Morten havde sagt ja, før han nåede at tænke. Afterwork. Bare et par stykker, havde Sanne sagt, mens hun allerede var i gang med at pakke tasken.
Han var 41 og nyligt skilt. Aarhus lå i ham som en slags træt baggrundsstøj. Lejligheden derhjemme var stadig halvt tømt. Ringen sad ikke længere på fingeren, men han mærkede den alligevel, når han glemte sig.
Sanne var 38 og den kollega, man sagde ja til, når hun foreslog noget. Mørkt hår sat op, lidt løst nu efter en lang dag, sort blazer over en tætsiddende top. Hun kendte København bedre end ham. Hun kendte også, hvornår han havde brug for at komme ud.
Caféen lå i indre by. Træborde, dæmpet lys, folk der snakkede for tæt. Morten havde fået en øl, Sanne et glas hvidvin. Hun kiggede op, da døren gik.
Jonna kom ind, som om hun hørte til der.
29. Nørrebro stod tydeligt på hende. Mørkt, lidt krøllet hår ned over skuldrene, jeans, en løs strik, der gled ned ad den ene skulder. Hun kyssede Sanne på kinden, tog Morten i hånden og holdt den et sekund for længe.
«Du er ham fra Aarhus,» sagde hun.
«Det er jeg,» sagde Morten.
«Sanne har talt om dig.»
Sanne rullede øjnene, men smilede.
«Jeg har sagt, at du er skilt og trænger til at komme ud. Ikke mere end det.»
Jonna satte sig overfor ham. Hendes knæ ramte næsten hans under bordet. Hun bestilte en gin og tonic og kiggede på ham, mens hun ventede.
«Hvor længe?» spurgte hun.
«Siden januar.»
«Frivilligt?»
Morten trak på smilet.
«Det var… gensidigt. Og så alligevel ikke.»
Jonna nikkede, som om hun havde hørt den slags før. Sanne rørte ved hans underarm.
«Han har arbejdet som et svin siden. Derfor er vi her.»
Anden runde kom. Samtalen gled. Arbejde. Nørrebro. At Sanne og Jonna havde kendt hinanden siden en fælles venindes fødselsdag for tre år siden. Jonna arbejdede med kommunikation, boede alene, kunne lide folk, der ikke billedede sig for meget ind.
Morten mærkede det, før han satte ord på det.
Jonna kiggede på ham, når Sanne talte. Sanne kiggede på Jonna, når han svarede. Der var noget i luften, der ikke handlede om afterwork.
Jonna strakte benet. Hendes ankel ramte hans. Hun flyttede den ikke.
Sanne så det. Hun sagde ingenting. Hun drak og lod det ske.
«Du kigger,» sagde Jonna stille til ham.
«Gør jeg?»
«Ja.»
Morten kunne have trukket foden væk. Han gjorde det ikke.
Sanne lænede sig ind.
«Jonna er direkte. Du vænner dig til det. Eller også gør du ikke.»
Jonna smilede.
«Han vænner sig til det.»
Tredje drink. Morten var varm i ansigtet. Ikke fuld. Bare løsere. Sanne havde taget blazeren af. Toppen strammede over brystet, da hun strakte sig. Jonna så det også. Hun skjulte det ikke.
«Hvad laver I bagefter?» spurgte Jonna.
Sanne kiggede på Morten.
«Vi havde ikke planlagt noget.»
«Jeg bor ti minutter væk. Jeg har vin. Og en sofa, der er bedre end de her stole.»
Det blev sagt let. Det var ikke let.
Morten tænkte på lejligheden i Aarhus. På at tage hjem til hotellet. På at være 41 og nyligt skilt og sige nej, fordi det var det fornuftige.
Sanne rørte ved hans hånd under bordet. Kort. Bestemt.
«Kom med,» sagde hun. «Hvis du har lyst.»
Han havde lyst.
De betalte. Ude på gaden var luften køligere. Jonna gik i midten. Hendes strik gled igen. Sanne lo af et eller andet, Morten ikke helt fangede. En taxa. Nørrebro. Gule bygninger, cykler, en trappeopgang med slidte trin.
Jonnas lejlighed lå på anden sal. To værelser, køkken-alrum, planter i vinduet, bøger i stakke, et tæppe på gulvet. Det duftede af kaffe og et eller andet træagtigt.
«Sko af,» sagde hun. «Jeg er sådan en.»
Morten tog skoene af. Sanne også. Jonna fandt et glas vin til hver. Rød. Hun tændte ikke loftslyset, kun en lampe ved sofaen og en i køkkenet.
De stod for tæt i køkkenet, mens hun skænkede.
«Sanne sagde, du var pæn,» sagde Jonna uden at kigge op.
«Sagde hun det?»
Sanne stod med ryggen mod køkkenbordet.
«Jeg sagde, at du så bedre ud, end du selv tror. Det er noget andet.»
Jonna rakte ham glasset. Fingrene mødtes.
I sofaen satte Sanne sig først. Morten ved siden af. Jonna på den anden side af ham, så han sad i midten, før han havde besluttet det. Sofaen var blød. Deres lår rørte.
Jonna drak, satte glasset, vendte sig.
«Må jeg spørge om noget ubehageligt?»
«Ja.»
«Har du været sammen med nogen siden?»
Morten rystede på hovedet.
«Nej.»
«Okay.»
Sanne lagde hånden på hans knæ. Den blev liggende.
«Det er okay, Morten. Vi er voksne.»
Jonna kiggede på Sannes hånd. Så på ham.
«Hun kan lide dig. Det har hun gjort et stykke tid. Hun siger det bare ikke på kontoret.»
Sanne sukkede, men trak ikke hånden væk.
«Jonna.»
«Hvad? Det er sandt.»
Morten mærkede hjertet. Sanne kiggede på ham. Tæt. Vin på læberne. Han havde set hende i møder, i kantinen, i jakkesæt. Nu sad hun her med håret løsere og hånden på hans ben.
«Er det okay?» spurgte hun.
Han nikkede.
Sanne kyssede ham.
Det var ikke et forsigtigt kys. Det var et, der havde ventet. Hendes mund var varm, hendes hånd gled op ad hans lår. Morten kyssede igen, dybere. Bag ham rørte Jonna ved hans nakke. Fingrene i håret. Hun lænede sig ind og kyssede ham på halsen, mens Sanne stadig havde hans mund.
Han stivnede et sekund. Så slap han.
Jonna lo stille mod huden.
«Der er han.»
Sanne trak sig lidt tilbage. Hendes øjne var mørke.
«Du kan sige stop.»
«Jeg siger ikke stop.»
Jonna rejste sig på knæ i sofaen og tog hans ansigt mellem hænderne. Hun kyssede anderledes end Sanne. Langsommere. Mere åbent. Hendes tunge, hendes ånde med gin. Sanne så på. Hendes hånd gled ind under hans skjorte, flad mod maven.
Morten rørte ved Sannes hofte. Ved Jonnas talje. To forskellige kroppe. Sanne fastere, mere samlet. Jonna blødere, yngre i bevægelsen, men ikke usikker.
Tøjet blev siddende endnu. Det gjorde det værre.
Sanne knæppede hans skjorte op, én knap ad gangen, mens Jonna kyssede ham. Da skjorten gled til side, lagde Sanne munden på hans bryst. Jonna tog hans hånd og førte den ind under sin strik. Ingen BH. Varm hud. Brystet fyldte hans hånd. Hun åndede ud mod hans mund.
«Sanne,» sagde Jonna. «Kom her.»
Sanne løftede hovedet. Jonna lænede sig over Morten og kyssede Sanne.
Morten sad mellem dem og så det. To kvinder, han kendte på hver sin måde, med munden mod hinanden over hans skød. Sannes hånd klemte hans lår. Jonnas hofte pressede mod hans side. Han var hård. Det kunne de mærke. Ingen af dem lod, som om de ikke kunne.
Jonna trak trøjen af. Brysterne var runde, brystvorterne mørke. Sanne kiggede, så på Morten, og tog sin egen top af. Sort BH. Hun lod ham tage den af. Hendes bryster var fyldigere, lidt tungere. Han tog den ene i munden. Sanne lagde hovedet tilbage.
Jonna gled ned på gulvet mellem hans ben. Hun åbnede hans bælte, lynlåsen. Trak bukser og underbukser ned nok. Hans pik kom frem, stiv, varm. Hun kiggede op på ham.
«Sig det, hvis det går for stærkt.»
Han rystede på hovedet.
Hun tog ham i munden.
Varm. Våd. Langsomt først. Sanne kyssede ham, mens det skete, og tog hans hånd over på sit bryst. Morten stønede ind i Sannes mund. Jonna suttede dybere, hånden om roden, den anden på hans lår.
Sanne hviskede:
«Hun er god. Jeg ved det.»
Morten kiggede ned. Jonna mødte hans blik med munden fuld af ham. Sanne gled ned ved siden af hende. To ansigter mellem hans ben. Sanne slikkede langs siden, mens Jonna tog hovedet. Deres tunger mødtes hen over ham. Han lagde en hånd i hver af deres hår.
Det var for meget og ikke nok.
«Kom,» sagde Jonna og tørrede munden med håndryggen. «Soveværelset. Ellers kommer vi til at knække sofaen.»
De rejste sig. Mortens bukser hang. Han sparkede dem af undervejs. Sannes nederdel gled ned i gangen. Jonna gik foran, bar overkrop, jeans stadig på, røv i bevægelse.
Soveværelset var mørkere. En stor seng, hvidt sengetøj, et vinduemed gadelys udefra. Jonna tændte en lille lampe. Hun vendte sig, knæppede jeansen op og trak den af sammen med trusserne. Nøgen. Mørkt kønshår, smalle hofter, bløde lår.
Sanne stod i trusser. Morten trak dem ned. Han gled med hånden mellem hendes ben. Hun var våd. Hun åndede skarpt.
«Læg dig,» sagde Jonna til ham.
Han lagde sig på ryggen. Sanne kravlede op over ham, et ben på hver side, og tog ham ind. Langsomt. Varm. Stram. Hun støttede sig på hans bryst og begyndte at bevæge sig. Jonna lagde sig ved siden af, kyssede ham, tog Sannes bryst i hånden, suttede på det, mens Sanne red ham.
Morten holdt om Sannes hofter. Hun kiggede ned på ham, munden åben, håret i ansigtet.
«Fuck,» sagde hun. «Jeg har tænkt på det.»
Jonna gled op, så hun sad ved hans hoved. Hun spredte benene over hans ansigt. Sanne lo kort, hæst.
«Gør det.»
Morten tog fat i Jonnas lår og slikkede hende. Hun smagte salt og vin og hud. Hun stønede, da hans tunge ramte klitten. Sanne bevægede sig hurtigere på ham. Han kunne mærke dem begge. Den ene om hans pik, den anden mod hans mund.
Jonna holdt fast i sengegærdet.
«Der. Der.»
Sanne bøjede sig frem og kyssede Jonna, mens hun blev ved med at tage ham. Brysterne hang ned. Morten slikkede, stødte op i Sanne, mistede rytmen og fandt den igen.
Sanne kom først. Hun klemte om ham, stivnede, et langt, undertrykt støn, og faldt frem over hans bryst. Jonna gled til siden. Morten vendte sig, fik Jonna under sig, spredte hendes ben og skubbede ind. Hun var blød og åben. Hun slog benene om ham.
Sanne lå og så på. Hendes hånd gled ned mellem sine egne ben, langsomt, mens hun kom ned.
Morten stødte ind i Jonna. Dybere. Hun nikkede. Sanne kravlede hen og kyssede Jonna, mens han kneppede hende. Tre kroppe i den samme seng. Gade lys udefra. En nabo der gik på trappen.
Jonna kom med ansigtet i Sannes hals. Morten holdt sig tilbage. Sanne rørte ved ham, der hvor han gled ind i Jonna.
«Kom i hende,» sagde Sanne stille. «Hvis du vil.»
Han gjorde. Hårdt, dybt, med panden mod Jonnas skulder. Det ramte ham som noget, han ikke havde mærket længe. Længe nok.
De lå. Åndedræt. Hud. Jonna lo svagt.
«Velkommen til Nørrebro.»
Sanne strøg ham over brystet.
«Vi er ikke færdige, vel?»
Morten rystede på hovedet. Han var det ikke. Natten var lige begyndt.
De lå stille et stykke tid. Ikke pinligt. Bare det der kommer bagefter, når kroppen stadig ryster lidt, og ingen rigtig har lyst til at finde på noget klogt at sige.
Jonna strakte sig efter dynen og trak den skævt op over dem. Sanne lå med kinden mod Mortens skulder. Hendes ånde var varm. Han kunne mærke hendes bryst mod hans ribben, hver gang hun trak vejret.
«Du kom hurtigt,» sagde Jonna. Ikke drilsk. Bare ærligt.
«Det er længe siden.»
«Jeg ved det. Det var meningen, at du skulle.»
Sanne løftede hovedet.
«Var det?»
«Ja. Han har gået og spændt op. Nu kan han være her.»
Morten lo lavt. Det lød næsten fremmed i rummet.
«I taler om mig, som om jeg ikke ligger her.»
«Du ligger her,» sagde Sanne og kyssede ham på kæben. «Det er hele pointen.»
Jonna vendte sig om på siden, støttede hovedet i hånden og kiggede på dem. Gadelysset lå som en stribe hen over sengetøjet. Hendes lår var stadig klistret mod hans. Hun strøg ham over maven, langsomt, uden at gå længere ned endnu.
«Hvordan har du det?»
Han tænkte et øjeblik.
«Som om jeg har gjort noget, jeg ikke kan forklare på mandagsmødet.»
Sanne fniste.
«Det skal du heller ikke.»
«Og som om jeg gerne vil blive liggende.»
Jonna nikkede.
«Godt. For jeg gider ikke have, at du hopper i tøjet og finder en taxa, fordi du pludselig får samvittighed.»
«Har jeg samvittighed?»
«De fleste har, første gang de gør det her.»
Sanne kiggede på hende.
«Første gang de gør hvad?»
«Det her. Tre. En kollega. En, man lige har mødt. En seng på Nørrebro.»
Morten rørte ved Sannes hår. Det var blevet krøllet i nakken.
«Jeg tænker ikke på at gå.»
«Nej,» sagde Sanne stille. «Det gør jeg heller ikke.»
Hun gled tættere. Hendes hånd fandt hans pik, blød nu, klistret. Hun holdt om den, ikke for at vække ham med det samme, bare for at have ham. Jonna så det og smilede.
«Hun er mere sulten, end hun ser ud til på arbejde.»
«Hold kæft,» sagde Sanne, men hun trak ikke hånden væk.
Jonna kravlede tættere, så hendes bryst ramte Mortens overarm. Hun kyssede Sanne over ham. Langsomt. Åbent. Morten lå under det og mærkede deres hår mod sit ansigt, deres ånde, den lille lyd Sanne lavede, da Jonna bed hende let i underlæben.
Han blev langsomt hård igen i Sannes hånd. Hun mærkede det og strøg ham, stadig uden at skynde sig.
«Allerede?» hviskede hun.
«I ligger oven på mig og kysser. Hvad forventede du?»
Jonna trak munden fra Sanne og kiggede ned på ham.
«At du var færdig som en mand på 41.»
«Pas på.»
Hun lo og gled ned ad hans krop. Munden over brystet, maven, videre. Sanne blev liggende oppe ved ham og kyssede ham, mens Jonna tog ham ind igen. Blødere nu. Mere tid. Hun slikkede ham ren, langsomt, og Sanne så ned mellem kyssene.
«Jesus, Jonna.»
Jonna svarede ikke. Hun havde travlt. Morten lagde hånden i hendes hår, ikke for at styre, bare for at mærke, at hun var der. Sanne tog hans anden hånd og førte den mellem sine ben. Hun var stadig våd. Han gled med to fingre ind i hende. Hun pressede sig imod dem.
De fandt en rytme uden at aftale den. Jonna suttede ham. Han fingerede Sanne. Sanne stønede ind i hans mund og gled ned for at slikke Jonna, mens Jonna stadig havde ham i munden. Tre kroppe, der byttede plads uden at tale om det.
Sanne lå på ryggen efter et par minutter. Jonna mellem hendes ben. Morten så det tæt på. Jonnas tunge, Sannes lår der rystede, Sannes hånd der klemte i dynen.
Han havde ikke set Sanne sådan før. Ikke i kantinen. Ikke i mødelokalet. Ikke i den sorte blazer. Nu lå hun med spredte ben i en andens seng og lod sin veninde slikke hende, mens hun kiggede på ham.
«Kom her,» sagde hun hæst.
Han flyttede sig op, så hun kunne tage ham i munden, mens Jonna blev nede mellem hendes ben. Sanne suttede ham sløvt, afbrudt, hver gang Jonna ramte rigtigt. Hendes lyde vibrerede om ham.
Jonna løftede hovedet.
«Hun er tæt på.»
«Bliv,» sagde Sanne.
Jonna blev. Morten trak sig ud af Sannes mund og kyssede hende, da hun kom. Hun holdt fast i hans nakke og i Jonnas hår på samme tid. Kroppen løftede sig. Et langt, fladt støn, som hun prøvede at holde inde og ikke kunne.
Bagefter lo hun næsten, afkræftet.
«Fuck. Okay. Okay.»
Jonna tørrede munden i håndfladen og kravlede op. Hun så tilfreds ud. Ikke triumferende. Bare tilfreds.
«Din tur,» sagde Sanne og skubbede let til Morten.
«Min tur til hvad?»
«Til at tage hende. Ordentligt. Ikke som før, hvor du var ved at eksplodere.»
Jonna lagde sig på maven, trak en pude under hofterne og kiggede tilbage over skulderen.
«Hvis du spørger pænt.»
Morten lagde sig over hende. Han kyssede hendes ryg, nakken, det sted, hvor håret stoppede. Hun løftede røven imod ham. Han gled ind i hende bagfra, langsomt, hele vejen. Hun åndede ud i puden.
Sanne satte sig op ad sengegærdet og så på. Benene trukket op. En hånd mellem dem, ikke travlt, bare med.
Han stødte. Jonna mødte ham. Huden klaskede blødt. Sanne sagde ingenting i lang tid. Hun bare så. Det gjorde noget ved ham, at hun sad der. Kollegaen. Kvinden fra kontoret. Nøgen, med vådt hår i panden, og kiggede på, mens han kneppede hendes veninde.
«Langsommere,» sagde Jonna. «Jeg vil mærke det.»
Han satte tempoet ned. Dybere. Hendes ryg bugtede sig. Sanne gled hen og lagde sig ved siden af, så hendes ansigt var tæt på Jonnas. De kyssede afbrudt. Morten holdt Jonna i hofterne og mærkede Sanne stryge hans lår, hans baller, ned mellem dem, der hvor han gled ind.
«Du er så hård,» hviskede Sanne. «Hun er så våd. Jeg kan høre det.»
Jonna stønede ind i Sannes mund.
«Hold kæft og kys mig.»
Sanne gjorde. Morten kunne mærke Jonna klemme om ham, da hun kom. Ikke voldsomt. Mere som en bølge, der tog hende, mens hun holdt fast i Sannes hånd. Han blev i hende, stille, indtil hun slap.
Han trak sig ud. Stod på knæ mellem dem, åndedrættet højt. Sanne kiggede på hans pik, blank, og tog den i hånden.
«Jeg vil have dig i mig igen.»
Hun lagde sig på ryggen. Han lagde sig mellem hendes ben. De kiggede på hinanden et sekund, inden han skubbede ind. Det var anderledes end før. Tættere. Hun slog armene om hans nakke og holdt ham, som om det ikke kun handlede om det.
Jonna lå tæt på og strøg Sannes hår.
«Hey,» sagde hun blødt til Sanne. «Du må godt se sådan ud.»
«Sådan hvordan?»
«Som om det betyder noget.»
Sanne svarede ikke. Hun løftede hofterne imod Morten. Han stødte ind i hende, støt, og kyssede hende, hver gang hun åbnede munden. Jonna suttede på Sannes bryst, bed let, og Sanne kom igen, mindre, rystende, med ansigtet gemt mod hans hals.
Han stoppede, stadig inde i hende. Hun nikkede, som om hun vidste, han spurgte uden at spørge.
«Ikke endnu,» hviskede hun. «Jeg vil have, du bliver hård. Jeg vil have mere. Bare… lidt pause.»
De faldt fra hinanden. Sved. Dynen et sted nede ved fødderne. Jonna rejste sig nøgen og gik ud. Han hørte vand i køkkenet. Hun kom tilbage med tre glas og en karaffel. Ikke vin. Vand.
«Drik. I ser ud, som om I har løbet.»
Morten sad op ad hovedgærdet. Sanne tog et glas med begge hænder. Hendes mascara var smurt en smule under øjet. Hun så ikke ud, som om hun havde lyst til at rette det.
Jonna satte sig på tværs af sengen, nøgen, med glasset mod låret.
«Sanne har gerne villet det her længere, end hun siger.»
Sanne kiggede på hende.
«Kan du lade være med at oversætte mig?»
«Nej.»
Morten drak. Vandet var koldt. Det hjalp.
«Hvor længe?» spurgte han.
Sanne trak på skulderen. Brysterne bevægede sig med.
«Siden du begyndte at blive stille. Efter skilsmissen. Du kom ind om morgenen med den der… jeg ved ikke. Tomme energi. Og så smilede du alligevel i møderne. Det irriterede mig. På en måde, der ikke var irriterende.»
«Det er den dårligste flirteforklaring, jeg har hørt,» sagde Jonna.
«Det er ikke en flirteforklaring. Det er sandt.»
Morten kiggede på hende.
«Jeg vidste det ikke.»
«Selvfølgelig vidste du det ikke. Du har været gift. Du kigger ikke efter den slags, før det er for sent. Eller for tit.»
Han rørte ved hendes ankel.
«Og nu sidder du her.»
«Nu sidder jeg her.»
Jonna satte glasset.
«Og jeg tog jer med hjem, fordi jeg kunne mærke det på caféen. Og fordi jeg godt kan lide at se Sanne, når hun dropper den pæne udgave.»
Sanne kiggede på hende længe.
«Du er umulig.»
«Du elsker det.»
Sanne svarede ikke. Hun gled ned i sengen igen, tættere på Morten, og lagde et ben over hans. Jonna fulgte efter fra den anden side. Tre kroppe, der fandt plads, som om sengen var vant til det.
Hans hånd lå på Sannes hofte. Jonnas mund fandt hans skulder. Ingen sagde, at næste runde skulle starte. Den startede alligevel.
Sanne strøg ham, indtil han var hård igen. Jonna kyssede ned ad Sannes ryg. Morten vendte Sanne om, så hun lå på siden, og gled ind i hende bagfra. Jonna lagde sig foran hende, spredte benene, og Sanne slikkede hende, mens han stødte.
Det var tæt. Svedigt. Langsomt i starten, så dybere. Sanne stønede ind mellem Jonnas lår. Jonna holdt hende i håret. Morten kunne se det hele over Sannes skulder. Se Jonnas ansigt, når Sanne ramte rigtigt. Se Sannes ryg, hver gang han skubbede hende frem.
«Kig på mig,» sagde Jonna til ham.
Han gjorde. Hun smilede skævt, munden åben.
«Du kan lide at se os.»
«Ja.»
«Sig det.»
«Jeg kan lide at se jer.»
Sanne slikkede hårdere, som om hun hørte det. Jonna kom med et kort, overrasket støn og klemte lårene om Sannes hoved. Morten holdt Sanne fast og stødte igennem det. Hun strakte en arm bagud og ramte hans hofte.
«Der. Bliv ved.»
Han blev ved. Ikke vildt. Bare vedholdende. Sanne rystede igen, blødere denne gang, og han måtte bide tænderne sammen for ikke at komme.
Han trak sig ud. Satte sig tilbage. Åndedrættet i stykker.
Jonna kiggede på ham.
«Du holder dig.»
«Jeg prøver.»
«Hvorfor?»
«Fordi I ikke er færdige.»
Sanne vendte sig om, rød i kinderne, munden blank.
«Hvem siger, vi bestemmer det?»
«I gør.»
Jonna kravlede hen og satte sig over ham, uden at tage ham ind endnu. Hun gned sig langs ham. Våd. Varm. Hun kiggede ned.
«Sanne, kom herop.»
Sanne satte sig astride hans lår, vendt mod Jonna, så de to kvinder sad over ham, ansigt til ansigt. Jonna løftede sig og satte sig ned over hans pik. Sanne kyssede hende, mens hun begyndte at bevæge sig.
Morten holdt dem begge. En hånd på Jonnas hofte, en på Sannes røv. De gned sig mod hinanden over ham. Bryster mod bryster. Jonna tog ham. Sanne gned sin klit mod hans mave, mod Jonnas lår, hvor hun kunne nå.
Det var næsten for meget at se på. For tæt. For virkeligt. En skilsmisse i Aarhus. En afterwork. En lejlighed på anden sal. Og nu det her.
Jonna bøjede sig frem og støttede sig på hans bryst. Hendes hår faldt ned i ansigtet på ham. Sanne bag hende, hænderne om Jonnas talje, hjalp hende med at bevæge sig.
«Morten,» sagde Sanne. «Kom ikke endnu.»
«Jeg prøver.»
«Sig, hvis du ikke kan.»
Han nikkede. Kæberne spændt. Jonna bevægede sig langsommere, som om hun også ville trække det. Hun kom alligevel, med panden mod hans, et stille, rystende «fuck», og satte sig af ham, våd ned ad hans lår.
Sanne tog over med det samme. Hun satte sig på ham, vendt mod ham, og begyndte at ride. Dybt. Bestemt. Jonna lå ved siden af og strøg dem begge, munden på Sannes bryst, hånden mellem dem, fingrene om roden af ham, hver gang Sanne løftede sig.
Sanne kiggede ham i øjnene.
«Jeg har tænkt på det her, når du har siddet overfor mig og talt om tal.»
«Det skulle du ikke have sagt.»
«Jo.»
Hun bevægede sig hurtigere. Han greb hendes hofter. Jonna hviskede noget ind i Sannes øre, han ikke fangede, og Sanne lo, stønede, lo igen.
«Hvad sagde du?» spurgte han.
Jonna kiggede på ham.
«At hun skal komme på dig. Og at du skal mærke det.»
Sanne nikkede, som om hun allerede havde besluttet det. Hun red ham hårdt nu. Hendes ansigt knyttede sig. Hun kom med et brudt støn og klemte om ham, våd, pulserende, og han holdt hende nede, mens det stod på.
Da hun slap, faldt hun frem over ham. Jonna strøg hendes ryg. Morten var stadig hård inde i hende, tæt på kanten.
Sanne hviskede mod hans mund:
«Nu dig. Hvor vil du?»
Han kiggede fra hende til Jonna. Jonna lagde sig på ryggen og spredte benene, uden at sige noget. Svaret lå der.
Sanne gled af ham. Han lagde sig mellem Jonnas ben og skubbede ind. Sanne holdt Jonnas hånd. Han stødte nogle gange, dybt, og kom i hende med et støn, han ikke nåede at holde tilbage. Kroppen tømte sig. Han blev liggende i hende, rystende, mens Sanne strøg hans ryg.
Ingen sagde noget i et stykke tid.
Ude fra gaden kom en cykel. En stemme. Så stille igen.
Jonna åndede ud.
«Okay. Nu er vi et sted.»
Sanne lo svagt mod madrassen.
«Et sted.»
Morten trak sig langsomt ud og faldt over på ryggen mellem dem. Hans hjerte hamrede stadig. Jonna fandt dynen og trak den op. Sanne lagde et ben over hans. Jonna en arm over hans bryst.
Lyset fra gaden havde flyttet sig lidt. Natten var ikke slut. Den var bare blevet tungere. Blødere. Og et sted under den træthed, der begyndte at liste sig ind i arme og ben, vidste han, at de ikke var færdige med hinanden endnu.
Jonna rørte ved hans brystvorte med en negl, som om hun bare skulle tjekke, at han stadig var vågen.
«Du tænker,» sagde hun.
«Lidt.»
«På at det er forkert?»
«På at det ikke føles forkert. Det er værre.»
Sanne loftede ansigtet.
«Værre hvordan?»
«Fordi jeg så kan ikke bruge undskyldningen bagefter.»
Jonna lo stille.
«Der er han, den skilte mand fra Aarhus.»
Sanne strøg ham over maven.
«Du må gerne tænke. Bare ikke så højt, at du ødelægger det.»
«Jeg ødelægger det ikke.»
«Godt.»
De lå sådan et stykke tid. En radiator klukkede. Et sted nedenunder blev et fjernsyn slukket. Jonna rejste sig til sidst, nøgen, og gik ud på badeværelset. Døren blev stående på klem. Vand i vasken. Morten og Sanne blev alene i sengen for første gang.
Sanne vendte sig ind mod ham. Tæt. Hendes pande mod hans.
«Det her ændrer noget på arbejde,» sagde hun.
«Ja.»
«Jeg gider ikke lade, som om det ikke gør.»
«Det skal du heller ikke.»
Hun kyssede ham. Langsommere end før. Mindre show. Mere det, hun ikke havde sagt på caféen. Han holdt hende i nakken. Hendes ben gled ind mellem hans. Hun var stadig varm dernede, klistret mod hans lår.
«Jeg kunne lide at se dig i hende,» hviskede hun. «Det burde jeg måske ikke sige.»
«Sig det alligevel.»
«Jeg kunne også lide, at hun så på os.»
Han nikkede. Hans pik rørte sig igen, ikke for fuldt, men nok. Sanne mærkede det og smilede skævt.
«Du er ikke færdig.»
«Du sagde det selv.»
Jonna kom tilbage med en t-shirt, hun ikke havde taget på, hængende i hånden. Hun smed den på en stol og kravlede ind fra fodsiden, op mellem dem, så hun lå på tværs og kyssede først Sannes hofte, så Mortens.
«I har talt,» sagde hun.
«Lidt,» sagde Sanne.
«Om kontoret?»
«Blandt andet.»
Jonna suttede på huden lige under Sannes navle.
«I kan tale om kontoret i morgen. Nu er I her.»
Hun slikkede lavere. Sanne åbnede benene uden at blive bedt om det. Morten så Jonnas mund forsvinde mellem Sannes lår, så Sannes hånd klemme i hans. Han kyssede hende, mens hendes veninde slikkede hende. Sanne stønede ind i ham, små, afbrudte lyde.
«Hun er bedre til det end de fleste mænd,» fik Sanne frem.
«Tak,» mumlede Jonna dernede.
Morten gled ned på den anden side. To munde mellem Sannes ben. Hun løftede hovedet og kiggede ned, som om hun skulle sikre sig, at det hele stadig skete. Jonnas tunge på klitten. Mortens tunge lavere, ind i hende. Deres ansigter ramte hinanden. Jonna vendte sig og kyssede ham, våd af Sanne, og så gik de tilbage til det.
Sanne kom med benene over deres skuldre. Ikke højt. Bare hele kroppen, der spændte og slap. Hun skubbede svagt til dem bagefter.
«Stop. Kort. Jeg kan ikke.»
Jonna tørrede munden på Sannes inderlår og kravlede op.
«Så er det hans tur til at ligge stille.»
«Jeg ligger stille,» sagde Morten.
«Det gør du ikke. Du ligger og tror, du skal præstere.»
Hun skubbede ham på ryggen. Sanne laede sig langs hans side og tog hans pik i hånden, strøg ham, mens Jonna satte sig over hans ansigt, vendt mod Sanne. Hun sænkede sig. Han slikkede hende. Sanne suttede ham. Over ham kyssede de hinanden.
Han kunne mærke Jonna blive vådere mod munden. Hendes lår rystede, når han ramte klitten med spidsen af tungen. Sanne tog ham dybere, langsomt, hånden om det, hun ikke kunne tage. Jonna stønede ned i Sannes mund.
«Fingre,» sagde hun.
Morten gled to fingre i hende og slikkede samtidig. Hun begyndte at bevæge sig på hans ansigt. Sanne slap hans pik med et smæld og kiggede på Jonna.
«Kom på ham.»
Jonna nikkede, munden åben, og gjorde det. Hun klemte om hans fingre, pressede sig ned, og kom med et langt, rystende åndedrag. Han holdt hende, indtil hun løftede sig, blank om munden på ham.
Sanne lo hæst.
«Du ser godt ud sådan.»
«Hold kæft,» sagde Jonna, men hun smilede.
Hun gled ned og tog Sanne med sig, så de begge lå mellem hans ben igen. Denne gang uden at skynde sig. De skiftedes. Sanne suttede, Jonna slikkede hans pung, hans lår, tilbage op. Han lagde armene bag hovedet et øjeblik, bare fordi han kunne, og så ned på dem. To mørke hoveder. To forskellige munde. Kollegaen og veninden.
«Hvis I fortsætter, kommer jeg.»
Sanne kiggede op.
«Så kom i min mund.»
Jonna holdt om roden og førte ham til Sannes læber. Sanne tog ham. Jonna slikkede med. Han prøvede at advare. Nåede det næsten. Det ramte ham hårdt, i bølger, og Sanne tog imod, mens Jonna holdt ham nede med en hånd på maven. Han så Sannes hals arbejde. Så Jonna kysse hende bagefter, slikke det, der var løbet ud i mundvigen.
Morten lå med åbne øjne i loftet og prøvede at samle sig.
«I er…»
«Ja,» sagde Jonna. «Det er vi.»
Sanne gled op og lagde sig halvvejs oven på ham. Hendes mund smagte af ham. Hun lod den smag ligge mellem dem, da hun kyssede ham. Jonna fandt dynen igen og krøllede sig ind fra den anden side.
Trætheden kom tættere på nu. Ikke som en slutning. Mere som et lag.
«Bliv sovende,» sagde Jonna mod hans skulder. «Begge to. Jeg gider ikke høre på taxa-snak klokken tre.»
«Jeg skal tidligt… » begyndte Morten og stoppede. «Nej. Jeg skal ikke.»
Sanne mærkede efter på hans ansigt.
«Hotellet kan klare sig.»
«Hotellet kan klare sig.»
Jonna strakte en arm ud og slukkede den lille lampe. Gadelysset tog over. En stribe hen over tre kroppe i en seng, der var blevet for lille og alligevel passede.
Sanne fandt hans hånd under dynen. Jonna fandt hans anklen med foden. Et sted mellem dem gled nogen en hånd på tværs af hans mave og lod den blive liggende.
Han lukkede øjnene. Ikke for at sove. Bare for at mærke, at han stadig var der. At de var der. At afterworket ikke var slut, bare fordi byen udenfor var blevet stille.
Et par minutter gik. Måske flere. Sanne rørte sig først. Hendes mund mod hans øre.
«Jeg kan ikke sove endnu.»
«Nej,» svarede Jonna fra den anden side, allerede vågen. «Det kan han heller ikke. Hans pik er begyndt at tænke igen.»
Morten lo ind i mørket.
«I ligger op ad den.»
«Præcis,» sagde Sanne og gled hånden ned. Hun strøg ham, blidt, indtil han spændte i hendes greb. «Natten er lang. Vi behøver ikke skynde os.»
Jonna rejste sig på albuen i mørket.
«Køkkenet. Jeg vil have jer derude. Jeg vil se jer stående. Ikke kun i min seng.»
Sanne kiggede på Morten.
«Kom.»
De rejste sig. Nøgne. Lidt stive i benene. Jonna tændte kun underskabet i køkkenet, så lyset lå lavt over gulvet. Vinduet ud mod bagsiden var uden gardin. En brandtrappe. En mørk gård. Ingen lige overfor i det hjørne.
Sanne blev skubbet blidt hen mod køkkenbordet. Morten bag hende. Jonna satte sig på en stol, et ben oppe, og kiggede, mens han bøjede Sanne forover. Han gled ind i hende langsomt. Hun var åben, blød, varm. Hun greb kanten af bordet.
«Sådan,» sagde Jonna stille. «Jeg vil se hendes ansigt.»
Sanne vendte hovedet. Morten stødte. Ikke hårdt. Dyb. Køkkenbordet slog blødt mod væggen. Jonna rørte ved sig selv, mens hun så. Sanne stønede med åbne øjne, kiggede på sin veninde, kiggede tilbage efter Morten.
«Hun kan lide, at du ser på,» sagde han.
«Jeg ved det,» sagde Jonna. «Det er derfor, I er her.»
Han holdt Sanne i hofterne og tog hende der i det lave lys, mens Nørrebro lå stille udenfor, og Jonna sad tre meter væk og ikke missede et støv.
Sanne greb kanten hårdere, hver gang han gik i bund. Køkkenbordet var køligt under hendes bryster. Hans hænder var det ikke. Hun spredte benene lidt mere, fandt fodfæste på det kolde gulv og skubbede tilbage imod ham.
«Kig på hende,» sagde hun hæst.
Han gjorde. Jonna sad med det ene ben oppe på stolen, to fingre mellem benene, og mødte hans blik uden at blinke. Hun var våd nok til, at han kunne høre det, når hun rørte ved sig. Sanne stønede, da han stødte dybere, og Jonna nikkede, som om hun godkendte lyden.
«Hurtigere,» sagde Sanne.
Han gav hende det. Huden klaskede. Et glas klirrede i vasken. Jonna rejste sig, gik hen og stillede sig foran Sanne, tæt på, så Sannes ansigt var ud for hendes køn. Sanne forstod det med det samme. Hun slikkede hende, mens Morten tog hende bagfra. Jonna holdt Sanne i håret og kiggede over hende på ham.
«Sådan skal hun se ud,» hviskede Jonna. «Ikke i blazer. Sådan her.»
Sanne mumlede noget ind mellem Jonnas lår. Det lignede et ja. Morten holdt hende fast i hofterne og mærkede hende klemme, hver gang Jonna trak hendes hoved tættere. Køkkenet duftede af sex og opvaskemiddel. Det lave lys lagde skygger under Jonnas bryster, hen over Sannes ryg, ned ad hans egne arme.
Jonna kom stående. Hun bed sig i læben, stivnede og slap Sannes hår igen, langsomt, som om hun gav hende tilbage. Sanne hostede svagt, vendte ansigtet og lo.
«Du smager af os.»
«Det gør du også,» sagde Jonna og kyssede hende over skulderen, klodset og vådt.
Morten trak sig ud. Han var blank og hård. Jonna tog ham i hånden, førte ham et skridt til siden og pressede ham tilbage mod køleskabet. Døren var kold mod ryggen. Hun løftede et ben, og han hjalp hende op. Hun var lettere, end hun så ud til. Han bar hende, mens hun greb om hans nakke og satte sig ned over ham.
«Hold mig,» sagde hun.
Han holdt hende. Hun bevægede sig i korte, tætte hop. Sanne stod tæt på og strøg dem begge, munden på Jonnas skulder, hånden mellem dem, fingrene der, hvor han gled ind. Køleskabet brummede. Et sted i opgangen gik en dør. De stivnede et halvt sekund. Så fortsatte Jonna, bare stille.
«Hvis de hører noget,» hviskede Sanne.
«Så hører de, at jeg har det godt,» sagde Jonna.
Morten lo ind i hendes hals og måtte bide det væk, fordi hun klemte om ham. Sanne gled ned på knæ og slikkede dem, der hvor de mødtes. Jonna spændte. Han spændte. Det var for tæt, for vådt, for meget mund og hud i et køkken, der slet ikke var bygget til det.
«Sofaen,» fik han frem. «Jeg taber dig.»
«Så tab mig ikke.»
Han bar hende alligevel ind. Hun klamrede sig til ham, stadig med ham i sig, og de ramte sofaen skævt. Hun endte ovenpå, red ham med hænderne på hans bryst, mens Sanne kravlede op bag hende og holdt om hendes talje. To kvinder over ham igen, men anderledes nu. Mindre opvisning. Mere sult.
Jonna kom med panden mod hans, uden at lave lyd. Bare rystende åndedræt. Hun gled af og skubbede Sanne ned på ham med det samme.
«Tag ham. Jeg vil se dig gøre det, som om det er dit.»
Sanne satte sig på ham vendt mod ham. Hun tog ham hele vejen. Hendes øjne var mørke, håret klistret til tindingerne. Hun red ham langsomt, dybt, og Jonna lå langs sofaen og suttede på hendes bryst, bed let, strøg hendes klit, mens hun bevægede sig.
«Morten,» sagde Sanne. Bare navnet.
Han satte sig op, så han havde hende i fanget, og holdt om hende. De kyssede, mens hun bevægede sig. Det var tættere end på bordet. Tættere end første gang i sengen. Jonna tav et øjeblik, som om hun forstod, at hun skulle lade dem have det. Så lagde hun kinden mod Sannes ryg og blev.
Sanne kom med ansigtet gemt mod hans hals, næsten lydløst. Hun blev siddende på ham bagefter, pulserende, og rystede på hovedet, da han ville løfte hende af.
«Bliv. Bare bliv inde.»
Han blev. Hans pik dunkede i hende, tæt på, men han holdt igen. Jonna strøg hans lår.
«Du gør det igen. Holder dig.»
«Ja.»
«Hvorfor nu?»
Han kiggede på Sanne.
«Fordi det her ikke bare er… hurtigt.»
Sanne åbnede øjnene. Der var noget i dem, han ikke havde set på kontoret. Hun nikkede, ganske lidt.
Jonna rejste sig.
«Badeværelset. Kom. I sveder ned i min sofa, og jeg vil have jer stående under vandet, før I falder i søvn i den.»
De fulgte efter. Det lille badeværelse blev for trangt med det samme. Jonna tændte for bruseren. Vandet blev varmt. De trådte ind, tre kroppe under ét hoved. Sanne lo, da hun ramte den kolde flise med ryggen. Morten kyssede vandet af hendes mund. Jonna stod bag ham og strøg sæbe ned ad hans ryg, videre ned, om hans baller, ind mellem, uden at spørge.
«Okay?» sagde hun alligevel.
«Okay.»
Hun gled med en finger, langsomt, afprøvende. Han åndede ud mod Sannes skulder. Sanne mærkede det på ham og kiggede ham i øjnene.
«Kan du lide det?»
«Ja.»
Jonna pressede lidt mere, ikke ind, bare der. Samtidig tog Sanne hans pik i hånden under vandet og strøg ham. Vandet løb ned mellem dem. Dampen satte sig på spejlet. Jonna kyssede hans nakke, mens Sanne gik på knæ i karret, så godt hun kunne, og tog ham i munden under strålen. Det var klodset. Vandet kom i vejen. Hun lo om ham og prøvede igen.
Han trak hende op.
«Jeg vil være i dig.»
Hun nikkede. Han løftede hendes lår, pressede hende op mod flisen og skubbede ind. Hun slog armene om ham. Jonna stod tæt bagved, munden på hans skulder, hånden nede og rørte Sanne, der hvor han gled. Vandet trommede. Sanne stønede lige op i loftet, så tæt på hans øre, at det ramte ham i nakken.
«Ikke så højt,» hviskede Jonna, men hun lo.
«Så sluk for vandet,» sagde Sanne.
Jonna gjorde ikke. Hun gled ind under Sannes arm, så de tre hang sammen under strålen, og slikkede vandet af Sannes bryst, mens Morten stødte. Flisen var kold. Kroppene var det ikke. Sanne kom med et brudt «fuck» og neglene i hans ryg. Han holdt hende oppe, indtil hendes ben begyndte at ryste.
Han satte hende ned. Jonna vendte sig om, hænderne på flisen, røven tilbage. Han forstod. Sanne forstod også. Hun gik ned og spredte Jonna med hænderne, slikkede hende et øjeblik, og så førte hun ham ind. Jonna åndede ud mod flisen.
«Dyb. Og langsom.»
Han gav hende det. Sanne stod ved siden af og kyssede hende i mundvigen, strøg hendes klit i samme tempo. Dampen gjorde det svært at se klart. Det gjorde det bedre. Jonna kom med panden mod flisen, en hånd der ramte væggen en gang, dæmpet.
Morten trak sig ud, åndedrættet i stykker, stadig hård. Sanne tog ham i hånden og strøg ham under vandet, kiggede op.
«Ikke endnu. Jeg vil have dig tilbage i sengen. Jeg vil ligge med dig i mig, når det sker.»
Jonna lukkede for vandet. Stilheden var pludselig stor. Kun dryp. Kun åndedræt. Hun rakte håndklæder, som ikke rigtig slog til. De tørrede hinanden af på den der halvt praktiske, halvt nærgående måde, man kun gør, når man allerede har været indeni hinanden.
På vej tilbage gennem stuen ramte hans hofte sofabordet. Sanne tog hans hånd. Jonna gik foran, nøgen, med vådt hår i ryggen, og smed sig på sengen uden at slukke for gadelysset.
«Kom herind,» sagde hun. «Begge to. Nu skal I ikke stå og være høflige.»
Sanne skubbede Morten ned på ryggen og satte sig over ham, uden at tage ham ind endnu. Hun gned sig langs ham, våd af vand og af det hele. Jonna lagde sig tæt på, munden ved hans øre.
«Hun vil noget andet nu,» hviskede hun. «Så giv hende det.»
Sanne kiggede ned på ham. Håret dryppede på hans bryst. Hun tog ham i hånden, placerede ham og sænkede sig langsomt, indtil han var helt inde. Hun blev siddende stille.
«Bare sådan,» sagde hun. «Lige nu. Uden at kneppe. Jeg vil mærke, at du er der.»
Han nikkede. Hans hænder fandt hendes hofter. Jonna strøg dem begge, stille, og for første gang den nat sagde ingen af dem noget i flere åndedrag. Udenfor begyndte himlen over Nørrebro at skifte, næsten umærkeligt, som om natten stadig holdt fast, men ikke for evigt.
Sanne blev siddende. Hun rørte sig næsten ikke. Bare en lille bevægelse, hver gang hun trak vejret, så han mærkede hende lukke om ham og slippe igen.
Jonna lå med munden mod hans overarm. Hun sagde ingenting. For en gangs skyld.
Morten kiggede op på Sanne. Hendes bryster hang tungt. En dråbe vand løb fra håret ned mellem dem og ramte hans brystben. Hun tørrede den ikke væk.
«Hvis du begynder at bevæge dig, kommer jeg for hurtigt,» sagde han.
«Så lad være.»
Hun lænede sig frem, hænderne på madrassen ved hans hoved. Hendes pande mod hans. De lå sådan, forbundet, mens gadelysset blev lidt gråere.
«Jeg havde ikke planlagt det her,» hviskede hun.
«Det havde jeg heller ikke.»
«Jeg havde planlagt et glas vin og at sende dig hjem i en taxa, før jeg gjorde noget dumt.»
Jonna mumlede mod hans hud:
«I gjorde noget dumt. Det var det rigtige.»
Sanne smilede svagt, uden at kigge væk fra ham.
«Hun har altid ret på de forkerte tidspunkter.»
Hun knyttede sig om ham, bevidst. Han åndede skarpt ind. Hun gjorde det igen, langsomt, som om hun mærkede efter, hvor meget hun kunne tage, uden at miste det stille.
«På mandag,» sagde hun.
«På mandag er jeg den samme. Du er den samme. Vi har bare… det her imellem.»
«Det er ikke et lille imellem.»
«Nej.»
Hun kyssede ham. Ikke dybt. Bare læber. Så begyndte hun at bevæge sig alligevel. Millimeter. Frem og tilbage, så han gled i hende uden at det blev til stød. Jonna strøg Sannes lænd, fulgte rytmen med hånden.
Sanne åbnede øjnene.
«Jeg kan mærke, du pulserer.»
«Fordi du sidder stille oven på det.»
«Godt.»
Hun satte tempoet op. Stadig ikke det vilde. Bare vægt og varme og hendes køn, der gled om ham. Jonna kravlede tættere, tog Sannes bryst i munden, suttede, mens Sanne red. Morten holdt om Sannes hofter, men styrede hende ikke. Han lod hende tage, hvad hun ville.
«Kig på mig,» sagde hun.
Han gjorde. Hun kom sådan. Uden at lukke øjnene. Et ryk gennem maven, et støn, hun holdt mellem tænderne, og så faldt hun frem over ham, stadig med ham i sig, åndedrættet ujævnt.
Jonna kyssede hendes skulderblad.
«Der var det, du ikke siger på arbejde.»
Sanne lo ind i Mortens hals, afkræftet.
«Hold kæft, Jonna.»
Hun løftede sig alligevel ikke af. Først da han rørte ved hendes hofte, gled hun til siden, langsomt, så han gled ud, blank og hård mod maven. Hun lagde sig tæt, et ben over ham, og tog ham i hånden, som om hun ikke ville give slip.
Jonna satte sig op.
«Min tur. Og jeg vil have det liggende. Jeg er træt i benene.»
Hun lagde sig på ryggen og trak Morten med sig. Sanne fulgte med, satte sig ved Jonnas hoved, strøg hendes hår væk fra ansigtet. Morten lagde sig mellem Jonnas ben. Hun var blød, åben, varm. Han skubbede ind i ét langt, langsomt stød.
Jonna åndede ud.
«Bliv der. Rør dig. Bare ikke som om du skal nå et tog.»
Han bevægede sig i hende. Dyb. Jævn. Sanne bøjede sig ned og kyssede Jonna, mens det stod på. Deres hænder flettedes over Jonnas hoved. Morten kunne se det, hver gang han gik frem. Se Sannes bryst mod Jonnas. Se Jonnas øjne, når han ramte rigtigt.
«Hun er tæt,» sagde Sanne stille, uden at spørge.
Jonna nikkede. Morten satte en tommelfinger mod hendes klit, samme tempo som hofterne. Hun kom med munden åben mod Sannes, næsten uden lyd, lårene stramme om ham. Han blev i hende, stille, indtil hun klappede ham svagt på siden.
«Ud. Ellers tager du mig med igen, og så kan jeg ikke samle benene.»
Han trak sig ud. Knælede mellem dem, åndedrættet højt, pikken tung og våd. Sanne kiggede på den, så på ham.
«Kom herned.»
Hun lagde sig på siden, ryggen mod hans bryst. Han gled ind i hende bagfra, ske, dybt. Jonna vendte sig, så hun lå ansigt til ansigt med Sanne, og spredte et ben over Sannes hofte. Sanne slikkede hende, langsomt, mens Morten stødte ind i Sanne i samme rolige rytme.
Det var tæt. Hud overalt. Ingen af dem havde travlt. Jonna holdt Sanne i nakken og kiggede Morten i øjnene hen over hendes hår.
«Du er stadig her,» sagde hun.
«Jeg er her.»
«Godt. For hun tror, du forsvinder, når det bliver lyst.»
Sanne mumlede noget imod hende. Morten bøjede sig og kyssede Sannes nakke.
«Jeg forsvinder ikke i nat.»
Sanne strammede om ham som svar. Han stødte dybere. Jonna stønede, da Sannes mund blev mere ivrig. Rummet var blevet gråt. Ikke dag. Bare mindre nat.
Jonna kom igen, blødere, med hånden over munden. Sanne slikkede hende gennem det og vendte så ansigtet efter Morten. Han kyssede hende skævt, klodset, ovenfra. Hun nåede at sige hans navn, inden hun selv kom, klemte om ham, rystede, og han måtte trække sig næsten ud for ikke at følge med.
«Ikke endnu,» hviskede hun. «Jeg vil have det, når vi ligger stille. Når det ikke er et show.»
Han nikkede, kæberne spændt, og gled ud. De faldt sammen. Tre kroppe, dynen halvt på gulvet. Jonna fandt den med foden og fik den op over hofterne.
Et stykke tid gik. Ingen sov. De lå og åndede. En scooter ude på gaden. Så stilhed igen.
Sanne strøg hans bryst.
«Hvad tænker du på?»
«At jeg ikke har ligget sådan med nogen i årevis. Også da jeg var gift.»
Jonna åbnede et øje.
«Det var ærligt.»
«Det var ikke meningen at være… stort.»
«Det blev det alligevel,» sagde Sanne.
Hun tog hans hånd og førte den ned mellem sine ben. Hun var stadig våd. Han strøg hende, langsomt, uden at gøre det til noget. Jonna flyttede sig tættere, så hans andre fingre kunne nå hende også. Han lå med en hånd mellem dem begge, to forskellige slags varme, to forskellige måder at presse sig imod ham på.
Sanne kyssede ham, mens han rørte hende. Jonna bed ham let i skulderen, da han ramte rigtigt. De kom ikke. Ikke med det samme. Det handlede om at holde det kørende, det derovre mellem søvn og det næste.
Efter et stykke tid skubbede Sanne ham på ryggen igen. Hun satte sig over ham, tog ham ind, og lagde sig fladt ned over hans bryst, så de var mave mod mave. Hun bevægede sig i små, tætte ryk. Jonna lå ved siden af, en hånd mellem deres kroppe, fingrene på Sannes klit.
«Nu,» hviskede Sanne. «Hvis du kommer, så kom i mig. Jeg vil have det der.»
Han holdt om hende. Hofterne løftede sig. Hun mødte ham. Jonna hviskede noget ind i Sannes øre, og Sanne nikkede, øjnene lukkede. Det byggede langsomt. Tæt. Uundgåeligt.
Han kom med ansigtet mod hendes hals, dybt i hende, i lange ryk, hun tog imod. Hun fulgte med, eller kom lige efter, han kunne ikke skille det. Hun klemte om ham, holdt ham nede, og lod ham blive, indtil det blev for ømt.
De slap hinanden langsomt. Han gled ud. Varmt imellem dem. Jonna strøg hans mave, så Sannes, og trak dynen op over alle tre.
«Nu sover I,» sagde hun. «Også du, Aarhus. Der er stadig et par timer, før byen gider være vågen.»
Sanne lå med et ben over ham, allerede tungere i åndedrættet. Jonna fandt hans hånd under dynen og klemte den, kort, som om hun bare skulle sikre sig, at han ikke listede af.
Han lukkede øjnene. Kroppen var øm. Munden smagte af dem. Udenfor var Nørrebro på vej mod morgen, men sengen var stadig mørk nok til, at natten ikke var afleveret endnu.
Han sov alligevel.
Ikke dybt. Bare i stød. Et sted mellem Jonnas åndedræt og Sannes knæ over hans lår gled byen væk et øjeblik. Da han åbnede øjnene igen, var rummet gråt. Ikke lyst. Bare det der kommer, før Nørrebro rigtig gider.
Sanne lå med munden åben mod hans skulder. Mascaraen var blevet til en skygge under det ene øje. Jonna lå på den anden side med ryggen til, dynen nede om hofterne, et rødt mærke på nakken, han selv havde sat.
Hans krop var øm. Lår. Lænd. Et sug i maven, der ikke kun handlede om sex. Han rørte ved Sannes hår, forsigtigt, og hun lavede en lyd uden at vågne.
Jonna gjorde.
«Hold op med at ligge og tænke så højt,» mumlede hun ind i puden.
«Jeg sagde ingenting.»
«Netop.»
Hun vendte sig, øjnene smalle af søvn, og kiggede på ham. Morgenen gjorde hende yngre i ansigtet og ældre om munden. Hun strøg ham over brystet, ned, fandt ham blød og varm og lod hånden blive liggende.
«Du gik ikke.»
«Nej.»
«Godt. Så kan jeg lide dig lidt mere.»
Sanne rørte sig.
«I taler.»
«Vi konstaterer,» sagde Jonna.
Sanne åbnede øjnene. Det tog et sekund, før rummet faldt på plads. Morten så det ske. Caféen. Trappen. Sengen. Køkkenet. Vandet. Hans pik i hende, da han kom.
Hun blinkede.
«Fuck.»
«Godmorgen,» sagde Jonna.
Sanne lo lavt, hæst, og gemte ansigtet et øjeblik mod Mortens bryst.
«Jeg har ondt i lårene.»
«Du red ham, som om du havde noget at bevise.»
«Det havde jeg måske.»
Morten kyssede hende i håret. Hun lugtede af ham og af Jonna og af nattens sæbe.
«Hvordan har du det?» spurgte han.
Hun tænkte.
«Som om jeg ikke kan gå til frokost med de andre og tale om weekenden. Og som om jeg gerne vil ligge her alligevel.»
Jonna rejste sig på albuen.
«I skal tisse og have vand, før I bliver storslåede. Kom.»
De gik. Nøgne, stive, lidt latterlige i det lille rum. Sanne skyllede ansigtet. Morten stod bag hende og så deres spejlbillede. 41. 38. Hævede læber. Mærker. Jonna tissede med døren åben og rullede øjnene ad dem.
«I ser ud, som om I har opdaget sex.»
«Hold kæft,» sagde Sanne, men hun smilede.
Tilbage i sengen var lyset tydeligere. En stribe på gulvet. Jonna satte sig med ryggen mod hovedgærdet og trak Sanne ind mellem sine ben, så Sanne sad lænet op ad hende. Morten lå på siden foran dem. Jonna havde armene om Sannes talje. Hendes hænder gled op og tog Sannes bryster, langsomt, som om hun viste ham dem igen i dagslyset.
Sanne åndede ud.
«Vi er ikke færdige, vel?» sagde hun stille.
«Natten er,» sagde Jonna. «Vi er ikke.»
Morten kravlede tættere. Han kyssede Sannes knæ, indersiden af låret, videre. Hun åbnede benene, stadig lænet tilbage mod Jonna. Han slikkede hende i det grå lys. Langsomt. Hun var øm, han kunne mærke det, så han var forsigtig. Jonna holdt hende, kyssede hendes tinding, kiggede ned på ham.
«Sådan,» hviskede hun. «Morgen. Ikke opvisning.»
Sanne kom blødt, med hånden over munden og Jonnas arm om sig. Hun skubbede svagt til hans hoved bagefter.
«Kom op. Jeg vil have dig i mig. Rolig.»
Han lagde sig over hende. Jonna gled til siden, så Sanne lå på ryggen mellem dem. Han skubbede ind. Hun var hævet, varm, tæt. Hun bed sig i læben og nikkede.
Han bevægede sig i hende, langsomt, mens morgenen stod udenfor. Jonna strøg dem begge. Ingen sagde noget om kontoret. Ingen sagde noget om Aarhus. Der var bare hud og åndedræt og en seng, der lugtede af nat.
Sanne kom igen, mindre, næsten kun et ryk. Hun holdt ham inde.
«Skift,» sagde hun. «Hende. Jeg vil se det i lyset.»
Han gik ind i Jonna fra siden, ske, dybt. Sanne lå foran hende og kyssede hende, mens han stødte. Det var ikke vildt. Det var det sidste, natten havde. Jonna nåede det med åbne øjne, kiggede på Sanne, så på det lyse rum, og kom med et stille «ja», der forsvandt i Sannes mund.
Morten holdt sig stadig. Sanne mærkede det, vendte sig og tog ham i hånden.
«Her,» sagde hun. «I mig. Og så er det slut for nu.»
Han lagde sig mellem hendes ben igen. Hun tog imod ham. Nogle få stød. Han kom med panden mod hendes, uden at holde det tilbage, og hun holdt om hans ryg, indtil det var ovre.
De lå. Et sted begyndte en lastbil at bakke. En nabo tændte radio. Nørrebro var vågen.
Jonna strakte sig.
«Kaffe. Hvis I begynder at tale om følelser, før jeg har kaffe, smider jeg jer ud.»
Hun tog en t-shirt på. Bare den. Sanne fandt sine trusser og Mortens skjorte og knyttede den i maven. Morten tog underbukser på. De tre i køkkenet i rester. Maskinen brummede. Jonna skænkede i tre kopper, der ikke passede sammen.
De stod ved vinduet. Gården. Brandtrappen. En cykel, der blev låst op.
Sanne drak og kiggede på ham over kanten.
«På mandag siger jeg hej, som jeg plejer.»
«Det gør jeg også.»
«Men jeg kigger på din mund.»
«Det gør jeg også på din.»
Jonna snøftede.
«I er værre end teenagere. Bare ældre og med bedre undskyldninger.»
Morten kiggede på hende.
«Tak. Fordi du tog os med.»
«Tak fordi I ikke blev pinlige bagefter. De fleste bliver.»
Sanne rørte ved Jonnas hånd på køkkenbordet. Kort.
«Jeg vidste, du ville gøre det. Da du satte dig ved bordet.»
«Selvfølgelig vidste du det. Derfor ringede du.»
Morten stod med kaffen og mærkede lejligheden. Planterne. Stakkene af bøger. Sofaen, de havde brugt. Det var stadig den samme nat, bare med dagslys på.
«Jeg skal hjem til hotellet på et tidspunkt,» sagde han.
«På et tidspunkt,» sagde Jonna. «Ikke nu.»
Sanne nikkede.
«Bliv. Vi kan sidde. Vi behøver ikke mere. Jeg vil bare ikke have, at det første, der sker, er, at du går.»
Han blev.
De satte sig i sofaen. Sanne med benene i hans skød. Jonna i den anden ende med foden mod hans lår. Tøjet var tilfældigt. Kroppene kendte hinanden nu. Der blev ikke sagt så meget. En kommentar til kaffen. Et blik. Sannes tommelfinger, der tegnede cirkler på hans knæ.
Han tænkte på lejligheden i Aarhus. På ringen, der ikke sad der. På at han i går havde sagt ja til afterwork, før han havde tænkt.
Nu havde han tænkt. Og han var her stadig.
Sanne lænede sig ind og kyssede ham, smag af kaffe. Jonna så på og smilede skævt, uden at blande sig.
«Det her skete,» sagde Sanne mod hans mund.
«Ja.»
«Og jeg fortryder det ikke.»
«Det gør jeg heller ikke.»
Jonna rejste sig, samlede deres glas fra natten, og sagde over skulderen:
«Så er I voksne. Godt. Så kan I sidde der og være det, mens jeg finder jer noget at spise, der ikke er rester af vin.»
Morten lagde hovedet tilbage mod sofaen. Sanne lå tæt. Udenfor kørte en bus. Indenfor var der tre kopper, en rummet seng, og en nat, der var blevet til morgen uden at falde fra hinanden.
Han strøg hende over anklen. Hun lukkede øjnene et øjeblik, ikke for at sove, bare for at blive.
Natten var slut.
Det, den havde sat i gang, var det ikke.
