Det bankede, som om nogen havde travlt.
Louise så op fra køkkenbordet. Halv elleve. Hun havde skiftet til et par løse, mørke bukser og en slået t-shirt, håret hang stadig løst efter at hun havde taget det ud af knolden. I den gamle lejlighed på fjerde hørte man alting. Døre. Skridt. Naboer.
Hun gik ud i entreen og åbnede.
Emil stod på måtten. Den slanke fyr fra nedenunder. Lyst hår, der så ud til at være blevet kæmmet med fingrene, skægstubbe, en grå hættetrøje over et par mørke jeans. Han havde en spand i den ene hånd.
«Undskyld det er så sent,» sagde han. «Der drypper vand ned gennem mit loft. I køkkenet. Jeg tænkte, det må komme oppefra.»
De havde talt sammen på trappen. Hej. Pakker. En kommentar om, at opgangen lugtede af gammel træ og andres mad. Ikke mere end det. Alligevel havde hun lagt mærke til ham. Den måde han stod lidt til siden på, når hun kom med indkøbsnet. Den måde han kiggede, og så hurtigt kiggede væk.
«Kom ind,» sagde hun. «Så kigger vi.»
Han satte spanden fra sig indenfor og fulgte hende gennem stuen. Hun var bevidst om lejligheden på en måde, hun ikke var, når hun var alene. Koppen på bordet. Tæppet, der var skubbet skævt. Hendes krop i det tøj, hun ellers kun havde på, når ingen kom.
Køkkenet var langt og smalt, som de fleste køkkener i den slags ejendomme. Hun tændte loftslyset og gik hen til vasken. Gulvet foran underskabet var mørkt af vand.
«For helvede,» mumlede hun.
Hun satte sig på hug og åbnede lågerne. Et rør under vasken sivede langs en samling. Ikke voldsomt. Bare støt. Nok til at finde vej ned gennem et gammelt træloft.
Emil kom ned ved siden af hende. For tæt, fordi der ikke var plads til andet. Hans skulder ramte hendes. Hun mærkede varmen fra ham, og lugten af sæbe og koldt efterår fra gaden.
«Der,» sagde han og pegede. «Hvis vi spænder den, holder det måske natten over.»
«Har du værktøj?»
«Nede. Jeg henter det.»
Han rejste sig. Hun blev siddende et øjeblik med hånden på kanten af skabet. Da hun kom op, var hun et hoved højere end ham. Det havde hun også været på trappen, men herinde, under det skarpe køkkenlys, blev det tydeligt. Hun var høj. Kraftigt bygget. Han var slank, næsten spinkel ved siden af hende.
Han så det også. Hun kunne se det i øjnene, inden han vendte sig.
«Jeg er tilbage om et minut,» sagde han.
Døren smækkede blødt. Louise stod med hænderne i siden og kiggede på det våde gulv. Hun burde have opdaget det. Hun burde have tørret op og sendt ham ned igen med en undskyldning. I stedet gik hun ind og tørrede hænderne, rettede t-shirten og tænkte, at hun så ud, som hun så ud.
Han kom tilbage med en skiftenøgle og et viskestykke, der allerede var vådt.
De arbejdede uden at sige ret meget. Hun holdt røret. Han spændte. Deres hænder mødtes et par gange. Første gang trak hun sig. Anden gang gjorde hun det ikke.
«Der,» sagde han til sidst. «Det drypper ikke.»
Hun tørrede op, mens han stod lænet mod køkkenbordet og så på hende. Ikke på gulvet. På hende. På ryggen, da hun bøjede sig. På håret, der faldt frem. På den måde hendes t-shirt strammede, når hun rakte ind under vasken.
«Jeg skylder dig en øl,» sagde hun, da hun var færdig. «Eller i hvert fald en undskyldning. Og en klud til dit loft.»
«En øl tager jeg gerne.» Han smilede skævt. «Loftet kan godt vente, til det er tørt.»
Hun fandt to flasker i køleskabet. De gik ind i stuen. Hun satte sig i den ene ende af sofaen. Han tog stolen. For høfligt. For bevidst.
«Hvor længe har du boet her nu?» spurgte hun.
«Tre uger. Lidt over.»
«Og så kommer naboen ovenpå og oversvømmer dig.»
«Det er den mest spændende ting, der er sket i opgangen.»
Hun lo. Kort. Ægte.
«Du er 31, ikke? Jeg så navnet på døren. Og så… ja. Man gætter.»
«Og du er…»
«43. Og jeg bor alene, før du spørger. Det gør de fleste i den her alder, eller også lader de som om de ikke gør.»
Han drak. Satte flasken ned. Kiggede på hende igen, længere denne gang.
«Jeg har ikke tænkt, at du var alene, fordi der var noget galt med dig,» sagde han.
«Hvad har du så tænkt?»
Han tøvede. Hun kunne se, at han overvejede at sige noget ufarligt.
«At du fylder opgangen, når du kommer. På den måde, hvor man lægger mærke til det.»
Louise mærkede varmen i kinderne, men hun smilede alligevel.
«Det er en pæn måde at sige, at jeg er stor.»
«Det var ikke det, jeg sagde.»
«Men det er det, jeg er.» Hun sagde det uden at undskylde. «Høj. Kraftig. Svær at overse i en smal trappeopgang.»
«Jeg overser dig ikke,» sagde han.
Stilheden bagefter var ikke pinlig. Den var tæt. Udenfor kørte en knallert forbi. Et sted nedenunder lukkede en dør.
Louise rejste sig for at hente ham et tørt viskestykke til hænderne. Da hun rakte det hen, tog han det, men han slap ikke hendes fingre med det samme. Hans tommelfinger strøg hen over hendes knoer. Kort. Bevidst.
«Emil.»
«Hvis det er forkert, så sig det,» sagde han. «Så går jeg ned og tørrer mit loft og lader som om jeg ikke har siddet her og kigget på dig.»
Hun kunne have sagt, at det var forkert. At han var for ung. At hun ikke gjorde den slags med naboer. At hun skulle op næste morgen.
I stedet satte hun sig på kanten af sofaen, tættere på stolen, end der var grund til.
«Du kigger ret åbenlyst,» sagde hun.
«Jeg ved det.»
Hun bøjede sig frem. Ikke meget. Nok. Hans hånd kom op langs hendes kind, ru af skægstubbe mod hendes hud, da hun vendte ansigtet. Munden på ham var varm og usikker det første sekund, og så var den det ikke.
Det var ikke et forsigtigt kys. Det var det kys, man giver, når man har tænkt på det for længe på en trappe og pludselig sidder indenfor efter klokken elleve med en øl og et spændt rør under vasken.
Louise tog fat i hans hættetrøje og trak ham med over på sofaen. Han kom let. For let. Hun mærkede, hvor slank han var under tøjet, da hendes hænder gled ind under stoffet. Han lavede en lyd mod hendes mund, da hun klemte om hans sider.
«Du er… sgu da stærk,» åndede han.
«Jeg ved det.»
Han smilede ind i kysset og skubbede hende tilbage i sofaen. Hun lod ham. Ikke fordi hun var blød. Fordi hun ville mærke, hvad han gjorde, når han fik lov. Hans hånd gled ned ad hendes talje, videre over hoften, og blev der. Fast. Som om han havde tænkt på netop det.
Hun spredte benene lidt, så han kunne komme tættere. Hans lår mellem hendes. Hans skridt presset mod hende gennem bukserne. Hun var allerede våd. Det irriterede hende næsten, hvor hurtigt det var sket. Hvor lidt der skulle til, udover hans mund og den hånd, der nu gled ind under t-shirten og fandt hendes bryst uden bh.
Han stønnen lavt, da han mærkede hende. Tommelfingeren strøg over brystvorten. Hun bøjede nakken tilbage, og han kyssede halsen, skægstubbene skrabede, og hun greb ham i håret.
«Hvis vi gør det her,» sagde hun hæst, «så er det ikke fordi jeg har drukket en øl.»
«Jeg har heller ikke.»
«Godt.»
Hun skubbede hættetrøjen op. Han løftede armene, og hun trak den af. Under den havde han en tynd t-shirt. Hun tog den også. Brystkassen var slank, lidt hår på brystet, skuldre der ikke var brede, men spændte, da han bøjede sig over hende igen. Hun kunne have løftet ham. Tanken ramte hende midt i det, og den gjorde hende endnu mere tændt.
Hans hænder gik til hendes t-shirt.
«Må jeg?»
Hun nikkede.
Han trak den af. Hun sad der i sofaen med bart bryst, mørkt hår ned over skuldrene, maven blød, armene kraftige. Hun så ham i øjnene, mens han kiggede. Hvis han tøvede nu, var det slut.
Han tøvede ikke.
Han bøjede sig og tog hendes bryst i munden. Slog om brystvorten. Hans hånd klemte den anden. Ikke forsigtigt. Som om han kunne lide, at der var noget at tage fat i. Louise lagde hovedet tilbage mod sofaen og åndede ud gennem tænderne.
«Fuck,» mumlede han mod huden.
Hun greb ham om nakken og førte ham op igen, kyssede ham hårdt, og skubbede ham så tilbage, så hun kunne komme af med sine bukser. Hun rejste sig. Han blev siddende og så på, mens hun trak dem ned sammen med trusserne. Hendes lår var tykke. Maven lå i bløde folder. Mørkt hår mellem benene. Hun stod foran ham i sit eget stuelys, høj og nøgen, og ventede et halvt sekund på hans ansigt.
Han så sulten ud.
«Kom her,» sagde han.
Hun gjorde det. Hans hænder gled op ad hendes lår, om bagdelen, klemte. Han kyssede hende på maven, så lavere, og hun satte en hånd i hans lyse hår, da hans mund fandt hende.
Det første slib af tungen fik hende til at trække vejret skarpt. Han holdt hende om hofterne, som om han var bange for, at hun skulle gå. Hun gik ingen steder. Hun stod med spredte ben foran sofaen, mens naboen nedenunder slikkede hende, langsomt først, så mere sikkert, da han mærkede, hvordan hun reagerede.
«Der,» sagde hun. «Lige der.»
Han gjorde, som hun sagde. Hun kunne mærke hans skægstubbe mod indersiden af lårene. Hans fingre gravede sig ind i hendes bagdel. Hun var våd nok til, at det lød, og hun var for langt henne til at skamme sig over det.
Hun trak ham væk, inden hun kom. Ikke fordi hun ikke ville. Fordi hun ville have ham inde i sig, mens hun stadig kunne mærke det hele.
«Bukserne af,» sagde hun.
Han rejste sig og gjorde det. Han var stiv, slank i kroppen, pikken mørkere end resten af ham, rejsningen tydelig. Louise tog om den med hånden. Han lukkede øjnene.
«Har du noget?» spurgte hun.
Han nikkede mod bukserne på gulvet. Hun bøjede sig, fandt pungen i baglommen, rev den op. Hun rullede den på ham selv. Hans hænder rystede lidt, da de landede på hendes skuldre.
Hun skubbede ham ned i sofaen og satte sig over ham. For en gangs skyld var det en fordel, at hun var stor. Hun kunne styre det. Hun førte ham hen, sænkede sig, og tog ham ind i et langt, langsomt drag.
Emil stønnen højt. Højere, end hun havde ventet.
«Jesus, Louise.»
Hun smilede, kort, og begyndte at bevæge sig. Hans hænder på hendes hofter. Hendes hænder på ryggen af sofaen. Brysterne tungt foran ham, hver gang hun kom ned. Han løftede hovedet og slikkede, suttede, greb, mens hun rode ham.
Det var ikke pænt. Det var dybt og vådt og med den slags lyde, man ikke laver, hvis man tænker på naboerne. Ironien ramte hende et sted langt væk. Han var naboen.
Hun lænede sig frem, så hendes hår faldt ned om hans ansigt, og kyssede ham, mens hun tog ham hurtigere. Hans hofter stødte op i hende. Hun mødte dem. Hendes klitoris ramte ham forrest, igen og igen, og hun kunne mærke det samle sig lavt i maven.
«Jeg kommer,» sagde hun.
«Gør det.»
Hun gjorde. Med ansigtet mod hans hals, med ham helt oppe i hende, med lårene spændt om hans slanke krop. Det kom i lange, tunge bølger. Hun klemte om ham indefra, og han svor, holdt hende, stødte op, mens hun stadig rystede.
Lige efter kom han selv. Kort, hårdt, med panden mod hendes kraveben og hænderne gravet ind i hendes røv.
De blev siddende. Hendes vægt på ham. Hans åndedrag mod hendes hud. Et sted i køkkenet dryppede der ikke længere noget.
Louise løftede hovedet og så på ham.
«Dit loft,» sagde hun.
Emil lo, hæst, stadig inde i hende.
«Fuck mit loft.»
Hun kravlede af ham og satte sig ved siden af, nøgen, varm, med hjertet stadig oppe i halsen. Han tog kondomet af med et ansigt, der var både blødere og mere åbent end før. Hun rakte ham et tæppe fra sofaen. Ikke fordi hun pludselig blev blufærdig. Bare fordi det var der.
«Det her,» sagde hun, «bliver svært at gøre til hej på trappen igen.»
«Jeg har ikke lyst til hej på trappen,» sagde han.
Hun kiggede på ham. På det lyse hår, der stod i alle retninger. På munden, der stadig var rød. På den slanke krop i hendes sofa.
«Hvad har du så lyst til?»
Han vendte sig mod hende, lagde en hånd på hendes lår, midt på det bløde, og lod den blive.
«At gå ind i dit soveværelse, inden jeg tænker for meget.»
Louise rejste sig. Hun samlede ikke tøjet op. Hun gik bare hen ad gulvet, høj og bar, og kiggede tilbage over skulderen.
«Så kom,» sagde hun.
Han kom.
Soveværelset lå ud til gården. Mørkt, indtil hun tændte lampen på natbordet. Sengen var bred. Rødet sengetøj. En bog med bøjet hjørne. Han standsede i døren et sekund, som om han først nu forstod, hvor han var. Så gik han hen til hende.
Denne gang var det langsommere. Ikke forsigtigt. Bare med mere tid. Han lagde hende på ryggen og kyssede hende fra halsen og ned. Hun spredte benene, fordi hun ville have hans mund der igen, og han gav den til hende. Længere. Vådere. Med to fingre oppe i hende, mens tungen arbejdede, indtil hun kom anden gang med et tæppe krøllet i hånden og hans navn i munden.
Da han kravlede op, var han stiv igen. Hun mærkede det mod maven.
«Har du flere?» spurgte hun.
Han nikkede. Hun pegede mod natbordet.
«Der ligger også. Hvis dine er i bukserne ude i stuen.»
Han smilede. Åbnede skuffen. Hun så ham rulle et nyt på, og så vendte hun sig om på siden og trak ham ind bag sig. Hans bryst mod hendes ryg. Hans arm om hendes mave. Han fandt ind i hende bagfra, dybt, og hun stønnen ind i puden.
Det var en anden vinkel. Tættere. Hans skægstubbe mod hendes nakke. Hans hånd mellem hendes ben, fingrene på klitoris, mens han stødte. Hun skubbede røven tilbage mod ham. Han holdt om hendes hofte, som om han skulle holde fast i noget, der var større end ham.
«Du føles… fucking god,» åndede han.
«Så hold op med at snakke og knep mig.»
Han gjorde. Hårdere. Sengen knirkede. En fjeder klagde. Louise grinede ind i puden og stønnen i samme åndedrag, og han lo også, kort, inden det blev alvor igen.
Hun kom ikke tredje gang. Hun var for øm, for åben, for langt ude i det andet. Men hun kunne mærke ham tættere og tættere, og da han kom, bed han hende i skulderen. Ikke hårdt nok til at gøre ondt. Hårdt nok til, at hun mærkede det.
Bagefter lå de i det gule lys fra natbordet. Hans ben ind over hendes. Hendes hår hen over hans arm. Udenfor var København stille på den måde, den kun er sent.
«Jeg skal ned og tjekke loftet,» sagde han til sidst. Uden at røre sig.
«Du skal ingen steder lige nu,» sagde hun.
Han kyssede hendes skulder, der hvor han havde bidt.
«Okay.»
Louise stirrede op i loftet. Hendes eget loft. Tørt. Hun tænkte på trappen. På de næste morgener. På at åbne døren og se ham. På at det her ikke kunne pakkes sammen til et uheld med et rør.
Hun vendte hovedet og så på ham.
«Bliv liggende,» sagde hun. «Så tager vi resten i morgen.»
Han nikkede, allerede tung i øjnene, med hånden stadig på hendes mave, som om han ikke var færdig med at mærke, at hun var der.
Nedenunder dryppede der ikke mere. Ovenpå var der til gengæld sket noget, der ikke kunne spændes fast med en skiftenøgle.
Louise vågnede af, at madrassen gav sig.
Emil lå stadig hos hende. På ryggen, med den ene arm over hovedet, munden lidt åben, lyst hår klasket ned i panden. I dagslyset så han yngre ud. Ikke barnlig. Bare uforsvaret på en måde, han ikke havde været, da han stod i hendes dør med en spand.
Hun lå på siden og kiggede på ham. Hendes lår var ømme. Der sad et svagt mærke på skulderen, der hvor han havde bidt. Udenfor gik nogen ned ad trappen med hårde såler. Hun tænkte på, at de kunne have hørt sengen. Så tænkte hun, at hun ikke gad bruge morgenen på det.
Han åbnede øjnene.
«Hej,» sagde han hæst.
«Hej.»
Han blinkede, så rundt, og så tilbage på hende. Hånden fandt hendes hofte under dynen, som om han skulle tjekke, at hun stadig var der.
«Jeg overnattede.»
«Det gjorde du.»
«Er det mærkeligt nu?»
Louise strakte sig. Dynen gled ned, så det ene bryst kom frem. Hun lod det ligge.
«Det er mærkeligt, at du spørger, før du overhovedet er stået op.»
Han smilede skævt og rullede ind mod hende. Hans slanke krop langs hendes. Morgenstiv pik mod hendes mave. Hun mærkede det og lo stille.
«Okay. Så spørger jeg ikke.»
Han kyssede hende. Morgenånde, skægstubbe, langsom mund. Hun tog fat i hans hår og holdt ham, mens hans hånd gled ned mellem hendes ben. Hun var stadig våd fra i nat, øm, åben. To fingre gled ind uden besvær. Hun åndede ud mod hans mund.
«Sart,» mumlede hun.
«For sart?»
«Nej. Bare… tag det med.»
Han gjorde. Gnubbede langsomt, indvendigt, med tommelfingeren udepå. Hun spredte lårene og kiggede ham i øjnene, mens han gjorde det. Der var noget ved at ligge der i sit eget soveværelse om morgenen med naboen fra tredje, der gjorde det mere virkeligt end sofaen havde været.
Hun kom ikke af fingrene. Hun var for tæt på, og for utålmodig.
«Kom ind,» sagde hun.
Han fandt et kondom i skuffen, den samme som i nat. Da han skubbede ind i hende, langsomt, fra siden, med hendes ene ben over hans hofte, stønnen de begge. Dybt. Tæt. Uden det første vanvid.
Han bevægede sig i korte stød. Hånden på hendes bryst, munden ved hendes øre. Hun holdt ham om ryggen og mærkede, hvor lidt der var af ham, og hvor dybt han alligevel kom. Hendes krop tog imod. Blød, varm, stadig løs efter i nat.
«Du er så våd,» åndede han.
«Det er din skyld.»
Han stødte hårdere. Sengen knirkede igen. Hun greb om hans røv og trak ham ind, indtil han ramte et sted, der fik hende til at spænde. Han mærkede det og blev der. Gnubbede. Gentog.
Louise kom med ansigtet i puden og hånden knyttet i lagenet. Ikke så voldsomt som første gang. Mere dybt. Som noget der blev presset ud af hende. Han fulgte med kort efter, stille, med panden mod hendes skulderblad og hofterne presset helt ind.
De lå og fik vejret.
«Hvis du skal på arbejde,» sagde hun, «så sig det nu.»
«Fridag.» Han kyssede huden mellem hendes skulderblade. «Heldigt.»
«Heldigt for hvem?»
«For mit loft. Og for mig.»
Hun vendte sig og kiggede på ham.
«Vi skal ned og se det. Rigtigt. Ikke bare sige fuck mit loft og falde i søvn.»
«Efter kaffe,» sagde han.
«Efter kaffe.»
Hun lånte ham et håndklæde. Han var nøgen i hendes køkken, slank og lys, med mærker fra hendes negle i siden. Hun havde t-shirt på igen, ingenting under. Kaffen maskinen lavede den sædvanlige larm. Det hele var for husligt til det, de havde lavet, og det gjorde det værre. Bedre.
Han stod tæt på, mens hun hældte op. Hans hånd gled ind under t-shirten bagfra og lagde sig på hendes mave.
«Du kan ikke lade være,» sagde hun.
«Nej.»
Hun lænede sig tilbage mod ham et sekund. Hans pik rørte hendes bagdel gennem ingenting. Så skubbede hun koppen over til ham.
«Drik. Så går vi ned.»
Hans lejlighed lugtede af nyindflyttet. Pap, sæbe, en enkelt plante, der ikke så ud til at have besluttet sig endnu. Køkkenet var spejlvendt i forhold til hendes. På loftet sad en mørk skjold, på størrelse med en tallerken, stadig fugtig i kanten.
Emil stod med hænderne i siderne og kiggede op.
«Det kunne have været værre.»
«Det kunne have været, at du ikke havde banket på,» sagde Louise.
Han kiggede på hende. Hun stod i hans køkken i sine egne bukser og en jakke, hun havde smidt over t-shirten. Høj. Kraftig. Forkert placeret mellem hans halvt udpakkede kasser.
«Så havde jeg stået her med en spand og tænkt på dig alligevel,» sagde han.
«Havde du?»
«Jeg har tænkt på dig, siden du bar tre poser op ad trappen i tirsdags og sagde, at elevatoren var til turister.»
Hun huskede det. Hun havde været svedig. Irriteret. Han havde holdt døren.
«Du sagde ikke noget.»
«Hvad skulle jeg have sagt? At jeg gerne vil op til dig?»
«Det kunne have sparet os for et rør.»
Han lo. Trak hende ind. Kyssede hende op ad hende, fordi han måtte løfte ansigtet. Hun kunne mærke hans køkkenbord i lænden, da han skubbede hende tilbage.
«Emil. Døren.»
«Den er låst.»
Hans hænder gik ind under jakken, under t-shirten, op om hendes bryster. Hun stønnen stille. Nedenunder her var lyden anderledes. Tættere på gaden. En knallert. En stemme i gården.
«Hvis du tager tøjet af mig i dit køkken,» sagde hun mod hans mund, «så skal du gøre det færdigt.»
«Det har jeg tænkt mig.»
Han fik jakken af hende. T-shirten. Hun hjalp med bukserne, klodset, med hælen i stoffet. Så stod hun nøgen i hans køkken med morgenlyset ind ad gårdsvinduet, og han gik på knæ på det klinke gulv.
Hun greb kanten af bordet, da hans mund fandt hende. Han slikkede hende langsomt, som om han havde hele formiddagen. To fingre. Tunge. Skægstubbe. Hun løftede det ene ben og satte foden på en skuffe, så han kunne komme til. Hans hænder om hendes tykke lår, som om han holdt sig fast.
«Kig op,» sagde hun.
Han gjorde. Blågrønne øjne. Mund i hende. Hun holdt ham i håret og kom stående, med læben mellem tænderne for ikke at være for høj, og med det våde loft over dem begge.
Han rejste sig, tørrede munden med håndryggen, og hun vendte sig om, bøjede sig over bordet og kiggede tilbage.
«Nu,» sagde hun.
Han havde kondom i bukselommen. Hun hørte folien. Så hans hænder på hendes hofter, og så ham, der skubbede ind. Fra den her vinkel gik det dybt. Hun åndede ud mod bordpladen. Han stødte. Klinkerne under hans fødder. Hendes bryster mod den kolde plade. Hans mave klaskede mod hendes røv.
«Fuck, du er stram om morgenen,» stønnen han.
«Så knald mig, til jeg ikke er.»
Han gjorde. Fast. Rytmisk. Den slags knald, der ikke prøver at være smukt. Hun skubbede tilbage. Han greb hendes hår, ikke hårdt, bare nok til at løfte hendes ansigt fra bordet. Hun så den våde skjold i loftet, mens naboen nedenunder kneppede hende.
Det var så åndssvagt, at hun næsten grinede. Så ramte han rigtigt, og grinet blev til et støn.
Han kom med et kort, undertrykt «Louise», hofterne presset ind, hænderne gravet i hendes kød.
Bagefter blev hun liggende et øjeblik med kinden mod bordet. Han gled ud. Kyssede hende nederst på ryggen.
«Dit loft er stadig fugtigt,» sagde hun.
«Jeg ringer til viceværten,» mumlede han. «Senere.»
Hun rettede sig, vendte sig og tog hans ansigt mellem hænderne. Kyssede ham. Smagte sig selv.
«Du bor under mig,» sagde hun. «Det her bliver ikke noget, vi kan lade som om ikke skete, når vi mødes med posten.»
«Jeg har ikke tænkt mig at lade som om.»
Hun nikkede. Samlede sit tøj op fra hans klinke gulv. Trak t-shirten over hovedet, bukserne på, jakken. Hendes hår var et rod. Hun kunne mærke ham mellem benene, når hun gik.
I entreen standsede hun med hånden på dørhåndtaget.
«Kom op i aften,» sagde hun. «Hvis du vil. Ikke med en spand. Bare… kom.»
Emil stod i døråbningen til køkkenet, stadig bar overkrop, med det lyse hår til alle sider.
«Jeg kommer,» sagde han.
Hun gik ud på trappen. Lukket dør bag sig. Den gamle lugt af træ og andres mad. To etager. Hendes egne trin op.
I lejligheden satte hun kaffen over igen, fordi den anden var blevet kold. Hun stod ved vinduet og kiggede ned i gården og mærkede pulsen stadig sidde i kroppen.
Nedenunder begyndte der at gå nogen. En stol. En vandhane.
Hun smilede, kort, for sig selv.
Så gik hun ind og skiftede lagen.
Klokken var lidt over otte, da der blev banket.
Ikke det samme bank som i nat. Kortere. Mindre undskyldende.
Louise åbnede i de løse bukser og en ren t-shirt. Hun havde overvejet noget pænere og droppet det. Det ville have været teater.
Emil stod på måtten uden spand. Mørk jakke. Lyst hår, stadig fugtigt. Skægstubbe. Han lugtede af sæbe.
«Jeg har ringet til viceværten,» sagde han. «Han kommer i morgen.»
«Godt.» Hun trak ham ind. «Så behøver vi ikke lade som om, det er derfor, du er her.»
Han smilede. Kort. Så tog han fat i hendes t-shirt og kyssede hende opad, fordi han måtte. Hun sparkede døren i med hælen.
De blev stående i entreen. Hans ryg mod fyldningen. Hendes krop tæt på hans. Hun var et hoved højere og bredere, og hun kunne mærke på hans hænder, at han kunne lide det. De gled ned og klemte om hendes røv gennem bukserne.
«Jeg har tænkt på det her hele dagen,» sagde han mod hendes hals.
«På hvad?»
«På dig over mit bord. På at du bor ovenpå. På at jeg kan høre dig gå.»
Hun trak vejret ind.
«Hørte du mig?»
«Hen over gulvet. Ud i køkkenet. Jeg stod med en toast i hånden og var stiv over en kvinde, der gik rundt i sin egen lejlighed.»
Louise lo lavt og kyssede ham. Hendes hånd fandt ham hård gennem jeansene.
«Sådan her,» sagde hun.
«Sådan her.»
Jakken kom af. Hendes t-shirt kom af. Entreen var for trang og for tændt, og det gjorde det værre. I spejlet over kommoden så hun sig selv: høj, barbrystet, mørkt hår, ham slank bag hende med hænderne om hendes talje.
Hun skubbede ham ind i stuen og ned i lænestolen. Gik på knæ mellem hans ben. Åbnede bukserne. Tog ham ud. Så op på ham, mens hun slikkede langs undersiden.
Hans hoved faldt tilbage.
«Louise…»
Hun tog ham i munden. Langsomt. Hånd om det, hun ikke kunne tage. Kraftige arme på hans slanke lår. Hun lod ham kigge. Hun ville have, at han så det.
Da han begyndte at støde op, stoppede hun. Rejste sig. Trak bukser og trusser af i samme bevægelse.
«Har du noget?»
Han nikkede og fiskede et kondom op af jakken, der lå hen over sofaen. Hun rullede det på ham selv, satte et knæ på hver side af stolen og sænkede sig.
Stolen knirkede under hendes vægt. Han stønnen højt, da hun tog ham hele vejen. Hans hænder blev fulde af hende. Brysterne i ansigtet på ham. Hun rode ham langsomt først, med hænderne på stolebenene, og lod ham sutte, bide, tage fat.
«Du er så fucking meget,» åndede han.
«Det er meningen.»
Hun tog ham hurtigere. Stolen rykede på gulvet. Et sted nedenunder – hans eget gulv, hendes loft – ville man have kunnet høre det, hvis der havde været nogen. Der var der ikke. Der var kun dem.
Hun kom først. Siddende, med panden mod hans, med ham dybt i sig, med lårene rystende om hans slanke krop. Hun klemte om ham indefra, og han svor, holdt hende, stødte op gennem det.
Lige efter kom han. Kort. Hårdt. Med ansigtet mellem hendes bryster og fingrene gravet ind i hendes hofter.
De blev siddende. Hendes vægt på ham. Hans åndedrag mod hendes hud. Stolen under dem, som om den overvejede at give op.
Louise løftede hovedet.
«Hvis viceværten kommer i morgen,» sagde hun, «skal du ikke fortælle ham, at røret var det mindste problem.»
Emil lo hæst, stadig inde i hende.
«Jeg fortæller ham, at naboen ovenpå er meget behjælpelig.»
«Hold kæft.»
Hun kravlede af ham. Benene var usikre. Hun gik ud efter vand, nøgen gennem sin egen lejlighed, og mærkede ham stadig. Da hun kom tilbage, havde han fået bukserne op, men ikke mere. Han sad i stolen og kiggede på hende, som om hun var noget, han stadig ikke var færdig med at forstå.
Hun rakte ham glasset. Satte sig på kanten af sofaen overfor. Krydsede ikke benene.
«Tolv år,» sagde hun. «Det er ikke ingenting.»
«Nej.»
«Og jeg bor her. Du bor her. Det her er ikke en by, man kan forsvinde i bagefter.»
«Jeg ved det.» Han drak. Satte glasset ned. «Jeg har ikke lyst til at forsvinde.»
Hun nikkede. Det var nok. Mere ville have været et løfte, og hun gav ikke løfter efter et døgn og et utæt rør.
«Kom i seng,» sagde hun. «Ikke for at sove. Endnu.»
Han fulgte hende. I soveværelset tændte hun lampen med vilje. Hun ville ses. Hun lagde sig på ryggen, spredte lårene og kiggede på ham, mens han kom ned mellem dem.
Hans mund var langsommere i aften. Mindre sulten på den første måde. Mere præcis. To fingre. Tunge. Skægstubbe mod det bløde. Hun holdt ham i håret og lod det bygge, indtil hun kom med knæene oppe og en lyd, hun ikke kunne holde inde.
Han kravlede op. Hun vendte ham om, før han nåede at spørge. Satte sig over hans ansigt.
«Sig til, hvis det er for meget.»
Han svarede ved at tage fat i hendes lår og trække hende ned. Hun red hans mund, tung og våd, med hænderne i hovedgærdet, og kom igen, kortere, skarpere, med hans næse presset mod hende.
Da hun gled ned ad hans krop, var han stiv. Hun tog et kondom i skuffen, satte det på, og tog ham ind, mens hun stadig rystede.
Denne gang var det hende, der bestemte takten. Tung. Dyb. Hendes bryster tungt foran ham. Hans hænder overalt, hvor der var noget at holde i. Hun bøjede sig og kyssede ham, så han kunne smage sig selv, og stødte ned, indtil han kom med øjnene i hendes og hænderne låst i hendes hår.
Bagefter lå de i det gule lys. Hans ben ind over hendes. En bil nede i gaden. En dør et andet sted i opgangen.
«Jeg kan høre dig, når du går i seng,» sagde han stille. «Gulvet. Sengen. Jeg kunne høre dig, før jeg kendte dig.»
«Og nu?»
«Nu ved jeg, hvordan du lyder, når du kommer. Det gør det værre.»
Louise vendte hovedet og så på ham.
«Så må du jo komme op. Eller jeg må komme ned. Det er ikke så stor en opgang.»
Han kyssede hendes skulder, der hvor mærket fra i nat stadig sad svagt.
«Jeg bliver lidt endnu,» sagde han.
«Det må du gerne.»
Hun slukkede ikke lampen med det samme. Hun lå og mærkede hans hånd på maven, hans åndedrag, og loftet over dem, der var tørt.
Nedenunder ventede hans tomme lejlighed. Ovenpå var der en nabo, han ikke længere bare kunne sige hej til på trappen.
Det passede hende.
Hun slukkede lampen efter et par minutter.
Mørket i soveværelset var ikke helt mørkt. Lyset fra gården lå som en svag stribe under gardinet. Hun kunne se omridset af ham. Skulderen. Den slanke arm. Det lyse hår mod hendes pude, som ikke var hans.
«Du trækker vejret, som om du stadig er oppe,» sagde hun.
«Det er jeg også.» Hans tommelfinger tegnede en langsom bue på hendes mave. «Jeg ligger og tænker på, at jeg skal ned ad tre trin og ind ad min egen dør, og at det alligevel føles som at tage hjem fra et andet land.»
«Det er to etager.»
«Du ved, hvad jeg mener.»
Hun vidste det. Hun mærkede det i kroppen. Ikke bare det ømme mellem benene, eller mærket på skulderen, eller det at hendes lagen lugtede af ham. Det var det andet. At hun havde lukket en 31-årig nabo ind, taget tøjet af foran ham og ladet ham se det hele. At hun ikke havde pakket sig ind bagefter.
«Hvis du fortryder det i morgen,» sagde hun, «så sig det på trappen. Ikke over en sms. Jeg hader den slags pæne afslutninger.»
Han vendte sig ind mod hende. Næsen mod hendes kraveben. Skægstubbene kradede.
«Jeg fortryder ikke, at jeg bankede på.»
«Det var derfor, du bankede på. Loftet.»
«Det var derfor, jeg havde en undskyldning.» Han tav et øjeblik. «Jeg stod nede med en spand og tænkte, at hvis jeg gik op, så skete der måske noget, jeg ikke kunne styre. Og så gik jeg alligevel.»
Louise smilede i mørket.
«Du styrede det heller ikke.»
«Nej.»
Hun lagde hånden i hans hår og kørte fingrene igennem det. Langsomt. Hans åndedrag blev tungere mod huden. Ikke søvn. Bare tættere.
Hendes ben gled ind mellem hans. Hun mærkede ham igen, halvstiv, varm, mod indersiden af låret. Hun sagde ikke noget. Hun tog bare hans hånd og flyttede den ned mellem sine ben, så han kunne mærke, at hun heller ikke var færdig.
Han stønnen stille, da fingrene gled ind. Hun var øm og våd og åben. Han gnubbede langsomt, uden at have travlt, og kyssede hende, mens han gjorde det. I mørket var munden det eneste, hun rigtig kunne finde. Hun kyssede ham tilbage, dybt, og løftede hoften mod hans hånd.
«Jeg vil have dig,» sagde hun. Ikke højt. Bare tydeligt.
Han fandt det sidste kondom i skuffen. Folien knitrede. Hun hørte ham, mærkede ham flytte sig, og så kom han ind i hende fra siden, langsomt, med hendes lår over hans hofte og hans mund ved hendes øre.
Det var ikke som stolen. Ikke som køkkenbordet. Det var tæt og stille og med den slags bevægelser, man laver, når man allerede har taget hinanden flere gange og alligevel ikke er færdig. Han stødte kort. Hun mødte ham. Hendes hånd på hans røv. Hans hånd mellem dem, fingrene på klitoris, indtil det samlede sig igen, blødere end før, men dybt nok til, at hun klemte om ham og åndede hans navn ud i puden.
Han kom lige efter. Uden larm. Bare med kroppen spændt ind i hendes og panden presset mod hendes nakke.
De blev liggende sådan. Ham bag hende. Hende med hans arm slået om maven, som om han stadig skulle holde fast.
«Nu kan du sove,» mumlede hun.
«Nu kan jeg sove.»
Hun mærkede ham glide ud. Mærkede ham falde til. Hans hånd blev liggende, også da åndedraget blev jævnt.
Louise lå vågen lidt længere. Lyttede til opgangen. En rørledning. En fjern bil. Ingenting, der dryppede.
Hun tænkte på trappen. På de næste dage. På at møde ham med post i hånden og vide, hvordan han lød, når han kom. På at han kunne høre hende gå. På at hun fra nu af ville gå og tænke på, at han lyttede.
Det burde have gjort hende urolig.
Det gjorde det ikke.
Hun sov.
Hun vågnede, da sengen lettede.
Gråt morgenlys. Emil sad på kanten og samlede tøj op fra gulvet. Bukser. T-shirt. Han var stille, som om han prøvede ikke at vække hende. Hun så på hans ryg. På de slanke skuldre. På det lyse hår, der stod i alle retninger.
«Du behøver ikke liste,» sagde hun. Stemmen var hæs.
Han kiggede over skulderen. Smilede skævt.
«Jeg skulle ned, før gården vågner. Og før jeg begynder at tro, at jeg bor her.»
«Du bor her. Bare en etage for lavt.»
Han bøjede sig og kyssede hende. Morgenmund. Varm hånd på hendes kind. Hun tog fat i hans t-shirt og holdt ham et sekund længere, end der var grund til.
«Viceværten kommer,» sagde han. «Jeg skal være hjemme.»
«Sig ikke, hvad der skete med røret.»
«Jeg siger, at det er spændt. Og at det holder.»
Hun lo stille.
«Gør det?»
Han så på hende. Længe. På det mørke hår ud over puden. På hendes markante ansigt uden makeup. På dynen, der ikke dækkede hendes bryster.
«Det deroppe gør,» sagde han. «Det her… det holder, hvis vi vil.»
Hun nikkede. Ikke som et løfte. Som et svar.
«Så ses vi på trappen.»
«Ikke kun på trappen,» sagde han.
«Nej. Ikke kun på trappen.»
Han gik. Hun hørte entreen. Døren. Hans trin ned ad den gamle trappe. Så hans egen dør nedenunder, der blev lukket.
Louise blev liggende. Loftet over hende var tørt. Kroppen var øm på den rigtige måde. I køkkenet stod der stadig to flasker på bordet fra i nat, og stolen i stuen stod skævt.
Hun rejste sig, tog hans hættetrøje på, som han havde glemt over en stol, og gik ud og satte kaffe over. Den lugtede af ham. Hun lod den sidde.
Nedenunder åbnede en vandhane. Hun kunne høre det, svagt, gennem det gamle træ.
Hun stod barfodet i sit køkken, høj og rummelig i hans tøj, og lyttede.
Så smilede hun.
Nabokontakten var ikke længere smalltalk på trappen. Den var et bank på døren sent om aftenen, et utæt rør, og en slank mand med lyst hår, som hun ikke havde tænkt sig at sende ned igen med det samme.
Hun hældte kaffe op.
Og lod døren være ulåst.
