Regnen stod ned i tætte striber og slørede gaden udenfor. Inde i den lille vinbar var der stille. De sidste gæster var gået for et kvarter siden, og Sara havde slukket for den ydre belysning og vendt skiltet. Kun Nikolaj sad tilbage ved baren.

Han havde et halvt glas rødvin foran sig og kiggede ud på regnen, som om han ikke havde travlt. Det havde han aldrig, når han kom så sent.

Sara tørrede hænderne i viskestykket, gik hen til døren og drejede nøglen om. Låsen klikkede tydeligt i den stille lokale. Hun vendte sig og så på ham.

Han løftede blikket.

Hun gik bagom disken, hældte op i et glas til sig selv og kom så rundt om baren. Hun satte sig på stolen ved siden af ham, vendt halvt imod ham, med glasset i hånden.

“Hvorfor kommer du egentlig så sent hver uge?”

Spørgsmålet hang der. Direkte, uden omsvøb.

Nikolaj kiggede på hende. Han var fyrre, mørkt hår med lidt grå ved tindingerne, skjorte med ærmerne rullet op. Han havde sit sædvanlige rolige udtryk, men hun kunne se, at han ikke havde forventet det.

Han smilede svagt.

“Du har tænkt over det.”

“Ja. Hver uge. Du kommer, når der næsten ikke er andre. Du sidder her, vi snakker, og så går du. Det er efterhånden det, jeg venter på.”

Han nikkede langsomt og kiggede ned i glasset.

“Jeg kunne sige, at det er fordi vinen er god. Eller fordi det er rart at sidde et sted, hvor der ikke er larm.”

“Men det er det ikke.”

“Nej.”

Han kiggede på hende igen. Sara var fireogtredive, mørkt hår sat løst op, sort t-shirt med vinbarens logo, et par gange havde hun fået rødvin på ærmet i løbet af aftenen. Hun så træt ud på den måde, man gør efter en lang fredag, men øjnene var skarpe.

“Jeg kommer, fordi du er her,” sagde han. “Samtalerne. Dig. Jeg har siddet derhjemme og tænkt, at jeg bare skulle blive hjemme. Og så kommer jeg alligevel.”

Hun mærkede det i maven. Ikke overraskelse. Mere en slags lettelse.

“Jeg har også tænkt over, om jeg skulle sige noget. Eller bare lade det være. Men du kommer, og jeg bliver glad, når jeg ser dig i døren.”

De sad stille et øjeblik. Regnen trommede. Et par biler kørte forbi ude på gaden.

Nikolaj skubbede sit glas lidt. Hans hånd lå tæt på hendes på disken.

“Hvad så nu?” spurgte han.

“Nu sidder vi her. Døren er låst. Ingen kommer ind.”

Hun rørte ved hans hånd. Fingrene hen over hans knoer. Han vendte hånden og tog fat. Ikke hårdt. Bare der.

“Jeg har tænkt på det her,” sagde han. “På, om det var noget, jeg bildte mig ind.”

“Det var det ikke.”

Hun lænede sig lidt nærmere. Han duftede af vin og regn og noget rent, som skjorte. Hun kiggede på hans mund, så op i øjnene.

Han kyssede hende.

Det var ikke forsigtigt. Det var, som om de begge havde ventet længe nok. Hans hånd op i hendes hår, hendes hånd i hans skjorte. Hun mærkede varmen fra ham, smagen af rødvin.

De skiltes et øjeblik. Hendes åndedræt var hurtigere.

“Okay,” sagde hun. “Det her.”

“Ja.”

Han kyssede hende igen. Hun drejede sig på stolen, så hun sad mere vendt imod ham. Hans hånd gled ned ad hendes ryg, under kanten af t-shirten, varm hud. Hun gned sig op ad ham, mærkede at han allerede var hård.

Hun trak sig lidt tilbage og kiggede på ham.

“Vi er alene. Ingen kan se ind med de persienner.”

Hun havde trukket dem ned, da hun låste.

Han nikkede. Hans tommelfinger strøg hendes kind.

Sara rejste sig. Hun stod mellem hans ben, mellem stolen og baren. Han lagde hænderne på hendes hofter. Hun bøjede sig og kyssede ham, samtidig med at hun trak hans skjorte op af bukserne.

Hendes hænder ind under stoffet, over maven, op ad brystet. Han trak vejret ind.

Hun trak t-shirten af. Bh’en var sort, almindelig, ikke noget hun havde tænkt over, da hun tog den på om morgenen. Han kiggede på hende, så op i øjnene, så ned igen. Hans hænder op ad siderne, over bh’en, tommelfingrene hen over brystvorterne gennem stoffet.

Hun stønede lavt.

Han åbnede bh’en bagpå. Hun lod den glide af. Han tog hendes bryster i hænderne, kyssede dem, tog en brystvorte i munden. Hun holdt ham i håret, pressede sig imod ham.

Hendes hånd gled ned og mærkede ham gennem bukserne. Hård, varm. Hun gned.

“Kom herhen,” sagde hun.

Hun trak ham med sig et par skridt, væk fra stolene, hen til et mere åbent stykke ved enden af baren, hvor der var plads. Hun knælede ikke. Hun stod og åbnede hans bælte, lynlåsen. Trak bukser og underbukser ned nok.

Han var tyk og hård. Hun tog om ham, strøg, kiggede op. Så bøjede hun sig og tog ham i munden.

Nikolaj lagde en hånd i hendes hår, ikke for at styre, bare for at mærke. Hun suttede, tog ham dybere, brugte hånden samtidig. Han stønede, et lavt, afdæmpet lyd, som om han stadig tænkte på, at de stod i baren.

Hun kunne mærke ham spænde. Hun stoppede, rejste sig, kyssede ham. Smagen af ham i munden.

“Jeg vil have dig,” sagde hun.

Han nikkede. Hans hænder var allerede i hendes bukser, ned under kanten, fingrene mellem benene. Hun var våd. Han strøg hende, fandt klitten, gned i små cirkler, mens han kyssede hende.

Hun åbnede sine bukser, skubbede dem og trusserne ned. De faldt om anklerne. Hun trådte ud af dem.

Han løftede hende op, så hun sad på kanten af baren. Koldt træ under balderne. Hun spredte benene. Han stod mellem dem, førte sig hen imod hende, gned hovedet mod hende.

Så skubbede han ind.

Langsomt først. Hun var stram om ham. Hun holdt om hans skuldre, åndede ud, da han var helt inde.

De stod sådan et øjeblik. Regnen udenfor. Det dæmpede lys. Hendes bar hud mod den mørke bar, hans skjorte stadig på, bukserne nede.

Så begyndte han at bevæge sig.

Hun lagde hovedet tilbage, mærkede hvert stød. Han holdt hende i hofterne, trak hende imod sig. Hun kunne høre de små lyde, de lavede, kropslyde, hans åndedræt.

“Hårdere,” sagde hun.

Han gjorde det. Hurtigere, dybere. Hun holdt fast i kanten af baren med den ene hånd, den anden i hans hår. Hendes bryster bevægede sig. Han bøjede sig og tog en brystvorte i munden igen, uden at stoppe.

Hun var tæt på. Det kom hurtigt, fordi det havde ligget der hele tiden, i ugerne, i samtalerne, i de sene aftener.

Hun kom med et støn, som hun prøvede at holde nede, men ikke kunne. Hun spændte om ham, rystede.

Han blev ved. Hun var overfølsom, men hun ville have ham til at komme også. Hun kiggede på ham.

“Kom i mig.”

Han stødte et par gange mere, dybt, og så kom han. Hun mærkede det, varmt, ham der holdt fast i hende, ansigtet i hendes hals.

De blev stående. Hans åndedræt mod hendes hud. Hendes ben om ham.

Efter et stykke tid trak han sig ud. Hun sad stadig på baren. Han hjalp hende ned. De stod tæt, svedige, nøgne fra livet og ned, hans skjorte krøllet.

Hun lo stille.

“Det var derfor, du kom så sent.”

Han smilede, stadig lidt forpustet.

“Ja. Blandt andet.”

Hun fandt sine trusser og bukser, trak dem på igen. Han gjorde det samme. De stod der i den tomme bar, tøjet sidder skævt, håret i uorden.

Sara hældte mere vin i glassene. De satte sig igen, denne gang tættere.

Hun kiggede på ham.

“Hvad sker der nu?”

“Jeg ved det ikke,” sagde han. “Men jeg kommer stadig. Hvis du vil.”

“Jeg vil.”

Hun rørte ved hans hånd igen. Udenfor blev regnen ved. Inde var der stadig kun dem.

De drak. Talte ikke så meget i de næste minutter. Det var ikke nødvendigt. Noget var skiftet. Hun kunne mærke ham stadig, inde i sig, og hun vidste, at hun ville tænke på det, når hun låste op i morgen.

Han kiggede på hende.

“Må jeg kysse dig igen, før jeg går?”

Hun nikkede.

De kyssede, langsommere denne gang. Hans hånd i hendes nakke. Hun mærkede, at hun allerede ville have mere. Ikke nødvendigvis i nat. Men snart.

Da de skiltes, stod hun op og gik med ham hen til døren. Hun låste op. Regnen slog ind, da han åbnede.

Han vendte sig på trinnet.

“Godnat, Sara.”

“Godnat, Nikolaj.”

Hun så ham gå ud i regnen. Så lukkede hun døren og låste igen.

Hun stod et øjeblik i den stille bar, med smagen af ham og vinen, og mærkede, at aftenens højdepunkt lige var blevet til noget andet.

Hun slukkede lyset bag baren, men lod et enkelt lampe være tændt, mens hun ryddede de to glas væk.

Vandet løb ned over glassene. Hun stod længere, end hun behøvede, med hænderne under strålen og kiggede ned i vasken, som om der var noget at finde der.

Hendes krop huskede ham tydeligt. Ømheden mellem benene. Mærket af hans hænder på hofterne. Hun havde fået t-shirten på skævt og rettede den, da hun endelig slukkede for vandet.

Det var forkert at sende ham ud i den regn. Ikke moralsk. Bare forkert på den måde, man mærker det i brystet, når man har sagt godnat for tidligt.

Hun gik hen til persiennerne og løftede en lamel.

Han stod stadig ude under det lille udhæng over døren. Skjorten klistrede til skuldrene. Håret var vådt. Han havde ikke gået. Han kiggede ned ad gaden, så på døren, som om han forhandlede med sig selv.

Sara låste op.

Regnen og natteluften ramte hende, da hun åbnede.

“Kom ind.”

Han så på hende. Så nikkede han og trådte ind. Hun låste igen bag ham. Vand dryppede fra ham ned på gulvet.

“Jeg gik,” sagde han. “Ti meter. Så stod jeg der.”

“Jeg ved det. Jeg så dig.”

Hun hentede et viskestykke og rakte det til ham. Han tørrede ansigtet og nakken, men skjorten var gennemblødt alligevel.

“Tag den af,” sagde hun. “Den er gennemblødt.”

Han kiggede på hende et sekund, så begyndte han at knappe op. Hun hjalp ham ikke. Hun bare stod og så på det. Skjorten gled af. Han havde en almindelig, fast krop. Lidt hår på brystet. Våd hud.

Hun tog skjorten og hængte den over en stol.

“Vil du have noget at drikke, eller vil du bare være her?”

“Jeg vil være her.”

De stod tættere, end folk plejer at stå, når de taler. Hun rørte ved hans bryst, ikke for at starte noget, bare for at mærke, at han var tilbage.

“Jeg troede, det var nok for i aften,” sagde hun. “At vi havde gjort det, og så gik du, og så kunne jeg rydde op som sædvanlig. Men det var det ikke.”

“Nej.”

“Har du nogen, du skal hjem til?”

Spørgsmålet skulle have været stillet før. Hun vidste det.

“Nej. Har du?”

“Nej.”

Han smilede svagt, træt og lettet på samme tid.

“Godt.”

Hun trak ham med hen til den lille sofa i hjørnet, den hun ellers næsten aldrig selv sad i. De satte sig. Hans bukser var våde ved benene. Hendes lår lå imod hans.

“Jeg har set frem til fredag,” sagde hun. “Ikke bare arbejdet. Dig. Og jeg har ladet, som om det bare var samtalerne.”

“Det var også samtalerne.”

“Ja. Men ikke kun.”

Han lagde hånden på hendes lår. Tommelfingeren strøg hen over stoffet. Hun mærkede det med det samme, som om kroppen havde ventet på, at han rørte hende igen.

De kyssede. Langsommere end første gang. Hans mund var kold udefra, varm indeni. Hun kravlede op, så hun sad overskrævs på ham. Hans hænder op under t-shirten, over ryggen, op til bh’en.

Hun trak trøjen af. Bh’en fulgte med. Han kiggede på hende i det dæmpede lys fra den ene lampe. Ikke som før, da det gik stærkt ude ved baren. Nu kiggede han.

“Du er smuk,” sagde han.

“Du behøver ikke.”

“Jeg mener det.”

Han kyssede hendes bryster, tog sig tid, suttede, brugte tungen. Hun holdt ham imod sig og gned sig ned mod ham. Han var hård igen. Hun kunne mærke det gennem bukserne.

Hun gled ned på knæ mellem hans ben. Åbnede hans bukser. Tog ham ud. Han var varm i hendes hånd. Hun slikkede langs undersiden, tog ham i munden, langsomt, dybere. Han lagde hovedet tilbage mod sofaen og stønede lavt.

“Sara…”

Hun kunne lide at høre sit navn sådan. Hun suttede, brugte hånden, kiggede op på ham imens. Hans mave spændte. Hun stoppede, før det blev for meget, og rejste sig.

“Ikke endnu.”

Hun trak sine bukser og trusser af. Stod nøgen foran ham i sin egen bar, med persiennerne nede og regnen udenfor. Han kiggede på hende, som om han stadig ikke helt troede, at det skete.

Hun satte sig hen over ham igen, tog fat i ham og førte ham hen imod sig. Gned hovedet mellem kønslæberne. Så sænkede hun sig ned.

De åndede ud samtidig.

Hun begyndte at bevæge sig. Langsomt. Hans hænder på hendes balder, hendes hænder på hans skuldre. Sofaen knirkede svagt. Hun kunne høre deres hud. Hans åndedræt. Sin egen.

“Se på mig,” sagde hun.

Han gjorde det. Hun red ham, fandt en rytme, lænede sig frem, så hendes bryster var tæt på hans mund. Han tog en brystvorte, suttede, mens hun bevægede sig.

Det byggede anderledes end ude ved baren. Dybere. Hun kunne mærke, at hun ville komme, hvis hun blev ved præcis sådan.

Hun tog hans hånd og førte den ned mellem dem.

“Her.”

Han fandt klitten med tommelfingeren. Gned, mens hun hævede og sænkede sig. Hun stønede imod hans mund.

“Bliv ved.”

Han blev ved. Hun kom med ansigtet i hans hals, kroppen der rystede, klemte om ham. Han holdt hende, mens det gik gennem hende.

Hun blev siddende, forpustet, og lo stille.

“Fuck.”

“Ja.”

Han var stadig hård i hende. Hun begyndte at bevæge sig igen, blødere. Han løftede hofterne imod hende.

“Jeg vil have dig ude over mig,” sagde hun.

De skiftede. Hun lagde sig hen ad sofaen. Han kom ind mellem hendes ben og skubbede ind i ét nøk. Hun greb fat i kanten. Han tog hendes ben op, stødte dybt, jævnt.

Hun kiggede op på ham. Vådt hår, koncentreret ansigt, skjorten væk, bukserne nede om lårene. Hendes stamkunde. Nikolaj. Inde i hende i den lukkede bar.

“Kom,” sagde hun. “Jeg vil mærke det igen.”

Han stødte hurtigere. Hun mærkede ham spænde, høre hans støn, og så kom han. Varmt. Dybt. Han blev liggende i hende med panden mod hendes skulder.

De lå der. Sofaen var for smal. Det gjorde ikke noget.

Efter et stykke tid trak han sig ud. Hun mærkede det løbe lidt. Hun rørte ved sig selv, uden at tænke, og han så det.

“Kom herhen,” sagde hun.

Hun spredte benene lidt mere. Han forstod. Han gled ned og slikkede hende. Langsomt, grundigt, tungen flad, så spids omkring klitten. Hun var overfølsom og våd af dem begge. Hun holdt ham i håret og kom igen, mindre, skarpere, med et støn hun ikke prøvede at holde tilbage.

Han kyssede indersiden af hendes lår og kom op. De lå sammenklemt, nøgne, svedige, med hans våde bukser stadig halvt på.

Hun strøg ham over brystet.

“Det her kan ikke kun være en fredag, hvor vi var fulde af vin og regn.”

“Jeg er ikke fuld.”

“Det er jeg heller ikke.”

Han kiggede på hende.

“Jeg vil gerne blive ved med at komme. Ikke kun for vinen. Og ikke kun for at kneppe dig over baren og gå igen.”

“Godt. For jeg gider ikke lade, som om vi bare er stamkunde og indehaver bagefter.”

Hun rejste sig, fandt sit tøj, men tog kun trøjen på. Bukserne lod hun ligge. Hun hældte to nye glas, denne gang uden at spørge, hvad han ville have. De satte sig igen, tæt, hendes bare ben hen over hans.

Udenfor blev regnen ved. Inde lugtede der af vin, sex og vådt tøj.

“Hvad laver du, når du ikke sidder her om fredagen?” spurgte hun.

“Arbejder. Går hjem. Tænker på, om du har travlt, eller om du står der bag baren og venter på, at det bliver sent nok.”

Hun nikkede.

“Jeg har tænkt det samme. Om du ville komme. Om jeg så dum ud, når jeg smilede for meget, hvis det kun var mig.”

“Det var ikke kun dig.”

De drak. Talte lavere. Om små ting, der pludselig betød noget, fordi de sad nøgne sammen. Hun lo ad noget, han sagde om en dårlig årgang, hun havde solgt ham for tre uger siden. Han rørte ved hendes knæ, som om han ikke kunne lade være.

Da glassene var tomme, gned hun sig op ad ham igen. Ikke fordi de skulle i gang for tredje gang med det samme. Mere fordi hun kunne.

“Du skal hjem og have tørre bukser på,” sagde hun.

“Ja.”

“Men du må gerne kysse mig, til du går. Og du må gerne komme næste uge. Tidligere, hvis du vil. Eller sent. Jeg låser alligevel.”

Han nikkede, tog hendes ansigt mellem hænderne og kyssede hende længe. Hun mærkede, at det her var begyndelsen, ikke en aften, de ville lade ligge.

Hun hjalp ham i den våde skjorte. Den sad forfærdeligt. Hun lo.

“Du ser ud, som om du har stået ude i regnen og fortrudt noget.”

“Jeg fortrød, at jeg gik.”

Hun gik med ham hen til døren. Låste op. Regnen var blevet finere.

“Godnat, Nikolaj.”

“Godnat, Sara.”

Han gik. Denne gang gik han faktisk. Hun så ham forsvinde ned ad gaden, vendte skiltet, selvom der alligevel var lukket, og låste.

Hun samlede deres tøj op fra gulvet, tørrede sofaen af, stillede glassene i opvasken. Kroppen var træt på den rigtige måde.

Før hun slukkede den sidste lampe, kiggede hun på baren, hvor han havde taget hende første gang, og på sofaen, hvor de havde gjort det om.

Så slukkede hun lyset og gik.

Næste fredag ville han komme. Hun vidste det allerede.