Kristian drejede glasset og prøvede at holde fokus på duften. Mørke bær, lidt røg, noget tørt i eftersmagen. Det var en god vin. Han vidste det. Alligevel gled hans opmærksomhed hele tiden væk.

Anne stod på den anden side af det lave bord. Hun var 50, slank, med langt mørkt hår, der faldt i bløde bølger ned over den mørkegrønne kjole. Kjolen sad tæt uden at være overdrevet. Hun smilede, hver gang hun hældte op, og hendes blik blev hængende et sekund for længe.

Ved siden af hende stod Peter. 52, høj, gråskægget, med de rolige øjne, der hele tiden så. Han sagde ikke så meget. Han lyttede, nikkede, og fulgte Kristian med blikket, når Anne gik tættere.

Der var tre andre gæster. En kvinde, der snakkede meget om fadlagring, og et par i starten af tresserne, der kendte Anne fra tidligere smagninger. De stod i en lille kreds i stuen, glas i hånden, ost og brød på et fad. Huset lå lidt uden for byen, ældre, med højt til loftet og dæmpet belysning.

Kristian var 54. Kraftig. Gråt hår, der var begyndt at tynde lidt. Den store mave pressede mod den mørke skjorte, han havde valgt, fordi den i det mindste sad nogenlunde. Han var vant til at fylde et rum. Her følte han sig pludselig set på en anden måde.

Anne rakte ham det næste glas. Hendes fingre rørte hans. Varm hud, kort, men ikke tilfældigt.

«Den her har mere krop,» sagde hun lavt. «Nogle kan lide det slanke. Jeg kan bedre lide, når der er noget at mærke.»

Hun lo lidt og kiggede ham i øjnene. Så gled blikket ned over hans bryst og maven, uden at hun prøvede at skjule det.

Peter kom et skridt tættere. «Anne har altid haft øje for det ærlige. Ikke det, der prøver at være pænt.»

Kristian nikkede og smagte. Vinen var tæt, næsten fed i munden. «Den er god. Fyldig.»

Han mærkede varmen i kinderne. Ikke kun af alkoholen. Anne stod så tæt nu, at han kunne lugte hendes parfume – let, blomstret, blandet med hendes hud. Hendes hofter bevægede sig, da hun vendte sig for at hælde til de andre.

De andre gæster blev ved med at snakke. Kristian svarede, når de spurgte ind til, hvad han syntes. Han sagde de rigtige ting om tanniner og eftersmag. Indeni mærkede han Annes blik vende tilbage igen og igen. Peter stillede et par spørgsmål – om han var alene, om han havde tid i weekenderne, om han kunne lide at slappe af efter en lang uge. Ingenting direkte. Alligevel.

Klokken blev lidt over ni. Den snakkende kvinde takkede for en dejlig aften. Parret lovede at ses snart. Anne fulgte dem ud i entreen. Peter hjalp med jakker og nikkede venligt.

Da døren lukkede, vendte Anne sig. Hun så lige på Kristian.

«Nu er vi os tre,» sagde hun. «Vil du have den sidste? Den, vi ikke åbnede, mens de andre var her.»

Peter kom tilbage fra gangen. «Den er til særlige gæster.»

Kristian skulle have sagt, at han skulle hjem. At det var blevet sent. I stedet nikkede han. «Gerne.»

De satte sig ikke ved bordet længere. Anne pegede mod sofaerne. Hun satte sig tæt ved siden af ham. Hendes lår mod hans. Peter trak stolen tættere, så de næsten sad i en lille trekant. Han hældte op. Vinen var mørkere, næsten sort, med en sødlig tyngde, der blev hængende.

Anne rørte sit glas mod Kristians. «Vi har kigget på dig. I gruppen. Og i aften.»

Hun lagde hånden på hans knæ. Fingrene spredte sig, varme gennem stoffet.

«Peter og jeg har det godt. Men vi kan lide, når der kommer nogen ind. En mand, der er til stede. Som ikke er bange for at fylde.»

Kristian mærkede pulsen. Han kiggede på Peter. Ingen jaloux. Mere som en mand, der allerede havde tænkt det igennem og besluttet sig.

«I mener ikke kun vinen,» sagde Kristian. Stemmen var lidt ru.

Anne smilede. Hendes hånd gled langsomt op ad hans lår. Stoppede lige før skridtet. Ventede.

«Nej,» sagde hun stille. «Ikke kun vinen. Du kan sige nej. Vi bliver ikke sure. Men vi håber, du bliver.»

Peter lænede sig lidt frem. «Anne har tænkt på dig, siden hun så dit billede. Jeg kan lide at se hende, når hun får det, hun vil have. Og jeg kan lide at være med. Eller se. Afhænger af aftenen.»

Kristian slugte. Han var allerede hård. Pikken pressede mod bukserne. Han tænkte kort på maven, på at han ikke var slank som hende. Men Annes øjne var mørke og åbne, og hendes hånd lå der stadig, varm og tålmodig.

Han lagde sin egen hånd over hendes og førte den højere, indtil hun mærkede ham gennem stoffet.

«Jeg bliver,» sagde han.

Anne åndede ud. Hun lænede sig ind og kyssede ham. Læberne var bløde, smagte af vin og varme. Tungen mødte hans, langsomt først, så dybere. Hun gik tættere, brystet mod hans arm. Hendes lange hår rørte hans kind.

Peter sad stille. Kristian kunne høre hans åndedræt, lidt hurtigere nu.

Da de skiltes, var Annes kind rød. Hun kiggede over på Peter. «Han kysser godt.»

Peter nikkede. «Jeg så det. Bliv ved.»

Anne kyssede ham igen. Hendes hånd gled over skridtet, mærkede ham, strøg langsomt. Hun nynnede lavt mod hans mund.

«Kom,» sagde hun og rejste sig. Hun tog hans hånd. «Vi går ind ved siden af. Der er bedre plads. Peter kommer med.»

De gik gennem dobbeltdøren ind i et rum med dæmpet lys, en bred sofa og et tæppe på gulvet. Peter fulgte efter, lukkede døren og satte sig i lænestolen med god udsigt. Han hældte mere vin til sig selv, men hans blik var på dem.

Anne vendte sig mod Kristian. Hun begyndte at knappe hans skjorte op, en knap ad gangen. Fingrene rørte hans hud, det grå hår på brystet, så ned over den store mave.

«Jeg kan lide, at du er stor,» hviskede hun. «Ikke den slanke type. Du fylder. Det kan jeg mærke.»

Hun kyssede hans bryst, så længere ned, mens hun åbnede bukserne. Kristian hjalp, trak dem ned. Han var hård, tyk, og hun tog ham i hånden, strøg langsomt fra rod til spids.

Peter lænede sig frem i stolen. «Tag ham i munden, Anne. Langsomt. Lad ham mærke det.»

Anne knælede. Hun kiggede op på Kristian, så over på Peter, og så tog hun spidsen i munden. Varm, våd, blød. Hun suttede langsomt, læberne sluttede tæt, mens den ene hånd holdt om skaftet og den anden gled over hans mave.

Kristian støn nede. Han lagde hånden i hendes hår, det lange mørke hår, og mærkede hendes hoved bevæge sig. Hun tog mere, dybere, og han kunne høre den våde lyd.

Peter havde åbnet sine bukser. Han sad og strøg sig selv i et langsomt tempo, mens han så på. Ingen skam. Bare koncentration.

Anne slap ham et øjeblik, slikkede langs undersiden og kiggede op. «Du smager godt. Og du er hård. Lige som jeg håbede.»

Hun tog ham ind igen, dybere denne gang. Kristian mærkede tungen, varmen, og hvordan hun af og til kiggede over mod Peter, som om hun ville have ham til at se det hele.

Peter nikkede. «Godt. Bliv ved. Han kan holde til mere.»

Kristian stod der med skjorten åben, bukserne nede, Annes mund om ham og Peter, der så til. Vinen stod stadig i glassene på bordet ude i den anden stue. Det her var ikke længere en smagning.

Anne tog ham dybere, en hånd om hans baller, og han mærkede, at han var tæt på allerede. Hun stoppede, trak sig tilbage, og smilede.

«Ikke endnu,» hviskede hun. «Vi er lige begyndt.»

Hun rejste sig, kyssede ham igen, og begyndte at trække sin egen kjole ned over skuldrene.

Hun trak kjolen ned over brystet. Stoffet gled af skuldrene og samlede sig om hofterne, inden hun vrikkede, så det faldt. Under den havde hun en mørk bh og en enkel trusse. Huden var lys, taljen slank, brysterne stadig faste, med mørke vorter, der allerede stod frem.

Kristian lagde hænderne på hendes sider. De var store mod hendes krop. Han mærkede ribbenene, den bløde hud, og hun trådte tættere, så hans mave mødte hendes.

«Du er varm,» mumlede hun. «Jeg kan mærke dig hele vejen.»

Hun førte hans hænder op, så han åbnede bh’en. Den faldt. Han bøjede sig – det var ikke let med maven – og tog det ene bryst i munden. Hun støn nede og flettede fingrene ind i hans grå hår.

Peter rømmede sig lavt fra stolen.

«Slik hende. Hun bliver våd, når hun bliver slikket rigtigt. Brug tungen. Langsomt først.»

Anne hjalp ham. Han satte sig på kanten af sofaen, og hun stillede sig foran ham og trak trusserne af. Hun var næsten barberet, med en smal stribe. Hun lugtede af hud og let sødme.

Kristian spredte hende med tommelfingrene og slikkede. Hun smagte salt og varm. Han kørte tungen opad, fandt klitten, og hun greb hans skuldre.

«Der,» hviskede hun. «Lige der. Ikke for hårdt endnu.»

Han gjorde, som hun sagde. Lange sliks, så små cirkler. Hendes lår rystede. Hun holdt ham fast, og han mærkede, hvor våd hun allerede var.

Peter var rejst op. Han stod ved siden af, bukserne stadig åbne, pikken i hånden. Han strøg Annes hår væk fra ansigtet og kyssede hende, mens Kristian slikkede hende. Hun støn nede ind i Peters mund.

«Han er dygtig,» fik hun frem. «Han slikker, som om han har lyst.»

«Det har han,» sagde Peter. «Se på ham.»

Kristian kiggede op et øjeblik. Annes ansigt var rødt, munden åben. Peters hånd lå på hendes bryst og klemte let. Det gjorde ham hårdere. Han slikkede videre, stak tungen ind i hende, og hun bøjede sig frem.

«Sofaen,» sagde hun åndeløst. «Jeg vil have dig i mig. Nu.»

Hun skubbede ham bagover, så ryggen ramte hynderne. Hun klatrede op over ham, et knæ på hver side. Maven var der, stor og varm mellem dem. Hun smilede, da hun mærkede den, og gned sig imod den, inden hun tog hans pik i hånden.

Hun kørte spidsen op og ned mellem skamlæberne. Våd, glat. Så sænkede hun sig.

Han gled ind. Tæt, varm, langsomt. Hun åndede ud gennem tænderne og satte sig helt ned, indtil hun havde ham i sig til roden.

«Fuck,» mumlede hun. «Du fylder. Jeg kan mærke dig overalt.»

Hun begyndte at bevæge sig. Små bevægelser først, hofterne i cirkler, så op og ned. Hendes bryster gyngede. Det lange mørke hår faldt frem over ansigtet. Kristian holdt om hendes hofter, tommelfingrene i den bløde hud, og hjalp hende i tempoet.

Peter gik tættere. Han stod ved sofaens arm og strøg sig selv, mens han så, hvordan hun red Kristian. Anne vendte hovedet, åbnede munden, og Peter førte pikken hen til hendes læber. Hun tog ham ind, suttede, mens hun stadig bevægede sig på Kristian.

Lyden var våd. Hendes støn blev kvalt omkring Peter. Kristian så det hele: hendes slanke ryg, munden fuld, hendes krop, der arbejdede op og ned på ham. Han mærkede, at han var dybt i hende, og at hun klemte om ham, hver gang hun tog Peter dybere.

Peter lagde en hånd i hendes hår, ikke hårdt, bare styrende.

«Sådan,» sagde han lavt. «Tag ham. Og tag mig. Du kan begge dele.»

Anne slap Peter et øjeblik, savl i mundvigen, og kiggede ned på Kristian.

«Kan du mærke, at han ser på?» hviskede hun. «At han kan lide det?»

«Ja,» fik Kristian frem. Stemmen var ru. «Jeg kan mærke det.»

Hun smilede og begyndte at ride ham hårdere. Hud mod hud. Hendes klit ramte ham, hver gang hun kom ned. Hun tog Peter i munden igen, og Kristian løftede hofterne så godt han kunne og stødte op i hende.

Hun ramte en vinkel, der fik hende til at ryste. Hun slap Peter, lagde begge hænder på Kristians bryst og kom. Kroppen spændte, hun klemte hårdt om ham, og et langt, hæst støn kom ud af hende. Hun blev siddende og rystede, våd ned over ham.

Peter strøg hendes ryg, mens hun kom. «Godt,» sagde han. «Tag den. Så vender vi hende.»

Anne åndede hurtigt. Hun løftede sig af Kristian, pikken gled ud, blank og våd. Hun lagde sig på maven over sofaens arm, numsen i vejret, det lange hår ud over siden.

«Kom bagfra,» sagde hun til Kristian. «Hold fast. Jeg vil mærke maven mod mig.»

Han rejste sig. Benene var lidt stive, pikken stod tungt. Han stillede sig bag hende, spredte hende med hænderne og førte sig ind. Hun var blød og åben efter orgasmen. Han gled i med ét langt stød.

Hun støn nede ind i hynden. Han lagde sig delvist ind over hende. Maven pressede mod hendes lænd og baller. Han begyndte at støde. Dybe, langsomme stød først, så hårdere, så sofaen rykede.

Peter gik om foran hende. Han knælede ved sofaen, og hun tog ham i munden igen, mere sløset nu, mere sulten. Hver gang Kristian stødte, skubbede det hende frem mod Peter.

Kristian holdt om hendes hofter. Han så sin egen tykke pik forsvinde ind i hende, så Peters hånd i hendes hår, så hendes slanke ryg bøje sig. Sveden sad i hans nakke. Maven gynede mod hende. Han skulle have skammet sig over den. Det gjorde han ikke. Hun pressede sig tilbage imod ham, som om hun ville have mere af netop det.

«Hårdere,» fik hun frem omkring Peter. «Kristian. Hårdere.»

Han gav hende det. Hudklask. Hendes støn. Peters åndedræt, der blev kortere.

Peter trak sig ud af hendes mund og kiggede på Kristian.

«Byt,» sagde han roligt. «Jeg vil i hende. Du kan få munden. Hvis du vil.»

Kristian stod stille et sekund, stadig i hende. Anne vendte hovedet, kinden mod hynden, og nikkede.

«Gør det,» sagde hun. «Jeg vil have jer begge. Skift.»

Han trak sig ud. Hun var åben, rød, våd. Peter trådte ind bag hende uden at tøve, førte sig ind og stødte til bunds. Anne ramte et højt, kort støn. Peter var længere, slankere, og han tog hende med korte, præcise stød, hånden i lænden.

Kristian gik om foran. Hun kiggede op på ham med blanke øjne, åbnede munden og tog ham ind. Hun smagte af sig selv. Hun suttede ham, mens Peter kneppede hende, og Kristian holdt om hendes hoved, forsigtigt, og lod hende arbejde.

Peter så på ham over hendes ryg.

«Hun kan lide, når der er to,» sagde han, stemmen lidt presset. «Hun har tænkt på det her, siden du kom ind ad døren med den flaske. Ikke sandt, Anne?»

«Mm,» kom det fra hende, munden fuld.

Hun slikkede langs undersiden, tog ham dybere, og Kristian mærkede, at han var tæt på. For tæt. Han trak sig lidt tilbage, så hun kun havde spidsen, og hun jagtede ham med tungen.

Peter øgede tempoet. Annes krop rykede. Hun kom igen, mere stille denne gang, et langt ryk gennem hoften, og hun klemte om Peter, så han støn nede.

«Ikke endnu,» sagde han og stoppede, dybt i hende. «Gulvet. Tæppet. Jeg vil se jer udefra.»

Han trak sig ud. Anne vendte sig, rød i kinderne, læberne blanke. Hun krøb ned på tæppet, lagde sig på ryggen og spredte benene.

«Kom herned,» sagde hun til Kristian. «Jeg vil have dig over mig. Jeg vil mærke vægten.»

Han knælede mellem hendes ben. Tæppet var blødt under knæene. Hun lå der med det lange mørke hår spredt, kinderne røde, brysterne hævet. Hun rakte armene op.

«Kom,» sagde hun. «Læg dig. Jeg vil have vægten.»

Han lagde sig over hende. Maven kom først – stor, varm, tung – og hun åndede skarpt ud, da den pressede hende ned i tæppet. Hun slog benene om hans hofter, så godt hun kunne, og greb ham om nakken.

Han førte sig ind. Hun var stadig åben og våd. Han gled til bunds i ét langt tryk, og hun støn nede op i hans øre.

«Fuck, ja. Bliv liggende. Jeg kan mærke dig. Maven. Pikken. Det hele.»

Han begyndte at bevæge sig. Ikke hurtigt. Dybe, tunge stød, hvor hans krop holdt hende nede. Hun klemte om ham, neglene i hans ryg, og løftede hofterne imod ham, så godt hun kunne under vægten.

Peter satte sig ved hendes hoved. Han strøg hendes hår væk og kiggede ned på dem. Hans pik stod stadig, blank.

Anne vendte ansigtet og åbnede munden. Han førte sig ind, og hun suttede, mens Kristian knæppede hende. Hver gang Kristian stødte, skubbede det hende en smule op, og hun tog Peter dybere.

Kristian så det tæt på. Hendes læber om Peters pik, hendes slanke krop under hans egen store. Han stødte hårdere. Hud mod hud. Maven gynede. Hun mærkede det, pressede brystet op imod ham og støn nede omkring Peter.

«Hun kan lide, når du ligger på hende,» sagde Peter lavt. Stemmen var presset. «Hun har sagt det. En mand, der fylder. Ikke en, der er bange for at veje noget.»

Anne slap ham et øjeblik, savl i mundvigen.

«Det er rigtigt,» fik hun frem. «Kristian. Hårdere. Jeg kan holde til det.»

Han gav hende det. Tungere stød. Sofaen ude ved siden af var glemt. Der var kun tæppet, hendes krop under ham, Peters hånd i hendes hår og lyden af dem tre.

Hun kom igen. Ikke så voldsomt som før, men lang og dyb. Hun klemte hårdt om ham, rystede, og et hæst «ja» kom ud mellem tænderne. Hun holdt fast i hans ryg, mens det gik gennem hende.

Kristian var tæt på. Han mærkede det samle sig, varmt og uundgåeligt. Han stoppede dybt i hende, åndede tungt.

«Jeg kommer snart,» sagde han.

Anne kiggede op, øjnene blanke.

«I mig,» sagde hun. «Eller hvor du vil. Jeg vil have det.»

Peter trak sig ud af hendes mund og strøg sig selv langsomt.

«Lad ham komme i dig,» sagde han til hende. «Så tager jeg over efter. Hvis han vil se.»

Kristian begyndte at støde igen. Kortere, hårdere. Hun holdt om ham, benene stramme, og mumlede hans navn. Han mærkede maven presse hende, hendes våde varme omkring ham, og så kom han.

Det var kraftigt. Han stødte til bunds og holdt sig der, mens det pumpede ud i hende. Han støn nede lavt, et langt, ru lyd, og hun klemte om ham, som om hun ville have det hele.

Han blev liggende et øjeblik. Tung. Svedig. Hun strøg hans grå hår og kyssede ham sløvt på munden.

«Godt,» hviskede hun. «Jeg kan mærke det. Varmt.»

Han trak sig langsomt ud. Hun lå med benene stadig spredt, våd, hans sæd synlig. Peter gik ned mellem hendes ben uden at sige noget. Han førte sig ind i hende, glat af det, Kristian havde efterladt, og stødte til bunds.

Anne støn nede. Kristian satte sig op ad sofaens kant, stadig åndeløs, og så på. Peter knæppede hende med de korte, præcise stød, hænderne om hendes slanke hofter. Hun kiggede over på Kristian, munden åben, og rakte en hånd ud. Han tog den.

«Se på os,» sagde hun. «Bliv. Jeg vil have, du ser ham i mig. Lige efter dig.»

Peter bøjede sig over hende, kyssede hende, og øgede tempoet. Hendes bryster gyngede. Det lange hår klistrede til kinden. Hun kom ikke denne gang, men hun tog imod det, støn nede, og kiggede skiftevis på Peter og på Kristian.

Peter stødte et par gange mere, så stoppede han dybt og kom. Han holdt hende fast, åndede hårdt gennem næsen, og hun mærkede det, klemte om ham og nynnede lavt.

De blev liggende sådan et øjeblik. Peter trak sig ud, satte sig på hælene, og strøg hendes lår. Anne lo stille, træt, og kiggede op i loftet.

«Kom her,» sagde hun til Kristian. Stemmen var hæs. «Begge to. Læg jer.»

Kristian gled ned på tæppet ved siden af hende. Peter lagde sig på den anden side. Hun lå mellem dem, slank mod Kristians store krop og Peters lange. Hun lagde en hånd på Kristians mave og en på Peters bryst.

«Det var det, jeg ville,» sagde hun stille. «Ikke kun vinen.»

Peter nikkede. Han strøg hendes hår. «Han blev. Det var det, der skulle ske.»

Kristian mærkede stadig pulsen i kroppen. Vinen, varmen, hendes hud. Han havde ikke lyst til at rejse sig endnu.

Anne vendte sig lidt mod ham, kyssede ham langsomt, og så vendte hun sig og kyssede Peter. Derefter lagde hun sig tilbage mellem dem.

«Der er mere vin,» sagde hun efter et stykke tid. «Og vi behøver ikke at være færdige, hvis I ikke er det.»

Hun gled hånden ned og mærkede, at Kristian allerede begyndte at blive hård igen. Hun smilede.

«Se,» hviskede hun. «Du er ikke færdig.»

Peter kiggede hen over hende og mødte Kristians blik. Ingen konkurrence. Bare den samme rolige interesse som ude i stuen, bare uden tøjet.

«Anne bestemmer tempoet,» sagde Peter. «Hvis hun vil have mere, får hun mere.»

Hun rejste sig på albuen, det mørke hår faldt frem, og kiggede fra den ene til den anden.

«Jeg vil have jer i munden. Skiftevis. Langsomt. Og så vil jeg have Kristian bagfra igen, mens Peter ser. Eller er i munden. Vi finder ud af det.»

Hun krøb ned mellem dem.

Hun tog ham i munden uden at sige mere. Langsomt, dybt, mens den anden hånd fandt Peter og strøg ham i samme tempo. Kristian mærkede tungen, varmen, og hvordan hun af og til slap ham for at skifte.

Peter åndede ud, da hun tog ham. Hun gik frem og tilbage mellem dem, ikke forhastet. Et par gange på den ene, så den anden. Hendes lange hår faldt ned over deres lår. Hun kiggede op på skift, som om hun ville være sikker på, at de begge så hende.

«Du smager stadig af mig,» mumlede hun mod Kristian, inden hun tog ham dybere igen.

Peter lagde en hånd i hendes hår. «Langsomt. Hun sagde langsomt.»

Hun nynnede og gjorde det. Kristian blev hård igen under hendes mund. Hun holdt om skaftet, suttede, skiftede til Peter, tog ham næsten til roden, og Kristian så hendes hals arbejde.

Efter et stykke tid slap hun dem begge. Hun tørrede munden med håndryggen og krøb om på alle fire på tæppet.

«Nu,» sagde hun. «Bagfra. Og du» – hun nikkede til Peter – «her.»

Hun åbnede munden.

Kristian knælede bag hende. Han spredte hende, så hvor våd hun stadig var, og førte sig ind. Hun stønede, indtil Peter gled ind mellem hendes læber.

Han stødte. Maven ramte hendes baller. Hun pressede sig tilbage imod ham, som om hun ville have vægten igen. Peter holdt om hendes hoved, ikke hårdt, og lod hende sutte i takt med stødene.

Kristian så det hele bagfra: hendes slanke ryg, det mørke hår, Peters hånd, hendes krop, der tog imod ham. Han lagde sig lidt ind over hende, så maven fyldte rummet mellem dem, og hun stønede højere omkring Peter.

«Sådan,» fik hun frem, da Peter trak sig lidt ud. «Bliv over mig. Jeg kan mærke dig.»

Han knæppede hende dybere. Hudklask. Hendes arme rystede. Peter førte sig ind i munden igen, og hun tog ham sløset, sultent, med savl ved mundvigen.

Kristian mærkede, at hun klemte om ham i bølger. Hun kom stille, næsten uden lyd, bare et langt ryk gennem hoften og et hæst åndedrag. Hun blev ved med at sutte, mens det gik gennem hende.

Peter kiggede på Kristian over hendes ryg.

«Jeg kommer,» sagde han lavt.

Anne nikkede så godt hun kunne og tog ham dybere. Peter stødte et par gange mere og kom i hendes mund. Hun slugte, hostede lidt, slikkede ham ren og lo hæst.

«Kom du også,» sagde hun bagud til Kristian. «I mig. Jeg vil have det igen.»

Han holdt om hendes hofter og stødte hårdere. Maven gynede mod hende. Hun pressede sig tilbage, åben, våd, og han kom med et ru støn, dybt i hende, mens han holdt fast.

De blev stående sådan et øjeblik. Så gled han ud. Hun sank sammen på tæppet, træt, blank mellem lårene, med håret klistret til kinden.

Kristian satte sig op ad sofaen. Benene var tunge. Peter rakte ham et glas, der stadig stod på det lille bord – den sidste vin, lunken nu. De drak uden at sige noget først.

Anne kravlede op mellem dem igen. Hun lagde hovedet på Kristians lår og en fod over Peters.

«Det var det,» sagde hun stille. «Ikke kun vinen.»

Kristian strøg hendes hår. «Jeg havde næsten sagt, at jeg skulle hjem. Da de andre gik.»

Peter nikkede. «Vi håbede, du blev. Anne havde set på dig længe nok. Jeg også, på en måde. Det er bedre, når det ikke skal forklares for meget.»

Hun smilede med lukkede øjne. «Du fylder. Det var det, jeg ville mærke. Og du lod os. Begge to.»

De lå der, indtil åndedrættet faldt til ro. Ingen ny runde. Ingen nye løfter. Bare hud, vin og det dæmpede lys fra den anden stue.

Til sidst rejste Kristian sig. Han fandt skjorten, knapperne, bukserne. Maven pressede igen mod stoffet, men det generede ham mindre nu. Anne sad på tæppet og så på ham, stadig nøgen, slank, med det lange hår nede over brystet. Peter hjalp med glassene, som om aftenens almindelige del også skulle have en ende.

I entreen kyssede hun ham. Ikke vildt. Bare varmt og kort.

«Tak fordi du blev,» sagde hun.

Peter rakte ham hånden. Fast, roligt. «Kør forsigtigt.»

Udenfor var luften kølig. Kristian satte sig ind i bilen og sad et øjeblik med hænderne på rattet, inden han startede. I spejlet var huset mørkt bag ham, bortset fra det ene vindue, hvor lyset stadig brændte.

Han kørte hjem med smagen af vin i munden og kroppen, der stadig huskede vægten, munden, hende mellem dem.

Det havde ikke kun handlet om vinen. Det vidste han nu.