Sofie havde allerede løsnet den øverste knap i blusen, da hun skubbede nøglekortet ind i døren til 614. Dagen havde været for lang. Præsentation, smalltalk, for meget kaffe. Hun ville bare have skoene af.

Døren gik op.

Der stod en mand midt i rummet. Bred. Skaldet. I mørke boxershorts og en grå t-shirt, der sad stramt over brystkassen. Kufferten lå åben på sengen. Han vendte sig med tandpasta i munden og et venligt, totalt forvirret ansigt.

“Øh,” sagde han og pegede med tandbørsten. “Jeg tror, du er gået forkert.”

Sofie froze. Kufferten ramte karmen. Varmen steg op i kinderne, og hun vidste, at fregnerne gjorde det tydeligt.

“Det her er 614,” sagde hun. “Jeg har nøglekortet.”

Han kiggede på sit eget kort på natbordet, så på hende, så på hendes kuffert.

“Så har de givet os det samme værelse.”

Pause. Pinlig. Hun kunne se, at han var bevidst om boxershortsene. Hun var bevidst om, at hun havde kigget et sekund for længe.

“Jeg går ned igen,” sagde hun.

“Jeg går med. Det er sgu da ikke dig, der skal rende rundt og forklare det.”

I elevatoren havde han nået at få bukser på. T-shirten var den samme. Sofie stod med armene over krydset og stirrede på etagenumrene.

“Kasper,” sagde han. “Og undskyld for… ja. Boxershortsene.”

Hun smilede trods sig selv. “Sofie. Og undskyld for at storme ind.”

Receptionisten blev bleg, undskyldte, klikkede og undskyldte igen. Kasper fik 618. Sofie beholdt 614. To minutter. Fejlen var løst.

I elevatoren op igen rømmede han sig.

“Hvis du ikke har planer… jeg skylder dig vist en drink. For chokket.”

Hun skulle have sagt nej. Hun havde mails. Hun havde et møde klokken ni.

“Okay,” sagde hun. “En.”

Hotelbaren var halvtom og dæmpet. Brun læder, svagt lys, en bartender, der lod dem være. Sofie tog en gin og tonic. Kasper en øl. De sad over for hinanden ved et lille bord op ad vinduet, hvor byen bare var lysprikker.

“Så,” sagde han og kiggede på hende. “Arbejdsrejse?”

“Konference. Tre dage. Du?”

“Kunder. To dage. Jeg skulle egentlig bare sove og spise noget kedeligt.”

“Og så kom jeg ind, mens du stod i underbukser.”

Han grinede. Det klædte ham. Venligt ansigt, ja. Men også noget andet, da han kiggede på hende for længe. Kort rødt hår, slank, blusen stadig åben i toppen. Hun mærkede det.

“Du blev ret rød,” sagde han.

“Det gør jeg. Fregner. Kan ikke skjule en skid.”

“Det er ikke så tosset.”

Hun drak. Glasset var koldt mod fingrene.

“Du er ret direkte.”

“Jeg stod i boxershorts foran en fremmed kvinde for tyve minutter siden. Jeg tror, vi er forbi det der med at være forsigtige.”

Hun lo. Løs. Ikke den professionelle latter fra tidligere på dagen.

De talte om ingenting og alligevel ikke. Hendes arbejde, hans. At hun hadede netværksmiddage. At han altid pakkede for meget tøj. Under bordet rørte hans knæ ved hendes, og ingen af dem flyttede det.

Anden drink kom, uden at nogen havde sagt det højt.

“Jeg skulle sige godnat,” sagde hun.

“Ja.”

Ingen af dem rejste sig.

Hun kiggede på hans hænder om glasset. Brede. Rolige. Hun tænkte på ham i 614, i den grå t-shirt, og på hvordan hun havde stået i døren og ikke bare var gået med det samme.

“Det var ret pinligt,” sagde hun.

“Ja.”

“Men ikke… dårligt pinligt. Hvis det giver mening.”

Han nikkede. “Det gør det.”

Elevatoren op var stille. De stod tættere, end de behøvede. Etagenumrene tickede. Hun kunne lugte hans aftershave og noget varmt under.

“614 eller 618?” spurgte han stille.

Hun kiggede på ham. “Du har allerede været i 614.”

“Så er det kun fair, du ser 618.”

Døren gik op. De gik ud. Hun fulgte efter ham ned ad gangen, og hver skridt føltes som et valg, hun allerede havde truffet.

618 var spejlvendt af hendes. Samme seng, samme brune tæppe, samme slags lampe. Hans kuffert stod stadig åben. Han lukkede døren, og klikket var tydeligt.

De stod lidt.

Så gik han et skridt nærmere.

“Sig stop, hvis—”

Hun kyssede ham.

Ikke forsigtigt. Munden på hans, hænderne op ad den brede brystkasse under t-shirten. Han lavede en lav lyd og tog fat i hendes talje, store hænder, varme. Hun mærkede væggen i ryggen, uden at hun havde lagt mærke til, at de havde bevæget sig.

Hans skægstubbe, der hvor håret ville have siddet, strøg hendes kind. Hun åbnede munden, og tungen mødte hans. Gin og øl og varme. Han trykkede sig imod hende, og hun mærkede ham allerede. Hårdt. Tydeligt.

“Fuck,” mumlede han mod hendes mund.

“Ja.”

Hun trak t-shirten op. Han hjalp, og den landede på gulvet. Bred, behåret brystkasse, mave der ikke var trænet, men solid. Hun lagde flad hånd der, og han trak vejret ind.

Hans fingre fandt knapperne i hendes bluse. En. To. Tre. Hun lod ham. Blusen gled af. Hun stod i sort bh, slank, fregner ned ad brystet og skuldrene. Han kiggede, uden at skjule det.

“Hold kæft,” sagde han stille.

Hun smilede skævt. “Du kan godt sige mere end det.”

“Du er vildt smuk. Og jeg har tænkt på det, siden du stod i den dør.”

Hun trak ham med over mod sengen. De faldt ned, hende under, ham over, tung og varm. Hun spredte benene, så han kunne komme imellem, og kjolen – nej, bukserne, hun havde jakkesæt på – hans hænder fandt lynlåsen.

“Vent,” sagde hun og skubbede ham lidt op. Hun fik selv bukserne af, strømpebukserne med, klodset og utålmodigt. Han tog sine egne af. Boxershortsene igen. Hun kunne se ham nu. Tyk, stiv, pegende op.

Hun rakte ud og tog om ham. Han gispede. Varm, hård, i hendes slanke hånd. Hun strøg op og ned, langsomt, og kiggede ham i øjnene.

“Sofie—”

“Kom her.”

Han bøjede sig ned og kyssede halsen, ned ad fregnerne, ned til bh’en. Hun buede ryggen, og han fik den af. Hendes bryster var små og faste. Han tog en vorte i munden, sugede, og hun greb ham i nakken – der hvor håret manglede, glat og varm hud.

Hans hånd gled ned mellem hendes ben, ind under trusserne. Hun var allerede våd. Fingrene fandt hende, strøg, og hun åbnede benene mere.

“Der,” pustede hun.

Han gned cirkler om klitoris, to fingre, præcist nok. Hun bevægede hofterne imod hånden. Lyden af det, vådt, fyldte det stille værelse.

Hun trak trusserne ned. Han hjalp dem af anklerne. Så lå hun nøgen på hans hoteldyne, kort rødt hår i puden, fregner over det hele, slank og åben.

Han kiggede på hende, mens han strøg sine boxershorts af.

“Jeg har ikke—” begyndte han.

“I toilettasken,” sagde hun. “Hvis du har. Ellers har jeg i 614.”

Han nikkede, gik hen til kufferten, rodede, fandt et kondom. Hun lå og så på ham. Bred ryg, brede lår, pikken der vippede, mens han gik. Venligt ansigt, nu uden smil, bare koncentreret og sulten.

Han kom tilbage, rev folien, rullede det på. Hun trak ham ned.

Han lagde sig mellem hendes ben. Hun mærkede ham trykke imod, glide, finde. Hun var våd nok. Han skubbede ind, langsomt, og hun åndede ud mod hans skulder.

Tyk. Fyldende. Hun greb hans ryg.

“Okay?” spurgte han.

“Ja. Bare… giv mig et sekund.”

Han ventede. Kyssede hendes kæbe. Hun vænnede sig til ham, til tyngden, til den måde han fyldte hende.

Så nikkede hun.

Han begyndte at bevæge sig. Dyb, rolige stød først. Sengen knirkede. Hun slog benene op om ham, hælene i hans lænd, og mødte ham.

“Hårdere,” sagde hun.

Han gjorde det. Hofterne smældede imod hendes. Hun hørte sig selv. Små lyde, hun ikke lavede til hverdag. Hans ånde ved øret, lave stødlyde, hånden under hendes røv, der løftede hende imod ham.

Hun kiggede op i loftet, så på ham, så på den skaldede isse, der var blank af sved. Det var vanvittigt. For tre timer siden havde hun ikke kendt hans navn. Nu lå hun under ham på et hotelværelse, der egentlig ikke var hendes, og tog imod hver bevægelse.

Hans tommelfinger fandt klitoris mellem dem. Hun spændte.

“Der— der—”

Han holdt rytmen. Gnidningen, pikken i hende, tommelfingeren. Hun kom med ansigtet i hans skulder, stille og voldsomt, kroppen der trak sig sammen om ham. Han stønneede, da hun klemte.

Han stoppede ikke. Hun var overfølsom, næsten for meget, men hun lod ham fortsætte. Vådere nu. Lyden mere tydelig.

“Vend om,” sagde hun hæst.

Han trak sig ud. Hun vendte sig om på knæ, greb hovedgærdet. Han kom ind bagfra, dybere sådan, og hun pressede sig tilbage imod ham.

Hans hænder om hendes hofter. Bred mand, slank kvinde, og hun kunne mærke, hvor let han holdt hende. Han stødte ind. Hun mødte ham. Spejlet på væggen – hun så sig selv et øjeblik, rødt hår, åben mund, ham bag hende.

Hun kiggede væk og smilede ind i puden.

“Hvad?” pustede han.

“Ingenting. Bare… det her.”

Han bøjede sig over hende, brystet mod hendes ryg, og nappede hende i nakken. En hånd fandt hendes bryst, klemte. Den anden gled ned og gned hende foran, mens han blev ved.

Hun kom igen, mere rystende, og han holdt hende oppe. Han stødte et par gange mere, uregelmæssigt, og så kom han med et dybt stønnen imod hendes ryg, presset helt ind, hænderne hårde i hendes hofter.

De blev liggende sådan et øjeblik. Åndedræt. Sved. Hans pande mod hendes skulderblad.

Så trak han sig langsomt ud. Hun sank ned på maven, så rullede hun om på siden.

Han smed kondomet, kom tilbage, lagde sig på ryggen ved siden af hende. Loftet. Klimaanlægget. Et fjernsyn, der stod på standby med en rød prik.

Sofie lo stille.

“Hvad?” spurgte han.

“Hotellets fejl.”

Han drejede hovedet. Venligt ansigt, nu rødt og tilfreds. “Var måske ikke helt dårlig.”

“Nej,” sagde hun. “Den var ikke.”

Hun strakte sig, slank og nøgen, og lagde en hånd på hans bryst. Hjerte, der stadig bankede.

“Jeg har stadig et værelse ved siden af,” sagde hun.

“Jeg ved det.”

“Jeg skal ikke sove her.”

“Nej.”

Ingen af dem flyttede sig.

Hans hånd fandt hendes hofte, tommelfingeren strøg fregnerne der. Hun kiggede på ham. Kort rødt hår i en pude, der ikke var hendes. En skaldet mand, hun havde kendt siden boxershorts og tandpasta.

“En time,” sagde hun. “Så går jeg over.”

Han nikkede. “En time.”

Hun kravlede op og satte sig overskrævs på ham. Han kiggede op, overrasket, så med et smil, der blev langsomt bredere, da han mærkede, at hun ikke var færdig.

“Eller to,” rettede hun.

Hans hænder gled op ad hendes lår.

“To er fint.”

Hun lænede sig frem, hænderne fladt på hans bryst, og gned sig langsomt imod ham. Han var stadig blød, varm, øm. Hun var det også. Men hun havde ikke lyst til at gå.

“Du sagde en time,” mumlede han.

“Jeg sagde to.”

Hans hænder strøg op ad hendes lår. Tommelfingrene i lysken, uden at gå længere ind. Hun mærkede ham begynde at spænde under sig. Langsomt. Hun bøjede sig ned og kyssede ham, blødere end før, og han løftede hovedet imod hendes mund.

De lå sådan et stykke tid. Kys. Hendes bryster mod håret på hans bryst. Hans store hænder på hendes røv, bare holdende. Udenfor kørte en elevator. Et sted i bygningen smækkede en dør.

Så var han hård igen. Hun rakte ned og strøg ham, og han trak vejret ind mellem tænderne.

“Kondom,” sagde hun.

Han nikkede, strakte sig ud over sengekanten, rodede i toilettasken. Endnu et folie. Hun tog det fra ham, rev det op og rullede det ned med begge hænder, omhyggeligt. Han så på hende, mens hun gjorde det. Venligt ansigt. Øjnene mørke.

Hun løftede sig, styrede ham og sænkede sig.

Det var anderledes sådan. Hun bestemte dybden. Hun kunne se ham. Hun bevægede sig langsomt først, små cirkler, og hans hænder fandt hendes hofter igen.

“Sofie…”

“Hmm.”

“Du er stram.”

Hun smilede, forpustet. “Du er tyk.”

Han lo, og latteren blev til et støn, da hun satte sig helt ned. Hun mærkede ham dybt, næsten for dybt i den vinkel, og hun blev siddende et øjeblik, vænnede sig, hænderne på hans mave.

Så redet hun ham. Ikke vildt. Roligt. Dybt. Fregnerne på hendes bryst. De små bryster, der bevægede sig. Kort rødt hår klistret til panden. Han løftede hofterne imod hende, og hun mødte ham hver gang.

En af hans hænder gled frem og fandt klitoris. Hun nikkede. Han gned, mens hun bevægede sig, og hun lænede sig tilbage, hænderne bag sig på hans lår, så han kunne se det hele.

“Kig på mig,” sagde hun.

Han gjorde. Uden at skjule noget.

Hun kom siddende på ham, med åben mund og øjnene i hans. Kroppen rystede i små ryk. Hun klemte om ham, og han gispede og holdt hende fast, mens det gik gennem hende. Hun faldt frem over ham bagefter, åndedrættet mod hans hals, og han strøg hendes ryg, langsomt, op og ned.

“Okay?” spurgte han.

“Ja. Fuck. Ja.”

Han vendte dem, stadig i hende. Hun landede på ryggen. Han tog hendes ben op over sine skuldre — hun var slank nok, let at folde — og stødte dybt. Hun gispede. I den vinkel ramte han et sted, der fik hende til at grebe fat i lagenet.

“For meget?”

“Nej. Bliv.”

Han blev. Kortere, hårdere stød. Sengen slog imod væggen, og hun tænkte et splitsekund på 614 ved siden af, tomt, og på receptionisten nede i hallen, og så tænkte hun ikke mere. Hun greb om hans underarme. Han kom med ansigtet i hendes hals, et langt, lavt støn, og hun holdt om hans skaldede hoved, mens han rystede.

Efterpå blev de liggende sammenfiltrede. Sved. Klimaanlægget. Hendes ben stadig om ham, indtil hun slap.

Han trak sig ud, smed kondomet, kom tilbage. Hun lagde hovedet på hans skulder. Det føltes mærkeligt intimt for to, der havde mødt hinanden i boxershorts og tandpasta.

“Hvad laver du egentlig?” spurgte hun efter et stykke tid. “Udover kunder.”

“Sælger software. Kedeligt, når man siger det højt. Du?”

“Marketing. Samme historie.”

Han strøg hendes korte hår. “Det er ikke kedeligt nu.”

“Nej.”

Hun tegnede cirkler i hans brysthår med en finger. Hans hud var varm. Hun kunne høre hans hjerte, langsomt på vej ned.

“Jeg har møde klokken ni,” sagde hun.

“Jeg har fly klokken elleve.”

“Så det her er det.”

“Ja.”

Det var ikke trist. Bare ærligt. Hun løftede hovedet og kiggede på ham.

“Jeg er glad for, de fuckedede op i receptionen.”

Han smilede. “Jeg også. Selv boxershortsene.”

Hun lo og daskede ham let på maven. “Især boxershortsene.”

De lå lidt endnu. Hun kunne være stået op. Hun gjorde det ikke. Hans hånd gled ned ad hendes ryg, over hendes røv, og blev liggende. Hun kyssede hans kraveben, så længere ned, over maven. Han lavede en spørgende lyd.

“Jeg sagde to timer,” mumlede hun mod hans hud. “Vi har tid.”

Hun tog ham i munden. Han var blød, smagte af latex og hud, og hun slikkede ham langsomt, uden at have travlt. Han lagde en hånd i hendes røde hår, ikke styrende, bare der. Hun mærkede ham gro igen, og hun sugede, roligt, indtil han var hård og han sagde hendes navn, hæst.

Hun slap ham et øjeblik.

“Jeg kan ikke mere inde i mig,” sagde hun. “Jeg er øm.”

“Det er fint. Det der er mere end fint.”

Hun blev ved. Hans lår spændte under hendes hænder. Hun tog ham dybere, og han advarede hende lavt, og hun nikkede med ham i munden. Han kom, og hun slugte, fordi det var nemmere, og fordi hun havde lyst. Han lå bagefter med en hånd over ansigtet og åbne øjne i loftet.

“Fuck, Sofie.”

Hun kravlede op og lagde sig ved siden af ham igen. “Ja.”

Et stykke tid senere gik hun på toilettet. Spejlet viste en kvinde med rødt hår i alle retninger, røde mærker ved halsen, et smil hun ikke helt kunne tørre af. Hun skyllede ansigtet, tørrede sig i et hotelhåndklæde, der lugtede af ingenting, og kom tilbage og samlede tøjet op fra gulvet.

Han så på hende fra sengen.

“Skal du?”

“Jeg skal sove i min egen seng. Ellers kommer jeg aldrig op.”

Han nikkede. Rejste sig, nøgen, bred, og hjalp hende med bh’en, klodset, så hun smilede. Hun fik blusen på. Bukserne. Strømpebukserne gav hun op overfor og stoppede dem i jakkelommen.

Ved døren kyssede han hende. Ikke som før. Blødere. Længere.

“God konference,” sagde han.

“Godt fly.”

Hun gik ud i gangen. 618 lukkede bag hende. To døre længere nede åbnede hun 614 med nøglekortet. Hendes kuffert stod, hvor hun havde sat den. Sengen var redt. Tom.

Hun smed tøjet, krøb ind under dynen og lo stille ud i mørket.

Hotellets fejl.

Hun lukkede øjnene og kunne stadig mærke hans hænder.