Det var fjerde aften i træk.
Mette havde talt det, uden at sige det højt. Første gang ved baren nede ved stranden, hvor Isabel havde sat sig ved deres bord, fordi der ikke var flere stole. Anden aften, da hun dukkede op ved restauranten og smilede, som om det var det mest naturlige i verden. Tredje aften, da hun selv skrev og spurgte, om de ville med ud. Og nu den her.
De sad på en smal terrasse i den gamle bydel. Isabel havde valgt stedet. Små lamper, varm luft, duften af stegt hvidløg og salt. Mette var 44, høj og fyldig, det lange lyse hår samlet i en lav hestehale. Kjolen sad løst, men den skjulte ikke noget. Søren sad overfor, 47, kortere end hende, kraftig, skaldet, med hænderne om et glas øl og den der rolige måde at kigge på folk, som om han havde hele aftenen.
Isabel var 41. Slank, mørke krøller, et markant ansigt med høje kindben og en mund, der hele tiden så ud til at være på vej til at sige noget. Hun drak hvidvin og kiggede på dem begge. Ikke kun på Søren. Det havde Mette lagt mærke til fra den første aften.
«I er anderledes end de fleste par, jeg møder,» sagde Isabel. Hendes dansk var klart og lidt hårdt i kanterne, som om hun havde lært det af rigtige mennesker og ikke af en app. «I sidder ikke og kigger væk fra hinanden.»
Søren smilede. «Vi har øvet os.»
«I hvor lang tid?»
«Sytten år,» sagde Mette. Hun mærkede varmen i kinderne, selvom det ikke var første gang, de talte om det. «Det betyder ikke, at vi er færdige med at kigge.»
Isabel lo stille. Hun satte glasset fra sig og lænede sig frem. «På hvem?»
Mette holdt hendes blik. Det var det, der havde ændret sig. De første aftener havde de grinet, talt om vejret, om Palma, om hvor Isabel boede, om Sørens arbejde og Mettes ryg, der stadig var øm efter flyveturen. I aften sad der noget andet i luften. Noget, ingen af dem gad lade som om, de ikke kunne mærke.
«På dig,» sagde Mette.
Søren rørte ikke sit glas. Isabel blinkede én gang, langsomt, og smilede ikke med det samme. Hun kiggede fra Mette til Søren og tilbage igen.
«Begge to?» spurgte hun.
«Ja,» sagde Søren. Hans stemme var lav. «Begge to.»
Isabel nikkede, som om hun havde ventet på, at en af dem sagde det. Hun strøg en krølle væk fra kinden. «Så er vi tre, der har siddet og ladet som om.»
De blev siddende et stykke tid endnu. Ikke fordi samtalen gik i stå, men fordi ingen havde lyst til at rejse sig for hurtigt og ødelægge det. Isabel fortalte, at hun havde boet i Palma i elleve år, at hun arbejdede med boliger til udlændinge, og at hun sjældent tog med nogen hjem. Mette fortalte, at hun og Søren havde talt om det her før. Ikke konkret om Isabel. Bare om, at de godt kunne mærke, når de begge to kiggede på den samme kvinde.
«Og I har aldrig…?» Isabel lod sætningen hænge.
«Ikke med en tredje,» sagde Mette. «Ikke rigtigt. Vi har talt. Vi har kigget. Vi er gået hjem og har kneppet, som om det var hende, der lå der. Men nej.»
Isabel kiggede på Sørens hænder. Så på Mettes mund. «I aften,» sagde hun, «skal I ikke gå hjem alene og lade som om.»
De betalte. Isabel røg ikke, men hun stod alligevel ude på gaden et øjeblik og trak vejret, som om hun skulle beslutte noget, hun allerede havde besluttet. Mette stod tæt på hende. Søren lidt bagved, ikke i vejen, ikke væk.
«Min lejlighed er fem minutter herfra,» sagde Isabel. «Eller jeres hotel. Jeg er ligeglad. Men jeg vil ikke stå her og spille pæn.»
«Hotellet,» sagde Mette. Hun hørte selv, hvor fast det lød. «Så er vi på vores bane.»
Isabel smilede skævt. «Godt. Så ved I, hvor døren er, hvis I fortryder.»
De gik gennem de smalle gader. Mette kunne mærke Isabels arm mod sin, ikke tilfældigt, ikke hele tiden. Søren gik på den anden side. En gang imellem ramte hans hånd Mettes ryg, som han plejede, men den blev der længere. Ved et hjørne stoppede Isabel op, vendte sig og kyssede Mette. Ikke et forsigtigt feriekys. Et rigtigt. Mette mærkede krøllerne mod sit ansigt, vinen, varmen, og at hun selv åbnede munden med det samme. Sørens hånd landede på hendes hofte, mens hun stod der. Han rørte ikke Isabel endnu. Han stod bare tæt nok til, at Mette kunne mærke ham.
Isabel trak sig lidt tilbage og kiggede på ham. «Du må også.»
Søren kyssede hende. Kortere end Mette havde gjort, men ikke usikkert. Isabel lo ind i munden på ham, stille, og greb fat i hans T-shirt.
«Okay,» sagde hun. «Nu går vi.»
Hotellet lå tæt på stranden, tre etager, balkon til havet. De mødte ingen i receptionen, de mødte ingen i elevatoren. Inde på værelset tændte Mette kun den lille lampe ved sengen. Isabel stillede sin taske, så sig omkring og gik hen til Mette, før nogen nåede at sige noget praktisk.
«Du er høj,» sagde hun. Hun lagde hænderne på Mettes talje, mærkede stoffet, mærkede kroppen under. «Og blød. Jeg har kigget på dig, siden den første aften.»
«Jeg ved det,» sagde Mette. «Jeg har også kigget.»
Isabel trak kjolen op over Mettes hofter, langsomt, som om hun ville have lov. Mette løftede armene. Hun havde ikke bh på. Isabel stod stille et øjeblik og kiggede. Så lagde hun munden til Mettes bryst, ikke forsigtigt, og Mette trak vejret ind mellem tænderne.
Søren satte sig på kanten af sengen. Han tog skoene af, men han skyndte sig ikke. Han kiggede. Mette mødte hans blik over Isabels krøller og nikkede. Bare ét nik. Han nikkede tilbage.
Isabel løftede hovedet. «Kom her,» sagde hun til ham, uden at slippe Mette. «Du skal ikke sidde der og være pæn gæst.»
Søren rejste sig. Han stod bag Mette, kyssede hende i nakken, mens Isabel kyssede hende foran. Mette mærkede begge dele på én gang og måtte støtte sig til Isabels skulder. Hendes kjole hang ved hoften. Isabels fingre fandt ind under kanten af hendes trusser.
«Må jeg?» spurgte Isabel.
«Ja.»
Isabel gled ned på knæ. Det var ikke teater. Hun trak trusserne med sig, lagde munden til Mette, og Mette greb fat i Sørens underarm, fordi hun ellers ville have væltet. Søren holdt hende. Han kyssede hendes mund, mens Isabel slikkede hende, langsomt først, så mere sikkert, som om hun havde tænkt på det i flere dage.
«Fuck,» mumlede Mette ind i Sørens mund.
Isabel trak sig lidt tilbage og kiggede op. Hendes læber var våde. «I to skal også have tøjet af. Jeg vil se jer.»
Søren trak T-shirten over hovedet. Han var kraftig, behåret på brystet, ikke forfængelig. Isabel rejste sig og strøg ham over maven, ned til bæltet, mens Mette åbnede hans bukser. Det var mærkeligt og helt rigtigt på samme tid. De havde talt om det. De havde aldrig gjort det. Nu stod der en slank spansk kvinde imellem dem og kiggede, som om hun havde ret til det.
Isabel tog sin egen kjole af med én bevægelse. Ingen bh. Små, faste bryster, mørke brystvorter, en slank mave med et lille ar ved hoften. Hun havde sorte trusser på, og hun lod dem sidde, mens hun gik ind mellem dem igen.
«Jeg vil have jer begge to,» sagde hun. «Ikke på skift, som om I er høflige. Samtidig.»
Mette trak hende ind på sengen. De faldt ned mellem hinanden, munde, hænder, knæ. Søren lå bag Isabel, kyssede hendes skulder, mens Mette kyssede hendes mund. Isabel stønede lavt, da Mettes hånd gled ned i hendes trusser. Hun var allerede våd. Mette mærkede det og kiggede på Søren.
«Hun er så våd,» sagde hun, næsten forundret.
Isabel lo, kort og hæst. «Jeg har været våd siden i mandags. Hold op med at være imponeret og gør noget.»
Mette gjorde noget. Hun gled to fingre ind i hende, langsomt, mens hun slikkede hende på halsen. Søren trak Isabels trusser af resten af vejen og lagde hånden over Mettes, så de rørte hende sammen et øjeblik. Isabel bøjede ryggen. Hendes krøller spredte sig over puden.
«Søren,» sagde hun. «Jeg vil mærke dig. Men jeg vil have Mette i munden, mens du gør det.»
Mette flyttede sig op. Hun satte sig over Isabels ansigt, usikker et sekund, fordi hun var fyldig og høj og ikke vant til at sidde sådan over en kvinde, hun næsten ikke kendte. Isabel greb hendes hofter og trak hende ned. Tungen fandt hende med det samme. Mette stønnede højt. Hun kunne ikke lade være.
Søren lagde sig mellem Isabels ben. Han strøg sig selv et par gange, kiggede på Mette, og så skubbede han sig ind i Isabel. Isabel stønede ind i Mette. Mette mærkede vibrationen og måtte holde sig i sengegærdet.
De fandt en rytme. Ikke pæn. Ikke koreograferet. Søren stødte ind i Isabel, Isabel slikkede Mette, Mette bøjede sig frem og knugede Isabels bryster. En gang imellem ramte Sørens hånd Mettes lår. En gang imellem kiggede de på hinanden over Isabels krop, og det var det, der gjorde det værre og bedre på samme tid. Det var ikke bare en fremmed. Det var dem, der gjorde det her sammen.
Isabel kom først. Hun rev neglene i Mettes hofter og pressede ansigtet op imod hende, mens hun kom, stram om Søren. Søren holdt sig tilbage, mærkbart, kæbede tænderne sammen. Mette rørte sig selv, mens Isabel stadig slikkede hende, klodset og ivrigt, og kom med panden mod væggen, med Sørens blik på sig.
De faldt fra hinanden et øjeblik. Åndedræt. Sved. Isabel lo stille op i loftet.
«I kommer ikke til at sove meget i nat,» sagde hun.
Søren strøg hende over maven. Han var stadig hård. Mette så det og rakte hånden ud og tog om ham. Isabel vendte hovedet og kiggede.
«Giv ham til mig,» sagde hun til Mette. «Og så skal du op her og sidde på mit ansigt igen, når du kan.»
Mette skiftede plads. Hun holdt Sørens pik og førte den til Isabels mund. Isabel tog ham ind, dybt, uden at spille sart. Søren lagde hånden i hendes krøller, ikke hårdt, men fast. Mette kyssede ham, mens den anden kvinde suttede ham. Hun kunne smage sig selv i hans mund.
«Jeg vil have dig i mig,» hviskede hun til ham. «Bagefter. Eller nu. Jeg er ligeglad.»
Isabel slap ham med et smæld. «Nu,» sagde hun. «Jeg vil se jer. Jeg vil ligge her og se jer knalde, og så skal I ikke lade som om, jeg ikke er her.»
Mette lagde sig på ryggen. Søren gled ind i hende med ét langt stød. Hun var så våd, at der næsten ikke var modstand. Isabel lå tæt på, strøg Mettes bryst, kyssede hendes mund, mens Søren kneppede hende. Det var deres rytme, den de kendte, men den var ændret, fordi der lå en tredje og åndede dem i ansigtet og sagde beskidte, rolige ting på spansk og dansk i munden på hinanden.
«Kig på hende,» sagde Isabel til Søren. «Ikke på mig. På hende. Og så skal du komme i hende, så jeg kan slikke det bagefter.»
Mette kom igen, mere rystende, med Isabels fingre på hendes klit og Sørens vægt over sig. Søren fulgte med kort efter, stødte dybt, stønnen lav og hæs, og blev liggende. Isabel ventede ikke. Hun skubbede ham til siden, lagde munden mellem Mettes ben og slikkede dem begge, langsomt, grundigt, som om hun havde ret til det.
Mette lagde hånden i hendes krøller og kiggede op i loftet. Søren lå med ansigtet mod hendes skulder og åndede.
Ingen sagde, at de skulle stoppe.
Isabel blev liggende mellem Mettes ben et stykke tid endnu. Ikke fordi nogen bad hende om det. Hun slikkede langsomt, som om hun ville have smagen til at sidde fast, og hver gang Mette rystede, holdt hun hende nede med en hånd på maven.
«Du smager af ham,» sagde hun stille. «Og af dig. Jeg kan lide det.»
Søren vendte hovedet og kiggede på hende. Hans hånd fandt Mettes bryst, ikke for at starte noget, bare fordi den plejede at ligge der. Mette mærkede begge dele på én gang: hans kendte vægt og Isabels mund, der stadig arbejdede, som om natten bare var begyndt.
«Kom op her,» sagde Mette. Stemmen var hæs. «Jeg vil kysse dig.»
Isabel kravlede op over hende. Hendes krøller faldt ned om Mettes ansigt, og kysset smagte af dem begge. Mette holdt hende i nakken og vendte dem, så Isabel kom til at ligge under hende. Det var første gang, Mette mærkede, hvor slank hun var i forhold til sig selv. Hofterne, de små bryster, det lille ar. Hun strøg det med tommelfingeren.
«Hvad er det?»
«En gammel operation. Kig ikke så høfligt på det. Slik mig i stedet.»
Mette lo ind i hendes mund og gled ned. Hun havde tænkt på det i tre aftener. Hvordan Isabel ville smage. Hvordan hun ville lyde. Nu lå hun der, med Sørens sæd stadig i sig og benene åbne, og Mette lagde munden til hende uden at tøve.
Isabel trak vejret skarpt. «Ja. Der.»
Søren satte sig op ad sengegærdet og så på dem. Han var blød nu, men han rørte sig selv alligevel, langsomt, uden at have travlt. Mette kunne mærke hans blik i nakken. Det gjorde hende vådere. Hun slikkede Isabel, som hun selv kunne lide at blive slikket, langsomt først, så fastere, to fingre inden i hende, og Isabel greb fat i det lyse hår og holdt hende der.
«Søren,» sagde Isabel. «Sig noget. Jeg vil høre, at du kigger.»
«Jeg kigger,» sagde han. «Hun er så sulten i dig. Det har hun ikke været efter en fremmed før.»
«Jeg er ikke fremmed længere.»
Mette stak tungen dybere og mærkede Isabel stramme sig om fingrene. Hun slikkede hendes klit i små, hårde bevægelser, indtil Isabel kom med hoften op fra madrassen og et stille, næsten vredeagtigt støn, som om hun hadede at give sig så tydeligt.
Mette kyssede hendes inderside, mens hun stadig rystede. Så kravlede hun op og lagde sig mellem dem. Søren strøg hendes ryg. Isabel strøg hendes mund med tommelfingeren og stak den ind, så Mette kunne sutte den ren.
«I har et værelse med balkon,» sagde Isabel efter et stykke tid. «Og I har ikke engang åbnet døren.»
«Vi havde travlt,» sagde Søren.
Isabel smilede skævt og rejste sig. Hun gik nøgen hen og skubbede altandøren op. Den varme natluft kom ind med duft af salt og stegt køkken fra gaden nedenunder. Hun stod et øjeblik i døråbningen, slank og mørk mod lyset udefra, og kiggede tilbage på dem.
«Kom. Jeg vil have jer ude her. Ikke for at nogen skal se. Bare fordi jeg godt kan lide, at I gør det alligevel.»
Mette kiggede på Søren. Han nikkede. De rejste sig. Mette tog den store håndklæde fra badeværelset med og spredte den på de to plastikstole, der stod skubbet sammen. Nedenunder kørte en scooter. Et sted lo nogen. Ingen kunne se dem ordentligt, ikke med mindre de stod og stirrede op, men det var tæt nok på til, at Mette mærkede det i maven.
Isabel trak hende hen til rækværket, ryggen mod havet, og kyssede hende. Søren stod bag Mette og pressede sig imod hende. Han var ved at blive hård igen. Mette kunne mærke det mod lænden.
«Hun kan tage os begge,» sagde Isabel mod hendes mund. «Ikke i aften på den måde. Men hun kan. Se på hende.»
Mette ville have svaret noget kækt, men Søren gled hånden ned mellem hendes ben, og hun glemte det. Isabel knælede foran hende ude på balkonen og slikkede hende, mens Søren holdt hende oppe med en arm om livet. Mette bed sig i hånden for ikke at lyde for højt. Isabel så op, med munden blank, og smilede.
«Lad dem høre, hvis de kan. Jeg er ligeglad.»
Søren bøjede Mette lidt forover mod rækværket. Isabel flyttede sig til siden, tog ham i hånden og førte ham ind i Mette udefra. Mette greb fat i jernet. Det var køligt. Resten af hende var det ikke. Søren stødte ind i hende i korte, dybe bevægelser, og Isabel stod tæt på og kyssede hende, slikkede hendes brystvorter, hviskede ting, Mette kun halvt forstod.
«Han knalder dig, som om han ejer dig. Gør han det?»
«Ja,» fik Mette frem. «Og jeg vil have, at du ser det.»
Isabel greb hendes hage og tvang hende til at kigge. «Så kig på mig, mens han gør det.»
Mette gjorde det. Det var sværere end at komme. At holde øjenkontakt med en kvinde, hun havde kendt i fire dage, mens hendes mand tog hende ude på en balkon. Isabel blinkede ikke. Hun strøg Mettes klit i takt med Sørens stød, indtil Mette kom stående, med knæene, der næsten svigtede, og et støn, hun ikke fik stoppet.
Søren trak sig ud. Han kom ikke. Han stod og åndede med pande mod Mettes skulder.
Isabel kiggede ned på ham. «Din tur til at blive taget hånd om. Indenfor. Jeg vil have dig i munden, og Mette skal sidde på dig, så jeg kan nå jer begge.»
De gik ind. Døren blev stående åben. Mette skubbede Søren ned på sengen på ryggen og satte sig over ham, vendt mod Isabel. Hun sænkede sig ned over hans pik, langsomt, fordi hun stadig var overfølsom, og Isabel lagde sig mellem hans ben og slikkede ham der, hvor han gled ind i Mette. Tungen ramte dem begge. Søren bande dæmpet. Mette holdt sig i hans bryst og bevægede sig på ham, mens Isabel slikkede, suttede, spyttede, gjorde det vådt og beskidt og præcist.
«Jeg kan lide jer sådan,» mumlede Isabel. «I er ikke et show. I er bare sultne.»
Mette bøjede sig frem og kyssede hende bagud, klodset, med håret i vejen. Søren kom med et dybt stød op i hende, holdt hendes hofter fast og tømte sig, mens Isabel stadig havde munden dernede og tog imod det, der løb ud.
De faldt sammen bagefter. Et rod af arme og åndedræt. Isabel tørrede munden på Mettes lår og lo stille.
«Vand,» sagde hun. «Og så skal I ikke tro, jeg går. Jeg sover her, hvis I kan holde til at ligge tre i den seng.»
Mette nikkede ind i puden. «Bliv.»
Søren rejste sig på usikre ben og hentede tre flasker fra minibarens nederste hylde. Han rakte dem en hver, satte sig på kanten og drak, nøgen, skaldet, med sved i nakken, og kiggede på de to kvinder i hans seng, som om han stadig ikke helt troede på billedet.
Isabel skubbede sig tættere på Mette. Hendes hånd lå på Mettes mave, rolig nu. «Hvad sker der i morgen?»
«Vi har stadig fem dage,» sagde Mette. «Og jeg har ikke tænkt mig at spille ferieveninde med dig klokken ni over morgenbuffeten.»
Isabel smilede mod hendes hud. «Godt. For jeg har tænkt mig at tage jer med hjem til mig i morgen aften. Min seng er større. Og jeg vil have jer, når I ikke har et hotelværelse at gemme jer i.»
Søren satte flasken fra sig. «Så kommer vi.»
«Begge to,» sagde Isabel. «Hele tiden. Jeg gider ikke et ægteskab, hvor den ene kigger væk, når det bliver for konkret.»
Mette vendte hovedet og kiggede på ham. Han kiggede tilbage. Der var ikke noget at forhandle. Ikke i aften.
Isabel slukkede lampen. Hun lagde sig i midten, som om det var hendes ret, og trak Mettes arm ind over sig. Søren lagde sig bag Mette, tæt, med hånden på hendes hofte, så den også ramte Isabel.
Ude fra gaden kom der stadig stemmer. Inde på værelset lugtede der af sex og varm luft fra balkonen. Mette lukkede øjnene og mærkede to kroppe mod sin. Hun sov ikke med det samme. Ingen af dem gjorde. Fingrene begyndte at bevæge sig igen i mørket, langsomt, uden at nogen sagde, at de skulle, og Mette tænkte, at de fem dage ikke ville ligne nogen ferie, de havde haft før.
Isabel fandt Mette i mørket, før nogen nåede at sove. Hendes hånd gled ind mellem Mettes lår, to fingre, rolige, som om hun bare ville tjekke, om hun stadig var våd. Det var hun. Søren mærkede det, fordi hans hånd lå oven på Isabels, og han trykkede let, så de begge var derinde.
«I sover ikke,» hviskede Isabel.
«Det gør du heller ikke,» sagde Mette.
Isabel vendte sig og kyssede hende. Det var langsommere end før. Mindre jag. Mette åbnede benene mere, og Isabel knælede op og satte sig over hendes lår, så deres køn ramte hinanden. Hun gned sig imod Mette, våd mod våd, og Mette greb hendes hofter og holdt hende fast i rytmen. Søren rejste sig på albuen og så dem. Han strøg Isabels ryg, så Mettes bryst, uden at blande sig for tidligt.
«Det er det, jeg ville se,» sagde han lavt. «Jer to. Uden at jeg styrer det.»
Isabel bøjede sig frem, så hendes krøller faldt ned over Mettes ansigt, og kom med små, tætte bevægelser, munden åben, næsten lydløs. Mette fulgte med, klitten presset mod Isabel, indtil det gik igennem hende i ryk. De blev liggende sådan et øjeblik, pande mod pande, og Søren kyssede først den ene, så den anden, som om han ville have smagen af dem begge, før han selv fik lov.
Isabel rakte bagud og tog om ham. Han var hård igen. Hun førte ham ind mellem Mettes ben, ikke i hende, bare dér, så han gled mod dem begge, mens hun stadig sad over Mette. Det var klodset og tæt. Han stødte langs dem, Isabel gned sig ned, og da han kom, ramte det Mettes mave og Isabels inderside. Isabel strøg det op med fingrene og stak dem i Mettes mund.
«Sådan,» sagde hun. «Nu kan vi sove.»
De sov alligevel først henad tre.
Om morgenen lå Isabel allerede med åbne øjne, da Mette vågnede. Solen stod skarpt gennem den halvåbne altandør. Søren snorkede svagt mod puden, skaldet isse skinnende af sved og søvn. Isabel strøg Mettes lyse hår væk fra kinden.
«Jeg tager hjem og arbejder et par timer,» sagde hun. «Klokken otte i aften. Jeg skriver adressen. I skal spise, før I kommer. Jeg har ikke tænkt mig at lave mad til jer.»
Mette smilede. «Det var ærligt.»
«Jeg er ærlig, når jeg har kneppet folk. Det er før, jeg lyver.» Isabel kyssede hende kort, rejste sig og fandt sit tøj. Hun tog kjolen på uden trusser, stak dem i tasken og kiggede på Søren. «Væk ham ikke. Sig bare, at jeg forventer jer begge. Ikke en af jer med en undskyldning.»
«Vi kommer begge,» sagde Mette.
Isabel nikkede og gik.
Dagen gik. De spiste, gik i vandet, talte mindre end de plejede og mere præcist, når de talte. Søren sagde i skyggen under et træ, at han havde været bange for at kigge for meget på Isabel, mens han var i Mette. Mette sagde, at hun tværtimod ville have, at han kiggede. Det var det hele. Ingen stor samtale. Ingen forhandling om regler, de alligevel ville bryde.
Klokken otte stod de i en sidegade bag et marked, der var ved at lukke. Isabel boede på tredje sal i en gammel bygning med kølige stentrin og en dør, der hang skævt. Hun åbnede i en løs sort skjorte og ingenting under, krøllerne stadig fugtige, som om hun lige havde været i bad.
«Kom ind,» sagde hun. «Og tag skoene af. Ikke fordi jeg er fin. Fordi jeg vil have jer til at blive.»
Lejligheden var større, end Mette havde regnet med. Højt til loftet, persienner, en bred seng midt i det inderste rum uden pæn opdeling mellem stue og soveværelse. Der lugtede af sæbe og koldt flisegulv. Isabel lukkede døren, tog Sørens hånd og lagde den inden i skjorten, direkte på hendes bryst.
«Her er det mig, der bestemmer tempoet,» sagde hun. «På hotellet var I gæstfrie. Her skal I gøre, hvad jeg siger, indtil jeg siger, at I selv må.»
Søren kiggede på Mette. Mette nikkede. Hun mærkede det i maven med det samme. Ikke utrygt. Bare tydeligt.
Isabel kyssede Søren først, dybt, mens hun åbnede hans bukser. Hun gik på knæ på fliserne og tog ham i munden, langsomt, øjnene oppe på Mette.
«Tøj af,» sagde hun, da hun slap ham. «Alt. Så skal du hen og sætte dig på kanten af sengen og holde dine ben åbne, mens jeg slikker dig. Han må først røre dig, når jeg siger det.»
Mette gjorde det. Hun satte sig, høj og fyldig, med det lange hår nede over brysterne, og Isabel knælede mellem hendes lår som om gulvet var hendes. Hun slikkede Mette præcist, uden at skynde sig, og hver gang Mette rakte ud efter Søren, skubbede Isabel hendes hånd væk.
«Ikke endnu.»
Søren stod og så på det, pikken blank af Isabels mund, hænderne i siden, kæberne spændte. Isabel førte Mette tæt på, stoppede, førte hende tæt på igen, indtil Mette bande og greb fat i lagenet.
«Sig, at du vil have ham i dig,» sagde Isabel.
«Jeg vil have ham i mig.»
«Sig det til ham.»
Mette kiggede op på Søren. «Kom her og knald mig. Nu.»
Isabel rejste sig og trådte til siden. «Sådan. Men du kommer i hende udefra. Jeg vil sidde foran hende og kysse hende, mens du gør det. Og du støder, til jeg siger, du må komme.»
Søren trak Mette ned, så hun stod forover bøjet med hænderne i madrassen. Han gled ind i hende i ét stød. Isabel satte sig foran hende, spredte benene, tog Mettes ansigt mellem hænderne og kyssede hende i takt med stødene. Mette stønede ind i hendes mund. Isabel styrede hendes hånd ned mellem sine egne ben.
«Fingre. To. Sådan. Du skal have mig til at komme, før han må.»
Mette gjorde det, klodset i starten, fordi Søren tog hende hårdt, så mere sikkert. Isabel lænede sig tilbage på albuerne og kiggede ned på Mettes hånd i sig, så op på Søren.
«Langsommere,» sagde hun. «Jeg vil mærke, at hun ryster, før du får lov at tømme dig.»
Søren satte tempoet ned, dybt, og Mette kom først, med ansigtet i Isabels mave og fingrene stadig i hende. Isabel holdt hende der, pressede sig op imod hendes hånd og kom kort efter, stram, med et kort spansk bandeord.
«Nu,» sagde hun til Søren. «I hende. Og så bliver du inden i, til jeg siger, du må trække dig ud.»
Han stødte tre, fire gange og kom med et lavt støn, hænderne spændt om Mettes hofter. Isabel strøg Mette over ryggen, ventede, og nikkede først, da hun selv gad.
De endte på sengen bagefter, Mette på ryggen, Isabel over hendes ansigt, Søren stadig tung og varm i siden. Isabel sænkede sig ned.
«Din tur til at holde kæft og slikke,» sagde hun stille til Mette. «Jeg er ikke færdig med jer.»
Isabel sænkede sig ned. Mette åbnede munden og mærkede hende med det samme, varm og våd, og greb hendes lår for at holde hende. Isabel støttede sig i sengegærdet og begyndte at bevæge sig i små, præcise cirkler, ikke for at kvæle hende, men for at styre præcis, hvor tungen ramte.
«Sådan,» sagde hun. «Ikke for hurtigt. Jeg vil sidde her, til jeg selv siger stop.»
Søren lå på siden og kiggede. Hans hånd fandt Mettes bryst, men Isabel rystede på hovedet.
«Ikke hendes bryster. Ned mellem hendes ben. Hun skal mærke dig, mens hun slikker mig. Fingre. Ikke pikken. Endnu.»
Han gjorde det. Mette stønede op i Isabel, da hans fingre gled ind i hende, stadig åben efter ham. Isabel smilede skævt og pressede sig tættere mod Mettes mund.
«Hun bliver så høflig, når hun har noget i munden,» sagde hun til Søren. «Det passer hende.»
Mette klemte hendes lår som svar. Hun slikkede, som Isabel ville have det, flad tunge, så spids, så to fingre op langs Isabels balder og ind i hende bagfra, mens munden blev på klitten. Isabel trak vejret skarpt og tabte rytmen et sekund.
«Okay,» mumlede hun. «Det må du.»
Søren arbejdede Mette langsomt, tommelfinger på klitten, to fingre inde, den rytme han kendte på hende. Mette kom næsten, men Isabel løftede sig et øjeblik, bare nok til at hun ikke kunne.
«Ikke endnu,» sagde hun ned til hende. «Du kommer, når jeg kommer. Ikke før.»
Hun satte sig igen. Mette tog imod. Det var svært at holde sig. Søren mærkede det og lettede presset, som Isabel ville have det, og Mette hadede dem begge et kort øjeblik og ville have dem begge endnu tættere.
Isabel bøjede sig bagud og fandt Sørens pik med hånden. Hun strøg ham i takt med Mettes tunge.
«Du må ind i mig om lidt,» sagde hun. «Men du skal komme ind, mens hun stadig slikker. Jeg vil have jer begge på samme tid. Forstår du?»
«Ja.»
«Så sæt dig op. Bag mig.»
Søren flyttede sig. Madrassen dykkede. Isabel løftede sig nok til, at han kunne komme ind mellem hendes ben, knæene på hver side af Mettes hoved. Mette så ham glide ind i Isabel ovenfra, tæt, så tæt at hun kunne slikke dem begge, der hvor de mødtes. Hun gjorde det. Isabel bande stille. Søren stødte kort og dybt, og hver gang han gik ind, ramte Mette klitten med tungen.
«Hold hende nede,» sagde Isabel. «Hun skal blive der.»
Søren lagde en hånd i Mettes lyse hår, ikke hårdt, bare fast. Mette slikkede, suttede, åndede, når hun kunne. Isabel kom først, stram om Søren, med hoften presset ned mod Mettes ansigt, og i det samme trykkede Søren Mettes klit, som hun havde forbudt ham før, og Mette kom med et støn, hun ikke kunne holde tilbage, med munden stadig fuld af Isabel.
De blev siddende et øjeblik. Isabel løftede sig langsomt, rystede, og kravlede ned ved siden af Mette. Hun kyssede hende og slikkede hende ren om munden, som om det var en del af det.
«Du er god til det,» sagde hun. «Bedre end du selv tror.»
Søren var stadig hård. Han havde ikke kommet. Isabel kiggede på ham over Mettes skulder.
«Læg dig på ryggen.»
Han gjorde det. Isabel kiggede på Mette.
«Sæt dig på hans ansigt. Vendt mod mig. Jeg rider ham. Du kigger på mig, mens han slikker dig. Og du rører mig ikke, før jeg rækker hånden ud.»
Mette tøvede et halvt sekund, ikke af nej, men fordi hun var høj og fyldig og pludselig mærkede det igen. Isabel så det.
«Jeg vil have vægten,» sagde hun. «Sæt dig. Han kan godt. Og jeg vil se dine bryster bevæge sig, mens jeg tager ham.»
Mette satte sig over Sørens mund. Han greb hendes lår og trak hende ned. Isabel strøg sig selv hen over hans pik og sænkede sig, langsomt, til hun sad helt nede. Hun begyndte at ride ham, ansigtet vendt mod Mette, mørke krøller klæbet til kinderne, munden åben.
De kiggede på hinanden. Det var tættere end på hotellet. Ingen balkon, ingen gade, ingen undskyldning om ferie. Bare Isabels lejlighed, persiennerne trukket skævt for, og tre voksne mennesker, der ikke længere lade som om.
Isabel rakte hånden ud. Mette tog den. Isabel styrede den ind på sit eget bryst, så ned på sin klit, og nikkede.
«Nu må du.»
Mette strøg hende, mens hun selv gned sig mod Sørens mund. Isabel rode ham fastere. Hun tog Mettes nakke og trak hende ind i et kys, der smagte af dem alle. Søren stønede op i Mette, og vibrationen gik igennem hende.
«Han er tæt på,» fik Mette frem.
«Jeg ved det.» Isabel satte tempoet op. «Du må komme. Han må komme i mig. Jeg vil have det.»
Mette kom med panden mod Isabels, klodset og åbent. Isabel fulgte med, satte sig helt ned og blev siddende, mens Søren stødte op i hende og tømte sig med et lavt, næsten hjælpeløst lyd. Isabel holdt Mettes hånd dernede, til hun selv var færdig, i små ryk, øjnene halvt lukkede.
Bagefter faldt de fra hinanden. Søren lå med vådt ansigt og åndede op i loftet. Mette rullede ned ved hans side. Isabel blev siddende et øjeblik oven på ham, strøg ham over det behårede bryst, og smilede uden at være sød.
«I er nemmere at have med at gøre, end I ser ud til,» sagde hun. «Det kan jeg lide.»
Hun rejste sig og gik ud i køkkenet, nøgen, på de kølige fliser. Der lød glas og vand. Hun kom tilbage med en kande og tre glas, satte sig på tværs af dem og skænkede.
«Drik. Jeg skal tisse. Og så skal I ikke tage tøj på.»
Hun forsvandt ind bag en dør. Mette kiggede på Søren. Hans mund var rød. Hun tørrede ham med tommelfingeren.
«Har du det okay?» spurgte hun.
Han nikkede. «Bedre end okay. Du?»
«Jeg kan mærke hende i ansigtet stadig. Og jeg vil have mere.» Hun tøvede. «Ikke bare i nat. Jeg ved ikke, hvad det gør ved os.»
«Det gør, at vi ligger her,» sagde han. «I stedet for at gå hjem og lade som om, vi bare havde drukket for meget.»
Isabel kom tilbage, vaskede hænderne synligt, og kravlede ind mellem dem igen. Hun lagde sig på ryggen, tog en af hver af deres hænder og lagde dem på sin mave.
«I tre nætter til,» sagde hun. «Så tager I hjem. Jeg gider ikke et langt farvel og løfter om at skrive. Men jeg gider jer, så længe I er her. I morgen tager I med mig ud. Ikke på restaurant. Herfra. Jeg skal ud og se en lejlighed ved havnen om eftermiddagen. Bagefter kommer I med tilbage. Og så skal I overnatte. Rigtigt. Tandbørste og det hele.»
Mette lo stille. «Du planlægger os.»
«Ja. Det er det, jeg er god til.» Isabel vendte hovedet og kyssede hendes skulder. «Og i nat skal I sove her. Hvis en af jer bliver kåd igen, vækker I den anden. Ikke mig først. I to skal tage hinanden, mens jeg kigger. Det har jeg ikke fået nok af.»
Søren strøg hendes hofte. «Det kan vi.»
«Det skal I.» Isabel lukkede øjnene. «Giv mig en halv time. Så skal jeg se min danske kone blive kneppet af sin mand i min seng. Og jeg skal ikke hjælpe. Jeg skal bare sidde i stolen og have det.»
Mette mærkede det i maven igen. Ikke tøven. Forventning. Hun lagde ansigtet ind mod Isabels krøller og mærkede Sørens hånd, der fandt hendes lænd, rolig, kendt, og alligevel ændret.
Udenfor kørte en scooter forbi. Indenfor var der kun tre åndedræt og den varme, der endnu ikke var gået af kroppen.
De lå stille længere, end Isabel havde sagt. Ikke en halv time. Måske tyve minutter. Mette mærkede Sørens pik mod låret, blød først, så langsomt ikke. Isabel mærkede det også. Hun strøg ham én gang, afmålende, og satte sig op.
«Stolen,» sagde hun. «Nu.»
Den stod ved vinduet, en gammel lænestol med slidt stof. Isabel trak den tættere på sengen, satte sig nøgen med det ene ben oppe i sædet, og tændte den lille lampe på gulvet, så lyset ramte sengen og lod hende sidde lidt i skygge.
«Jeg vil se jer, som I er, når jeg ikke er imellem,» sagde hun. «Ikke et show til mig. Knald hinanden. Kig på mig, når I har lyst. Men I skal ikke spørge om lov.»
Mette vendte sig mod Søren. Det var mærkeligt at skulle starte med ham, som hun havde gjort i sytten år, mens en anden kvinde sad tre meter væk og kiggede. Hun kyssede ham. Han kyssede tilbage, kendt, og hans hånd fandt hendes bryst, som den plejede. Isabel sagde ingenting. Det hjalp.
Mette satte sig over ham, ryggen lidt buet, det lange hår hen over den ene skulder. Hun tog ham i hånden og sænkede sig. Han gled ind, dybt, og hun åndede ud gennem næsen. Søren greb hendes hofter. De fandt deres rytme. Den gamle. Den de havde, når de var alene og sultne og ikke skulle tage hensyn.
Isabel flyttede hånden ned mellem sine egne ben. Mette så det. Hun kunne ikke lade være med at se det. Isabel kiggede lige tilbage, slank i stolen, krøller hen over det ene bryst, fingrene langsomme.
«Sådan ser I ud,» sagde hun stille. «Når I tror, det kun er jer. Bliv ved.»
Søren vendte Mette om på alle fire. Han gik ind i hende bagfra, kraftig, kort i kroppen, hænderne om hendes talje. Mette sænkede skuldrene og kiggede hen på Isabel, mens han stødte. Stolen knagede svagt, da Isabel skiftede stilling. Hun havde to fingre i sig nu. Hun skjulte det ikke.
«Sig noget til hende,» sagde Isabel til Søren. «Det, du siger, når jeg ikke er her.»
Han bøjede sig ind over Mettes ryg. «Du er så våd,» mumlede han. «Du kniber om mig. Du kan lide, at hun sidder der.»
«Ja,» sagde Mette. Det kom ubehjælpsomt og ærligt. «Jeg kan lide, at hun ser, hvordan du tager mig.»
Isabel smilede, ikke blødt. «Fastere. Hun kan godt. Jeg har set det.»
Søren tog hende fastere. Mette stønede ind i lagenet, så op igen, fordi hun ville se Isabel, mens det skete. Isabel tørrede fingrene på sit eget lår og strøg sin klit i små, præcise bevægelser, øjnene hele tiden på dem.
Mette kom med hoften tilbage mod ham, med et støn hun ikke fik gjort pænt. Søren holdt hende oppe. Han stoppede ikke. Isabel løftede hånden.
«Skift. Jeg vil se hende på ryggen. Benene op. Du skal kigge på mig, mens du kommer i hende.»
Søren trak sig ud. Mette rullede om, høj og fyldig i lyset, lårene åbne. Han lagde sig mellem dem og gled ind igen. Isabel sad med begge ben nede nu, lænet frem, albuerne på knæene, som om hun ikke ville gå glip af noget.
Søren knaldede Mette og kiggede på Isabel. Mette kiggede på dem begge. Det var tæt og blottet på en anden måde end det, de havde gjort med hænder og munde i hinanden. Her var der ingen undskyldning om, at de alle tre var i det samme. Isabel tog dem ind. Hun rørte sig, åndede hurtigere, og da Søren begyndte at støde kortere, nikkede hun.
«I hende. Jeg vil se det i hendes ansigt.»
Han kom med panden mod Mettes skulder, et dybt stød, hænderne spændt i lagenet. Mette holdt om ham og mærkede det, varmt, kendt, og samtidig nyt, fordi Isabel sad der og kom næsten lydløst i stolen, med hovedet tilbage og halsen blotlagt, mens hun stadig kiggede gennem halvt lukkede øjne.
Ingen sagde noget et stykke tid. Søren gled ud og lagde sig tungt ved Mettes side. Isabel blev siddende, fingrene blanke, brystkassen, der gik.
«Det var det, jeg ville have,» sagde hun. «Jer. Ikke en forestilling, hvor I hele tiden rækker ud efter mig, så det ikke skal føles som utroskab.»
Mette tørrede sveden fra overlæben. «Det føles alligevel som noget, vi ikke kan tage med hjem uændret.»
«Nej,» sagde Isabel. «Det kan I ikke.» Hun rejste sig, gik hen til sengen og tørrede sin hånd af på Mettes mave, bevidst, næsten praktisk. «Men I kan ligge her. I nat. Og i morgen.»
Hun slukkede lampen ved gulvet. Månelys og gadelys kom ind gennem persiennerne i striber. Isabel kravlede ind ved væggen, trak Mette med sig, så Søren kom til at ligge yderst.
«Sov,» sagde hun. «Hvis han bliver hård igen, tager du ham. Hvis du vågner og ikke kan lade være, vækker du ham. Jeg sover. Jeg har set nok til i nat.»
Mette lukkede øjnene. Hendes krop dunkede stadig. Søren lagde en arm over hende, og hånden ramte Isabels hofte, som den havde gjort på hotellet. Isabel flyttede den ikke.
De sov.
Da Mette vågnede, var rummet lyst og køligt. Isabel stod ved køkkenbordet i en T-shirt, der næsten ikke dækkede røven, og drak kaffe. Søren lå stadig, skaldet isse ned i puden, mund åben.
«Der er brød,» sagde Isabel uden at vende sig. «Og I skal i bad. Ikke sammen. Jeg skal ud klokken to, og I skal ligne folk, jeg kan have med, ikke et par, der har knaldet hele natten.»
Mette smilede ind i puden. «Det har vi.»
«Det ved jeg.» Isabel vendte sig. «I tager med. Kunden kommer ikke. Det er et tomt hus ved vandet. Jeg skal bare tjekke nøgler og billeder. I skal ikke røre ved mig derude. Bagefter tager vi tilbage. Så må I røre.»
Søren vågnede ved stemmerne. Han kiggede fra den ene til den anden, brugte et par sekunder på at huske, hvor han var, og gnidede sig i ansigtet.
«Morgen,» sagde han hæst.
Isabel rakte ham et krus. «Drik. I aften bliver længere end i nat. Jeg har tænkt, mens I sov.»
Mette satte sig op, håret i en vild masse ned over brysterne. «Om hvad?»
Isabel lænede sig numsen mod bordkanten og kiggede på dem over kaffekoppen.
«Om at jeg vil have jer til at blive i min seng, til I skal til lufthavnen. Ikke hotel. Ikke frem og tilbage. Og om at jeg i aften vil have Mette i røven, mens du er i hendes mund. Hvis hun vil. Hvis du vil. Jeg spørger nu, så I ikke skal stå og beslutte det med fingrene oppe i hinanden.»
Mette mærkede varmen slå op i kinderne, ikke af skam, af noget der satte sig fast i maven. Hun kiggede på Søren. Han kiggede på hende. Der var et lille nik, først fra ham, så fra hende.
«Jeg vil,» sagde Mette. «Ikke fordi du siger det. Fordi jeg har tænkt på det, siden du sad i stolen.»
Isabel nikkede, tilfreds, uden at smile for stort. «Godt. Så går I i bad. En ad gangen. Og I tager det tøj på, I kom i. I aften skal I ikke bruge det.»
Mette gik i bad først. Vandet var for koldt i starten, så for varmt. Hun stod under bruseren og mærkede ømheden mellem benene, i hofterne, i læberne. Der var et blåt mærke på indersiden af det ene lår, hvor Isabel havde holdt hende. Hun trykkede på det med tommelfingeren og trak vejret ind.
Da hun kom ud med et håndklæde om sig, sad Isabel stadig ved bordet. Søren var gået ind. Der lød vand.
«Du går og smiler,» sagde Isabel.
«Det gør jeg ikke.»
«Jo. Ikke med munden. Med kroppen.» Isabel rakte hånden ud og åbnede håndklædet uden at spørge. Hun kiggede på Mette, som man kigger på noget, man allerede har haft, og stadig vil have. «Sæt dig et øjeblik.»
Mette satte sig. Isabel strøg hende mellem benene, to fingre, bare for at mærke, og nikkede, som om hun tjekkede en aftale.
«Du er øm. Det er godt. Så mærker du det, når vi går rundt og ikke må røre hinanden.»
Hun trak hånden til sig, slikkede fingrene og rejste sig. «Tøj på. Nu.»
De gik ud kvart i to. Varmen lå tung mellem husene. Isabel gik foran med nøgler i hånden, sort nederdel, hvid skjorte, krøllerne bundet op. Mette og Søren gik ved siden af hinanden, ikke hånd i hånd. Det var ikke nødvendigt. Folk kunne alligevel se det, hvis de gad kigge.
Huset ved havnen var en lav bygning med skodder og en terrasse, der vendte ud mod vandet. Isabel åbnede, gik ind først og lod dem følge. Der var hvidt, tomt, et langt bord, en sofa med plastik på, duften af nyt maling og salt.
«I må gerne kigge,» sagde hun. «I må ikke røre mig. Hvis kunden alligevel kommer, skal jeg ligne en, der viser en bolig. Ikke en, der har to danske i munden.»
Søren gik hen til vinduet. Mette blev stående i midten af rummet. Isabel tog billeder med telefonen, åbnede skabe, tjekkede en hane. Hver gang hun bøjede sig, strammede nederdelen. Mette mærkede det i maven, præcis som Isabel havde sagt.
«Kom herover,» sagde Isabel uden at vende sig. «Se udsigten. Stå tæt. Bare stå.»
De stod i døråbningen til terrassen. Vandet blinkede. Isabel stod mellem dem, tæt nok til at Mette kunne mærke varmen fra hendes arm, tæt nok til at Sørens hånd kunne have ligget på hendes røv, hvis de havde lov.
«Jeg kan mærke jer,» sagde Isabel lavt. «Begge to. I lugter af sex, selv efter bad. Det kan jeg lide. Rør ikke.»
Mette knyttede hænderne. Søren skiftede vægt. Isabel smilede ud mod vandet, tog et billede mere og gik ind igen.
De var der tyve minutter. Isabel låste efter dem, som om intet var sket. På vejen tilbage sagde hun først noget, da de var oppe i hendes gade.
«Nu må I røre.»
Hun sagde det ikke som en invitation. Hun sagde det som et skift. Inde i opgangen kyssede hun Mette op ad væggen, hånden op under kjolen, to fingre ind i hende, hurtigt, tjekkende. Mette stønede ind i hendes mund. Søren stod bag dem og holdt Isabels hofte, indtil hun vendte hovedet og kyssede ham med fingrene stadig i Mette.
«Op,» sagde hun. «Seng. Tøj af. Jeg henter det, vi skal bruge.»
I lejligheden smed de tøjet, hvor de stod. Isabel kom tilbage med en flaske glidecreme og et håndklæde. Hun bredte håndklædet ud, kiggede på Mette og pegede.
«På maven først. Puden under. Jeg gør det. Han skal se. Bagefter flytter vi dig, som jeg sagde i morges.»
Mette lagde sig. Hjertet bankede ned i madrassen. Søren satte sig ved hendes hoved, strøg hendes hår væk, kyssede hendes mund, da Isabel satte sig mellem hendes ben. Isabel strøg hende først der, hvor hun var øm og våd, så længere tilbage, langsomt, med creme, en finger, der bare kredsede.
«Sig stop, hvis det er stop,» sagde Isabel. «Ikke fordi du er nervøs. Kun hvis du ikke vil.»
«Jeg vil,» sagde Mette ind i puden. «Bare… langsomt.»
«Det er jeg bedre til end ham.» Isabel kiggede på Søren. «Du må holde hende. Og du må ikke komme i hendes mund, før jeg siger, hun er klar bagfra. Forstår du?»
Han nikkede. Hans pik var allerede hård. Mette tog om ham, ikke for at sutte endnu, bare for at have ham.
Isabel pressede en finger ind. Mette trak vejret skarpt. Det var et andet pres. Ikke ondt. Bare tæt og fremmed og tydeligt. Isabel ventede, bevægede sig småt, tilføjede creme, talte ikke unødigt. Da hun gled den anden finger med, knugede Mette Sørens hånd.
«Kig på mig,» sagde Søren lavt.
Hun gjorde det. Øjnene våde i kanten, munden åben. Isabel arbejdede hende åben med tålmodighed, der ikke var blidhed, men præcision. Hun bøjede fingrene, strøg hende foran med den anden hånd, indtil Mette begyndte at skubbe tilbage imod hende.
«Sådan,» sagde Isabel. «Nu vil kroppen. Nu må han i munden. Ikke dybt. Hun skal kunne ånde. Jeg tæller ikke. Jeg mærker.»
Mette åbnede munden om Søren. Han smagte salt. Hun suttede ham, mens Isabel spredte hende, tre fingre nu, langsomt ud og ind, og Mette stønede rundt om ham.
Isabel trak fingrene ud. Der lød låget på flasken igen. Hun smurte sig selv, smurte Mette, lagde en hånd i hendes lænd.
«Nu er det mig,» sagde hun. «Ikke ham. Endnu. Jeg tager dig først, så ved vi, at du kan.»
Mette mærkede hende. Ikke en pik. Isabel havde sat et lille, fast greb om sig selv med hånden og pressede frem med kroppen, tommelfinger og noget glat, nej – hun havde taget noget fra skuffen, Mette havde ikke set det. En slank, mørk dildo. Isabel førte den imod hende, kredsede, pressede.
«Sig det,» sagde Isabel.
«Gør det.»
Isabel skubbede. Mette gled frem i sengen, munden fuld af Søren, en lyd hun ikke selv kendte. Isabel holdt hende, gled dybere, stoppede, gled igen, indtil hun sad tæt ind mod Mettes balder og åndede.
«Godt,» mumlede hun. «Du tager det. Du er så åben nu.» Hun begyndte at bevæge sig. Korte stød. «Sut ham. Kig op. Han skal se, at du kan have os begge.»
Mette gjorde det. Tårerne kom alligevel, ikke af ondt, af for meget. Søren strøg hendes kind og holdt sig tilbage i munden på hende, mens Isabel tog hende bagfra med jævne, dybe bevægelser, den slanke krop klæbet af sved, krøllerne løse nu, den hvide skjorte væk for længst.
«Hun er klar til dig,» sagde Isabel til Søren efter et stykke tid. Hun trak dildoen ud langsomt. Mette gispede. «Skift. Du i røven. Jeg vil have hendes mund. Og I skal ikke komme, før jeg har siddet på hendes ansigt og er færdig.»
Søren flyttede sig ned bag Mette. Isabel holdt hende åben med to fingre, smurte ham, smurte Mette igen, og førte ham hen, hvor hun selv lige havde været.
«Langsomt,» sagde hun. «Hun er klar. Hun er ikke uendelig.»
Mette mærkede ham. Tykkere end dildoen. Varme. Et andet pres. Hun åbnede munden mod lagenet og fik Isabel i stedet. Isabel satte sig foran hende, spredte benene, tog hendes hår og løftede ansigtet.
«Her. Min tur til din mund.»
Søren pressede. Mette stønede ind mellem Isabels ben, og lyden blev slået i stykker, da han gled den første del ind. Isabel ventede. Hun strøg Mettes kind, ikke blødt, bare til stede.
«Ånd. Slip. Tag ham.»
Mette slap. Søren gled dybere, stoppede, rystede i hænderne på hendes hofter. Han bande lavt. Mette kunne mærke, at han holdt sig tilbage med alt, han havde. Isabel nikkede til ham.
«Bliv der. Bevæg dig småt. Hun skal mærke, at det er dig, ikke en ting.»
Han gjorde det. Korte, dybe bevægelser. Mette slikkede Isabel klodset først, så mere sikkert, fordi hun havde brug for noget at samle sig om. Isabel smagte af sæbe og hud og den våde, der allerede sad der. Hun satte sig tættere, indtil Mette næsten kun havde hende.
«Nu sidder jeg,» sagde Isabel. «Du slikker, til jeg kommer. Hvis du skal bruge luft, banker du ham i låret. Ellers bliver du.»
Hun sænkede sig ned over Mettes mund. Mette tog imod, næse presset ind, tunge frem, hænderne knuget i lagenet. Søren stødte i hende bagfra, langsomt, og hver gang han gik ind, skubbede det hende tættere op i Isabel. Isabel red hendes ansigt i små cirkler, den slanke mave spændt, krøllerne hængende frem.
«Se på hende,» sagde hun til Søren. «Din kone har dig i røven og mig i munden. Det er det, I tog med hjem fra baren.»
Søren kiggede. Mette kunne ikke se ham, men hun kunne mærke hans greb ændre sig, fastere, mere ærligt. Hun slikkede, suttede, åndede, når Isabel løftede sig et øjeblik. Isabel kom ikke med det samme. Hun brugte Mette. Hun styrede hoften, stoppede, startede, indtil Mette rystede under hende af mangel på luft og for meget sans.
«Nu,» fik Isabel frem. Hun pressede sig ned, stram, og kom med et kort, hårdt støn, lårene lukket om Mettes hoved. Hun blev siddende, til det var ovre, og løftede sig så nok til, at Mette kunne suge luft ind.
Mette hostede stille, munden blank, øjnene røde i kanten. «Fuck…»
Isabel strøg spyttet af hendes hage med tommelfingeren. «Nu må I. Han i dig. Du må komme, mens han gør det. Rør hende, Søren.»
Søren bøjede sig ind over Mette, en hånd om og ned mellem hendes ben, fingrene på klitten, mens han begyndte at tage hende rigtigt. Ikke vildt. Dybt. Mette skubbede tilbage imod ham og frem imod hånden, et rod af retninger. Isabel lagde sig hen langs hende, kyssede hendes åbne mund, slikkede hende ren om læberne og holdt hendes hår væk, så Søren kunne se hendes ansigt.
Mette kom med et støn, der lød, som om det blev revet ud af hende. Hun knibede om ham, rystede, og Søren fulgte med kort efter, stødte ind, blev liggende, tømte sig i hende med panden mod hendes ryg og et hæst «Mette», som om han stadig kun havde ét navn, der sad fast, selv med Isabel lige der.
De faldt fra hinanden langsomt. Isabel trak sig ikke væk. Hun strøg Mette mellem ballerne, forsigtigt nu, tjekkede, tørrede med håndklædet, som om det også var en del af at bestemme.
«Lig stille,» sagde hun. «Du skal ikke springe op og være sej.»
Mette lo svagt ind i puden, hæst. «Jeg kan ikke springe op.»
Søren gled ud og lagde sig tungt ved siden af. Hans hånd fandt Mettes nakke. Isabel gik efter vand, kom tilbage, og hjalp Mette til at drikke, som om hun var en, man tog sig af bagefter, ikke kun en, man brugte.
De lå i den kølige lejlighed med persiennerne skæve og gadelarmen et stykke væk. Mette mærkede efter i kroppen. Øm. Åben. Mæt på en måde, der ikke kun sad mellem benene.
Isabel lagde sig på tværs af dem, hovedet på Mettes mave, et ben over Sørens.
«I morgen sover I her stadig,» sagde hun. «Jeg arbejder formiddag. I må gå ud, hvis I vil. I kommer tilbage. Jeg gider ikke høre, om I skal nå en udflugt.»
«Det skal vi ikke,» sagde Søren.
Mette strøg Isabels krøller. «Hvor mange nætter har vi?»
«Tre, hvis jeres fly er, som I sagde. To hele og en sidste morgen.» Isabel kiggede op på hende. «Jeg bruger dem. Ikke til at blive kærester. Til det her. Til at I to går herfra og ved, at I har gjort det rigtigt. Ikke halvt.»
Mette nikkede. Hun havde ikke lyst til at tale det ihjel. Hun havde lyst til at ligge. Søren kyssede hendes skulder, så Isabels hår, og sagde ingenting.
De sov midt på eftermiddagen, et mærkeligt, tungt søvnryk med åbne vinduer og en scooter et sted nedenunder. Da Mette vågnede, var lyset gyldent, og Isabel stod nøgen ved køkkenvinduet og spiste et stykke brød med fingrene, som om hun ikke havde tre mennesker i sin seng for en time siden.
«I skal spise,» sagde hun. «Så skal I i bad. Sammen, den her gang. Jeg vil se jer vaske hinanden. Ikke mig. Jer. Jeg sidder på toilettet og kigger, og I skal lade, som om det er helt almindeligt.»
Mette satte sig op, øm i røven, øm i kæben, håret vildt. Hun kiggede på Søren. Han smilede skævt, skaldet, kraftig, med mærker fra lagenet i kinden.
«Kom,» sagde han. «Før hun finder på mere, vi ikke har sagt ja til endnu.»
Isabel bed i brødet. «I har allerede sagt ja. I sagde ja, da I gik med op ad trappen.»
Badeværelset var lille, hvide fliser, en bruser uden forhæng. Vandet blev lunken. Mette stod ind først, Søren bag hende. De vaskede hinanden, som Isabel havde sagt. Hans hænder på hendes bryster, hendes hænder over hans mave og pik, sæbe, varme, ømhed, der ikke var kærlighedssnak, bare kendskab. Isabel sad på toilettet med låget nede, det ene ben over det andet, og kiggede, som om det var det mest praktiske i verden.
«Kys hende,» sagde hun.
Søren gjorde det. Mette mærkede vandet og hans mund og Isabels blik på én gang. Hånden fandt hende mellem benene af gammel vane. Isabel rystede på hovedet.
«Ikke nu. I skal være rene og sultne. Vi skal ud og købe vin og noget, I kan spise med fingrene. Så kommer vi hjem. Så tager jeg jer igen. Langsomt. I nat skal ingen styre hele tiden. I nat skal vi bare ligge tre og tage det, der kommer.»
Mette lænede panden mod de våde fliser. Hun nikkede, uden at vende sig.
«Godt,» sagde Isabel og rejste sig. «Så skynd jer. Jeg vil have jer på gaden, mens I stadig kan mærke, hvor han har været.»
De klædte sig på med vådt hår. Mette mærkede det, hver gang hun tog et skridt ned ad trappen. Ikke smerte. Et tydeligt, dybt ekko af ham. Isabel gik foran, nøglerne i hånden, som om de tre bare skulle hente vin.
Gaden var stadig varm. De købte to flasker i en kælderbutik, brød, ost, skinke, oliven. Ekspedienten talte med Isabel på spansk. Mette stod tæt på Søren og sagde ingenting. Hans hånd ramte hendes lænd, da de gik ud, og hun så Isabel registrere det uden at smile.
«I ser ud, som om I har en hemmelighed,» sagde Isabel, da de var ude. «Det har I også. Bare stå med den.»
De spiste på hendes gulv. Ingen tallerkener. Brød revet itu, vin i de samme tre glas som natten før. Isabel sad med nederdelen oppe om lårene og lod dem kigge. Hun rørte dem ikke. Endnu. Hun drak, strøg sit eget knæ og kiggede fra den ene til den anden, indtil Mette ikke kunne holde det ud.
«Du sagde, at ingen skulle styre,» sagde Mette.
«Jeg sagde, at vi skulle tage det, der kommer.» Isabel satte glasset fra sig. «Så kom her. Begge to. Ikke fordi jeg beordrer det. Fordi I vil.»
De kom. Det blev et rod med det samme. Mette kyssede Isabel, mens Søren åbnede skjorten på hende. Isabel trak Mettes kjole op og af. Ingen tælling. Ingen tur. Hænder overalt. Mette fik Isabel ned på ryggen på tæppet og slikkede hende, mens Søren gik ind i Mette bagfra, stående på knæ, og Isabel holdt Mettes hår og stønede op i loftet.
De skiftede, fordi nogen bare flyttede sig. Isabel tog Søren i munden, Mette satte sig over Isabels hofter og gned sig mod hendes mave, våd, øm, sulten. Søren kom næsten, trak sig ud, og Mette tog ham i hånden og førte ham ind i Isabel, mens hun selv kyssede Isabel i munden.
«Der,» mumlede Isabel. «Bliv. Begge.»
Mette strøg sig selv, mens Søren knaldede Isabel nede på gulvet. Isabel kom med neglene i Mettes lår. Kort efter gled Mette ned og slikkede dem der, hvor de mødtes, indtil Søren bande og måtte trække sig ud for ikke at komme.
De nåede sengen til sidst. Ingen stole. Ingen regler. Mette lå på siden, Søren i hende forfra, Isabel tæt bag Mette med hånden mellem dem, fingrene på Mettes klit og på ham, der gled ind. De bevægede sig langsomt. Sved. Vin i munden på hinanden. Isabel bed Mette i skulderen, da Mette kom, og Søren holdt dem begge, indtil han selv tømte sig i Mette med ansigtet begravet i hendes hår.
De blev liggende i det. Isabel slikkede ham ren, så Mette, uden at gøre det til et nummer. Søren strøg dem skiftevis, tunge fingre, kendt og fremmed på samme tid.
Senere, i mørket, tog Isabel Mette igen, bare mund og fingre, mens Søren lå og så på, blød, tæt på, med en hånd på dem begge. Mette kom stille. Isabel kom efter, med Mettes to fingre i sig og Sørens mund på hendes bryst.
Ingen sagde, at de skulle sove. De gjorde det alligevel.
Om morgenen var Isabel væk, da Mette vågnede. Der lå en seddel på køkkenbordet.
*Nøgler ved døren. Arbejde til tre. Bliv. Køb ikke hotel igen.*
Søren læste over hendes skulder, nøgen, med kaffeånde.
«Så bliver vi,» sagde han.
De blev. De gik ned og købte frugt og kom tilbage. De kneppede i hendes seng midt på formiddagen, bare dem to, langsomt, med Isabels lagen under sig og duften af hende i puderne. Mette kom med hans navn i munden. Bagefter sagde hun:
«Jeg vil have hende med, til vi tager. Ikke som et projekt. Som det her.»
«Det er det her,» sagde han.
Isabel kom hjem klokken tre med sol i håret og nøgler i hånden. Hun så dem i hendes seng, så rod på gulvet, og smed tasken.
«Godt,» sagde hun. «Så skal I ikke pakke. I aften tager jeg jer med ud at spise, fordi jeg er sulten, og fordi jeg vil sidde overfor jer offentligt og vide, hvad vi laver, når vi kommer hjem. I må røre mig under bordet. Ikke mere. Hjemme må I det hele.»
Hun trak T-shirten af, kravlede ind mellem dem i tøjet og kyssede først Mette, så Søren, dybt, som om hun havde tænkt på det siden morgen.
«To nætter,» sagde hun mod Mettes mund. «Så sidder I i et fly. Indtil da er I mine, og jeg er jeres. Ikke bagefter. Nu.»
Mette nikkede. Hun mærkede Sørens hånd på sin hofte og Isabels krøller mod sit ansigt og tænkte, at ferien allerede var noget andet end den, de var taget afsted på.
Isabel lagde sig på ryggen, trak dem med sig og åbnede benene.
«Nu,» sagde hun. «Før vi skal ud. Jeg vil have jer begge. En i munden. En i mig. I må selv finde ud af hvem.»
Mette kiggede på Søren. Det tog dem ikke lang tid.
«Du i hende,» sagde hun. «Jeg vil have hendes mund.»
Isabel trak vejret ind, som om det var det svar, hun havde ventet. Hun flyttede sig op på puderne, spredte benene og rakte hånden ud efter Søren, mens hun kiggede på Mette.
«Så sæt dig. Jeg har tænkt på smagen af dig hele formiddagen.»
Søren gled ind i hende med et langt, roligt stød. Isabel buede ryggen og greb hans hofte. Mette satte sig over hendes ansigt, vendt mod Søren, så hun kunne se ham i hende. Isabel trak hende ned. Tungen fandt hende med det samme, ivrig, næsten utålmodig.
Mette støttede sig i sengegærdet. Søren knaldede Isabel i dybe bevægelser, og hver gang han stødte, mærkede Mette det i Isabel mund imod sig. Isabel stønede op i hende. Hænderne klemte Mettes lår, de fyldige, bløde lår, og holdt hende, hvor hun ville have hende.
«Hun er så stram i dag,» fik Søren frem. Han kiggede på Mette, ikke væk. «Hun kniber, hver gang du sætter dig tungere.»
Mette gjorde det. Hun sænkede sig, lod Isabel få mere, og Isabel tog det. Krøllerne spredte sig over lagenet. Den slanke krop arbejdede mellem dem, skubbet af Søren, holdt af Mette.
Isabel kom først, med munden åben mod Mette og neglene i hendes balder. Hun slikkede videre alligevel, våd og uordentlig, og Mette kom kort efter, med Sørens blik på sig og Isabels tunge, der ikke stoppede i tide.
Søren holdt sig. Han trak sig ud, blank og hård, og Isabel vendte straks hovedet.
«Så giv mig ham,» sagde hun hæst til Mette.
Mette løftede sig, tog om Søren og førte ham til Isabels mund. Isabel suttede ham dybt, slikkede sig selv af ham, og Mette strøg hendes strube, mens hun gjorde det. Søren lagde hånden i de mørke krøller. Han kom i munden på hende med et lavt støn, og Isabel slugte, hvad hun kunne, og lod resten løbe, så Mette kunne slikke det væk bagefter.
De lå et stykke tid. Varmen i rummet. En knirkende scooter udenfor. Isabel tørrede munden på sin egen overarm og smilede skævt.
«Nu kan vi godt gå ud,» sagde hun. «Jeg er sulten på rigtig mad også.»
De gik i byen, da det var blevet aften. En lille restaurant med borde ude, tæt på hinanden, hvid dug, lav belysning. Isabel havde skiftet til en mørk kjole uden bh. Mette havde det lange lyse hår løst. Søren sad overfor dem begge, skaldet, kraftig i skjorten, med en ro, der ikke passede til det, hans hånd lavede under bordet.
Han rørte Isabels knæ først. Hun skilte benene nok. Hans fingre gled op under kjolen, langsomt, mens hun talte med tjeneren om vinen, som om ingenting. Da tjeneren gik, tog Isabel Mettes hånd og lagde den på Sørens lår, så videre, indtil Mette mærkede, at han var hård igen.
«I er åbenlyse,» mumlede Isabel. «Folk kan ikke se fingrene. De kan se øjnene.»
«Lad dem,» sagde Mette.
Isabel kiggede på hende. Under bordet førte hun Mettes hånd ind mellem sine egne ben. Ingen trusser. Hun var våd. Mette strøg hende, småt, mens der blev sat brød på bordet. Isabel drak vin og klemte om Mettes fingre, da de gled ind i hende.
Søren så det. Hans egen hånd lå stille på Isabels lår nu, som et låg. Ingen af dem kom. Det var ikke meningen. Det var meningen, at de skulle sidde der med maden og vide det.
De spiste. De talte om flyvetider, som om det var praktisk og ikke et ur. Isabel sagde, at hun ikke kørte med dem i lufthavnen. Mette nikkede. Søren nikkede. Det blev liggende mellem glassene uden at blive gjort pænt.
Hjemme smed Isabel nøglerne på bordet og kjolen på gulvet i samme bevægelse.
«Nu er der ikke noget bord,» sagde hun.
De tog hinanden på tæppet først, fordi de ikke nåede sengen. Mette på ryggen, Isabel over hendes mund, Søren i Isabel. Så omvendt. Så Mette i Sørens skød, Isabel bag hende med fingre og mund i nakken. Det var uden rækkefølge. Uden den skarpe kommando fra de andre nætter. Bare hænder, munde, vægt, sved.
I sengen senere lå Isabel mellem dem. Hun tog Sørens pik i hånden og Mettes hånd i den anden og førte dem begge hen, hvor hun ville, skiftevis, som om hun stadig ejede tempoet, bare blødere. Mette kyssede hende, mens Søren gled ind i Isabel fra siden. Mette strøg dem, hvor de mødtes. Isabel kom stille, med åbne øjne.
«Bliv inden i,» hviskede hun til ham. «Jeg vil have, at hun slikker os sådan.»
Mette gjorde det. Hun lagde munden til, slikkede klit og pik og det våde imellem, indtil Isabel rystede igen, og Søren måtte bide sig i læben for at holde igen.
Han kom i Isabel kort efter, med Mettes mund stadig tæt på. Isabel holdt Mettes hår, mens det skete, og trak hende op i et kys, der smagte af dem alle tre.
De slukkede ikke lyset med det samme. Isabel strøg Mettes mave, Sørens skaldede isse, sit eget lår.
«I morgen er den sidste hele dag,» sagde hun. «Jeg tager fri. Ikke fordi jeg er blevet blød. Fordi jeg vil bruge jer, mens I stadig er her. Om formiddagen går vi i vandet. Om eftermiddagen kommer vi hjem og bliver liggende. Om aftenen skal I ikke pakke, før I er færdige med at komme.»
Mette lo stille, hæst. «Du planlægger stadig.»
«Ja.» Isabel kyssede hendes bryst, langsomt. «Og i nat sover vi. Hvis nogen vågner, må de. Men I skal kunne gå i vandet i morgen uden at se ud, som om I er blevet kørt over.»
Søren lagde armen over dem begge. Mette mærkede hans åndedræt i nakken og Isabels krøller mod munden. Hun lukkede øjnene.
Udenfor blev byen ved. Indenfor var der tre kroppe i en seng, der ikke var deres, og en ferie, der allerede var ved at være forbi, uden at nogen af dem gad spille, at den ikke var det.
De vågnede, da lyset allerede stod skarpt mellem persiennerne. Isabel lå med åbne øjne og en hånd på Mettes hofte, som om hun havde ligget sådan et stykke tid og bare ventet på, at de andre skulle komme med.
«I vandet,» sagde hun. «Før det bliver for varmt. Og før I begynder at tro, at i dag er en afsked allerede om morgenen.»
De gik ned ad de kølige trin med håndklæder og det tøj, de havde. Stranden var ikke deres hotelstrand. En mindre bugt, sten, klart vand, folk, der ikke kiggede. Isabel gik først ud. Slank, mørk i solen, krøllerne våde med det samme. Mette fulgte, høj og fyldig, det lyse hår klistret til ryggen. Søren kom bagud, kortere, kraftig, skaldet isse spejlende.
De rørte hinanden, som man rører hinanden i vand. En hånd i siden. En ankel om en ankel. Isabel svømmede ind mellem dem og lod sig flyde på ryggen, så hendes brystvorter var synlige gennem stoffet, og kiggede op i himlen.
«I må gerne kigge,» sagde hun. «Det er det, dagen er til. Ikke til at sige noget klogt.»
Mette kiggede. Søren kiggede. En gang gled Mettes hånd ind under vandet og fandt Isabels hofte, det lille ar, og Isabel lod den ligge, indtil en mand med en hund kom for tæt på. Så svømmede hun væk, vendte sig og smilede med øjnene alene.
De gik hjem, da saltet sad i håret og huden strammede. I opgangen kyssede Isabel dem begge, kort, som et stempel. Inde i lejligheden smed hun badetøjet på fliserne.
«Eftermiddag,» sagde hun. «I må ikke gå nogen steder. Jeg vil have jer liggende. Trætte. Salte. Uden plan.»
De lå. Først bare det. Tre kroppe i en seng, der lugtede af solcreme og sex fra dagene før. Isabel slikkede saltet af Mettes bryst. Søren strøg Isabels ryg. Mette tog Sørens pik i hånden uden at have travlt. Det byggede langsomt. Ingen stole. Ingen balkoner. Bare varme og hud.
Isabel satte sig over Mettes lår og gned sig imod hende, mens Søren gik ind i Isabel bagfra. Mette kunne se hans ansigt over Isabels skulder, kunne mærke Isabel blive vådere mod sig, kunne holde dem begge. Isabel kom først, stille, med panden mod Mettes. Søren trak sig ud, gled ind i Mette i stedet, og Isabel flyttede sig ned og slikkede dem, der hvor de mødtes, indtil Mette rystede og Søren måtte holde sig i lagenet for ikke at komme for tidligt.
De sov en time. Vågnede og tog hinanden igen, endnu langsommere. Mette på siden, Isabel i munden på hende, Søren i Isabel. Så omvendt. Så bare hænder. Vin fra i går i glas med vand i. Solen flyttede sig hen over gulvet.
Da det blev aften, tændte Isabel lampen ved sengen og kiggede på deres tasker i hjørnet.
«Nu må I pakke,» sagde hun. «Men ikke før I er færdige.»
«Færdige med hvad?» spurgte Søren.
Isabel lagde sig på ryggen og trak dem ned over sig. «Med at komme. Alle tre. Så kan I foldes skjorter bagefter.»
Det blev den sidste rigtige gang, de gjorde det med vilje. Mette red Isabel ansigt, Søren knaldede Mette bagfra, og Isabel styrede dem med hænderne på Mettes hofter, indtil Mette kom med et åbent støn. Isabel kom under hende, stram, med tungen, der ikke stoppede. Søren holdt sig, skiftede, gled ind i Isabel, og Mette satte sig over hans ansigt og lod ham slikke hende ren, mens han tømte sig i Isabel med et dybt, hæst åndedrag.
De lå og åndede. Ingen sagde, at det var sidste gang. Det var det alligevel.
Først da pakkede de. Stille. Undertøj. Oplader. De samme kjoler. Isabel sad nøgen i stolen og kiggede, som hun havde gjort den anden nat, bare uden at røre sig. Hun røg ikke. Hun drak bare vand og havde det markante ansigt vendt imod dem.
«Jeg kører ikke med,» sagde hun. «I tager en taxa om morgenen. Jeg hader lufthavne, og jeg hader lange kram, der skal betyde noget, de ikke kan.»
Mette nikkede. «Vi skriver ikke og later som om.»
«Nej.» Isabel smilede skævt. «Men I må gerne tænke på mig, når I knalder hinanden hjemme. Det har I gjort alligevel. Nu ved I bare, at jeg var virkelig.»
Søren gik hen og kyssede hende. Ikke et feriekys. Et rigtigt. Mette kom bagefter og holdt hende længere. Isabel var slank i hendes arme. Hun lugtede af salt og sæbe og dem.
De sov den sidste nat tæt, uden at starte forfra. En hånd, der fandt en hofte i mørket. Et kys, der ikke skulle nogen steder. Mette vågnede en gang og hørte Isabel ånde, jævnt, og mærkede Søren bag sig, kendt og ændret.
Om morgenen var kaffen allerede lavet. Isabel havde T-shirt på og det mørke hår bundet op. Taskerne stod ved døren.
«I ser ud, som om I har sovet,» sagde hun. «Det er løgn. Men det går.»
Taxaen holdt nede i gaden. De gik ned ad trinnene. Isabel fulgte kun til gadedøren. Solen ramte den gamle facade. Hun kyssede Mette først, så Søren, kort, tørt næsten, og trådte tilbage ind i skyggen.
«Gå,» sagde hun. «Før jeg finder på at tage jer med op igen.»
Mette kiggede på hende et sekund for længe. Isabel holdt blikket, så lukkede hun døren. Ikke hårdt. Bare i.
I taxaen sagde Søren ingenting de første minutter. Hans hånd lå på Mettes lår, tung, varm. Hun kiggede ud på Palma, der gled forbi, og mærkede stadig ømheden, saltet, stolen, balkonen, gulvet, sengen, der ikke var deres.
«Vi tager det med hjem,» sagde hun.
«Ja,» sagde han. «Ikke hende. Det.»
Mette nikkede og lænede hovedet mod sædet. Flyet ville løfte dem væk om et par timer. Isabel ville åbne en anden dør for andre mennesker senere. Det ændrede ikke det, de havde gjort. Det gjorde det bare færdigt.
