Else havde sat tasken op på hylden og taget plads ved vinduet, da han kom. Toget var allerede i bevægelse, en af de lange strækninger, hvor man sidder fast i timevis. Hun var høj og fyldig, sølvgråt hår løst over skuldrene, nederdel og en blød bluse. Overfor hende var sædet ledigt.

Han standsede med en kaffe i hånden. Mørkt hår, kort skæg, skjorte der strammede lidt over maven. Femogfyrre, tænkte hun med det samme.

«Er det her ledigt?»

«Ja.»

Han satte sig. Thomas, præsenterede han sig. Else sagde sit navn. De faldt i snak, som man gør. Hvor de skulle hen, hvor længe turen varede. Almindeligt. Men hans blik blev hængende. Ikke høfligt. Interesseret.

Efter et stykke tid sagde han det.

«Du er virkelig dejlig at se på.»

Else lo, usikkert. «Tak. Jeg er 66.»

«Jeg er 45. Jeg kan se det.» Han smilede roligt. «Det er ikke et problem.»

«Det siger du.»

«Jeg mener det. Jeg har siddet her og kigget på dig. Din krop, dit hår, den måde du sidder på. Jeg kan lide det. Alder ændrer ikke det.»

Hun rystede på hovedet. Hun var vant til at blive overset eller behandlet pænt på afstand. Ikke det her. En mand på hans alder, der sagde det ligeud.

«Du tager sikkert fejl af, hvad du vil have.»

«Nej.» Han lænede sig frem. Stemmen var jævn. «Jeg ved, hvad jeg kigger på. En høj, fyldig kvinde med sølvgråt hår, der sidder her og er sig selv. Det tænder mig. Punktum.»

Else mærkede varmen i kinderne. Hun flyttede ikke stolen.

De talte videre. Om liv. Hun var enke. Han skilt. Ingenting stort. Men hans knæ rørte hendes under bordet. Først tilfældigt. Så blev det.

Hun kunne have trukket benet til sig. Hun gjorde det ikke.

Hans hånd lå på bordet, tæt på hendes. Da han lagde den over hendes, lod hun den blive.

«Du tænker stadig på årene,» sagde han stille.

«Ja.»

«Så lad være. Tænk på, at jeg sidder her og har lyst til dig. Lige nu. Som du er. Fyldig, blød, rigtig.»

Hun slugte. Hans tommelfinger strøg over hendes hud.

Toget kørte. Folk gik forbi i gangen, men vognen var stille. En mand længere nede sov med hovedet på siden.

Thomas kiggede hende i øjnene.

«Jeg vil gerne kysse dig.»

Else kiggede rundt. Så tilbage. Hun lænede sig frem.

Kysset var langsomt. Hans skæg kradede lidt. Hans hånd gled op ad hendes arm. Da de slap, var hendes åndedræt ujævnt.

«Ingen katastrofe,» mumlede han. «Bare to mennesker.»

Hun smilede, rystet. «Du er direkte.»

«Jeg kan lide at være det, når jeg sidder overfor en kvinde, jeg gerne vil røre ved.»

Hans ben pressede bevidst mod hendes. Hun mærkede varmen gennem stoffet. Hans hånd gled under bordet, fandt hendes knæ, strøg op ad låret over nederdelen.

Else holdt vejret. Bordet skjulte det. Hun spredte benene lidt.

«Sådan,» hviskede han. «Du er smuk, Else. Jeg vil have hænderne på dig.»

Hun nikkede. Hans fingre gled højere, ind mellem lårene, mærkede den varme hud. Hun stønede stille.

«Thomas…»

«Jeg stopper, hvis du siger til. Men det vil du ikke.»

Hun rystede på hovedet.

Hans hånd nåede ind under kanten af nederdelen. Hun var allerede våd. Han strøg hende udenpå trusserne, langsomt, præcist. Else bid tænderne sammen for ikke at lave lyd. Toget rystede. Nogen gik forbi. Ingen kiggede.

Hun greb fat i kanten af sædet. Hans fingre gled ind under stoffet, fandt hende, gned over klitten. Hun pressede sig imod hans hånd.

«Her?» hviskede hun.

«Her. Eller vi kan gå et andet sted. Der er et toilet i den anden ende. Mere plads.»

Hun kiggede på ham. Hans øjne var mørke, uden tøven. Ingen undskyldning for alderen. Ingen distancering.

«Kom,» sagde hun.

De rejste sig. Else tog sin taske. Thomas gik foran ned gennem vognen, roligt, som om de bare skulle hen til toilettet. Hun fulgte efter, hjertet i halsen, lårene klistrede.

Toilettet var ledigt. Han lukkede døren, låste. Det var trangt, men de kunne stå. Spejlet, det lille vask, rummet der duftede af sæbe og tog.

Else stod med ryggen mod døren. Thomas trådte tæt på, hænderne på hendes hofter, den fyldige bue.

«Se på mig,» sagde han. «Jeg er her, fordi jeg vil have dig. Ikke på trods af noget. Fordi.»

Han kyssede hende igen, dybere nu. Hans skæg mod hendes hals, hænderne op under blusen, over bh’en, over de tunge bryster. Hun stønede ind i munden på ham.

Hun greb fat i hans skjorte, trak den op. Hans mave var blød, varm, med hår. Hun strøg over den, ned til bæltet. Han hjalp, åbnede, skubbede bukser og underbukser ned nok.

Hans pik var stiv, tyk. Else tog om den. Han stønede lavt.

«Du behøver ikke…» begyndte hun.

«Jeg vil. Og du vil. Alder er ligegyldigt herinde.»

Han vendte hende let, løftede nederdelen op om hofterne, trak trusserne ned. Hun hjalp, sparken dem af. Hans fingre fandt hende igen, våd, åben. To fingre ind, tommelfinger på klitten. Else lænede sig frem, hænderne på vasken, spejlet foran sig.

Hun så sig selv. 66, fyldig, sølvgråt hår i uorden, nederdel oppe, en mand på 45 bag hende med hånden mellem hendes ben. Det burde være forkert. Det føltes ikke forkert.

«Kig,» sagde han. «Du er smuk sådan.»

Han tog sig selv, førte sig ind mellem hendes balder, fandt hende, skubbede ind. Langsomt. Hun var stram og våd. Else stønede, da han fyldte hende. Hans hænder på hendes hofter, den bløde hud, han greb fast.

Han knaldede hende med korte, dybe stød i det trange rum. Spejlet rystede. Hun så hans ansigt over hendes skulder, skægget, de mørke øjne, koncentrationen. Ingen tøven. Ingen «er du sikker på din alder». Bare ham, der tog hende.

«Hårdere,» fik hun frem.

Han gav hende det. Hofterne smældede mod hendes balder. En hånd gled frem, fandt klitten igen, gned i takt. Else kom først, stille, kroppen der trak sig sammen om ham, benene der rystede. Han fulgte efter, stødte ind, holdt hende, tømte sig i hende med et lavt støn.

De stod der et øjeblik. Åndedrættet. Toget der kørte videre udenfor.

Thomas trak sig ud, vendte hende, kyssede hende. Hans hånd på hendes kind.

«Stadig et problem?» spurgte han stille.

Else rystede på hovedet. Hun smilede, træt og tændt på samme tid. «Nej.»

De gjorde sig i stand. Hun samlede trusserne op, han hjalp hende med nederdelen. Spejlet viste hende rød i kinderne, håret vildt. Ham med skjortehalvdelen stadig ude.

«Vi går tilbage,» sagde han. «Vi har stadig timer. Jeg vil gerne sidde med dig. Røre ved dig. Tale. Ikke fordi jeg skal bevise noget. Fordi jeg har lyst.»

Hun nikkede.

De gik tilbage gennem vognen. Ingen kiggede. De satte sig ved bordet igen. Hans ben fandt hendes med det samme. Hans hånd over bordet, over hendes.

Else kiggede ud på landskabet, så på ham. 45. Hun 66. Han havde nægtet at behandle det som et problem. Og han havde ment det.

Hun vendte hånden, flettede fingrene med hans.

Toget gled gennem landskabet, jævnt og næsten lydløst. Else mærkede hans fingre mellem sine. Hun var stadig våd mellem benene, stadig øm på en måde, hun ikke havde mærkt i årevis. Spejlet i toilettet sad i hende. Hendes eget ansigt. Hans.

«Du tænker,» sagde Thomas.

«Ja.»

«På at det var en fejl.»

«På at du sidder her bagefter og stadig kigger sådan.» Hun mødte hans blik. «De fleste ville trække sig. Sige tak for oplevelsen og finde en avis.»

Han lo stille. «Jeg har ikke lyst til en avis. Jeg har lyst til at sidde med hånden på dit lår og mærke, at du stadig er varm.»

Hans anden hånd gled under bordet igen. Roligt. Som om det var det mest naturlige. Han fandt kanten af nederdelen, skubbede den op et stykke, lagde fladen af hånden på hendes inderside.

Else kiggede ned ad gangen. Den sovende mand var stadig der. Et par længere fremme talte stille. En kvinde med høretelefoner stirrede ud.

«Thomas.»

«Jeg ved det. Folk. Jeg er ikke ligeglad med, at du sidder her. Jeg er ligeglad med, at nogen kunne se, at jeg rører ved dig. Der er forskel.»

Hun slugte. Hans hånd strøg langsomt. Ikke ind under trusserne endnu. Bare huden. Den bløde fylde af låret.

«Jeg er 66,» sagde hun igen, lavere.

«Og jeg har lige knaldet dig i et togtoilet og vil gerne gøre det igen, inden vi når frem. Fortæl mig, hvad årene skulle ændre ved det.»

Hun fandt ikke et svar, der holdt. Hans tommelfinger tegnede små cirkler. Hun spredte benene lidt mere, næsten uden at ville det.

«Du er vant til, at mænd i min alder kigger på yngre kvinder,» fortsatte han. «Jeg kigger på dig. Dine bryster i den bluse. Maven. Hofterne. Det sølvgrå hår, der stadig er i uorden. Jeg kan lide, at du er fyldig. Jeg kan lide, at du er ældre. Det er ikke noget, jeg overser. Det er en del af det.»

Else mærkede det i maven. Ikke kun lyst. Noget der mindede om vanære og lettelse på samme tid.

Hun lagde sin frie hånd under bordet, fandt hans lår, strøg op. Han var stadig halvstiv i bukserne. Hun mærkede det gennem stoffet og så ham trække vejret ind.

«Sådan,» mumlede han. «Du må gerne.»

Hun gned ham udenpå. Langsomt. Bordpladen skjulte det. Hendes hjerte bankede, hver gang nogen gik forbi. En yngre mand kom ned ad gangen med en flaske vand, kiggede kort på dem, gik videre. Else stoppede ikke.

Thomas lænede sig frem over bordet, som om de bare talte tæt.

«Når vi kommer frem, går du din vej, og jeg går min. Eller også gør vi ikke. Jeg presser dig ikke til et liv. Men lige nu vil jeg have hånden inde under dit tøj igen. Og jeg vil have, at du kommer, mens du sidder her og prøver at se almindelig ud.»

Hun kiggede på ham. «Du er vanvittig.»

«Nej. Jeg er ærlig.»

Hans fingre gled ind under trusserne. Hun var våd igen, blød. Han fandt klitten med det samme, gned i små, præcise bevægelser. Else bid sig i underlæben. Hun holdt om ham udefra, strammere nu.

Toget rystede i et sving. Hun stønede næsten. En kvinde tre rækker væk vendte hovedet. Else smilede stift, som om hun havde sagt noget sjovt. Thomas smilede med, rolig, mens hans fingre arbejdede.

«Kig på mig,» hviskede han. «Ikke på dem.»

Hun gjorde det. Hans øjne var mørke, koncentrerede. Ingen skam. Ingen «stakkels ældre kvinde». Bare lyst.

Hun kom stille. Skuldrene spændte, lårene rystede under hans hånd, et kort, undertrykt åndedrag. Hun klemte om ham gennem bukserne. Han stønede lavt i halsen.

Da det slap, trak han hånden til sig, tørrede fingrene af i en serviet, som om intet var sket. Else sad med røde kinder og pulsen i halsen.

«Du…» begyndte hun.

«Jeg vil gerne have dig igen. Ordentligt. Der er stadig lang tid. Vi kan vente, til vognen er mere tom. Eller vi kan gå tilbage.»

Hun rystede på hovedet, ikke som et nej. Som om hun prøvede at fatte det.

«Jeg troede, du ville være færdig, da du havde fået det, du ville.»

«Jeg har ikke fået det, jeg vil. Jeg har rørt ved dig en gang. Det er ikke det samme.» Han tog hendes hånd over bordet igen. «Jeg vil se dig uden tøj. Ikke i et spejl på et toilet. Jeg vil have tid. Munden på dig. Dig ovenpå. Alt det, man ikke når, når man står op og skynder sig.»

Else lo, et kort, rystet grin. «På et tog.»

«På et tog. Der er et rum i den anden ende. Første klasse er næsten tom. Jeg så det, da jeg hentede kaffe. Eller vi bliver her og lader som om, vi er et par, der ikke kan lade hinanden være.»

Hun kiggede ud. Marker. En station i det fjerne, som de ikke skulle af på.

«Hvad siger din familie, hvis de vidste…»

«De ved det ikke. Og jeg skylder ikke nogen at ville have en kvinde i en bestemt alder. Else. Se på mig.»

Hun gjorde.

«Jeg synes, du er smuk. Jeg synes, din krop er til at tage fat i. Jeg synes, det er frækt, at du kom, mens der sad mennesker fem meter væk. Det er ikke et problem, jeg overkommer. Det er det, jeg vil have.»

Hun nikkede langsomt.

«Så tag mig med,» sagde hun. «Ikke toilettet igen. Et andet sted. Hvis du mener det.»

Han smilede. Rejste sig, tog sin jakke over armen, som om den skulle skjule noget. Else rettede nederdelen, samlede tasken. De gik gennem vognen, forbi den sovende, forbi kvinden med høretelefonerne.

Overgangen mellem vognene duftede af metal og kold luft. Første klasse var næsten tom. To ældre mænd i den ene ende med aviser. Bagerst et hjørne med fire sæder og et bord, afskærmet af en skillevæg.

Thomas pegede med hagen. Else satte sig ved vinduet. Han satte sig ved siden af hende, ikke overfor. Låret mod hendes. Armen langs ryggen af sædet.

«Her kan vi sidde tæt,» sagde han stille. «Og hvis nogen kommer, er vi bare to, der taler.»

Hans hånd gled om hendes talje, op under blusen i siden, hen over den bløde mave. Else lænede sig ind mod ham. Hans skæg kradede, da han kyssede hendes tinding, så hendes mund.

Kysset var langsommere nu. Mindre hast. Hans tunge, hendes. Hun lagde hånden på hans bryst, mærkede varmen, maven under skjorten.

«Tag blusen op,» hviskede han. «Bare lidt. Jeg vil se dig.»

Hun kiggede mod de to mænd. Aviserne var oppe. Hun løsnede et par knapper, trak stoffet til side. Thomas kiggede ned. Bh’en var almindelig, lys, fyldt. Han strøg over skålen, trak kanten ned, så brystet, den mørke vorte. Han bøjede sig og tog den i munden.

Else lukkede øjnene. Hånden i hans hår. Toget, de fremmede, alderen — det hele trådte i baggrunden, mens hans mund arbejdede, våd og varm, og hans hånd gled op under nederdelen igen.

Hans fingre fandt hende våd igen. Han gned langsomt, mens munden stadig arbejdede ved brystet. Else åbnede øjnene og kiggede hen mod de to mænd. Aviserne var oppe. Ingen bevægelse.

Hun skubbede ham blidt væk.

«Ikke sådan,» hviskede hun. «Hvis de vender sig.»

«Så læner vi os ind. Som om jeg siger noget privat.» Han trak blusen hen, så det så anstændigt ud udefra. Hånden blev under nederdelen. «Sæt dig skråt. Det ene ben op.»

Hun gjorde det. Ryggen mod vinduet, det ene ben trukket op under sig. Nederdelen faldt naturligt ned. Fra gangen kunne man næppe se hans hånd.

Han kyssede hende, samtidig med at to fingre gled ind i hende. Tommelfingeren på klitten. Else åndede ind i munden på ham.

«Jeg sagde, jeg ville have munden på dig,» mumlede han. «Kan du sidde, så jeg kan bøje mig?»

Hun kiggede igen. Stadig aviser. Et langdistancetog. Folk sov, læste, stirrede i telefoner.

«Gør det. Bare… gør det.»

Thomas gled ned på knæ mellem sæderne. Det var trangt. Han skubbede nederdelen op, trak trusserne til siden. Else holdt kanten af sædet og kiggede ud, som om landskabet var det eneste, der eksisterede.

Hans skæg kradede mod indersiden af lårene. Så hans mund. Varm, våd, præcis. Hun bid tænderne sammen. En lyd slap alligevel ud.

Han stoppede ikke. Tungen flad, så spids, så fingrene igen. Han tog fat i hendes hofter, den bløde fylde, og holdt hende, som om han havde tid.

Else kiggede ned. En mand på femogfyrre på knæ mellem hendes ben. Sølvgråt hår faldt frem om hendes ansigt. Hun lagde hånden i hans hår. Ikke for at styre. For at mærke, at det skete.

Hun kom med åbne øjne. Marker udenfor. Kroppen rystede i sædet. Han blev nede, slikkede hende gennem det, indtil hun trak i hans hår.

«Op,» hviskede hun. «Nu.»

Han kom op. Munden skinnende, skægget vådt. Hun kyssede ham og smagte sig selv. Hendes hænder åbnede hans bukser og tog ham frem. Han var hård. Hun strøg ham langsomt.

«Sæt dig. Jeg vil op.»

Han satte sig. Hun kiggede en sidste gang. Ingen. Hun hev trusserne af, puttede dem i tasken, løftede nederdelen og satte sig over ham, ryggen lidt mod gangen, ansigtet mod vinduet. Fra bagsiden lignede det en kvinde, der sad på skødet af en mand og kiggede ud.

Hun førte ham ind. Sænkede sig. Langsomt, fordi hun var øm, og fordi det føltes for stort til et tog. Han fyldte hende. Hans hænder på hendes balder. Han greb fast.

«Else…»

«Ikke så højt.»

Han lo stille mod hendes hals. Hun begyndte at bevæge sig. Små bevægelser. Op og ned. Frem og tilbage. Sædet knirkede næsten ikke. Hans mund på hendes hals, hænderne under blusen, rundt om de tunge bryster.

Alderen kom et øjeblik. Enke. Seksogtres. En mand tyve år yngre inde i hende i første klasse. Så skubbede hun det væk, fordi hans stød og hans hænder ikke lod det blive.

Hun bevægede sig hurtigere. Han mødte hende nedefra. En af mændene hostede i den anden ende. Else frøs. Thomas holdt hende stille, dybt i hende, og kyssede hende, som om de bare var tætte.

Hosten kom ikke nærmere. Avisen raslede.

Hun begyndte igen. Hans hånd fandt klitten mellem dem. Hun kom anden gang, klemte om ham, panden mod hans. Han stødte op et par gange mere og kom i hende med et støn, han pressede ind i hendes mund.

De sad der. Forbundet. Toget kørte.

Else løftede sig forsigtigt. Han hjalp hende ned ved siden af. Hun fandt servietter i tasken. De tørrede sig, stille, praktisk. Trusserne blev i tasken. Nederdelen ned. Blusen knyttet.

Thomas rettede bukserne. Hans hånd fandt hendes.

«Stadig et problem?» spurgte han.

Hun rystede på hovedet. «Jeg er mest bekymret for, hvordan jeg skal sidde resten af turen uden at ligne en, der lige er blevet kneppet.»

Han smilede. «Du ligner en kvinde, der har det godt. Det er tilladt.»

De blev siddende tæt. Hans lår mod hendes. Arm langs ryggen af sædet. Else mærkede ham stadig inde i sig, det varme, det klæbrige. Hun burde skamme sig. Hun gjorde det ikke rigtigt.

«Du nægter stadig,» sagde hun efter et stykke tid.

«At gøre hvad?»

«At det er mærkeligt. At du er 45. At jeg kunne være…»

«Min mor? Det kunne du. Det er jeg ligeglad med.» Han strøg hendes knæ gennem nederdelen. «Jeg har lige haft dig ovenpå mig. Du kom, mens der sad to mænd med aviser femten sæder væk. Sig til mig, at det var mærkeligt, hvis du vil. Jeg sad og tænkte, at du var smuk.»

Else kiggede på ham. Skægget. Den bløde mave under skjorten. Ingen distance.

«De fleste mænd din alder kigger væk, når de ser en kvinde som mig. Eller de er høflige. Du er hverken.»

«Nej.» Han lagde munden tæt på hendes øre. «Jeg kigger. Og jeg har lyst til at have hånden mellem dine ben igen, når du har siddet stille et kvarter.»

Hun lo lavt, rystet. «Du stopper ikke.»

«Ikke før toget gør. Og måske heller ikke der.»

Hun lænede hovedet mod hans skulder. Landskabet gled forbi. De to mænd vendte en side. Ingen kom hen til dem.

Hans hånd lå tung og varm på hendes lår. Else lukkede øjnene et øjeblik og lod den blive.

Hun sad med hovedet mod hans skulder et stykke tid. Ikke fordi hun sov. Fordi det var nemmere end at sidde ret op og lade som om, hun stadig var den kvinde, der var steget på toget alene.

Hans hånd blev på hendes lår. Af og til strøg tommelfingeren, som om han mindede hende om, at han stadig var der. Else åbnede øjnene, da en konduktør kom gennem vognen. Hun rettede sig en smule. Thomas flyttede hånden op på bordet, helt almindeligt. Billetten blev tjekket. Konduktøren gik videre.

«Du er god til det,» mumlede hun.

«Til hvad?»

«At se almindelig ud bagefter.»

Han smilede skævt. «Jeg er ikke almindelig. Jeg er bare ikke interesseret i at gøre det til et nummer.»

Hun kiggede på hans profil. Skægget. Den bløde linje ved halsen. En mand, der stadig havde år nok foran sig til at vælge anderledes. Han havde valgt at sidde her.

«Hvad sker der, når vi står af?» spurgte hun.

«Så står vi af.» Han vendte ansigtet. «Jeg tager ikke en beslutning for resten af dit liv i et tog. Jeg siger heller ikke, at det her var en engangsforestilling, jeg skal glemme. Jeg vil gerne have dit nummer. Jeg vil gerne vide, om du stadig tænker på det i morgen. Resten finder vi ud af, hvis vi har lyst.»

Else nikkede. Det var mere, end hun havde turdet bede om. Og mindre, end en roman ville kræve. Det passede.

Hun lagde hånden på hans. «Jeg tænker på det nu.»

«Godt.»

Hans fingre flettede sig ind i hendes igen. Efter et stykke tid gled hans hånd tilbage under nederdelen. Ikke for at starte forfra. Bare for at ligge der, varm, tæt på det sted, hvor hun stadig var øm og våd. Else lod den blive. Hun spredte ikke benene denne gang. Hun behøvede det ikke. Nærheden var nok til, at hun mærkede det i hele kroppen.

«Du er stadig skeptisk,» sagde han stille.

«En del af mig.» Hun kiggede på ham. «Den del, der har lært, at mænd kigger et andet sted hen. At en kvinde på 66 skal være taknemmelig for venlighed. Du sidder her og har hånden mellem mine ben, som om det er det mest logiske i verden.»

«Det er det. For mig.» Han pressede hånden blidt. «Jeg gider ikke overbevise dig med tal. Jeg gider røre ved dig, indtil din krop tror på det, jeg siger.»

Hun lo lavt. «Den tror på det. Hovedet halter bagefter.»

«Så lad hovedet holde øje med landskabet. Kroppen kan sidde her.»

De talte om småting imellem. Hvor hun skulle hen. En datter, der hentede hende. Ikke i dag, i aften. Han skulle videre med et andet tog. Ingenting stort. Men hans lår blev mod hendes, og hver gang vognen svingede, mærkede hun ham.

Senere, da de to mænd med aviser var gået ud ved en station, blev første klasse næsten tom. Else mærkede det med det samme. Tomheden. Muligheden.

Thomas kiggede på hende.

«Vi skal ikke igen,» sagde hun. «Ikke fordi jeg ikke vil. Fordi jeg stadig kan mærke dig. Og fordi jeg gerne vil sidde her og være den, du kigger på. Uden at skynde mig hen i et hjørne.»

«Det kan jeg godt lide.» Han løftede hånden, strøg hendes kind, det sølvgrå hår væk fra ansigtet. «Så sidder jeg og kigger. Og du skal ikke undskylde, at du er fyldig, eller at du er ældre, eller at du kom to gange i et tog. Jeg har set det. Jeg vil gerne se det igen en anden dag. Hvis du vil.»

Hun slugte. «Jeg vil gerne give dig mit nummer.»

Han tog sin telefon frem. Hun sagde det. Han skrev det uden at gøre det til et løfte. Så lagde han telefonen væk og kyssede hende. Langsomt. Uden hænder under tøjet. Bare munden, skægget, varmen.

Da de slap, hvilede hans pande et øjeblik mod hendes.

«Stadig ikke et problem,» sagde han.

«Jeg er ved at tro dig.»

Toget begyndte at køre langsommere. Forstæder. Industri. En stemme i højttaleren om næste station. Else rettede blusen, fandt trusserne i tasken og gik et øjeblik ind i toilettet i den anden ende af vognen. Hun gjorde sig i stand, så godt man kunne. Spejlet viste røde læber, hår der ikke lå, som da hun var steget på. Hun så ud som en kvinde, der havde været tæt på nogen.

Da hun kom tilbage, sad han der stadig. Han havde ikke flyttet sig, som om pladsen ved siden af hende var blevet hans.

Hun satte sig. Hans hånd fandt hendes lår igen, ovenpå nederdelen nu. Anstændigt. Tydeligt.

«Min station er den næste,» sagde hun.

«Jeg ved det. Jeg sidder med, til du går.»

De sad stille de sidste minutter. Else kiggede ud, så på ham, så ud igen. Aldersforskellen var der. Den var ikke blevet mindre. Den var bare holdt op med at være en væg, han accepterede. Han havde nægtet at behandle den som et problem, og han havde gjort det med hænder, mund og en pik, der ikke havde tøvet.

Toget standsede.

Else rejste sig. Thomas rejste sig med. Han tog hendes taske ned fra hylden, gav den til hende, og kyssede hende en sidste gang, kort, ved døren til overgangen, hvor ingen rigtig kiggede.

«Skriv, hvis du kommer hjem og stadig kan mærke det,» sagde han.

«Det kan jeg.» Hun smilede, skævt, voksen, uden at gøre sig yngre. «Pas på, du ikke fortryder, når du ser en kvinde på din egen alder på perronen.»

«Jeg fortryder ikke.» Han kiggede på hende, ligeud. «Jeg har siddet overfor dig i timevis og vidst, hvad jeg kiggede på. Gå nu. Før jeg tager dig med ind igen.»

Hun lo. Gik. På perronen vendte hun sig. Gennem ruden så hun ham stadig stå ved sædet. Han løftede hånden. Ikke stort. Bare nok.

Else gik hen ad perronen med tasken over skulderen, nederdelen der faldt, som den skulle, og en krop, der stadig huskede hans hænder. Seksogtres. En mand på femogfyrre. En lang togrejse.

Det var ikke blevet et problem.