Nicolai stod ved køkkenvinduet med en kop kaffe, der var blevet kold. Overfor, i den anden blok, var lyset tændt hos Rebecca.
Han havde kigget før. Mange gange. Hun gik ofte rundt i en stor t-shirt eller en kjole, der sad tæt over hoften. Fyldig. Mørkt hår. 40 år. Han var 32 og slank, og han havde aldrig tænkt, at han ville stå her og glo på en kvinde, han kun kendte fra postkassen.
Den aften så hun ham.
Hun stod inde i stuen med et glas vin. Hun kiggede op, lige over. Deres øjne mødtes.
Nicolai blev stående. Han burde have trukket sig tilbage, slukket lyset, ladet som ingenting. I stedet holdt han blikket.
Rebecca trak ikke gardinet for. Hun løftede glasset lidt, som om hun skålede, og blev stående. Et lille smil, der ikke var venligt på den almindelige måde. Mere vidende.
Han mærkede det i underlivet med det samme.
Næste aften var gardinerne åbne igen. Hun havde tændt lampen ved sofaen. Hun gik rundt i en sort bh og et par løse shorts. Hun vidste, han kiggede. Hun vendte sig mod vinduet, mens hun tog bh’en af. Brysterne var store og tunge. Hun kiggede direkte over, mens hun lod stoffet falde.
Nicolai stod med hånden nede i bukserne. Han kunne ikke lade være. Hun så det. Hun så, at han rørte ved sig selv, og hun rørte ved sit eget bryst, langsomt, mens hun holdt øjenkontakt.
Det blev et mønster.
Tredje aften sad hun i sofaen med benene trukket op. Hun havde kun trusser på. Hun gled hånden ned mellem benene og kiggede over, mens hun gned sig. Nicolai stod nøgen ved sit eget vindue. Han onanerede åbent. Hun nikkede næsten umærkeligt, da han kom. Hun kom selv kort efter, med munden åben og blikket fast på ham.
De sagde ikke noget. De kunne ikke. Afstanden var for stor, og rummet imellem var gaden og de andre lejligheder. Men det var ikke længere tilfældigt. Hun positionerede sig. Hun tændte lyset, når han var hjemme. Hun ventede.
En torsdag aften stod hun helt nøgen. Hun vendte ryggen til, bøjede sig frem og kiggede over skulderen. Hun spredte benene lidt. Hun vidste præcis, hvad hun viste ham. Nicolai kom stående, med hånden om pikken og øjnene på hende.
Fredag mødtes de.
Han kom ned med skrald. Hun stod ved cykelskuret med en pose. Mørkt hår opsat. En rummelig trøje og jeans. I virkeligheden så hun ældre ud end gennem vinduet. Mere jordnær. Mere kvinde.
De så hinanden.
Nicolai stoppede. Hun stoppede.
“Du bor overfor,” sagde hun. Stemmen var dybere, end han havde forestillet sig.
“Ja.”
Hun kiggede på ham. Ikke flov. Ikke vred.
“Du kigger meget.”
Han kunne have benægtet. I stedet sagde han: “Du lader mig.”
Rebecca smilede. Den samme vidende smil.
“Jeg kunne have trukket gardinet for.”
“Hvorfor gjorde du ikke det?”
Hun løftede posen. “Fordi det var rart at blive set. Og fordi du ikke kiggede væk.”
Der var stille et øjeblik. En nabo kom ud med en barnevogn og gik forbi. Ingen af dem flyttede sig.
“Jeg hedder Nicolai.”
“Rebecca. Jeg ved det. Jeg har set navnet.”
Hun kiggede ham op og ned. “Du er slankere, end jeg troede. Fra vinduet ser man ikke det hele.”
Han mærkede varmen i ansigtet. “Du er… fyldigere. På den gode måde.”
Hun grinede lavt. “Det ved jeg. Det er derfor, jeg viser det.”
Hun gik et skridt tættere. Der lugtede af hendes parfume og noget varmt, som tøj, der har siddet på kroppen.
“Hvad nu?” spurgte han.
Rebecca kiggede op mod deres vinduer. “Nu er det ikke længere et spil gennem glas. Nu står vi her.”
Hun rørte ved hans arm. Fingrene var varme.
“Kom op til mig. I aften. Hvis du tør at se mig uden afstand.”
Nicolai nikkede. Han kunne mærke, at han allerede var hård.
“Hvilket nummer?”
“Anden sal. Den med de store vinduer. Du kender den.”
Hun gik. Han stod tilbage med skraldeposen og hjertet i halsen.
Klokken ni bankede han på.
Rebecca åbnede i den samme store t-shirt, hun havde haft på de første aftener. Ingenting under. Han kunne se brysternes form og den mørke trekant mellem lårene, da hun gik foran ham ind i stuen.
Lejligheden lugtede af kaffe og hende. Gardinerne var åbne. Hans eget vindue lyste overfor.
“Sæt dig,” sagde hun. “Eller stå. Som du plejer.”
Han blev stående. Hun gik hen til vinduet og tændte lampen, så lyset faldt på hende.
“Sådan har du set mig,” sagde hun. “Nu kan du røre.”
Hun trak t-shirten af. Kroppen var blød. Store bryster med mørke vorter, mave, brede hofter, tykke lår. Hun var ikke pinlig. Hun stod der og lod ham se.
Nicolai gik hen til hende. Han lagde hænderne på hendes hofter. Huden var varm. Hun åndede ud, da han klemte.
“Du har kigget så længe,” mumlede hun. “Nu skal du mærke det.”
Han kyssede hende. Munden var blød og åben. Hun smagte af vin. Hun tog hans hænder og lagde dem på brysterne. De fyldte hans palmer. Han gned tommelfingrene over vorterne, og hun stønede lavt.
Hun åbnede hans bukser. Hånden gled ind og fandt ham stiv. Hun nikkede, som hun havde gjort gennem vinduet.
“Lige så hård, som jeg troede.”
Hun knælede. Ikke teatralsk. Bare direkte. Hun tog ham i munden, dybt, og kiggede op. Øjnene var de samme som overfor. Nu var der ingen glas.
Nicolai holdt hende i håret. Hun sugede langsomt, med tungen, mens hun holdt om hans baller. Han kunne se sig selv i det mørke vindue bag hende. Overfor stod hans tomme lejlighed.
Hun rejste sig, tørrede munden med håndryggen og trak ham med ind i soveværelset. Sengen var bred. Hun lagde sig på ryggen og spredte benene.
“Kig,” sagde hun. “Som du plejer. Bare tættere.”
Han knælede mellem hendes lår. Hun var våd. Mørkt hår, tykke læber, klitoris synlig. Han slikkede hende. Hun holdt ham nede med en hånd i hans lyse hår og stønede, da han sugede. Hun kom første gang med benene om hans hoved, hoften oppe, og øjnene halvt lukkede.
“Kom op,” sagde hun bagefter. “Jeg vil have dig i mig, mens du kigger på mig.”
Han trængte ind. Hun var stram og varm. Hun lagde hænderne på hans baller og trak ham dybere. Hendes bryster bevægede sig for hvert stød. Hun kiggede ham i øjnene hele tiden.
“Sådan,” hviskede hun. “Ingen afstand.”
Han knaldede hende hårdere. Sengen knirkede. Hun kom igen, med en dyb lyd, og klemte om ham. Han holdt igen, trak ud, kom på hendes mave og bryster. Hun spredte det ud med fingrene og kiggede på ham, mens hun gjorde det.
De lå stille. Hendes hånd på hans bryst.
“Gardinerne er stadig åbne,” sagde hun.
Han kiggede. Overfor var der mørkt nu. Ingen kiggede tilbage. Kun dem to.
Rebecca smilede. “Næste gang kan vi gøre det ved vinduet. Så du kan se, hvordan det ser ud udefra. Eller indefra. Begge dele.”
Han kyssede hende igen. Hun var blød og varm og virkelig.
Spillet var ikke slut. Det var bare blevet alvor.
Hun strøg ham over brystet. Fingrene var rolige.
«Du ryster lidt,» sagde hun.
«Det er fordi du er her. Ikke overfor.»
Rebecca satte sig op. Brysterne hang tunge. Hun tørrede sig med et hjørne af dynen, uden at skynde sig, og kiggede på ham, mens hun gjorde det.
«Kom,» sagde hun. «Jeg sagde det. Ved vinduet.»
Hun gik foran ham gennem stuen. Nøgen. Hofterne rullede. Hun slukkede ikke lampen. Hun stillede sig med siden til glasset, så lyset ramte hendes krop, og gaden bag hende lå mørk.
«Hvis nogen kigger op nu, ser de mig,» sagde hun. «Og de ser, at jeg ikke er alene.»
Nicolai gik hen til hende. Gaden var stille. En enkelt cykel. Et par oplyste vinduer længere nede, men ingen lige overfor. Hans egen lejlighed var slukket. Tom.
Han lagde hænderne på hendes hofter. Hun vendte sig med ryggen til ham og bøjede sig frem, hænderne på karmen. Ryggen svajede. Hun spredte benene.
«Sådan har du set mig,» mumlede hun. «Nu gør du det.»
Han gled ind i hende udefra. Hun var stadig våd. Varm. Hun stødte et åndedrag ud mod glasset, så det dugede. Han holdt om hendes mave, den bløde runding, og knaldede hende i et jævnt, dybt tempo. Hendes bryster svingede. Hun kiggede ud, ikke væk.
«De kan se det,» hviskede hun. «Hvis de vil. Ligesom du ville.»
Han stødte hårdere. Hun stønede. Hånden gled ned mellem hendes ben, og han gned hende, mens han var i hende. Hun kom stående, med panden mod ruden og munden åben. Hun klemte om ham, og han måtte bide tænderne sammen for ikke at følge med.
Hun rettede sig, vendte sig om og kyssede ham. Blødt først. Så med tungen. Hun skubbede ham et skridt tilbage, så han stod tydeligt i lyset, og knælede igen. Hun tog ham i munden, dybt, og kiggede op. Bag hende var byen. Foran hende var han.
Nicolai holdt hende i det mørke hår. Han kunne se sit eget spejlbillede svagt i ruden. Og hende. Og gaden.
«Ikke endnu,» sagde hun, da hun mærkede ham spænde. Hun rejste sig. «Sofaen. Jeg vil have dig under mig.»
Hun skubbede ham ned. Hun satte sig over ham, førte ham ind og sænkede sig langsomt, indtil hun havde ham helt. Hun lagde hænderne på hans bryst og begyndte at ride. Tunge, rolige bevægelser. Brysterne hoppede. Maven rullede. Hun kiggede ham i øjnene, præcis som gennem glasset, bare uden afstand.
«Du er slank,» sagde hun mellem åndedrag. «Jeg kan mærke det hele.»
Han greb hendes hofter og hjalp hende ned. Hun kom igen, med en lav, lang lyd, og lænede sig frem, så håret faldt om hans ansigt. Han stødte op i hende, et par gange mere, og kom i hende. Hun blev siddende og mærkede det. Hun smilede.
De blev siddende sådan et stykke tid. Hendes hud var svedig. Hans også. Lampen lyste stadig. Gardinerne var åbne.
«Hvad er det her?» spurgte han.
Rebecca strøg ham hen over kinden.
«Det er det, du har kigget efter. Og det, jeg har vist. Bare uden glas.»
«Og i morgen?»
Hun kiggede over mod hans mørke vindue.
«I morgen kan du kigge igen. Hvis jeg har lyst til at blive set. Og hvis du har lyst til at kigge. Forskellen er, at du nu ved, hvordan jeg smager. Og jeg ved, hvordan du ser ud, når du kommer i mig. Ikke bare op ad din egen hånd.»
Han lo stille. Hun lo med.
Hun rejste sig, hentede to glas vand i køkkenet og kom tilbage uden at tage tøj på. Hun satte sig i sofaen med benene slået over hinanden, som om det var det mest almindelige i verden at sidde nøgen overfor naboen.
«Du må gerne blive lidt,» sagde hun. «Men du skal hjem over. Jeg vil gerne se dig tænde lyset. Og så vil jeg gerne se, om du kigger tilbage.»
Han nikkede. Han forstod det. Spillet var ikke blevet ødelagt af, at de havde rørt hinanden. Det var blevet skarpere.
Han klædte sig på i gangen. Hun fulgte ham til døren, stadig nøgen, og kyssede ham, inden hun åbnede.
«Nicolai.»
«Ja.»
«Træk ikke gardinet for. Heller ikke nu.»
Han gik over gaden. Op. Ind. Tændte lampen i køkkenet. Gik hen til vinduet.
Overfor stod hun. Stadig nøgen. Glasset vand i hånden. Hun kiggede direkte over. Hun løftede glasset, som den første aften. Den samme skål. Bare med alt det imellem, der ikke længere var fantasi.
Han blev stående. Hun blev stående.
Ingen af dem trak for.
