Det var Jan, der først så skiltet.

Ikke et stort skilt. Bare en diskret messingplade ved en dør i en sidegade, et par hundrede meter fra hotellet. PRIVAT KLUB. Medlemmer og inviterede. Ingen neon. Ingen kø. Bare en dør og et svagt, varmt lys i det smalle vindue ved siden af.

Rikke stod med hænderne i jakkelommerne og kiggede på det.

“Det er den slags, ikke?” sagde hun.

Jan nikkede. Han var allerede blevet rød om ørerne. “Ja. Tror jeg.”

De havde talt om det før. I vage vendinger. Om at de godt kunne tænke sig at se, hvordan sådan et sted var. Aldrig konkret. Aldrig med en dato. Bare noget, der lå mellem dem som en halv spøg.

Nu stod de her.

“Vi kan bare kigge,” sagde Rikke. “Og så gå igen.”

“Vi skal blive enige først,” sagde Jan. Han kiggede ned på hende. Hun nåede ham til brystet. Sort pagehår, der faldt lige ved kæben. Den lille, kurvede krop i den sorte kjole under jakken. “Ingen andre. Altså… ingen rører ved os. Vi rører ikke ved nogen. Vi går, hvis en af os siger det.”

“Ja.” Hun kiggede op. “Og vi bliver sammen. Hele tiden.”

“Hele tiden.”

Hun smilede skævt. “Så er vi bare to nysgerrige idioter, der går ind ad en dør.”

“Præcis.”

Døren blev åbnet af en kvinde i fyrrerne med headset og rolig stemme. Hun kiggede dem igennem uden at gøre det pinligt. Weekendgæster. Kort forklaring. Husregler. Ingen fotos. Samtykke. Et armbånd hver, der signalerede, at de kun kiggede.

Inde var lyset dæmpet og varmt. Musikken lå lavt. Der duftede af parfume, røgelse og vin. Ikke af billig klub. Mere af et sted, hvor folk havde tænkt over, at man skulle kunne være der uden at få lyst til at flygte.

Rikke gik tæt ind til Jan. Hans mave var blød mod hendes skulder, da hun lagde armen om ham. Hun kunne mærke, at han spændte.

“Okay?” hviskede hun.

“Ja. Bare… meget.”

Første rum var en bar. Folk i tøj. Nogle i meget lidt tøj. Et par i sofaen kyssede uden at skynde sig. Længere inde så hun en åben dør til et rum med lavere lys og bevægelse. Ikke kaotisk. Bare ærligt.

De fik hver et glas. Satte sig i en alcove med udsigt til gulvet. Rikke trak kjolen ned over lårene af vane, så opdagede hun det, og lod den være.

“Du kigger,” sagde Jan stille.

“Det gør du også.”

Han lo lavt. “Jeg prøver at lade være med at stirre.”

“Stir. Det er derfor, vi er her.”

En kvinde gik forbi dem. Høj, slank, bar overkrop, brystvorterne stive af kulde eller ophidselse. Hun nikkede til Rikke, som om det var det mest almindelige i verden. Rikke nikkede tilbage og mærkede varmen i ansigtet.

Jan så det.

“Hvad tænker du?” spurgte han.

Hun drejede glasset mellem fingrene. “At jeg ikke aner, om jeg er jaloux, eller om jeg gerne vil se mere.”

“På hende?”

“På det hele.” Hun kiggede på ham. “Og på, at du sidder her og bliver stille på den der måde, du bliver, når du er tændt, men ikke vil sige det.”

Han rømmede sig. Lagde hånden på hendes lår. Stor, varm hånd. “Jeg er tændt. Det kan jeg godt sige.”

“Godt.” Hun lagde sin hånd ovenpå hans. “Så er vi to.”

De blev siddende et stykke tid. Bare så. Et par ved baren, hvor manden stod bag kvinden og havde hånden inde under hendes nederdel, roligt, som om de var derhjemme. Kvinden lo ad noget, han sagde, og spredte benene en anelse mere.

Rikke mærkede det i maven.

“Vi har aldrig rigtig talt om det,” sagde hun.

“Om hvad?”

“Om det, vi tænker på, når vi knepper. Eller når vi ikke gør. De ting, man ikke siger, fordi det lyder mærkeligt, når det kommer ud.”

Jan kiggede på hende. Skægget. De bløde kinder. Øjnene var mørkere end før. “Vil du sige noget nu?”

“Måske. Hvis du også vil.”

Han nikkede. “Okay.”

Hun trak vejret. “Nogle gange, når du tager mig bagfra, tænker jeg på, at nogen kigger. Ikke en, vi kender. Bare… at der er øjne på os. At de kan se, hvor våd jeg er. At de kan se din mave mod min røv, og at jeg kan lide det.”

Han blev helt stille.

“For meget?” spurgte hun.

“Nej.” Stemmen var hæs. “Fuck, nej.”

“Hvad tænker du så?”

Han kiggede væk et sekund, hen mod rummet med det lavere lys, så tilbage. “At jeg har tænkt på det samme. Ikke bare at nogen kigger på os. At nogen kigger på dig. At de kan se, hvor lille du er, og hvor meget der er at tage fat i. Brysterne. Hofterne. At jeg viser dig frem, uden at nogen må røre. Og at du kan lide, at jeg gør det.”

Rikke mærkede det mellem benene med det samme. En tydelig, varm puls.

“Du har tænkt på at vise mig frem?”

“Ja. I lang tid. Jeg har bare ikke sagt det, fordi det lyder som om, jeg vil dele dig. Det vil jeg ikke. Jeg vil have, at de skal se, at du er min. Og at du bliver våd af det.”

Hun slugte. “Det gør jeg. Lige nu.”

Hans tommelfinger strøg over indersiden af hendes lår, stadig uden på kjolen. “Må jeg mærke?”

Hun spredte benene en anelse. Her. I alcoven. Ikke skjult, ikke midt på gulvet. Hans hånd gled ind under stoffet. Hun havde ikke trusser på. Det havde hun besluttet, da de gik ud, uden at sige det. Hans fingre fandt hende med det samme.

“Jesus, Rikke.”

“Jeg sagde det jo.”

Han gned langsomt, to fingre langs kløften, samlede det slimet op. Hun holdt glasset fast og kiggede ud i rummet, som om hun bare sad der. En mand ved baren kiggede over. Mødte hendes blik. Hun kiggede ikke væk.

“Han kan se, at du har hånden der,” hviskede hun.

“Ved jeg.” Jan trængte en finger ind. Let. “Og du kniber.”

“Fordi jeg kan lide det.”

Han trak fingeren ud, før det blev for meget, og tørrede den af på indersiden af hendes lår, bevidst. “Skal vi gå længere ind?”

Hun nikkede.

Det næste rum var åbent. Madrasser. Lænestole. En seng midt i lokalet, hvor et par allerede var i gang. Kvinden red manden, langsomt, med ansigtet vendt mod rummet. Hun så på dem, der så på hende, uden at smile for meget. Bare til stede.

Rikke stod med ryggen mod Jans bryst. Hun kunne mærke ham gennem bukserne. Hård. Tyk. Hans skæg kradede, da han bøjede sig ned til hendes øre.

“Det der,” hviskede han. “Det er det, jeg har tænkt på med dig.”

“At jeg rider dig, mens de kigger?”

“Ja. Eller at jeg har dig over kanten. Eller at du står med spredte ben, og jeg viser dem, hvor våd du er, uden at de må komme tættere på.”

Hun vendte hovedet. “Har du tænkt på andre ting, du ikke har sagt?”

Han tøvede. “Ja.”

“Sig det.”

“Ikke herude. Derovre.” Han nikkede mod en siddekrog med høj ryg, stadig med udsigt, men med lidt mere rum til at tale.

De satte sig. Rikke trak det ene ben op under sig. Kjolen gled op. Hun lod den. Jan lagde hånden på hendes knæ, som om han hele tiden skulle have kontakt.

“Jeg har tænkt på, at du skulle sige ting til mig,” sagde han. “Ting, du ikke siger til hverdag. At du kan lide, at jeg er blød. At du kan lide maven. At du vil have mig til at sætte mig på dig, eller at du vil sidde på mit ansigt, og at jeg ikke skal holde igen, fordi jeg er bange for at fylde for meget.”

Rikke kiggede på ham. Rigtigt. Ikke den forsigtige version.

“Jan. Jeg kan lide, at du er stor. Jeg kan lide, at du er blød. Jeg kan lide dit skæg mellem mine ben. Jeg har bare ikke sagt det højt, fordi du altid laver den der joke om, at du skulle have trænet mere, og så bliver det pinligt i stedet for sexet.”

Han trak vejret ind. “Okay.”

“Min tur til noget, jeg ikke har sagt.” Hun kiggede over på sengen. Kvinden derovre kom med en lav lyd, mens manden holdt hendes hofter. “Jeg har tænkt på at blive slået på røven, mens nogen kigger. Ikke voldsomt. Bare… at du tager ejerskab. Og at jeg skal sige tak. Jeg ved godt, det lyder åndssvagt.”

“Det lyder ikke åndssvagt.”

“Jo. Lidt.”

“Det tænder mig.” Han strøg op ad hendes inderlår igen. “Har du tænkt på andre mennesker? Altså… med os.”

Hun var længe om at svare. “Ja. Ikke om at kneppe en anden. Ikke rigtigt. Mere om at en anden kvinde rører ved mig, mens du ser på. Eller at hun kysser mig, og du bliver så hard, at du ikke kan lade være med at tage mig bagefter. Jeg har tænkt på det, når jeg onanerer. Jeg har aldrig sagt det, fordi jeg var bange for, at du ville tro, jeg manglede noget.”

Jan kiggede på hende, som om hun havde åbnet en dør, han havde stået udenfor.

“Jeg har tænkt på det omvendte,” sagde han. “At jeg skulle se dig med en anden mand. Ikke fordi jeg vil miste dig. Fordi jeg vil se, hvor vild du bliver, når du ved, at jeg sidder der og ser det. Og så have dig bagefter, når du er ødelagt og kun vil have mig. Jeg har hadet den tanke, fordi den føles forkert. Men den er der.”

Rikke mærkede hjertet. Ikke panik. Noget andet. “Vi gør det ikke. Ikke i aften. Det var ikke aftalen.”

“Nej. Jeg vil heller ikke. Jeg ville bare sige det, når vi nu sidder her.”

Hun nikkede. Længe. “Tak fordi du sagde det.”

Hans hånd gled højere. Fingrene fandt hende igen. Hun var vådere end før. Han spredte kønslæberne med to fingre, ikke for at kneppe hende med hånden, bare for at holde hende åben, mens de sad der.

“Hvis nogen kigger nu,” hviskede han, “kan de se det her.”

Rikke kiggede ud. Et par i den anden ende af rummet så i deres retning. Kvinden hviskede noget til manden. Rikke mødte deres blik og lod Jans hånd blive, hvor den var.

“Så lad dem,” sagde hun.

Jan bøjede sig ind til hendes hals og kyssede hende der, hvor pagehåret stoppede. “Sig en ting mere. Noget, du aldrig har turdet.”

Hun lukkede øjnene et sekund. Åbnede dem igen.

“Jeg har tænkt på, at du skulle komme i munden på mig her. Ikke i et mørkt hjørne. Mens der er folk. Og at jeg skulle sluge det, og at de kunne se, at jeg gjorde det. Fordi jeg gerne vil være den slags kæreste for dig, jeg er i hovedet, når jeg ligger vågen.”

Jan lavede en lyd, hun sjældent hørte fra ham. Lav. Næsten hjulpen.

“Rikke.”

“For meget?”

“Jeg er så tændt, at det gør ondt.” Han tog hendes hånd og lagde den på bukserne. Hun mærkede ham. Tyk, varm, spændt imod lynlåsen. “Hvis vi bliver her, kommer jeg til at gøre noget ved det.”

Hun kiggede på ham. Lille. Kurvet. Sort hår i en lige linje. Kindernes rødme.

“Så gør det,” sagde hun. “Inden for aftalen. Os. Her. De må gerne se. De må ikke røre.”

Han nikkede. Én gang. Langsomt.

Så rejste han sig, trak hende med sig hen mod en lænestol med høj ryg tættere på lyset, og satte sig. Rikke stod et øjeblik mellem hans ben og kiggede ned på ham. Stor. Blød. Skægget. Hendes.

Hun gik ned på knæ.

Hendes hænder gled op ad hans lår. Stoffet var varmt. Hun åbnede bæltet uden at haste, trak lynlåsen ned og fik ham ud. Han var tyk, tung i hånden, allerede blank foran. Rikke strøg ham langsomt fra rod til top og kiggede op.

Jan havde begge hænder på lænestolens armlæn. Skægget. Den bløde mave, der løftede sig, hver gang han trak vejret. Han kiggede ikke væk fra hende.

“Sådan,” sagde han stille. “Lige der.”

Hun slikkede ham først. Langt, fladt, fra pungen og op. Hans lår spændte. Hun tog hovedet i munden, kun det, og suttede, mens hun kiggede ud i rummet. Parret fra før så stadig. Manden havde hånden på kvindens nakke. Kvinden havde munden halvt åben.

Rikke gik dybere. Ikke for at præstere. Fordi hun havde sagt det, og fordi hun ville mærke, at hun gjorde det. Jan lagde en hånd i hendes pagehår. Ikke for at presse. Bare for at holde.

“Fuck, Rikke.”

Hun slikkede ham af, trak vejret og tog ham igen. Hendes ene hånd gled ind under kjolen og mellem hendes egne ben. Hun var drivvåd. To fingre, hurtigt, mens hun suttede ham.

“Hold op med det,” sagde han. “Ikke dine fingre. Jeg vil have, at du er så klar, at det løber, når jeg tager dig.”

Hun stoppede. Løftede hånden og viste ham. Han bøjede sig frem, tog hendes fingre i munden og slikkede dem rene. Skægget kradede mod hendes knoer.

“Rejs dig.”

Hun gjorde det. Benene var usikre. Jan drejede hende om, så hun stod med ryggen til ham, ansigtet vendt mod rummet. Han trak kjolen op om hofterne. Hendes røv var bar. Kurvet. Hvid i det varme lys. Han spredte kinderne med tommelfingrene, ikke groft, bare tydeligt, og holdt hende sådan.

“Kig,” sagde han ind i hendes nakke. “De kan se det hele.”

Rikke kiggede. Hun mærkede luften. Hun mærkede hans ånde. En kvinde i en lænestol overfor krydsede benene den anden vej og smilede ganske lidt.

Jan slap den ene kind og gav hende et klask. Ikke hårdt. Fast. Lyden var tydelig. Rikke trak vejret ind gennem tænderne.

“Okay?” spurgte han.

“Ja. Igen.”

Han slog igen. Samme sted. Hun mærkede varmen sprede sig. Tredje gang lidt hårdere. Hun stønnede højt nok til, at det ikke bare var til ham.

“Sig det,” mumlede han.

“Tak.”

Han strøg den varme hud bagefter, som om han både ville have slået og trøste. Fingrene gled ned mellem hendes ben igen. Han spredte hende, så kønnet vendte ud mod rummet, og holdt hende åben.

“Det her,” hviskede han. “Det har jeg tænkt på, når du ligger og sover. At jeg kunne gøre det her ved dig, og at du ville blive stående.”

“Jeg bliver stående.” Hun slugte. “Jan… jeg har også tænkt på, at du skulle slikke mig, mens de kigger. At jeg skulle holde dig i håret og ikke lade dig komme op, før jeg kommer.”

Han lavede den der lave lyd igen. Så skubbede han hende et skridt frem, satte sig på kanten af stolen og trak hende tilbage, indtil hun stod over hans ansigt med kjolen oppe.

“Sæt dig.”

Hun tøvede et halvt sekund. Ikke af tvivl. Af hvor synligt det var. Så gik hun ned. Hans skæg ramte hendes inderlår først. Så hans mund. Varm, åben, ligetil. Hun greb armlænene, så hans hår.

Han slikkede hende, som om han havde ventet på lov. Fladt over klitoris, så ned, tungen inde, så op igen. Hans næse pressede. Maven rørte hendes røv, hver gang han trak vejret. Hun red ham i ansigtet i små bevægelser, ikke vilde, bare uundgåelige.

“Der,” pustede hun. “Der, bliv.”

Han blev. To fingre gled op i hende, mens han suttede. Hun kiggede ud over rummet med slørede øjne. Sengen var stadig i gang. Nogen klappede ikke. Nogen stirrede bare. Hun kom næsten med det samme og holdt det tilbage med vilje, fordi hun ville have det til at vare.

Jan slap hende ikke. Han nikkede imod hende, skægget vådt, og mumlede noget, hun ikke hørte, men mærkede.

“Jeg har tænkt på det her også,” fik hun frem. “At du sidder under mig, og at jeg bruger dit ansigt. At du kan lide at være den, der… tager imod.”

Han stønnenede op i hende. Fingrene bøjede. Hun kom. Kort, hårdt, med lårene klemte om hans hoved og en lyd, hun ikke nåede at bide i. Han slikkede hende gennem det, indtil hun løftede sig, rystende.

Hun vendte sig, stadig med kjolen oppe, og kyssede ham. Hun kunne smage sig selv i hans skæg. Hans pik stod op ad maven, rød, forsømt.

“Min tur,” sagde hun. “Som jeg sagde. Ikke i et hjørne.”

Hun gik på knæ igen. Tog ham dybt. Denne gang med begge hænder om roden, munden slimet, øjnene åbne. Jan holdt hendes hår tilbage, så ansigtet var frit. Så folk kunne se, at det var hende.

“Jeg kommer,” advarede han. “Rikke—”

Hun nikkede med ham i munden. Han kom i stød, tykt, salt, og hun slubrede det, slubrede det, slubrede det, indtil der ikke var mere. En tynd tråd hang fra hendes underlæbe, da hun slap. Hun slikkede den væk med vilje og kiggede op på ham.

Han så ud, som om nogen havde slået luften ud af ham.

Rikke tørrede munden med håndryggen, rejste sig og satte sig tværs over hans lår. Kjolen faldt delvist ned. Hun kunne mærke ham blød, våd, stadig følsom mod hendes bare køn.

“Det var én,” sagde hun ind i hans hals. “Af de ting, jeg ikke har sagt.”

Hans hænder lå på hendes røv. Store. Varme. “Jeg har flere.”

“Jeg også.” Hun kiggede ham i øjnene. “Men jeg vil gerne have dig i mig, mens de stadig kigger. Ordentligt. Ikke bare hænder og mund.”

Han nikkede. Kiggede hen mod en ledig madras lidt tættere på midten. Ikke den midterste seng. Stadig synlig.

“Derovre?”

“Derovre.” Hun smilede skævt, rød i kinderne, sort hår i den lige linje. “Og så skal du sige noget, du ikke har sagt, mens du er i mig.”

Han hjalp hende op. Bukserne hang stadig åbne. Han gjorde ikke engang forsøg på at skjule sig, da de gik de få skridt. Rikke kunne mærke sit eget spyt og hans sæd i munden. Hun kunne mærke, hvor åben hun var.

De nåede madrassen. Jan satte sig med ryggen mod en pude, den bløde mave bar, da han trak trøjen op. Rikke løftede kjolen af helt. Hun stod nøgen foran ham i det dæmpede lys. Lille. Kurvet. Brysterne tunge, hoften brede, det sorte pagehår klæbende i nakken.

Han kiggede på hende, som om han aldrig havde set hende.

“Kom her,” sagde han.

Hun gik ned over ham, tog hans pik, der allerede var ved at blive hård igen, og strøg hovedet mellem kønslæberne. Vådt mod vådt. Hun satte sig ikke endnu. Bare holdt ham der.

“Sig det,” hviskede hun.

Jan lagde hænderne om hendes hofter. Tommelfingrene i de bløde sider.

“Jeg har tænkt på at fylde dig, indtil du drypper, og så lade dem se det løbe ned ad dine lår. Ikke fordi jeg vil svine dig til. Fordi jeg vil have, at de kan se, at du har taget imod mig. At du er min, og at du kan lide at være det, når der er vidner.”

Rikke sænkede sig.

Han gled ind i hende i ét langt træk. Rikke åndede ud gennem munden og satte hænderne på hans mave. Blød. Varm. Hendes. Hun pressede fingrene ned i den, mens hun tog resten af ham, indtil hendes røv lå tungt mod hans lår.

“Der,” hviskede hun. “Hele vejen.”

Jan greb hendes hofter. Tommelfingrene i de bløde sider. Han kiggede forbi hende, ud i rummet, så tilbage på hendes bryster, på det sted hvor de hang sammen.

“De kigger.”

“Jeg ved det.” Hun løftede sig og sank ned igen. Langsomt. Bevidst. “Lad dem.”

En mand stod et par meter væk med et glas i hånden. Ikke tæt på. Ikke i vejen. Bare der. Rikke mødte hans blik, mens hun red Jan, og mærkede sig selv knibe om ham.

“Du gør det,” pustede Jan. “Du kniber, når nogen ser på dig.”

“Fordi det er sandt. Det, jeg sagde.” Hun lænede sig frem, så hendes bryster hang ned mod hans bryst, og pagehåret faldt frem om kinderne. “Sig noget, du ikke har sagt. Mens du er i mig. Som jeg bad om.”

Han slugte. Hofterne løftede sig imod hende.

“Jeg har tænkt på at bede dig om at holde dig åben bagefter. Ikke tørre dig. Ikke trække tøjet ned med det samme. Bare sidde der med benene fra hinanden, så jeg kan se det løbe ud af dig. Og så lade dem, der stadig kigger, se det uden at sige noget. Bare se. Det har jeg tænkt på, når vi har kneppet derhjemme, og du er gået i bad med det samme. Jeg har aldrig turdet bede om, at du blev.”

Rikke stønnenede og red ham hårdere.

“Det kan du få. I aften.” Hun rettede sig op, hænderne i nakken, så kroppen var helt synlig. Lille og kurvet over hans store, bløde krop. “Min tur. Jeg har tænkt på at sige højt, at jeg gerne vil have, at du fylder mig, som om det er det, jeg er til. Ikke grimt. Bare ærligt. Så det ikke kun ligger i hovedet.”

“Sig det så.”

Hun kiggede ham i øjnene, så ud i rummet, så tilbage.

“Fyld mig. Jeg er din. Jeg vil gerne være den, de kan se, du kommer i.”

Jan satte sig mere op. Maven lå mellem dem. Han tog et bryst i munden, skægget kradede, og suttede hendes brystvorte, mens hun bevægede sig. Hans hånd klaskede hendes røv, fast, og hun sagde det af sig selv.

“Tak.”

“Godt,” mumlede han mod huden.

De skiftede, før det blev for hurtigt. Han fik hende om på alle fire på madrassen. Hendes røv i vejret. Ansigtet vendt mod lokalet. Han stillede sig på knæ bag hende, den bløde mave ramte hendes lænd, og han skubbede ind. Dybt. Hun stødte en lyd ud.

“Kig op,” sagde han.

Hun kiggede op. Kvinden i lænestolen så stadig. Parret fra sengen var færdige og sad nu og drak, nøgne, og fulgte med uden at komme tættere. Rikke holdt øjenkontakt, mens Jan tog hende. Hans hænder om hendes hofter. Hans skæg mod hendes ryg, da han bøjede sig frem.

“Jeg har én til,” pustede han ved hendes øre. “Jeg har tænkt på, at du skulle onanere, mens jeg er i dig. At de skal se dine fingre. At du kommer på min pik, fordi du selv gør det, mens jeg holder dig fyldt.”

Rikke gled hånden ned mellem sine ben. Hun fandt klitoris, slimet og hård, og gned i små cirkler i takt med hans stød. Brysterne hang og bevægede sig. Pagehåret faldt ned om kinderne.

“Sådan. Vis dem.”

Hun gjorde. Ikke teater. Bare ærligt. Hun kom med en brudt lyd, knugede om ham, og han holdt sig stille inde i hende, mens hun rystede.

“Bliv,” bad hun. “Ikke endnu. Vend mig om. Jeg vil se dit ansigt, når du kommer.”

Han trak sig ud. Hun vendte sig om på ryggen. Han kom ind mellem hendes spredte ben, løftede hendes lår op om sin bløde midte og skubbede ind igen. Ansigt til ansigt. Hendes hænder i hans skæg, på hans mave, på hans røv.

“Du er så stor i mig,” hviskede hun. “Jeg kan lide, at du vejer. Jeg kan lide, at jeg forsvinder lidt under dig.”

“Jeg har været bange for det.”

“Jeg ved det. Derfor har jeg ikke sagt det. Men det er en af de ting.” Hun løftede hovedet og kyssede ham. “Kom i mig. Og så gør det, du sagde.”

Jan stødte dybere. Kortere. Panden mod hendes. Han kom med en lav, lang lyd, kroppen spændt og så blød igen, og hun mærkede det varme i sig, stød efter stød.

Han blev i hende et øjeblik. Så trak han sig langsomt ud. Satte sig på knæ mellem hendes ben. Hænderne på hendes indersider. Han spredte hende med tommelfingrene og holdt hende sådan.

Rikke lå med armene over hovedet og lod ham. Hun kunne mærke det løbe. Varmt. Tykt. Ned ad hende. Ned mod madrassen.

Jan kiggede op på hende, så ud i rummet, så ned igen.

“Se,” sagde han stille.

Rikke spredte benene en anelse mere. Hun mærkede blikke. Ikke mange. Nok. Hun mærkede også, at hun ikke havde lyst til at lukke sig.

Han strøg hendes lår bagefter, ikke for at tænde igen. Bare for at være der. Hun trak vejret, stadig åben, stadig våd, stadig med ham mellem sine knæ.

“Okay?” spurgte han.

“Ja.” Hun lo stille, hæst. “Meget okay. Lidt blottet. På den rigtige måde.”

Han lagde sig ved siden af hende. Maven mod hendes side. Skægget mod hendes skulder. Ingen af dem rakte efter kjolen endnu.

“Vi sagde ting,” mumlede han.

“Vi gjorde også ting.” Hun vendte hovedet mod ham. “Jeg mente det. Ikke bare fordi vi er her.”

“Jeg også.” Hans tommelfinger tegnede en langsom cirkel på hendes hofte. “De andre ting. Dem vi ikke gør. Dem med andre. Dem vil jeg stadig bare have som ord. I aften. Måske også bagefter. Jeg ved det ikke. Men jeg er glad for, at de ikke ligger og rådner alene i hovedet længere.”

Rikke nikkede. Kiggede op i loftet et sekund, så tilbage på ham.

“Jeg har det på samme måde. Jeg ville ikke have en anden kvinde herhenne. Ikke en anden mand. Jeg ville have, at du hørte det. Og at du stadig tog mig bagefter, som du gjorde.”

Han kyssede hendes skulder. “Det gjorde jeg.”

“Jeg ved det.” Hun lagde hånden på hans mave igen, bevidst, uden at skjule den. “Og jeg kan lide den her. Også når lyset er tændt.”

Han trak vejret ind, som om den sætning ramte et sted, han havde holdt afspærret. Rikke mærkede det. Hun blev liggende. Stadig bar. Stadig med spor af ham mellem lårene. I et rum, hvor andre stadig bevægede sig, stadig så, stadig lod dem være.

De blev liggende et stykke tid endnu. Ikke fordi de skulle i gang igen. Fordi det ville have føltes forkert at springe op med det samme, som om det bare havde været et nummer.

Rikke trak til sidst kjolen hen over sig, uden at tage den helt på. Stoffet lå løst om hoften. Hun holdt stadig det ene ben bøjet, så han kunne se hende, hvis han ville. Jan så det. Han sagde ingenting. Han strøg bare med tommelfingeren hen over kanten af hendes knæ, som om han takkede hende for ikke at lukke af.

“Vi kan gå, når du vil,” sagde han.

“Om lidt.” Hun kiggede rundt. Klubben var den samme. Musikken. Det varme lys. Folk, der stadig rørte ved hinanden uden at skynde sig. Det var bare dem, der var blevet anderledes. “Jeg vil gerne sidde et sted med tøj på først. Ellers føles det som om, vi stikker af fra det.”

Han nikkede. Fik trøjen ned. Bukserne lukket. Da han rejste sig, rakte han hånden ned til hende, som han altid gjorde, når hun skulle op fra noget lavt. Hun tog den. Lille hånd i hans store.

De fandt alcoven ved baren igen. Samme sted som i starten. Nu med krøllet hår, røde kinder og den der stille, mætte tavshed efter noget, man ikke kan tage tilbage. Rikke trak kjolen på rigtigt. Satte sig tæt ind til ham. Hans mave var der. Hun lagde hånden på den uden at tænke over, om nogen så det.

“Da vi stod udenfor,” sagde hun, “tænkte jeg, at vi bare skulle kigge og så grine af det bagefter.”

“Og nu?”

“Nu har jeg sagt ting, jeg har båret rundt på i årevis. Og du har også. Og vi er her stadig.” Hun drejede glasset, en tjener havde stillet foran dem, uden at hun rigtig huskede at have bedt om det. “Det er det, der sidder i mig. Ikke bare at de kiggede.”

Jan pustede ud. Skægget rørte hendes tinding, da han bøjede sig.

“Jeg var bange for, at hvis jeg sagde det med at vise dig frem, ville du tro, at jeg ikke syntes, du var nok. Eller at jeg ville låne dig ud.”

“Det troede jeg også, du ville tro om mig. Med det andet.” Hun kiggede på ham. “Men det var ikke det, det handlede om. Det handlede om, at jeg gerne vil ses. Af dig. Og at det tænder mig, at du tør stå ved det.”

“Jeg tør mere nu.” Han lo stille, ikke for at lette stemningen, mere fordi det var sandt. “I hvert fald her. Og derhjemme, hvis du stadig vil have, at jeg siger det højt.”

“Det vil jeg.” Hun strøg ham over maven, bevidst, langsomt. “Også det med, at jeg kan lide, at du er blød. Det skal du ikke lave om til en joke næste gang. Bare tage det.”

Han slugte. Nikkede.

De sad der, til drinken var væk, og rummet ikke længere krævede noget af dem. Ingen kom over. Ingen spurgte. Armbåndene gjorde det, de skulle. Da Rikke rejste sig, var benene stadig lidt usikre, men hun smilede skævt ad det.

“Kom.”

Udenfor var sidegaden køligere. Messingpladen sad der stadig. PRIVAT KLUB. Rikke kiggede på den, så op på Jan. Han så stor ud under gadelampen. Skæg. Bløde skuldre. Hendes.

“Vi går tilbage,” sagde hun. “Og vi sover. Og i morgen behøver vi ikke lade, som om det her ikke skete.”

“Nej.” Han tog hendes hånd. “Vi behøver heller ikke gøre det større, end det er. Vi gik ind. Vi sagde sandheden. Vi holdt aftalen.”

Hun klemte hans fingre. “Og jeg slubrede dig foran fremmede.”

Han blev rød, også herude. “Ja. Det gjorde du.”

“Jeg mente det.”

“Jeg ved det.”

Hotellet var tæt på. De gik uden at fylde gaden med snak. Op i elevatoren. Ind ad døren. Ingen udpakning. Ingen ny scene. Rikke smed jakken, gik ind på badeværelset og vaskede ansigtet, ikke resten af ham af sig, ikke med det samme. Da hun kom ud, sad Jan på sengekanten og havde taget skoene af. Hun gik hen og stillede sig mellem hans knæ. Han nåede hende til brystet, selv når han sad.

“Én ting mere,” sagde hun stille. “Ikke en ny fantasi. Bare så det er sagt færdigt. Jeg vil gerne have, at vi bliver ved med at sige de ting. Ikke kun når der er en klub. Også når det er en tirsdag, og vi er trætte, og det føles pinligt.”

Han lagde hænderne om hendes hofter. Tommelfingrene i det bløde.

“Det kan jeg. Hvis du rykker mig, når jeg begynder at skjule det bag en joke.”

“Det gør jeg.” Hun kyssede ham. Smagte stadig lidt af vin og hud. “Så er historien ikke, at vi fandt et hemmeligt sted. Så er historien, at vi turde bruge det.”

Han trak hende ind, indtil hendes pagehår rørte hans skæg, og de bare stod sådan. Lille og kurvet mod stor og blød. Uden publikum. Uden regler på væggen. Bare det, de havde taget med ud af rummet.

Rikke pustede ud mod hans hals.

“Okay,” mumlede hun. “Nu kan vi sove.”

“Ja.”

Hun kravlede op i sengen først. Han slukkede lyset. I mørket fandt hans hånd hende alligevel, midt på maven, ikke for at starte noget, bare for at være der. Hun lagde sin ovenpå. Udenfor lå byen og weekendturen og den diskrete dør et par gader væk.

Inde hos dem lå de ting, de endelig havde sagt, ikke længere skjult.