Anne havde sat sig i den yderste ende af baren, hvor lyset var dæmpet, og hvor hun kunne sidde med ryggen delvist til rummet. Kurset var slut for i dag. Notesblokken lå oppe på værelset. Mailen fra sin mand havde hun læst, men ikke svaret på.
Det var første gang i mange år, hun var taget af sted alene.
Hun bestilte et glas hvidvin og drejede det langsomt mellem fingrene. Hotelbaren i Aalborg var ikke stor. To kolleger sad længere nede. Hun havde nikkede til dem, da hun kom ind, og det var nok.
En mand satte sig to stole fra hende. Rødt hår, lidt tyndt i toppen. Buttet under jakkesættet. Slips løsnet. Han så ud til at være i starten af fyrrerne.
«Er der ledigt?» spurgte han alligevel, som om stolen ved siden af hende var den eneste, der duede.
Hun smilede høfligt.
«Ja.»
Han bestilte en øl og kiggede på hendes navneskilt, som hun stadig havde på fra kurset.
«Anne. Økonomi og ledelse?»
«Noget i den dur,» sagde hun. «Du?»
«Michael. Jeg sælger. Eller forsøger i hvert fald. Jeg er her til et møde i morgen.»
Han lo lidt af sig selv. Stemmen var rolig. Ikke for glat. Ikke den slags sælgerstemme, hun ellers havde mødt nok af.
De talte om hotellet og om at være væk hjemmefra. Hun nævnte det ret hurtigt, næsten for at få det ud af verden.
«Min mand kunne ikke tage med. Eller… jeg har ikke rigtig bedt ham. Det er første gang i årevis, jeg er af sted alene.»
Michael nikkede.
«Så du er gift.»
«Ja.»
Han sagde det ikke som et spørgsmål, han skulle have bekræftet. Mere som noget, han lagde fra sig på disken.
«Okay,» sagde han. «Så ved jeg det.»
Hun havde forventet, at samtalen døde der. Den gjorde ikke.
Han spurgte ind til kurset uden at gøre det til smalltalk. Hun svarede, og hun hørte sig selv tale mere, end hun havde tænkt. Om underviseren, der talte for hurtigt. Om at det var mærkeligt at sove i en seng, der ikke var hendes. Om at hun næsten havde glemt, hvordan det var at sidde et sted, hvor ingen forventede noget af hende.
Michael lyttede. Han drak sin øl langsomt. Da bartenderen kom forbi, pegede han på hendes glas.
«En mere?»
Hun skulle have sagt nej. Hun sagde:
«Ja. Men det er den sidste.»
Han smilede skævt.
«Det siger folk tit.»
«Jeg mener det.»
«Det tvivler jeg ikke på.»
Hun lo, lidt for hurtigt. Vinen sad allerede varmt. Eller også var det noget andet.
Han var yngre. Tydeligt. Buttet på en måde, hun ikke normalt lagde mærke til. Et blødt bryst under skjorten, røde fregner ved halsen, hænder der var lidt for store til glasset. Hun tænkte, at hun ikke sad og kiggede på ham. Og så gjorde hun det alligevel.
«Du er fraskilt,» sagde hun, da han nævnte sin eks.
«To år,» sagde han. «Det var på tide. Vi var færdige længe før papirerne.»
«Børn?»
«En datter på sytten. Hun bor hos moren. Vi ses.»
Anne nikkede. Hun tænkte på sit eget køkken derhjemme. På manden, der sikkert sad med fjernsynet. På at hun ikke havde savnet ham hele dagen, og at den tanke var mere forbudt end stolen ved siden af Michael.
«Du kigger,» sagde han stille.
«Gør jeg?»
«Ja.»
Hun rødmede og tog et sip.
«Jeg er gift,» sagde hun igen, som om han kunne have glemt det.
«Det har jeg hørt.»
«Jeg har ikke tænkt mig at…»
Hun fandt ikke ordet. Eller også ville hun ikke sige det.
«At være utro,» sagde han for hende.
Hun kiggede på ham.
«Nej.»
«Så sidder vi og taler,» sagde han. «Det er tilladt, så vidt jeg ved.»
Hun burde have rejst sig. I stedet blev hun siddende, mens den anden vin kom, og mens kollegerne længere nede betalte og gik. Baren blev stille. En ældre mand læste avis ved vinduet. Bartenderen tørrede glas.
Michael rykkede en stol tættere på, ikke helt ind til hende, men nok til at hun mærkede varmen fra ham.
«Hvorfor sagde du det med det samme?» spurgte hun. «At du vidste, jeg var gift.»
«Fordi jeg ikke gider lege, at jeg ikke har hørt det. Og fordi jeg godt kan lide at vide, hvor jeg står.»
«Og hvor står du?»
Han kiggede på hende. Ikke på brystet. På hende.
«Overfor en kvinde, der siger, hun ikke vil noget. Og som alligevel sidder her stadig.»
Anne mærkede det i maven. Irritation først. Så noget andet.
«Du er temmelig direkte.»
«Jeg er treogfyrre og fraskilt. Direkte sparer tid.»
Hun rystede på hovedet, men hun smilede.
«Jeg er otteoghalvtreds.»
«Det kan jeg se.»
«Er det et kompliment?»
«Ja,» sagde han. «Det er det.»
Hun skulle have afvist det. I stedet mærkede hun, at hun rettede sig i stolen. Blondt hår bag øret. Den lille bevidsthed om, hvordan hun sad.
De talte videre. Om arbejde. Om at blive ældre. Om sex, uden at nogen af dem brugte ordet først. Det var hende, der kom til det, næsten i forbifarten.
«Når man har været gift så længe, bliver det… praktisk. Ikke dårligt. Bare… kendt.»
Michael nikkede.
«Det kender jeg.»
«Jeg savner det ikke,» sagde hun for hurtigt.
«Okay.»
«Jeg mener det.»
«Jeg hører det.»
Hun drak. Glasset var næsten tomt igen.
«Du tror, jeg sidder og leder efter noget.»
«Jeg tror, du sidder og mærker efter,» sagde han. «Det er ikke det samme.»
Hun kiggede ned i vinen. Hendes vielsesring sad, hvor den altid sad. Hun drejede den en gang, som hun gjorde, når hun tænkte.
«Hvis jeg går nu,» sagde hun, «så er det her bare en samtale.»
«Ja.»
«Og hvis jeg bliver?»
Han svarede ikke med det samme. Han satte øllen fra sig.
«Så er det stadig en samtale. Indtil du siger, det er noget andet.»
Hun kunne mærke hans knæ. Ikke fordi han pressede det imod hende. Fordi hun selv havde drejet sig. Fordi hun ikke havde trukket sig.
Bartenderen spurgte, om de skulle have mere. Anne rystede på hovedet. Så sagde hun alligevel:
«En gin og tonic. Lille.»
Michael bestilte det samme.
«Sidste,» sagde hun.
«Selvfølgelig.»
Hun lo.
«Du tror ikke på mig.»
«Jeg tror på, at du siger det, du har brug for at sige.»
Hun kiggede på ham. Rødt hår i det gule barlys. En blød mave under skjorten. En mund, der var lidt for selvsikker. Hun tænkte på sin mand og skubbede tanken væk, ikke langt, bare til siden.
Da drinken kom, rørte deres fingre hinanden om glasset. Kort. Hun trak ikke hånden til sig med det samme.
«Undskyld,» sagde hun.
«For hvad?»
Hun vidste det ikke.
De drak. Samtalen blev lavere. Han spurgte, om hun altid gjorde, som hun havde tænkt. Hun sagde ja, og så rettede hun det til:
«Næsten altid.»
«Og i aften?»
«I aften ved jeg det ikke.»
Han lagde hånden på disken, tæt på hendes. Ikke ovenpå. Bare tæt.
«Du kan godt sige stop,» sagde han. «Når som helst.»
«Jeg ved det.»
«Gør du?»
Hun nikkede. Hjertet sad forkert.
Hun flyttede hånden. Ikke væk. Hen, så hendes lillefinger rørte hans.
Det var næsten ingenting. Og det var det første, hun gjorde, som hun ikke kunne forklare med høflighed.
Michael kiggede på deres hænder, så på hende.
«Okay,» sagde han stille.
Anne slugte.
«Det betyder ikke…»
«Nej.»
«Jeg går op om lidt.»
«Det må du gerne.»
Hun blev siddende.
Hans tommelfinger strøg ganske let over hendes. Hun mærkede det hele vejen op ad armen. Hun tænkte: nu. Nu siger du, at det er nok.
I stedet vendte hun hånden, så hans fingre kunne hvile mod hendes håndflade.
De sad sådan et øjeblik, mens baren kørte videre omkring dem. Avisen ved vinduet blev slået sammen. Et glas blev sat i opvasken.
«Dit værelse eller mit er en dårlig sætning,» sagde hun.
«Så lad være med at sige den.»
«Jeg har ikke tænkt mig at gå med dig op.»
«Okay.»
Hun kiggede på ham.
«Du siger okay til det hele.»
«Jeg siger okay til det, du faktisk gør. Ikke til det, du siger, du har tænkt.»
Det ramte. Hun trak hånden til sig, men kun et par centimeter. Så satte hun den tilbage.
«Jeg er ikke sådan en, der… på kursus. I en bar.»
«Jeg har ikke sagt, du er.»
«Hvad er jeg så?»
Han tænkte.
«En kvinde, der har siddet alene hele aftenen og nu sidder med min hånd. Og som stadig har ringen på.»
Hun kiggede på ringen. Den var der. Den ændrede ingenting ved huden, der prikkede, der hvor han rørte hende.
«Hvis vi sidder her ti minutter mere,» sagde hun, «så går jeg alligevel op. Alene.»
«Så gå,» sagde han. «Eller bliv.»
Hun drak af gin og tonicen. Den var stærk. Hun kunne mærke citronen og alkoholen og hans blik.
«Du er yngre end mig.»
«Ja.»
«Og buttet.»
Han lo højt nok til, at bartenderen kiggede.
«Det er også rigtigt.»
«Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det.»
«Fordi du sidder og kigger,» sagde han. «Og fordi du prøver at tale dig ud af det.»
Hun rystede på hovedet, men hun kunne ikke lade være med at smile.
«Du er irriterende.»
«Nogle gange.»
Hun mærkede hans knæ igen. Denne gang var det med vilje. Hendes. Hun pressede det let imod hans. Han svarede ved at lade det blive.
Anne trak vejret ind gennem næsen.
Det var stadig bare en bar. Stadig bare en aften. Stadig en gift kvinde på kursus, der skulle op og sove, fordi der var program klokken ni.
Hun tænkte på at sige godnat.
Så bøjede hun sig en smule frem.
«Hvis du kysser mig her, går jeg.»
Michael kiggede på hendes mund.
«Så kysser jeg dig ikke her.»
«Godt.»
«Men jeg vil gerne,» sagde han.
Hun nikkede, næsten usynligt.
«Jeg ved det.»
De betalte hver for sig. Hun insisterede. Han lod hende. Udenfor baren, i den stille gang mod elevatorerne, stod de et øjeblik, som om ingen af dem vidste, hvilken knap de skulle trykke på.
Anne kiggede ned ad gangen. Ingen. Hun kiggede på ham.
«Det her er en dårlig idé.»
«Ja,» sagde han.
Hun tog hans slips mellem to fingre. Bare holdt det. Mærkede stoffet.
«Jeg går ind på mit værelse nu,» sagde hun. «Alene.»
Han nikkede.
Hun slap slipset. Gik hen til elevatoren. Trykkede. Dørene åbnede med det samme.
Hun gik ind.
Og da hun vendte sig, stod hun med hånden på karmen og kiggede på ham, der stadig stod ude i gangen.
«Kom så,» sagde hun stille. «Før jeg skifter mening.»
Michael gik ind. Dørene lukkede. Elevatoren var for lille til den slags tavshed.
Anne trykkede på fire. Hun stod med armene foran sig, som om hun stadig kunne lade som om, det her var tilfældigt. Han stod tæt. Ikke op ad hende. Tæt nok til, at hun kunne lugte sæben og øl og noget varmt fra hans hud.
«Du kan stadig skifte mening,» sagde han.
«Hold kæft,» sagde hun, uden at se på ham.
Han lo stille. Hun hadede, at det hjalp.
På fjerde gik hun foran ned ad gangen. Tæppet slugte trinene. Hun havde nøglekortet fremme, før hun nåede døren, som om farten i sig selv kunne forhindre hende i at tænke. Døren klikkede. Hun gik ind. Lyset fra badeværelset stod stadig tændt, det hun havde glemt, da hun gik ned.
Michael lukkede døren. Hun hørte låsen. Ikke hårdt. Bare en lås.
Anne stillede tasken. Drejede vielsesringen. Kiggede på sengen, den store, opredte hotelseng, og tænkte på, at hun havde ligget der alene natten før og læst mails.
«Jeg ved ikke, hvad jeg laver,» sagde hun.
«Du har lukket en mand ind på dit værelse.»
«Det kan jeg godt se.»
Han blev stående ved døren. Jakkesættet sad skævt efter baren. Det røde hår var lidt i uorden. Maven pressede skjorten ud over bæltet. Hun kiggede på det. På ham. På, at hun gerne ville røre ved det, og at den tanke kom uden tilladelse.
«Hvis du står der, går jeg i panik,» sagde hun.
«Hvor skal jeg stå?»
Hun rakte hånden ud. Ikke langt. Bare nok.
Han kom hen. Hendes fingre ramte hans skjorte, den varme stof over maven. Hun lod dem blive der. Mærkede, at han trak vejret.
«Jeg kysser dig ikke, hvis du siger nej,» sagde han.
Anne kiggede op. Han var lidt højere. Øjnene var lyse i det gule værelseslys.
«Så sig ikke mere,» hviskede hun.
Hun strakte sig. Munden ramte hans, usikkert først, som om hun stadig kunne trække det tilbage og kalde det en fejl. Han kyssede hende tilbage uden at tage mere, end hun gav. Læber. Varme. En smag af gin.
Så tog hun fat i hans slips igen og trak ham tættere.
Kysset blev dybere. Hun hørte en lyd fra sig selv, hun ikke kendte. Hans hænder landede på hendes hofter, store, varme, og hun mærkede, hvor længe det var siden, nogen havde holdt hende sådan. Ikke praktisk. Ikke i forbifarten. Som om de ville noget.
Hun brød det.
«Vent.»
Han stoppede med det samme. Hænderne blev, men de pressede ikke.
«Jeg er gift.»
«Ja.»
«Det her er utroskab.»
«Ja.»
Hun lukkede øjnene. Panden mod hans skulder. Hans skjorte lugtede af vaskemiddel og ham.
«Jeg hader, at du ikke argumenterer imod.»
«Jeg skal ikke overbevise dig. Du står her selv.»
Hun lo, kort og skævt, og kyssede ham igen. Hårdere. Hendes tunge. Hans skægstubbe. Hun mærkede hans mave mod sin, den bløde fylde, og i stedet for at trække sig ind, pressede hun sig tættere. Hendes hænder gled ind under jakken, ud over ryggen, ned. Hun tog jakken af ham, næsten irriteret over ærmerne.
Han hjalp. Jakken landede på stolen.
«Må jeg?» spurgte han, fingrene i kanten af hendes bluse.
Hun nikkede. Så rystede hun på hovedet. Så nikkede hun igen.
«Bare… langsomt.»
«Okay.»
Han trak blusen op. Hun løftede armene, og det føltes mere nøgent end det burde, allerede der. Blusen gled af. Hun stod i BH og nederdel, otteoghalvtreds, mave, der ikke var flad, bryster, der sad, som de sad efter et liv, blondt hår lidt pjusket. Hun ville dække sig. Hans blik stoppede hende.
«Hold op med at kigge sådan.»
«Hvorfor?»
«Fordi jeg kan mærke det.»
«Godt,» sagde han.
Han kyssede hendes hals. Hun lagde hovedet tilbage. Hans mund var varm, lidt våd, og hun greb hans hår, det røde, tynde hår, og holdt fast. Hans hænder gled op ad hendes ryg, åbnede BH’en uden at fumle for meget. Hun mærkede luften. Så hans hænder.
Hun stønede, da han tog om hendes bryster. Ikke forsigtigt som en, der var bange for at gøre det forkert. Fast. Tommelfingrene over brystvorterne, der allerede var hårde. Hun mærkede det mellem benene med en tydelighed, der næsten gjorde hende flov.
«Michael.»
«Mm.»
«Jeg har ikke… det er længe siden, det har føltes sådan.»
Han nikkede mod hendes hud.
«Så mærk det.»
Hun fik hans skjorte op af bukserne. Knapper. En, to, hun rev næsten den tredje. Hans bryst var lyst, fregnet, blødt. Hun spredte hænderne over det, ned over maven, den runde, varme mave, og han trak vejret ind, som om han ventede på, at hun skulle trække sig.
Hun gjorde ikke.
Hun kyssede ham der. Brystet. Maven. Hørte ham bande stille.
«Kom,» sagde hun og trak ham med hen til sengen.
De satte sig. Hun på kanten. Han ved siden af. Nederdelen var i vejen. Hun rejste sig, lynlåsen i siden, og lod den glide ned. Trusser. Hud. Hun tænkte på spejlet over kommoden og vendte sig bevidst væk fra det.
Michael trak hende ind mellem sine ben, mens han stadig sad. Kyssede maven. Hoftebenet. Kanten af trusserne. Hans hænder om hendes bagdel.
«Du ryster,» sagde han.
«Jeg ved det.»
«Af skræk eller af det andet?»
«Begge dele.»
Han kiggede op.
«Sig det, hvis det bliver for meget.»
Hun nikkede. Hendes stemme var væk et øjeblik. Så lagde hun hans hånd, hvor hun ville have den. Udenpå. Mellem benene. Stoffet var allerede fugtigt. Hun så ham mærke det. Så hans mund åbne sig en smule.
«Fuck,» sagde han stille.
«Sig det ikke.»
«Hvorfor ikke?»
«Fordi så bliver det virkeligt.»
Han strøg hende alligevel. Langsomt. Hun greb hans skulder. Benene ville ikke rigtig bære. Hun skubbede ham bagover på sengen og kravlede op, nederdelen stadig om anklerne, et ben befriet, klodset, og det var okay, for det her var ikke en film.
Hun satte sig over ham. Mærkede hans erektion gennem bukserne, hård mod hende. Hun gned sig imod den, én gang, og måtte bide sig i læben.
«Anne.»
«Jeg ved det.»
Hun åbnede hans bælte. Lynlås. Hånden ned. Han var varm, tyk, og hun omsluttede ham uden at tænke først. Hans hofte rykede. Hun kiggede ned på sin egen hånd, ringen, der stadig sad, og på hans pik, og tanken ramte hende rent: du er ved at kneppe en anden mand.
Hun stoppede.
Han mærkede det med det samme.
«Hey.»
«Et øjeblik.»
Hun sad over ham, trusserne skæve, hånden stadig om ham. Åndedrættet gik for hurtigt.
«Jeg kan gå,» sagde han. «Lige nu. Uden noget mere.»
Hun rystede på hovedet.
«Hvis du går, så har jeg gjort det her for ingenting. Og så har jeg stadig gjort det.»
Han strøg hendes lår.
«Så hvad vil du?»
Anne bøjede sig ned og kyssede ham. Langt. Da hun slap, var hendes stemme hæs.
«Tag trusserne af mig.»
Han gjorde det. Langsomt, som hun havde bedt om før. Hun løftede sig. Stoffet gled ned. Hun var nøgen over ham, bortset fra ringen, og han kiggede på hende, som om hun ikke var for gammel, ikke for blød, ikke en fejl.
Hun fik hans bukser længere ned. Hans pik lå mod hans mave, rødlig, tyk, og hun strøg den igen, nu uden tøj imellem. Han stønede. Hun mærkede sig selv dryppe, latterligt, ærligt, og hun hadede, hvor meget hun ville have ham indeni.
«Har du…?»
«I pungen,» sagde han. «Jakken.»
Hun lo, kort, næsten chokeret over, at hun havde spurgt. At hun tænkte praktisk midt i det.
«Bliv,» sagde hun. «Jeg henter den.»
Hun gik nøgen hen over gulvet. Mærkede luften. Hans blik i ryggen. Fingrene fandt pungen i jakkens inderlomme. Kondomer. Selvfølgelig. En mand, der vidste, hvor han stod.
Hun vendte sig. Michael lå på sengen, skjorten åben, bukserne om lårene, buttet og hård og afventende. Fregner. Rødt hår. En erektion, hun selv havde skabt.
Anne gik tilbage hen til sengen med kondomet i hånden og satte sig astride ham igen.
«Hvis vi gør det her,» sagde hun, «så kan jeg ikke bagefter sige, at det ikke skete.»
«Nej,» sagde han. «Det kan du ikke.»
Hun åbnede folien. Hendes hænder rystede stadig, men hun rullede kondomet ned over ham alligevel. Han bandede igen, lavt. Hun løftede sig, styrede ham, mærkede hovedet mod sig, våd, åben, og holdt et sekund, panden mod hans.
Så sænkede hun sig.
Langsomt. Han fyldte hende. Tykkere, end hun havde vænnet sig til. Hun åndede ud gennem munden, øjnene lukkede, og mærkede hver centimeter, indtil hun sad helt nede, og der ikke var mere at lade som om.
«Jesus,» hviskede hun.
Hans hænder var på hendes hofter. De rørte sig ikke. Han lod hende have det.
Anne åbnede øjnene og kiggede på ham. Gift. På et hotelværelse i Aalborg. Med en anden mands pik i sig.
Hun bevægede sig.
Hun løftede sig et par centimeter og sænkede sig igen. Det strammede. Ikke ondt. Bare fyldt på en måde, hun havde glemt. Hun åndede ud gennem munden og gjorde det om, lidt længere hver gang, indtil hun fandt en rytme, der ikke var pæn, men som virkede.
Michael lå stille under hende. Hans hænder fulgte hendes hofter uden at skubbe. Han lod hende bestemme, og det gjorde det værre. Så var der ingen, hun kunne skylde det på.
«Du er stram,» sagde han hæst.
«Hold kæft.»
«Okay.»
Hun lo, og latteren knækkede over i et støn, da hun satte sig helt ned og gned sig fremad. Hans mave var blød og varm mod hendes. Hun lagde hænderne på den, spredte fingrene, holdt fast, mens hun bevægede sig. Ringen glimtede. Hun så den. Vendte hånden. Blev ved.
Han satte sig delvist op. Munden fandt hendes bryst. Hun greb hans hår, det røde, lidt tynde hår, og holdt ham der, mens hun rode ham. Hver gang hun kom ned, ramte han et sted, der fik maven til at trække sig sammen. Hun kunne høre sig selv. Små, afbrudte lyde. Hotelværelset slugte dem ikke helt.
«Se på mig,» sagde han.
Hun gjorde det. Øjnene var mørke. Panden skinnede. Han så ikke skyldig ud. Han så ud, som om han havde lyst til hende, konkret, nu, og det var næsten det sværeste at holde ud.
«Jeg er ved at komme for hurtigt, hvis du bliver ved sådan,» sagde han.
«Så hold igen.»
«Jeg prøver.»
Hun sænkede sig langsommere. Mærkede ham trække sig i hende. Hendes klitoris ramte ham, hver gang hun gned frem. Hun var våd ned ad indersiden af lårene. Det var pinligt og ærligt, og hun kunne ikke lade være med at jagte det.
Et øjeblik tænkte hun på sin mand. Ikke ansigtet. Bare det faktum. Sengen derhjemme. Den kendte måde. Den her var en anden vinkel, en anden tykkelse, en anden mands åndedræt mod hendes bryst.
Hun bøjede sig frem og kyssede Michael, rodet, åbent. Hans skægstubbe sled. Hun kunne lide det.
«Jeg vil have, at du gør det,» sagde hun mod hans mund.
«Hvad?»
«Ikke mig. Dig.» Hun slugte. Ordet sad fast, og så kom det alligevel. «Knep mig.»
Han kiggede på hende et sekund, som om han tjekkede, at hun mente det. Så nikkede han.
«Læg dig.»
Hun rullede af ham. Kondomet glossede. Hun lå på ryggen, blondt hår ud over puden, og trak ham ind mellem sine ben. Hans mave kom imod hende, tung, varm, og hun slog armene om ham, da han skubbede sig ind igen, dybere i den her vinkel.
«Fuck,» hviskede hun.
Han tog hendes lår og løftede det. Stødte. Ikke brutalt. Fast. Sengens hovedgærde slog let mod væggen, og hun greb hans ryg, neglene i det bløde kød.
«For højt,» fik hun frem.
Han satte tempoet ned, men gik ikke ud. Hvert stød var tydeligt. Hun kunne mærke, hvor åben hun var. Hvor nemt han gled. Hans mund ved hendes øre.
«Du er så våd.»
«Jeg ved det.»
«Anne.»
Hun vendte ansigtet og fandt hans mund igen. Kysset var sløset, mens han kneppede hende. Hun mærkede orgasmen ligge et sted foran, ikke som derhjemme, hvor hun nogle gange skulle tænke den frem. Den kom af sig selv. Af hans vægt. Af at hun ikke skulle. Af ringen, der klemte, når hun krammede hans skulder.
«Der,» sagde hun. «Der. Bliv ved dér.»
Han gjorde det. Samme vinkel. Samme dybde. Hans mave gned mod hendes klitoris. Hun spændte i lårene, trak ham tættere, som om hun kunne få ham længere ind, end han allerede var.
«Jeg kommer,» fik hun sagt, overrasket over sin egen stemme.
«Så kom.»
Det rev igennem hende. Ikke pænt. Hun pressede ansigtet ind mod hans hals og stønede, lukket, mens hun klemte om ham i bølger. Benene rystede. Hun holdt fast, for længe, indtil det næsten gjorde ondt, og så slap hun med et åndedrag, der lød som en latter.
Michael blev i hende. Han stødte et par gange mere, kortere, og så stivnede han. Et dybt, lavt støn. Maven spændt mod hendes. Hun mærkede ham komme, selv gennem kondomet, i små ryk, og hun strøg ham over ryggen, mens han gjorde det.
Efterpå lå de stille. Hans vægt var for meget og præcis det, hun ville have. Hun kiggede op i loftet. Brandalarmer. Det hvide, kedelige hotelloft.
Han trak sig ud forsigtigt. Knyttede kondomet. Gik ud på badeværelset. Vand. Hun blev liggende nøgen ovenpå dynen, med benene stadig lidt fra hinanden, og mærkede, at hun pulserede.
Da han kom tilbage, havde han trukket underbukserne op. Maven hang over kanten. Brystet var rødt. Han kiggede på hende, som om han ventede på, at hun skulle sende ham ud.
Anne rakte hånden ud.
«Kom her.»
Han lagde sig på siden. Hun vendte sig imod ham. Deres knæ rørte. Hun kunne lugte sex og hans sæbe og sin egen sved.
«Jeg har aldrig gjort det før,» sagde hun. «Udenfor. Altså.»
«Jeg tænkte det.»
«Ser det sådan ud?»
«Det ser ud, som om du ligger og mærker efter, om du fortryder.»
Hun var stille et øjeblik.
«Jeg ved det ikke endnu.»
«Okay.»
Hun førte en finger hen over hans bryst, ned over den bløde mave. Hun kunne mærke sit eget hjerte. Kurset i morgen. Mailen, hun ikke havde svaret på. Ringen.
«Du må ikke sove her,» sagde hun.
«Det havde jeg heller ikke tænkt.»
«Men gå ikke endnu.»
Han nikkede. Hans hånd lagde sig på hendes hofte, tommelfingeren strøg huden, der stadig var varm.
Anne lukkede øjnene. Hun var utro. Det var sket. Ikke næsten. Ikke en tanke. Hun havde siddet over ham og bedt ham om at kneppe hende, og hun havde kommet med en anden mands navn i munden.
Hun åbnede øjnene igen og kiggede på ham.
«Hvis du rører ved mig nu,» sagde hun stille, «så ved jeg ikke, om jeg kan lade være med at gøre det igen.»
Michael smilede skævt, ikke triumferende. Bare ærligt.
«Så sig, om jeg skal røre ved dig.»
Hun slugte. Hånden, der lå på hans mave, gled lavere. Hun mærkede ham blød, fugtig, og så, at han begyndte at spænde under hendes fingre.
«Ja,» hviskede hun. «Gør det.»
Hans hånd gled ned mellem hendes ben. Hun var stadig våd, stadig øm, og hun trak vejret ind, da hans fingre fandt hende. Ikke indeni først. Udenpå. Langsomt, som om han havde hørt, at hun var tæt på at splittes.
Anne pressede panden mod hans skulder.
«For meget?»
«Nej. Bare… lige dér.»
Han gjorde det. Cirkler. Tryk. Hun spredte lårene uden at tænke. Hendes egen hånd var stadig nede ved ham, og hun mærkede ham blive hård igen under fingrene, langsomt, tykkere for hvert strøg. Det var næsten værre end første gang. Første gang kunne hun kalde et fald. Det her var et valg.
Hun kyssede ham. Åbent. Hans fingre gled ind i hende, to, og hun stønede ind i munden på ham. Tommelfingeren blev udenpå. Hun ride ham med hånden, kort, klodset, og han bandede stille mod hendes læber.
«Jeg vil mærke dig,» sagde hun.
«Du mærker mig.»
«Ikke sådan.» Hun skubbede dynen væk og kravlede ned ad sengen.
Det var akavet. Hotelsengen var for blød. Hun kom til at støtte sig på hans lår, det bløde kød, og så havde hun ham foran sig. Kondomet var væk. Han var bar, varm, med den særlige lugt af latex og sex og hud. Hun tøvede et sekund. Så tog hun ham i munden.
Michael trak vejret skarpt. Hans hånd landede i hendes blonde hår, uden at presse. Hun slikkede først, usikkert, så tog hun mere. Ikke dybt. Nok. Hun kunne mærke ham spænde, mærke sin egen spyt, mærke at hun gjorde noget, hun ikke havde gjort ved en anden mand i årtier.
«Anne. Fuck.»
Hun slap ham med et smæld.
«Sig ikke mit navn, som om du ejer det.»
«Så lad være med at gøre det der, hvis du vil have, jeg holder kæft.»
Hun lo, hæst, og tog ham igen. Hans mave løftede sig. Hun kiggede op ad ham, mens hun gjorde det: det røde hår, de fregnede bryster, den bløde mave, ansigtet, der ikke lignede hendes mands. Vielsesringen sad på den hånd, hun holdt om hans pik med. Hun så den. Blev ved.
Han trak hende op, før det blev for meget.
«Jeg vil indeni dig igen.»
Hun nikkede. Denne gang gik hun selv hen til jakken. Andet kondom. Hun rullede det på ham, mere sikkert nu, og lagde sig på siden. Ryggen mod hans bryst. Hun tog hans hånd og lagde den på sit bryst.
«Sådan,» sagde hun. «Så skal jeg ikke se dig hele tiden.»
«Er det bedre?»
«Jeg ved ikke, om det er bedre. Det er bare… muligt.»
Han skubbede sig ind bagfra. Dyb. Hun greb lagenet. Hans mave klemte sig mod hendes lænd, varm og blød, og hans arm lå tung om hende. Han stødte langsomt. Hun kunne mærke hvert træk. Hans mund i hendes nakke. Fingrene om hendes brystvorte.
«Du er stadig så våd.»
«Hold op med at fortælle mig det.»
«Hvorfor?»
«Fordi jeg kan mærke det selv.» Hun pressede sig tilbage imod ham. «Hårdere.»
Han tog hendes hofte og gav hende det. Sengens gærde bankede igen. Hun var ligeglad. Hun skubbede hånden ned og rørte sig selv, mens han kneppede hende, og det gik hurtigere, end hun havde troet. Anden orgasme var skarpere, kortere, næsten vred. Hun klemte om ham og pressede ansigtet ned i puden.
Han fulgte med kort efter. Stødte ind, holdt, stønede mod hendes skulderblad. Hans krop spændte og slap. De lå sådan, sammenklistrede, hans pik stadig i hende, hans åndedræt i hendes hår.
Ingen sagde noget i et stykke tid.
Han trak sig ud. Gik igen på badeværelset. Anne blev liggende på siden og kiggede på det digitalur, der lyste rødt på natbordet. Klokken var over et. Kurset begyndte klokken ni.
Da han kom tilbage, begyndte han at samle tøjet. Ikke bruskt. Bare som en mand, der havde hørt, at han ikke skulle sove der.
Hun satte sig op. Dynen op over brystet. Blondt hår i ansigtet.
«Du skal ikke tro, det her er… noget.»
Michael knapperede skjorten. Maven spændte stoffet.
«Jeg tror, det er det, det er,» sagde han. «En aften. En gift kvinde på kursus. En fraskilt idiot, der sagde ja.»
Hun kiggede på ham.
«Jeg fortryder det ikke. Lige nu. Jeg ved bare ikke, hvad jeg gør med det i morgen.»
«Du tager på kursus,» sagde han. «Og jeg tager til mit møde. Og så kører vi hver til sit.»
«Så simpelt.»
«Nej. Bare praktisk.»
Han tog jakken. Stod ved sengen. Hun kunne have bedt ham om at blive ti minutter mere. Hun gjorde ikke.
«Kom her,» sagde hun alligevel.
Han bøjede sig. Hun kyssede ham. Ikke som i baren. Ikke som da hun bad ham kneppe hende. Et kort kys, der smagte af slutning.
«Gå,» hviskede hun.
Han nikkede. Ved døren vendte han sig.
«Hvis du fortryder, så er det okay. Hvis du ikke gør… så er det også okay.»
«Godnat, Michael.»
«Godnat, Anne.»
Døren klikkede. Gangen blev stille.
Hun låste. Gik ud på badeværelset. Spejlet viste en kvinde med røde læber, smurt mascara, mærker ved halsen, hun kunne dække med en skjorte i morgen. Hun vaskede hænderne. Ringen sad, hvor den sad. Hun drejede den og lod den sidde.
På værelset lå sengen ødelagt. Hun trak dynen op, satte sig på kanten og tog telefonen. Mailen fra sin mand lå stadig ulæst i bunden. Hun åbnede den.
*Hvordan går det? Sov godt. Savner dig.*
Hun kiggede på teksten længe. Skrev:
*Det går fint. Træt efter i dag. Sov du også godt.*
Sendt.
Hun lagde telefonen. Lå sig i den side af sengen, der lugtede af ham, og stirrede op i loftet, indtil øjnene blev tørre.
Hun havde udfordret sine grænser. De havde flyttet sig. De ville ikke rykke tilbage af sig selv, bare fordi kurset fortsatte i morgen, og flyet hjem gik om to dage.
Anne slukkede lyset.
I mørket kunne hun stadig mærke ham.
