggede ikke,» sagde hun stille.

«Nej.»

Hun skubbede brillerne ned, så han ikke kunne se øjnene. Men munden forrådte hende. Et lille, ujævnt smil, som hun ikke fik stoppet i tide.

«Sæt dig ordentligt,» sagde hun. «Du skygger for min bog.»

Han flyttede sig ned på solsengen ved siden af. Deres albuer rørte hinanden. Nede i vandet skreg nogen. Bag dem begyndte Mikkels stemme at nærme sig.

Lisbeth åbnede bogen. Hendes hånd rystede ikke. Men hun vendte ikke en side.

Mikkel stoppede ved enden af solsengen med kaffen i hånden. Jonas stod et skridt bagved og kiggede på Lisbeth, som om han stadig ventede på, at nogen skulle sige, det var en joke.

«Der er du,» sagde Mikkel.

«Her er jeg,» sagde Frederik.

Lisbeth vendte en side. Stadig uden at læse.

«I må gerne kigge,» sagde hun. «Det gør I alligevel.»

Jonas rømmede sig.

«Vi ville bare sige godmorgen.»

«Så har I sagt det.»

Frederik flyttede ikke. Hans knæ blev liggende mod hendes lår. Mikkel kiggede på det. På hendes mave i badedragten. På Frederiks hånd, der nu lagde sig åbent på hendes lår, ovenpå stoffet, synligt.

«Okay,» sagde Mikkel. «Vi er nede i den anden ende.»

De gik. Ikke langt nok. Tre solsenge væk. Tæt nok til at se. Langt nok til at lade som om de ikke gjorde det.

Lisbeth skubbede solbrillerne ned.

«Nu har du gjort det,» sagde hun stille. «Foran dem.»

«Ja.»

«Det kan du ikke trække tilbage. De har set hånden.»

«Jeg skal ikke trække noget tilbage.»

Hun sad et øjeblik med kæben spændt. Så tog hun hans hånd og flyttede den ikke væk. Hun pressede den bare lidt hårdere ned, som om hun selv ville bestemme, hvor synlig den var.

«Kom i vandet,» sagde hun. «Jeg vil ikke sidde her og blive kigget på, som om jeg er et udstillingsdyr. Hvis de skal se noget, kan de se, at jeg er her frivilligt.»

Hun rejste sig, smed skjorten på solsengen og gik ned ad stigen. Kroppen var, som den var. Bløde lår. Bred hofte. Brysterne tunge i den sorte badedragt. Hun dyppede sig uden at holde maven ind.

Frederik fulgte efter.

Vandet var allerede lunkent. Hun svømmede nogle tag ud og vendte sig. Han kom hen til hende. En ung kvinde i hvid bikini gled forbi dem med vådt hår og et blik, der først ramte ham og bagefter Lisbeth, som om regnestykket ikke passede.

Frederik kiggede ikke efter hende.

Han tog Lisbeth om livet under vandet. Hun stivnede et sekund, så slap hun det.

«De kan se os,» sagde hun.

«Ja.»

«Dine venner. Og pigerne.»

«Jeg ved det.»

Han kyssede hende. Ikke et lille diskret mundtryk. Et rigtigt kys, med hånden i hendes våde hår og hendes bryster klemte ind mod hans bryst. Hun lavede en lyd ned i hans mund og greb hans skulder, først for at holde balancen, bagefter for at blive.

Da de skiltes, havde hun vand i øjenvipperne og røde kinder.

«Du er sindssyg,» sagde hun.

«Du kyssede igen.»

«Fordi du stod der og gjorde det umuligt ikke at gøre det.»

Hun svømmede ind til kanten. Han blev bag hende, så tæt at hans pik ramte hendes røv under vandet. Hun kiggede ikke om. Hun pressede sig bare et øjeblik tilbage imod ham, så han kunne mærke, at hun vidste det.

«Ikke her,» sagde hun. «Jeg er skilt. Ikke dum.»

«Så gå op.»

Hun gik op ad stigen først. Vand løb ned ad ryggen, ned i folden foroven af røven, ned ad lårene. Hun tog skjorten, men knyttede den bare løst. Hun samlede bogen og håndklædet uden at kigge over på Mikkel og Jonas.

«214,» sagde hun, da han kom op ved siden af hende. «Hvis du kommer slentrende fem minutter senere, så de ikke skal have et show i elevatoren, så er det fint. Men du kommer.»

«Jeg kommer nu.»

«Så kom.»

De gik gennem lobbyen med vådt hår. En receptionist kiggede op og ned igen. I elevatoren stod en familie med børn i badevanter. Lisbeth kiggede ligeud. Frederik stod med håndklædet foran sig. Da familien steg af på første, lo hun lavt.

«Du er åbenlyst hård.»

«Du gik foran mig op ad stigen.»

«Så må du leve med det.»

På anden sal åbnede hun 214. Gardinerne var stadig kun halvt trukket for. Dagslyset lå midt i rummet, nådesløst, over den uopredte seng, over hendes bh på stolen, over det hele.

Hun lukkede døren og stillede sig foran ham.

«Nu er der ikke vin,» sagde hun. «Ikke mørke. Ikke nogen undskyldning om, at jeg blev revet med. Hvis du ser mig nu og får lyst til at gå ned til pigerne alligevel, så gør du det, før vi rører hinanden.»

Han trak de våde badeshorts ned. Hans pik stod frem, mørk og stiv. Hun kiggede på den i dagslyset, slikkede sig om læben, næsten irriteret over sin egen reaktion.

«Det ligner ikke en mand, der er på vej væk,» sagde hun.

«Tag badedragten af.»

Hun gjorde det. Stropperne ned. Stoffet af hoften. Hun stod nøgen i solstriben, fireogtres, med vand, der stadig perlede i det gråblonde kønshår, med bryster, der hang tunge, med maven fremme, med røde mærker på hoften efter hans hænder fra natten.

Han gik ned på knæ.

«Frederik…»

«Jeg vil slikke dig, mens lyset er tændt. Mens du kan se, at jeg gør det.»

Hun bakkede ind, til hun ramte sengen, og satte sig. Han spredte hendes lår. Hun var allerede våd, ikke kun af poolvand. Han slikkede hende åbent, langsomt, med øjnene oppe på hendes ansigt. Hun holdt sig i madrassen og kiggede ned på ham, på den unge mand mellem hendes ben, på hans mund mod hendes gamle køn.

«Hold kæft,» hviskede hun, selvom han ikke sagde noget.

Han stak tungen ned, sugede om klitoris, fik to fingre op i hende. Hun kom hurtigere end natten før, skarpt, med lårene om hans ører og en hånd over munden, fordi det var dag, og gangen udenfor ikke var langt nok væk.

Han rejste sig, tørrede munden i håndryggen og fandt et kondom. Hun kravlede op i sengen på alle fire, kiggede over skulderen.

«Sådan,» sagde hun. «Hvis du vil have mig i lyset, skal du også se det hele.»

Han stillede sig bag hende. Røven bred. Folden foroven. Det våde, mørke køn. Han strøg spidsen op og ned og skubbede ind i ét langt stød. Hun pressede ansigtet ned i puden og stønne, dybt, da han fyldte hende.

Han tog hende i hoften og knaldede hende. Ikke forsigtigt. Sengens hovedgærde slog i væggen. Hun skubbede sig tilbage på ham hver gang, brysterne gynge under hende, maven blød, det hele synligt i det hvide lys.

«Kig ud,» sagde han.

«Hvad?»

«Vinduet. Gardinet er åbent nok. Hvis nogen står nede ved den anden fløj, kan de se en kvinde på alle fire.»

Hun løftede hovedet. Gennem sprækken kunne man se en stribe af poolen, en hvid parasol, en skulder. Ingen kiggede direkte. Muligheden var der alligevel.

Hun blev strammere om ham.

«Du er et svin.»

«Du blev vådere.»

«Hold kæft og knald mig.»

Han gjorde det. Hårdere. En hånd om hendes bryst, den anden på klitoris. Hun kom med ansigtet vendt mod sprækken i gardinet, med åben mund, som om hun et øjeblik godt ville have, at nogen så, at det var hende, der blev taget.

Han holdt hende, mens hun stadig klemte om ham. Hun rystede, våd ned ad indersiden af lårene, og han stødte igennem det, dybt, indtil han kom med et langt, stumt stød og fingrene gravet ind i hendes hofter.

De blev stående sådan et øjeblik. Ham bag hende. Hende med panden i puden. Ventilatoren drejede. Nede fra poolen kom der et skrig og en plasken, som om ingenting i verden var sket.

Han gled ud. Hun rullede om på siden, andpusten, med håret klistret til tindingen. Dagslyset var nådesløst. Det viste det hele. Hun trak ikke lagenet op.

«Du kom,» sagde hun.

«Ja.»

«I mig. I lyset. Med gardinet åbent.»

«Ja.»

Hun lo kort, næsten vantro, og lagde en arm over øjnene.

«Hvis nogen har set noget, så har de set en gammel kvinde på alle fire.»

«De har set dig blive kneppet, fordi du havde lyst.» Han lagde sig om på ryggen ved siden af hende. «Det er noget andet.»

Hun tog armen væk og kiggede på ham. Sveden lå i det lille hul mellem brysterne. Munden var hævet. Der var stadig røde mærker på hoften.

«Du skulle have været gået ned til pigerne,» sagde hun. «Det ville have været nemmere for os begge.»

«Det ville det ikke.»

«Jo. For mig. Så kunne jeg have siddet med min bog og tænkt, at jeg havde ret. At det var et nummer. At mænd på din alder ikke mener det.»

«Og nu?»

Hun vendte sig ind mod ham. Maven mod hans hofte. Et bryst tungt mod hans ribben.

«Nu ligger jeg her og kan stadig mærke dig. Og jeg kan ikke få det til at passe med den historie, jeg havde forberedt.»

Han strøg hende over ryggen, ned over den bløde røv, og lod hånden blive der.

«Så lad den historie ligge.»

«Det er ikke så nemt, når man er fireogtres og lige er blevet skilt og har en datter, der er ældre end dig.»

«Du behøver ikke forklare det til hende i dag.»

«Nej.» Hun kiggede på hans mund. «I dag skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg går ned til den pool igen, når alle har set, at du gik op med mig.»

«Du går, som du gik i morges. Og jeg sætter mig ved siden af dig.»

«Selv nu? Efter du har fået det, du kom efter?»

Han løftede hovedet og kiggede på hende, indtil hun holdt op med at gemme sig bag det der.

«Jeg kom efter dig. Ikke efter at have gjort det én gang.»

Hun slugte. Det kunne ses på halsen, også i det hvide lys.

De blev liggende, til varmen i rummet blev for tyk. Hun rejste sig først, gik i bad uden at lukke døren, og han hørte vandet og så hendes silhuet bag forhænget, bred, nøgen, almindelig og alligevel den krop, han stadig kiggede efter. Da hun kom ud, havde hun den sorte badedragt på igen. Håret var vådt og sat op. Ingen makeup. Linskjorten over armen.

«Jeg går ned,» sagde hun. «Hvis du kommer fem minutter senere, så er det fint. Hvis du ikke kommer, så har jeg i det mindste ikke siddet og ventet som en idiot.»

«Jeg kommer.»

Hun nikkede, tog nøglekortet og gik. I døren standsede hun.

«Frederik.»

«Ja.»

«Det var ikke en joke.»

«Nej.»

«Godt.» Hun smilede skævt, det samme ujævne smil som ved poolen. «Så lad være med at gøre det til én nu.»

Hun lukkede døren.

Han lå et minut længere i hendes seng, i hendes lys, med hendes lugt i puden. Så tog han tøjet på og gik ned.

Solen stod højt. Mikkel og Jonas var stadig i den anden ende. De kiggede, da han kom. Han kiggede ikke tilbage.

Lisbeth sad under solsejlet med bogen. Glassæt hvidvin. Solbriller i panden. Hun så ham komme hen over fliserne, og hun rettede sig ikke. Hun flyttede bare benene lidt, så der var plads.

Han satte sig.

En ung kvinde i hvid bikini gik forbi, tæt på, med hofterne ude. Lisbeth ventede. Han fulgte hende ikke.

«Du kiggede ikke,» sagde Lisbeth stille.

«Nej.»

Hun åbnede bogen. Hendes knæ rørte hans. Under solsejlet, foran hele hotellet, lod hun det blive der.

«Så sid stille,» sagde hun. «Og lad dem kigge, hvis de vil. Du valgte den solseng. Nu bliver du på den.»

Han lagde hånden på hendes lår. Hun tog den ikke væk.

Nede i vandet skreg nogen. Playlisten kørte for fjerde gang. Lisbeth læste ikke. Frederik drak af hendes vand. Mellem dem var der stadig sved, stadig natten, stadig det hvide lys i værelse 214.

Og han kiggede stadig ikke den anden vej.