Clara kunne stadig mærke hans arm, da hun låste sig ind.

Elevatoren havde været fuld af ham. Ikke fordi der var andre – kun dem to – men fordi Hugo fyldte den lille kabine. 35, naboen fra treeren. Mørkt hår, der altid så ud, som om han lige havde kørt hånden igennem det. Skægstubbe. Sort t-shirt, der sad tæt over skuldrene og brystet.

Hun var steget ind i stuen efter en lang dag med 3. klasse. Han kom ind på anden. De havde nikkket. “Hej Clara.” Han huskede navnet. Hun havde svaret hej, lidt for hurtigt.

Så havde de stået der. Dørene lukket. Spejlene på tre sider. Hun havde set sig selv: 30 år, bluse, mørkeblå nederdel, håret sat op. Og ham ved siden af. Hans duft. Træ, varm hud, noget hun ikke kunne sætte navn på.

Hans albue havde rørt hendes, da han trykkede på 3. Hun havde ikke rykket sig.

Hun havde kigget på hans hænder. Større end hendes. Og tanken var kommet, som den havde gjort før. Ham nøgen. Lige der. Bukserne nede, hende op ad spejlet, elevatoren, der kunne åbne når som helst.

Dørene var gået op på fjerde. Hun var gået ud. “Vi ses,” havde han sagt bag hende.

Nu var hun hjemme. Nøglerne i skålen. Tasken på gulvet. Hun gik ikke i køkkenet. Gik ikke i bad. Gik hen til skrivebordet, åbnede den bærbare.

Et tomt dokument. Den blinkende streg.

Hun skrev.

Elevatoren stopper mellem anden og tredje. Vi er alene. Du kigger på mig i spejlet. Jeg kan se, at du ved det. At jeg har kigget. Du smiler det halve smil og tager t-shirten af. Over hovedet. Dine skuldre, brystet med det mørke hår, maven. Du er ikke pumped. Bare mand. 35. Jeg synes, du er lækker.

Clara læste det. Kindene var varme. Hun sad stadig i tøjet fra skole. Nederdelen krøllede under hende. Hun mærkede det allerede. Den dump, der blev til fugt mellem benene.

Hun skrev videre.

Du tager fat i bæltet. Jeansene. Du trækker dem ned. Ingen underbukser. Din pik er halvstiv. Tykk, mørkere foran, med de årer jeg altid har tænkt på, når jeg har set dine hænder. Du tager den, stryger et par gange, ser på mig. “Kom her.”

Hun stoppede. Hånden gled ned over nederdelen. Hun trykkede. Bomuldstrusserne var allerede klistrede. Hun var våd. Fra elevatoren. Fra ham. Fra det, hun skrev.

Hun skubbede trusserne til siden med den ene hånd. En finger hen over klitten. Cirkler. Langsomme. Den anden hånd på tastaturet.

Jeg går hen til dig. Elevatoren er lille. Jeg tager fat om din pik. Den er varm, hård nu. Du stønner lavt. Jeg knæler. Gulvet er koldt, men jeg er ligeglad. Jeg slikker dig. Først hovedet, så tager jeg dig i munden. Du smager af hud og salt. Dine hænder i mit hår. Du ødelægger opsætningen. Jeg vil have det.

Clara stønede stille. Fingeren gled ned, ind. To fingre. Hun var så våd, det gled nemt. Hun forestillede sig det. Hugo nøgen, hans pik i hendes mund i elevatoren. Spejlene, der viste det hele. Nogen, der kunne trykke på knappen.

Hun skrev, mens fingrene bevægede sig.

Du trækker mig op. Kysser mig, jeg kan smage dig selv. Du vender mig. Nederdelen op, trusserne væk. Du gnider din pik mod mig, mellem ballerne, så ned. Jeg er drivvåd. Du skubber ind. En lang, langsom stød. Jeg kan se os i spejlet. Dig bag mig, dine hænder på mine hofter, min nederdel oppe, din pik der forsvinder i mig.

Hendes åndedræt var blevet kort. Stolen knirkede. Hun spredte benene mere. Nederdelen helt oppe. Fingrene inde i hende, tommelfingeren på klitten. Hun skrev med venstre hånd, kluntet, men hun blev ved.

Du knalder mig. Ikke forsigtigt. Hårdt. Elevatoren ryster. Jeg kommer næsten, men du holder mig. “Ikke endnu,” siger du. Dine fingre på min klit, mens du støder. Jeg kan høre, hvor våd jeg er. Spejlene. Hvis nogen kommer nu…

Clara trykkede hårdere. Sætningen stod der. Ufærdig. Hvis nogen kommer nu.

Hun kunne mærke det i maven. Den der stramning, der ikke ville vente. Stolen var skubbet lidt tilbage. Nederdelen krøllet op om livet. Hun havde to fingre inde i sig, og hver gang hun bevægede dem, lød det vådt i stuen. Hun skammede sig ikke. Ikke nu. Hun skrev.

Du holder mig fast. Dine hænder om mine hofter, så hårdt at jeg får mærker. Du støder indtil jeg næsten ikke kan stå. Jeg kommer. Jeg kommer rundt om din pik, og du mærker det, for du stønner mit navn. Clara. Lige ind i nakken på mig. Du holder ikke igen. Du kommer i mig. Varmt. Jeg kan se det i spejlet. Din ansigt. Min åbne mund. Min nederdel oppe. Din sæd, der løber ned ad mine lår, da du trækker ud.

Hun nåede næsten ikke at skrive det færdigt.

Hendes hånd gled af tastaturet. Hun lænede sig tilbage, spredte benene mere, tre fingre nu, tommelfingeren i hårde, små cirkler over klitten. Hun lukkede øjnene. Spejlene. Hans bryst mod hendes ryg. Elevatorens svage summen. Hans pik, tyk, der skubbede hende frem mod glasset.

“Hugo,” hviskede hun. Bare det. Hans navn i den stille lejlighed.

Hun kom.

Det ramte hende i bølger. Hun knugede lårene sammen om hånden, hoften løftede sig fra stolen, og hun bid tænderne sammen for ikke at skrige. Det var for højt alligevel. Et støn, der hang i luften. Hun rystede. Fingrene blev ved, langsommere, indtil det næsten gjorde ondt, og så stoppede hun.

Hun sad der. Åndedrættet tungt. Hånden våd. Skærmen lyste stadig. Den blinkende streg midt i en sætning, hun ikke havde fået gjort færdig.

Hun åbnede øjnene.

Teksten var der. Rå. Kluntet. Nogle sætninger uden punktum, fordi hun havde skrevet med venstre hånd, mens den højre var nede mellem hendes ben. Hun læste det. Ham nøgen. Hende på knæ. Ham bagfra. Spejlene. Hvis nogen kommer nu.

Hun slikkede sig om munden. Mærkede stadig pulsen mellem benene.

Hun burde slette det.

Hun gjorde det ikke.

Hun markerede det hele, kopierede, åbnede en mappe dybt nede, en hun kaldte noget kedeligt. Noter. Hun gemte filen som noget, der ikke hed Hugo. Noget med skole. Noget ingen ville åbne.

Så lænede hun sig tilbage igen.

Nederdelen var stadig oppe. Trusserne skæve. Hun trak dem på plads, langsomt, og mærkede, hvor våd stoffet blev med det samme. Hun lo stille. Et lille, skamfuldt åndedrag.

I morgen ville hun møde ham. På trappen. Eller i elevatoren igen. Han ville sige hej Clara, og hun ville nikke, og hun ville vide, at hun havde siddet her og skrevet ham nøgen, mens hun fik sig selv til at komme med hans navn i munden.

Hun lukkede computeren.

Gik ud i køkkenet på bare tæer. Drak vand fra hanen. Spejlet over vasken viste hendes ansigt: rødt, håret løsnet, øjnene blanke. En 30-årig lærer, der lige havde knaldet sin nabo i hovedet.

Hun tænkte på hans hænder. På t-shirten. På den måde, hans albue havde rørt hendes.

Hun tænkte: næste gang vi står der, kigger jeg.

Ikke længe. Bare et sekund for meget.

Så gik hun ind og tog tøjet af. Lå sig på sengen uden at tænde lyset. Kroppen var stadig varm. Mellem benene dunkede det blødt, som et ekko.

På computeren lå teksten.

I treeren over hende gik nogen. Skridt. En dør.

Hugo.

Clara vendte sig om på siden, trak dynen op, og smilede ind i puden. Hemmeligheden sad stadig i fingrene. I skridtet. I de sætninger, hun ikke ville slette.

Hun sov med den.