Mads havde kigget i måneder. Ikke hele tiden. Men ofte nok til, at det var blevet en vane.
Han sad ved skrivebordet i stuen, computeren åben, et halvt drukket krus kaffe ved siden af. Udenfor var det efterår, og lyset faldt tidligt. Over gården, i den ældre ejendom lige overfor, tændte hun altid lampen i stuen omkring det tidspunkt.
Helena.
Han vidste navnet, fordi en pakke engang var blevet afleveret forkert. Helena Nielsen. Han havde gættet på slutningen af fyrrerne, og det passede. 48 år. Høj. Kraftig på den måde, hvor kroppen fyldte tøjet ud uden at skjule noget. Brede skuldre, fuld buste, hofter der bevægede sig, når hun gik. Og hun klædte sig, som om hun ikke gav en fuck. Farverige kjoler, mønstrede bluser, tørklæder. Langt, bølget gråt hår, der ofte hang løst ned over ryggen.
De havde aldrig talt. Aldrig mødt hinanden nede i gården eller i Netto. Men de havde set hinanden. Mange gange.
Hun stod i vinduet om formiddagen med kaffe. Han arbejdede. Hun kiggede over. Han kiggede tilbage. Et par sekunder. Nogle gange smilede hun. Et lille, kort smil, før hun vendte sig. Om aftenen kunne han se hendes silhuet, når hun gik rundt, lavede mad eller bare stod og kiggede ud. En gang havde hun danset lidt, alene, med armene over hovedet. Han havde siddet helt stille og kigget, indtil hun slukkede lyset.
Han var 36. Single. Arbejdede hjemme som konsulent. For meget tid alene, for mange tanker. Og hun var blevet en af dem.
I aften var klokken over ni, da han så hende. Han havde slukket computeren og stod med et glas vin, da hun kom hen til sit store vindue. Hun havde et stykke papir i hånden. Hun tape det op på ruden, vendt udad, så det kunne læses udefra.
Mads gik helt hen til sit eget vindue. Han kunne læse det tydeligt.
Håndskrevet, store bogstaver, sort tusch:
Hvis du har kigget længe nok.
Kom ned i opgangen.
Nu.
En pil pegede skarpt nedad.
Hun stod der et øjeblik efter. Kiggede direkte over mod ham. Hun vidste, han stod der. Hun smilede. Ikke det lille, usikre smil fra de andre gange. Et smil, der var roligt og helt bevidst. Så gik hun væk fra vinduet.
Mads stod med glasset i hånden. Hjertet bankede hårdt. Var det til ham? Der var andre vinduer, der vendte den vej. Men hun havde kigget på ham. Længe. Og hun havde skrevet det, som om hun vidste, at han ville forstå.
Han tømte glasset. Sat det. Tog den mørke jakke på. Nøglerne.
Han gik.
Ud af sin egen opgang, over den mørke gård. Hendes ejendom havde en høj, gammel trædør. Den stod på klem, som om nogen havde sørget for det.
Han gik ind. Trappen knirkede under ham. Første sal. Anden. Tredje.
Der stod hun.
Helena lænede sig op ad rækværket. Den røde kjole sad stramt over hendes fyldige krop. Den klemte sig om brysterne og hofterne, og det lange grå hår faldt løst ned over den ene skulder. Hun havde mørk læbestift på.
“Du kom,” sagde hun. Stemmen var dybere, end han havde forestillet sig. Rolig.
Mads standsede et par trin nede. “Jeg så sedlen. Jeg var ikke sikker på, om den var til mig.”
Hun smilede. “Den var til den, der har kigget mest. Og det er dig.”
Hun vidste hans navn. Selvfølgelig. Postkassen.
Han gik de sidste trin op. Nu stod de over for hinanden. Hun var næsten lige så høj som ham. Kraftigere. Duften af hende var varm, blomstret og lidt krydret.
“Jeg har set dig også,” sagde hun. “Hver dag. Du sidder derhjemme. Kigger ud. Jeg kunne lide, at du kiggede.”
Mads mærkede varmen i ansigtet. “Du er svær at ignorere.”
Hun rørte ved hans underarm. Fingrene var varme og faste. “Kom indenfor. Medmindre du hellere vil stå her og vente på, at nogen kommer op ad trappen.”
Hun åbnede døren. Han fulgte hende ind.
Lejligheden var som hende. Farverig. Planter overalt, tæpper, billeder på væggene. Varmt lys.
Døren lukkede bag dem.
Helena vendte sig. “Vin? Eller vil du have noget andet?”
“Vin er fint.”
Hun gik ud i køkkenet. Han stod i stuen og kiggede sig omkring. Fra hendes vindue kunne han se sin egen lejlighed. Lyset var slukket derovre. Han havde glemt det.
Hun kom tilbage med to glas. Rakte ham det ene. Deres fingre rørte hinanden.
“Sæt dig,” sagde hun og pegede på sofaen.
Han satte sig. Hun satte sig ved siden af, ikke for tæt, men tæt nok til, at han kunne mærke varmen fra hende. Kjolen strammede, da hun lænede sig tilbage. Han kunne se kanten af hendes bh, mørk, og den måde hendes bryster løftede sig, når hun trak vejret.
“Hvor længe har du kigget?” spurgte hun.
“Længe nok til at vide, at jeg ville komme, hvis du bad om det.”
Hun lo stille. “Ærligt. Det kan jeg lide.”
Hun drak. Sat glasset. Kiggede på ham. “Jeg er 48. Du er yngre. Det generer dig ikke?”
“Nej.”
“Godt.” Hun lænede sig lidt frem. “For jeg har tænkt på det her i et stykke tid. På at du sad derovre og kiggede. På at jeg kunne gøre noget ved det.”
Mads mærkede det i maven. Den der blanding af nervøsitet og noget andet, der havde ligget der i måneder.
“Hvad ville du gøre ved det?” spurgte han.
Hun smilede igen. Sat glasset. Rakte hånden ud og rørte ved hans knæ. Fingrene hvilede der, varme gennem bukserne.
“Det her,” sagde hun. “Først.”
Hun lænede sig ind. Ikke hurtigt. Hun gav ham tid til at trække sig, hvis han ville. Han gjorde det ikke.
Hendes mund var blød, læbestiften smagte lidt sødt. Hun kyssede ham langsomt, som om hun havde tænkt over det. Hånden på hans knæ gled op ad låret. Han mærkede hendes bryster mod sin arm, bløde og tunge.
Da hun trak sig lidt tilbage, var hendes stemme lavere.
“Stadig okay?”
Han nikkede. “Ja.”
Hun rejste sig. Tok hans hånd. “Kom.”
Hun førte ham ind i soveværelset. Sengen var stor, med farvede sengetæpper. Hun tændte en lampe ved siden af, dæmpet lys.
Hun vendte sig mod ham. Rakte hænderne bag nakken og løsnede noget. Kjolen gled ned over hendes skuldre, ned over brysterne, ned over hofterne og landede på gulvet.
Hun stod der i mørk bh og trusser. Kraftig, høj, med den fyldige krop, han havde set silhuetten af så mange gange. Det lange grå hår faldt ned over hendes ryg og skuldre. Hun så ikke usikker ud. Hun så ud, som om hun vidste, at han kiggede, og at hun kunne lide det.
“Du har set mig gennem tøjet,” sagde hun. “Nu kan du se resten.”
Mads gik hen til hende. Hænderne landede på hendes hofter, store og bløde. Han mærkede varmen fra hendes hud. Hun trak ham tættere, og han kyssede hende igen, denne gang hårdere. Hendes hænder gled ind under hans jakke, af med den, så op under hans t-shirt.
De stod der et stykke tid, kyssende, hænder der bevægede sig. Hun åbnede hans bukser. Han mærkede hendes fingre, varme, sikre.
Hun skubbede ham blidt hen mod sengen. Han satte sig. Hun stod foran ham, trak bh’en af. Hendes bryster var store, tunge, med mørke vorter. Hun tog hans hænder og lagde dem der.
“Sådan,” sagde hun stille. “Du har kigget længe nok. Nu kan du røre.”
Han gjorde det. Hun sukkede, da hans tommelfingre strøg over hende. Hun bøjede sig ned, kyssede ham, mens hans hænder bevægede sig.
Så knælede hun. Åbnede hans bukser helt, trak dem ned. Han var allerede hård. Hun kiggede op på ham, smilede, og tog ham i munden.
Langsomt. Varmt. Hendes lange grå hår faldt frem over hans lår. Hun brugte hånden også, og han mærkede, hvordan hun ikke havde travlt. Hun kiggede op på ham imellem, som om hun ville se, at han kiggede.
Han gjorde det. Han kunne ikke lade være.
Efter et stykke tid rejste hun sig. Trak trusserne af. Hun var våd, han kunne se det. Hun skubbede ham tilbage på sengen, kravlede op over ham. Hendes lår var kraftige, bløde, da hun satte sig over ham.
Hun tog ham i hånden, førte ham hen, og sænkede sig ned.
De begge stod stille et øjeblik. Hun var varm og stram om ham. Hun lagde hænderne på hans bryst og begyndte at bevæge sig. Langsomt først. Hofterne rullede. Hendes bryster bevægede sig med hende.
Mads holdt om hendes hofter, mærkede, hvordan de fyldte hans hænder. Hun lænede sig frem, håret faldt ned om dem, og kyssede ham, mens hun bevægede sig.
“Du har siddet derovre og kigget,” hviskede hun mod hans mund. “Nu er du her.”
Han nikkede, trak hende tættere. Hun bevægede sig hurtigere. Lyden af deres kroppe, hendes åndedræt, der blev dybere.
Hun rettede sig op igen, hænderne i sit eget hår, og red ham. Han kiggede på hende. På den kraftige krop, der bevægede sig over ham, på det grå hår, på den måde hun kiggede ned på ham, som om hun havde planlagt det her.
Hun tog hans hånd og førte den ned mellem dem. “Rør mig.”
Han gjorde det. Hun stønede, bevægede sig hårdere. Han mærkede, hvordan hun spændte om ham.
Det varede. Hun havde ikke travlt, og han havde heller ikke. Hun kom først, med et langt, dybt suk, kroppen der rystede over ham. Hun blev siddende, bevægede sig langsomt videre, indtil han også kom, hårdt, med hænderne spændt om hendes hofter.
Hun lænede sig ned over ham efter. Åndedrættet varmt mod hans hals.
De lå der et stykke tid. Hun rullede hen ved siden af ham, det lange hår spredt over puden.
“Var invitationen tydelig nok?” spurgte hun efter et øjeblik. Der var et smil i stemmen.
Mads vendte hovedet. “Ja. Den var.”
Hun strakte hånden ud og rørte ved hans bryst. “Godt. For jeg har tænkt på det her, hver gang jeg har set dig i vinduet.”
Han vendte sig mod hende. Hendes krop var varm og blød mod hans. Han lagde hånden på hendes hofte, mærkede huden.
Udenfor var det mørkt. Over gården stod hans egen lejlighed mørk. Herinde var lyset dæmpet, og hun lå ved siden af ham, 48 år, høj, kraftig, med langt gråt hår, og hun havde hængt en seddel op i vinduet, fordi hun vidste, han ville komme.
Hun kiggede på ham. “Du skal ikke gå endnu.”
“Jeg havde ikke tænkt mig det.”
Hun smilede, trak ham tættere. Hendes ben lagde sig over hans. Hun kyssede ham igen, langsommere denne gang, og hånden gled ned over hans mave.
Det var ikke slut endnu. Hun havde ikke tænkt sig, at det skulle være det.
Hendes mund var stadig varm. Hånden gled lavere, langsomt, som om hun havde hele natten. Mads mærkede det med det samme. Han var ikke færdig. Hun vidste det.
“Du bliver hurtigt klar igen,” mumlede hun mod hans læber. “Eller har du bare tænkt på det her så længe, at kroppen ikke kan nå at falde til ro?”
“Begge dele,” sagde han.
Hun lo stille. Det var en dyb latter, der sad nede i brystet. Hun skubbede dynen væk, så de begge lå helt frit. Lampen ved sengen kastede et varmt, gult lys over hendes hud. Hun var bleg med enkelte fregner over brystet. Maven var blød. Lårene fyldige. Det lange grå hår lå i en bunke over puden og ned over den ene skulder.
“Så kig,” sagde hun. “Rigtigt. Uden rude imellem.”
Han gjorde det. Hun lod ham. Hun strakte sig lidt, ikke teatralsk, bare som en kvinde, der vidste, hvordan hendes krop så ud, og som ikke havde tænkt sig at undskylde for den. Han lagde hånden på hendes mave, strøg op over ribbenene, hen over det tunge bryst. Vorten spændte under hans tommelfinger. Hun trak vejret ind gennem næsen.
“Du har siddet derovre og gættet,” sagde hun. “Nu behøver du ikke gætte.”
Han bøjede sig ned og tog brystet i munden. Hun lagde hånden i hans hår og holdt ham der. Ikke hårdt. Bare fast. Han suttede, brugte tungen, mærkede tyngden af hende. Hun duftede af sved og parfume og sex. Han gled over på det andet bryst, mens hånden fandt vej ned mellem hendes ben.
Hun var stadig våd. Varm. Han strøg langsomt, og hun åbnede lårene mere.
“Der,” sagde hun lavt. “Lige der. Du behøver ikke have travlt.”
Han havde heller ikke. Han rørte hende, mens han kyssede sig ned over maven. Hun løftede hovedet og kiggede ned på ham. Da hans mund nåede hende, lagde hun det ene ben ud over hans skulder.
Hun smagte salt og varm. Han slikkede langsomt, fandt rytmen efter hendes åndedræt. Hun var ikke stille. Små lyde, dybe, når han ramte rigtigt. Fingrene i hans hår strammede.
“Fuck,” åndede hun. “Du har tænkt over det her.”
Han sagde ikke noget. Han blev ved. Hun bevægede hofterne imod ham, ikke vildt, bare målrettet. Han skubbede to fingre ind i hende, og hun stønede højere. Sengen knirkede.
Hun kom med munden åben, det ene lår spændt mod hans øre. Hun holdt ham der, indtil det slap, og så trak hun ham op efter sig.
Hendes ansigt var rødt. Læbestiften var smurt. Hun kyssede ham, dybt, som om hun ville smage sig selv.
“Nu dig,” sagde hun.
Hun vendte sig om på maven, trak puden ind under hoften og kiggede tilbage over skulderen. Det lange hår faldt ned over ryggen. Røven var bred og blød. Hun så ikke spørgende ud. Hun så ud, som om hun allerede havde besluttet, hvordan det her skulle være.
Mads lagde sig over hende. Han førte sig ind, langsomt, og hun åndede ud, da han var helt inde. Hun var stadig stram efter orgasmen. Han holdt om hendes hofter, mærkede huden give efter under hænderne.
Han begyndte at bevæge sig. Dyb. Rolig. Hun skubbede tilbage imod ham. Hver gang han ramte bund, kom der en lyd fra hende, lav og tilfreds.
“Hårdere,” sagde hun. “Jeg knækker ikke.”
Han tog fastere fat. Hofterne slog imod hendes. Lyden var våd og tydelig i det stille soveværelse. Hun greb om lagenet. Det grå hår svingede.
Han lænede sig frem, brystet mod hendes ryg, og tog fat i hendes bryst med den ene hånd. Hun drejede hovedet, og han kyssede hende skævt, klodset, mens han stødte.
“Har du tænkt på det her, når du har set mig i vinduet?” spurgte hun mellem åndedragene.
“Ja.”
“Hvad har du tænkt?”
“Det her. Dig. Uden tøjet. At du vidste, jeg kiggede.”
Hun stønede. “Jeg vidste det. Jeg tændte lyset med vilje. Jeg gik forbi vinduet med vilje. Nogle aftener stod jeg der længere, end jeg behøvede.”
Han stødte hårdere. Hun pressede ansigtet ned i puden et øjeblik, så løftede hun det igen.
“Sig det,” sagde hun. “Sig at du har kigget.”
“Jeg har kigget,” åndede han. “Hver dag. I måneder.”
Hun kom igen, mere stille denne gang, kroppen der trak sig sammen om ham. Han holdt hende, blev ved, indtil hun slap, og så trak han sig ud, vendte hende om på ryggen.
Hun lå der med spredte ben, rød i kinderne, håret i et rod. Hun rakte armene op efter ham.
“Kom her.”
Han lagde sig mellem hendes lår. Hun førte ham ind igen, slog benene om hans ryg. Nu var det tættere. Hendes bryster presset op mod ham. Hun kiggede ham i øjnene, mens han bevægede sig.
“Du er sød, når du er inde i mig,” sagde hun. “Du kigger stadig. Bare tættere på.”
Han kunne ikke svare fornuftigt. Han kyssede hende i stedet. Hun holdt om hans røv og trak ham dybere. Det varede ikke så længe denne gang. Han kom med ansigtet mod hendes hals, og hun holdt ham, indtil det var ovre.
De lå og pustede. Sveden mellem dem. Et sted i lejligheden tikkeede et ur.
Helena strøg ham over ryggen med flade, varme hænder.
“Vand,” sagde hun. “Ellers dør vi her.”
Hun kravlede ud af sengen uden at tøve. Nøgen. Kraftig. Hun gik ud i køkkenet, og han hørte glas og vandhane. Han lå tilbage og kiggede op i loftet. Hans krop summede. Der lugtede af hende overalt.
Hun kom tilbage med to glas. Satte sig på sengekanten, nøgen, og rakte ham det ene. Hun drak selv i store klunk. En dråbe løb ned mellem hendes bryster. Hun tørrede den ikke væk.
“Du kan se din egen lejlighed herfra,” sagde hun og nikkede mod vinduet. Gardinene var ikke trukket for. “Mørkt. Tomt. Du glemte lyset.”
“Jeg havde andet at tænke på.”
Hun smilede. Sat glasset på natbordet. “Kom.”
Hun tog hans hånd og trak ham med ud i stuen. Stadig nøgne. Gulvet var køligt. Hun gik hen til det store vindue, hvor invitationen stadig sad tapet fast udefra, spejlvendt nu, når man stod indenfor.
Gården nedenunder var mørk. Et par lamper. Hans egne ruder stod sorte overfor.
Helena stillede sig foran glasset. Ikke skjult. Hun lænede ryggen op ad ham, tog hans hænder og lagde dem på sin mave.
“Nu er det omvendt,” sagde hun stille. “Hvis nogen kigger, er det os, de ser.”
Mads mærkede hendes hud mod sin. Hendes røv mod hans skød. Udenfor var der ingen bevægelse. Alligevel bankede det i ham.
Hun drejede hovedet. “Bliver du nervøs?”
“Lidt.”
“Godt,” sagde hun. “Så mærker du det.”
Hun førte hans hånd ned mellem sine ben. Hun var våd igen. Hun åndede ud, da hans fingre fandt hende, og hun spredte fødderne lidt, stadig vendt mod ruden.
“Bliv her,” hviskede hun. “Kig ud, mens du rører mig.”
Han gjorde det. Hans egen mørke stue overfor. Hendes spejling i glasset. Den høje, kraftige kvinde med det lange grå hår, hans hænder på hende, hendes mund lidt åben.
Hun stønede stille. Hofterne bevægede sig imod hans hånd.
“Jeg har stået her,” sagde hun. “Og tænkt på, at du sad derovre. At du måske havde hånden nede i bukserne. At du aldrig ville turde komme. Men du kom.”
“Sedlen var svær at misforstå.”
Hun lo, afbrudt af et suk, da han skubbede fingrene ind i hende. “Jeg skrev den to gange. Den første var for pæn. Så skrev jeg den her.”
Hun nåede bagud og fandt ham. Han var halvstiv igen. Hun strøg ham, langsomt, mens hun kiggede ud.
“Vil du tage mig her?” spurgte hun. “Mod vinduet.”
Han svarede ved at bøje hende lidt frem. Hun støttede hænderne på karmen. Det lange hår faldt ned over den ene skulder. Han førte sig ind i hende udefra, og hun åndede skarpt ud mod glasset, så det dugede.
Hun var åben og varm. Han holdt om hendes hofter og begyndte at støde. Langsomt først, så dybere. Hendes bryster hang tungt og bevægede sig. I ruden så han det hele. Hende. Sig selv. Gården nedenunder.
“Hvis der er nogen,” åndede hun, “så lad dem kigge.”
Han greb hendes hår, ikke hårdt, bare nok til at løfte hendes ansigt. Hun mødte hans blik i glasset. Munden åben. Øjnene mørke.
Han stødte fastere. Hun stønede højere nu, uden at dæmpe det. En bil kørte et sted ude på gaden. Ellers ingenting.
Hun kom med panden mod ruden, hånden der smældede mod glasset. Han holdt hende oppe, blev ved, indtil hun rystede, og så trak han sig næsten ud, skubbede ind igen, og kom i hende med et stød, der fik ham til at bide tænderne sammen.
De stod der. Nøgne. Ham inde i hende. Hendes åndedræt dugede stadig på ruden.
Helena lo stille, næsten hæst.
“Invitationen,” sagde hun, “kunne jeg godt have sparet. Du ville være kommet alligevel.”
Han kyssede hende i nakken. “Nej. Den skulle til. Jeg havde kigget for længe til at turde uden den.”
Hun rettede sig langsomt. Han gled ud af hende. Der løb ned ad hendes inderside. Hun vendte sig, stadig op ad vinduet, og trak ham ind til sig. Brysterne bløde mod hans bryst. Det grå hår klistret til hendes tinding.
“Så er vi færdige med at kigge gennem glas,” sagde hun. “Resten af natten er herinde.”
Hun tog hans hånd og førte ham tilbage mod soveværelset. Lampen brændte stadig. Sengen var et rod.
Hun skubbede ham ned på ryggen igen og kravlede op, så hun sad over hans lår. Hun var rød på brystet, mærket af hans hænder på hofterne. Hun kiggede ned på ham, alvorlig et øjeblik, så med det der rolige smil.
“Du skal ikke tro, at jeg er færdig, bare fordi du har kommet tre gange,” sagde hun. “Jeg har kigget længere end dig. Jeg har mere til gode.”
Hun bøjede sig ned og kyssede ham. Langsomt. Dyb. Hendes tunge i hans mund. Hånden gled ned og fandt ham, blød endnu, og hun strøg ham alligevel, tålmodig, som om hun havde tænkt sig at vække ham igen.
Udenfor hang sedlen stadig i vinduet.
Inde lå hun over ham, 48 år, høj, kraftig, farverig selv uden tøj, og hun havde ikke tænkt sig at sende ham hjem.
Hun strøg ham uden at have travlt. Fingrene var varme, lidt klæbrige af dem begge. Hun kyssede ham i munden, på halsen, ned over brystet, mens hånden arbejdede langsomt. Mads lå med åbne øjne og kiggede på hende. Det lange grå hår faldt frem, hver gang hun bøjede sig. Hun så ikke yngre ud i det her lys. Hun så ud som sig selv. Kraftig, høj, med den krop, han havde kigget på gennem glas i måneder.
“Du behøver ikke kunne med det samme,” sagde hun. “Jeg kan godt lide det her også.”
“Jeg ved det.”
Hun smilede mod hans hud. “Så lig stille.”
Det tog tid. Hun brugte munden, da han begyndte at spænde igen. Ikke dybt. Bare varmt og langsomt, som om hun ville mærke, at han kom tilbage. Han lagde hånden i hendes hår. Hun brummede, da han strøg hende over nakken.
Da han var stiv nok, kravlede hun op og satte sig over ham, vendt imod ham. Hun førte ham ind med hånden og sank ned i ét langt åndedrag. Denne gang bevægede hun sig næsten ikke. Hun sad der, fyldt, og kiggede ned på ham.
“Sådan,” hviskede hun. “Bare det her.”
Hun rullede hofterne i små bevægelser. Hendes bryster hang tungt. Han løftede hænderne og holdt om dem, tommelfingrene over vorterne. Hun lagde sine hænder over hans og pressede dem hårdere.
“Jeg så dig en søndag,” sagde hun stille. “Du sad med computeren. Du kiggede over, da jeg tørrede hår. Jeg havde kun et håndklæde på. Jeg kunne have trukket gardinet for. Jeg gjorde det ikke.”
“Jeg husker det.”
“Jeg ved det.” Hun bevægede sig lidt dybere. “Jeg kunne lide, at du ikke vendte dig væk.”
Han løftede hofterne imod hende. Hun åndede ud og lagde sig frem, så brysterne ramte hans bryst. Håret omsluttede dem. Hun kyssede ham, mens hun gned sig mod ham, langsomt, tæt.
Det var ikke vildt. Det behøvede det ikke at være. Hun kom næsten uden lyd, med panden mod hans, munden åben, kroppen der spændte og slap i bølger. Hun blev siddende, bevægede sig videre, indtil han også kom, dybt, med hænderne spændt om hendes røv.
Bagefter rullede hun af ham og trak dynen op over dem begge. De lå tæt. Hendes lår over hans. Hun strøg ham over brystet, som om hun tjekkede, at han stadig var der.
Lejligheden var stille. Et køleskab summede ude i køkkenet. Fra gården kom ingen lyde.
“Hvad sker der nu?” spurgte han.
Helena kiggede op i loftet et øjeblik. “Nu ligger vi her. I morgen tager jeg sedlen ned. Eller også gør jeg ikke. Jeg har ikke besluttet det.”
“Folk kan have set den.”
“Så har de.” Hun vendte hovedet mod ham. “Jeg er 48. Jeg gider ikke lade, som om jeg ikke vil have det, jeg vil have. Du kiggede. Jeg kiggede. Så hang jeg den op.”
Han rørte ved hendes hår. Det var tykt og blødt. “Jeg var bange for, at den ikke var til mig.”
“Den var kun til dig,” sagde hun. “De andre kigger ikke på den måde. De kigger væk.”
Hun strakte sig efter glasset på natbordet, drak det sidste vand og rakte ham det. Der var kun en bund. Han tog det.
“Du kan sove her,” sagde hun. “Hvis du går nu, kommer du til at sidde derovre og kigge alligevel. Så kan du lige så godt blive.”
“Jeg bliver.”
Hun nikkede, tilfreds, som om det var det, hun havde forventet. Hun slukkede lampen. Mørket var ikke helt mørkt. Gårdens lamper lyste svagt ind. Han kunne se silhuetten af hendes krop, det lange hår, den brede skulder.
Hun lagde sig med ryggen ind mod ham. Han lagde armen om hende, hånden på hendes mave. Hun tog den og holdt den der.
“I morgen,” mumlede hun, allerede mere træt, “kan du kigge fra den her side. Hvis du har lyst.”
Han kyssede hende i håret. Hun duftede af sved og parfume og ham.
Udenfor hang invitationen stadig i ruden, sort tusch på hvidt papir, pilen pegende ned. Inde i sengen lå de tæt, uden rude imellem, og for første gang i måneder kiggede han ikke længere over gården for at finde hende.
Han havde fundet hende.
