Det bankede hårdt, mens sneen piskede vandret. Anders åbnede, og der stod en mand, der fyldte hele karmen. Bredskuldret, i starten af fyrre, sne i håret.

«Johan. Min bil sidder fast. Jeg kommer ikke videre i nat.»

De tog ham ind. Hytten var lille – én stue, brændeovn, sovealkove bag et forhæng. Cecilie hentede tørre sokker og en trøje. Johan skiftede uden at gøre et nummer ud af det. Hans skuldre fyldte stoffet ud. Han satte sig ved bordet.

Stormen gjorde, at ingen kom nogen vegne.

Johan drak af sin øl og så på dem. «I er et par. I kom her for at være alene. Nu sidder jeg her. Det skaber en situation. Jeg er vant til at sige tingene, som de er.»

Cecilie, spinkel i sin sweater, kort blondt hår, flyttede sig i stolen. Anders, høj og kraftig med mørkt skæg, mærkede spændingen med det samme.

«Hvilken situation?» spurgte han.

«At tre voksne i en lille hytte begynder at tænke på det, de normalt ikke siger. Sex. Fantasier. Hvad man kunne gøre, hvis man turde.»

Cecilie lo kort. «Du er ret direkte.»

«Ja. Enten går vi rundt om det hele natten, eller også siger vi det. Jeg så, hvordan du kiggede, da jeg skiftede. Og jeg så, at han så det.»

Anders rødmede ikke. Han erkendte det.

Cecilie sagde stille: «Vi har talt om ting. Fantasier. Ikke noget, vi har gjort.»

«Hvad for nogen?»

Der var en pause. Så sagde Anders: «At se hende med en anden. At hun får lov. At jeg er der.»

Cecilie nikkede. «Og at jeg tager imod det. En mand som… anderledes. Mens han ser.»

Johan satte øllen. «Så er det ude. Jeg er her. Jeg vil gerne. Men kun hvis I begge vil det nu.»

Cecilie kiggede på Anders. Han kiggede tilbage. Så nikkede han. Hun nikkede.

Johan rejste sig, gik rundt om bordet og trak hende op. Han kyssede hende. Hendes spinkle krop mod hans brede. Hun stod på tæer. Anders så det fra stolen. Hans pik pressede mod bukserne.

Johan trak hendes sweater af. Ingen bh. Små, faste bryster. Han suttede på dem, mens hun holdt ham i håret. Anders kom tættere. Cecilie greb hans skæg og trak ham ind i et kys, mens Johans hånd gled ned i hendes bukser. Hun var allerede våd.

Tøjet kom af. De endte på tæppet foran brændeovnen.

Cecilie knælede. Hun tog Johans pik i munden – tyk, varm. Hun suttede, kiggede op på ham, så hen på Anders. Hun vekslede, tog Anders også, slikede dem begge, spyttet og hænder. Johan stønede lavt. Anders strøg hendes korte hår.

Johan løftede hende op, lagde hende på sofaen. Han spredte hendes ben og gled ind i hende. Hun gispede. Spinkel under ham, stram. Han stødte dybt, langsomt først.

Anders satte sig tæt. Han strøg hendes bryster, kyssede hende, mens hun blev taget. Hun holdt ham i hånden.

«Kig på ham,» sagde Johan. «Lad ham se, hvordan du tager det.»

Cecilie gjorde det. Øjnene på Anders, munden åben, hvert stød.

De skiftede. Cecilie på alle fire. Johan bagfra, hårdt nu. Anders foran, så hun kunne sutte ham, mens hun blev kneppet. Hun kom med et skrig, der blev kvalt om ham. Kroppen rystede.

Johan holdt sig. Han trak sig ud. Anders tog over – ind i hende, mens hun stadig dirrede. Hun red ham, ryggen ret, ansigtet mod Johan, så Johan kunne se hendes bryster hoppe. Han rørte hendes klitoris, hendes brystvorter. Hun kom igen, stram om Anders.

Så Johan igen. De brugte hende mellem sig. Hun suttede den ene, mens den anden tog hende. Hun lå på siden, Johan i hende, Anders i munden. Hytten var varm, luften tyk af sex og brænde.

Johan stødte hurtigere. «Jeg kommer.»

Cecilie nikkede, holdt ham inde. Han kom i hende med et dybt støn. Anders så det – sin kæreste, der tog imod det, maven, det hele. Han kom selv kort efter, i hendes mund, mens hun slikkede ham rent.

De lå der. Cecilie mellem dem, svedig, spinkel, kort blondt hår klistret til tindingen. Johan strøg hendes hofte. Anders kyssede hendes skulder.

Stormen raslede stadig udenfor. Ingen sagde noget i et stykke tid. Det var sket. Det, de havde tænkt på, uden at sige det højt.

Cecilie vendte ansigtet mod Anders. «Okay?»

Han nikkede. Stemmen var hæs. «Ja. Mere end okay.»

Johan smilede kort, uden at gøre det stort. «Godt.»

De blev liggende. Ilden knitrede. Senere kravlede de ind i alkoven, de tre, tæt fordi der ikke var plads til andet. Cecilie i midten. Johan bag hende, Anders foran. Hun faldt i søvn med en hånd på hver.

Natten var ikke slut. Men det første var gjort, og ingen af dem fortrød det.

Hun vågnede, fordi det var for tæt. Tre kroppe i alkoven, madrassen for smal, varmen fra ovnen stadig i tømmeret. Johans arm lå tung over hendes hofte. Anders’ skæg kradede let mod hendes pande.

Hun rørte sig. Bag hende var Johan allerede hård, presset ind mellem hendes baller gennem ingenting. Foran hende åbnede Anders øjnene.

«Du sover ikke,» mumlede han.

«Nej.»

Johan rørte sig bag hende, uden at spille overrasket. Hans hånd gled ind over hendes mave, ned mellem hendes ben. Hun var stadig våd efter før. Han strøg hende langsomt, præcist, som en mand der ikke havde travlt med at bevise noget.

«Sig fra, hvis det er nok,» sagde han lavt.

Cecilie rystede på hovedet. Hun greb Anders’ pik, der allerede stod, og strøg ham, mens Johan gled to fingre ind i hende. Hun bøjede det ene ben frem, så der blev plads. Johan spyttede i hånden, rettede til og skubbede sig ind i hende bagfra, tæt, dybt, uden at hun skulle flytte sig meget.

Hun gispede ind mod Anders’ mund. Han kyssede hende, mens hun blev taget i den smalle seng. Hvert stød skubbede hende ind mod ham. Hun suttede ham, sløvt først, så mere sultent, fordi hun kunne mærke Johan i sig og samtidig have Anders i munden.

«Fuck, Cecilie,» sagde Anders hæst.

Johan holdt hendes hofte fast. Han knæppede hende med korte, tunge stød, så madrassen knagede. Hun kom først – stille, kroppen der trak sig sammen om ham, hånden der klemte om Anders. Johan stoppede ikke. Han blev i hende, langsommere, indtil hun slappede af igen.

Så skiftede de, stadig uden at kravle ud. Cecilie kom op at sidde over Anders, førte ham ind, sænkede sig. Hun var spinkel over hans kraftige krop. Johan knælede ved hovedgærdet, og hun tog ham i munden, mens hun red. Spyt løb. Hun kiggede op på ham, så ned på Anders, der holdt hende i taljen og stødte op i hende.

«Sådan,» sagde Johan. «Tag os begge.»

Hun gjorde det. Hofterne i en rytme, munden om ham. Anders kom i hende med et dybt støn, fingrene i hendes korte hår. Hun blev siddende, dirrende, og sutte Johan færdig. Han holdt hendes hoved, ikke hårdt, bare sikkert, og kom i hendes mund. Hun slugte, slikkede ham, lagde sig så sammen mellem dem igen, åndeløs.

I et stykke tid var der kun vejrtrækning og ovnens knitren.

«Det var det, I havde tænkt på,» sagde Johan til sidst. Ikke som et spørgsmål.

Cecilie nikkede mod Anders’ bryst. «Ja. Næsten præcis.»

Anders strøg hendes ryg. «Bedre. Fordi det var rigtigt.»

Johan lo stille. «Godt. Så sover vi.»

De gjorde det. Tæt, svedige, uden at nogen flyttede sig væk.

Gråt morgenlys kom ind ad det lille vindue. Stormen var stilnet til drivende sne. Johan var oppe først, tændte kaffe på det lille komfur, fandt sine tørre bukser. Cecilie kom ud i Anders’ trøje, der hang på hende. Anders satte sig ved bordet med skægget i uorden.

Johan skænkede i tre kopper. «Vejen bliver kørt op i formiddag. Min bil står to hundrede meter nede. Jeg går, når jeg har drukket det her.»

Ingen lavede det pinligt. Cecilie satte sig overfor ham.

«Tak fordi du sagde det. I går. At du bare… sagde det.»

«Det er nemmere,» sagde han. «Så ved man, hvor man er.»

Anders nikkede. «Vi vidste det ikke rigtigt, før du kom ind.»

Johan drak. «Nu ved I det. I kan bruge det, eller lade være. Det er jeres.»

Han tog sin jakke. I døren vendte han sig, kiggede på dem begge – Cecilie spinkel i trøjen, Anders høj og bred i karmen bag hende.

«Pas på hinanden,» sagde han. Så gik han ud i sneen, sporene dybe, skuldrene fyldte jakken, indtil skoven tog ham.

Hytten blev stille. Cecilie stod ved vinduet, koppen i hånden. Anders kom hen bag hende, lagde armene om hende.

«Fortryder du?» spurgte han.

Hun rystede på hovedet. «Nej. Jeg kan stadig mærke det. Og jeg vil gerne kunne sige det til dig næste gang, uden at der skal en snestorm til.»

Han kyssede hendes hår. Udenfor lå sneen urørt, bortset fra Johans spor. Indenfor var ilden næsten gået ud, og de to stod tæt, som om hytten stadig var for lille – og som om det var i orden.