Min kære,
Det er sent nu. Luften ude i medinaen er stadig varm, og der dufter af kardemomme og røg fra et sted nede ad gaden. Jeg sidder ved bordet i mit lille rum bag restauranten med lampen tændt og skriver til dig, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg er nødt til at fortælle det, mens det stadig sidder i kroppen.
I aften tog jeg Ilias.
Jeg havde ham på knæ, og jeg tog ham langsomt.
Du kender ham. Den høje med det mørke skæg og de rolige øjne. 38. Han kommer nogle gange forbi køkkenet sent, når vi er ved at lukke. I aften var vi de sidste. Personalet var gået. Jeg stod og tørrede stålbordene af, da han kom ind med de sidste kasser.
Vi talte ikke særlig meget. Vi behøvede ikke. Jeg kunne mærke det på den måde, han kiggede. Jeg gik hen til ham. Tæt på. Tættere end jeg plejer.
“Bliv,” sagde jeg.
Han blev.
Jeg gik hen og låste døren til køkkenet. Da jeg vendte mig om, stod han stadig der. Jeg kiggede på ham et øjeblik. Så sagde jeg det.
“Knæl.”
Han tøvede kun et sekund. Så gik han ned på knæ midt på klinkerne. Foran mig. Jeg kunne høre hans åndedræt.
Jeg tog forklædet af. Langsomt. Foldede det og lagde det til side. Under det havde jeg den sorte kjole, jeg nogle gange har på, når det er sent. Jeg gik hen til ham. Mine fingre i hans hår. Det er tykt og lidt krøllet.
“Kig op,” sagde jeg.
Han kiggede op. Jeg holdt hans blik, mens jeg løftede kjolen. Jeg havde ikke noget under. Jeg stod der med kjolen samlet om livet og mærkede den kølige luft mod huden. Hans øjne gik ned. Jeg mærkede det med det samme. Den der stille, sultne måde, han kiggede på.
“Langsomt,” sagde jeg. “Du rører ikke ved noget, før jeg siger det. Og du skynder dig ikke.”
Jeg tog et skridt frem. Tæt nok til at han kunne nå. Hans hænder blev på hans lår. Jeg lagde min ene hånd i hans hår og styrede ham. Først kun tæt på. Jeg mærkede hans ånde. Varm. Så hans mund.
Han begyndte forsigtigt. Jeg holdt ham. Når han ville gå hurtigere, strammede jeg grebet i håret og trak ham lidt tilbage.
“Langsomt, Ilias.”
Han gjorde, som jeg sagde. Hans tunge var varm og præcis, men jeg lod ham ikke bestemme. Jeg stod med benene lidt fra hinanden, den ene hånd i hans hår, den anden på kanten af stålbordet bag mig. Jeg kiggede ned på ham hele tiden. På den måde han knælede. På hans skuldre. På hvordan hans skæg strøg mod mine lår.
Jeg tænkte på dig, mens jeg stod der. På hvordan du ville have set det. Dig i døren. Stille. Bare kiggende. Jeg blev vådere ved tanken. Jeg kunne mærke det løbe. Han mærkede det også. Hans åndedræt blev tungere, men han blev ved med at holde tempoet, fordi jeg ikke lod ham andet.
Jeg bevægede hofterne lidt. Små bevægelser. Jeg pressede ham tættere, når jeg ville have mere, og trak ham væk, når det blev for meget. Han prøvede at følge. Hans hænder rørte stadig ikke. De lå knyttet på hans lår.
“Godt,” sagde jeg stille. “Bliv der.”
Jeg lod ham arbejde. Lang tid. Jeg kunne mærke det bygge i maven, den der langsomme, tunge varme. Jeg lukkede øjnene et øjeblik, men åbnede dem igen, fordi jeg ville se ham. Ham på knæ. Mig der stod over ham i køkkenet med kjolen oppe og hans mund mellem mine ben.
Jeg talte til ham indimellem. Korte ting.
“Der. Lige der. Ikke hurtigere.”
Han nikkede så godt han kunne. Jeg mærkede hans tunge, hans læber, den lette skrab af skæg. Jeg holdt ham fast, når jeg var tæt på, og lod ham ikke tage det fra mig for hurtigt. Jeg ville have det til at vare.
Da jeg kom første gang, var det stille. Bare et langt åndedrag og et ryk i hofterne. Jeg holdt hans hoved imod mig og lod det køre igennem. Han blev ved, præcis som jeg havde sagt. Langsomt. Jeg rystede lidt på benene og måtte støtte mig til bordet.
Jeg trak ham væk. Han kiggede op. Munden skinnede. Øjnene var mørke.
“Bliv på knæ,” sagde jeg.
Jeg gik et skridt tilbage og trak kjolen af helt. Jeg stod nøgen foran ham i det skarpe køkkenlys. Han slugte. Jeg kunne se konturen i hans bukser. Hårdt.
Jeg gik hen til ham igen. Denne gang satte jeg mig ikke. Jeg bøjede mig lidt, tog hans ansigt mellem hænderne og kyssede ham. Jeg kunne smage mig selv på hans mund. Han prøvede at rejse sig, men jeg holdt ham nede med en hånd på skulderen.
“Nej. Du bliver der.”
Jeg åbnede hans skjorte. Knapperne. Langsomt. Stryg over hans bryst. Han var varm. Jeg gik ned ad hans mave, åbnede hans bukser og trak dem ned nok. Han var hård. Tyk. Jeg tog ham i hånden, men kun let. Jeg strøg ham, mens jeg stod der, og han knælede med bukserne om knæene.
“Du kommer ikke, før jeg siger det,” sagde jeg.
Han nikkede. Stemmen var hæs, da han svarede.
“Okay.”
Jeg vendte mig om. Lænede mig frem over stålbordet. Benene lidt spredte. Jeg kiggede tilbage over skulderen.
“Kom tættere. Stadig på knæ.”
Han flyttede sig frem på knæene, indtil han var tæt bag mig. Jeg kunne mærke varmen fra ham. Jeg greb om ham igen, førte ham hen, og så tog jeg ham ind. Langsomt. Bare det yderste først. Jeg holdt ham der. Åndede. Lod ham mærke, hvordan jeg lukkede om ham.
“Langsomt,” hviskede jeg. “Du bevæger dig, når jeg siger det.”
Han greb fat i kanten af bordet på hver side af mig. Jeg kunne mærke ham ryste lidt. Jeg pressede mig tilbage, tog mere af ham. Centimeter for centimeter. Indtil han var helt inde. Jeg stod der et øjeblik og mærkede ham. Fuld. Dyb.
Så begyndte jeg at bevæge mig. Små, langsomme bevægelser. Jeg bestemte. Når han prøvede at støde, stoppede jeg og kiggede tilbage.
“Jeg sagde langsomt.”
Han slukkede. Jeg kunne høre ham trække vejret gennem tænderne. Jeg bevægede mig igen. Langsomme ryk. Jeg mærkede hver centimeter. Bordet var koldt under mine håndflader. Lyset var skarpt. Jeg kunne se vores spejling svagt i den blanke metaloverflade.
Jeg tænkte på dig igen. På hvordan du ville have stået der og set mig tage ham sådan. Ham på knæ bag mig. Mig der bestemte tempoet. Jeg blev strammere om ham ved tanken. Han stønnede lavt.
“Du må gerne røre nu,” sagde jeg. “Men kun mine hofter. Og du skynder dig stadig ikke.”
Hans hænder lagde sig om mine hofter. Faste. Jeg kunne mærke hans fingre. Jeg bevægede mig lidt hurtigere, men stadig kontrolleret. Jeg tog ham. Rigtigt tog ham. Langsomme, dybe bevægelser, hvor jeg slap ham næsten ud og så tog ham helt ind igen.
Han prøvede at holde sig. Jeg kunne mærke det. Den måde hans greb strammede. Den måde han pustede mod min ryg.
“Ikke endnu,” sagde jeg. “Jeg er ikke færdig.”
Jeg rettede mig lidt op, stadig med ham inde i mig, og førte en hånd ned mellem mine ben. Jeg rørte mig selv, mens jeg bevægede mig på ham. Langsomt. Cirkler. Han kunne mærke mine fingre tæt på, hvor han var. Det gjorde ham endnu hårdere.
Jeg kom anden gang sådan. Lænet over bordet, ham på knæ bag mig, mine fingre mellem os. Det var kraftigere denne gang. Jeg knugede om ham, og han stønnerede højt, men han kom ikke. Han holdt sig, fordi jeg havde sagt det.
Jeg blev stående et øjeblik og pustede. Så trak jeg mig af ham. Langsomt. Han var blank og hård, da han gled ud. Jeg vendte mig om. Han sad stadig på knæ, bukserne nede, pikken oprejst, brystet hævede sig.
Jeg kiggede ned på ham.
“Nu,” sagde jeg. “Men du bliver på knæ. Og du kigger på mig.”
Jeg gik ned på hug foran ham. Tog ham i munden. Ikke dybt. Bare langsomt. Jeg brugte hånden samtidig. Jeg kiggede op på ham, mens jeg gjorde det. Hans øjne var halvt lukkede, men han tvang dem åbne, fordi jeg havde sagt, han skulle kigge.
Det tog ikke lang tid. Jeg kunne mærke ham trække sig sammen. Jeg tog ham dybere et øjeblik, og så kom han. Varmt. Jeg holdt ham der, indtil det stoppede. Han rystede. Hans hænder var knyttet.
Jeg slikkede ham ren. Langsomt. Så rejste jeg mig.
Han blev siddende på knæ et øjeblik længere, som om han ikke rigtig vidste, om han måtte rejse sig. Jeg strøg ham over håret.
“Du kan rejse dig nu.”
Han gjorde det. Lidt stift. Vi stod der over for hinanden i det tomme køkken. Jeg var stadig nøgen. Han fik trukket bukserne op, men skjorten var åben.
Jeg kyssede ham en gang. Blødt.
“Gå nu hjem,” sagde jeg.
Han nikkede. Kiggede på mig, som om han ville sige noget, men han gjorde det ikke. Han gik. Jeg hørte døren udefter.
Nu sidder jeg her og skriver til dig. Mine ben er stadig lidt bløde. Jeg kan mærke ham. Jeg kan mærke, hvordan det var at have ham på knæ og tage ham i mit eget tempo.
Jeg ønskede, du havde været der. Bare for at se.
Jeg tænkte på dig hele tiden.
Skriv snart.
Samira.
Jeg skulle til at lægge pennen.
Jeg har siddet med den mellem fingrene og kigget på dit navn øverst på arket, som om det var nok. Det er det ikke. Jeg er stadig varm mellem benene, og køkkenet ligger lige på den anden side af væggen. Jeg kan stadig høre, hvordan det lød, da han gik ned på knæ. Den lille, hårde lyd af knæskaller mod klinker.
Jeg vil have, at du hører den.
Han sagde ikke “hvorfor”. Han sagde ikke mit navn. Han gik bare ned. Jeg stod et par sekunder og kiggede på ham, før jeg rørte ham. Det er det, jeg ikke fik skrevet ordentligt. Den pause. Ham dernede. Mig deroppe. Lyset over os. Hans skuldre, der sænkede sig, som om kroppen allerede havde forstået mere end munden.
Jeg gik rundt om ham. Langsomt. En hel omgang. Mine tæer på det kølige gulv. Jeg lod hånden glide hen over hans nakke, ned ad ryggen, hen over skjorten. Han rørte stadig ikke. Jeg kunne se hans kæbe spænde.
“Hænderne bag ryggen,” sagde jeg.
Det gjorde han. Det så godt ud. En voksen mand, 38, med hænderne bag ryggen midt i mit køkken. Jeg stod foran ham igen og løftede kjolen. Ikke med det samme hen til hans mund. Jeg holdt den oppe og lod ham bare se. Tæt på. Så tæt at han næsten rørte. Jeg mærkede hans ånde mod huden, men jeg gav ham ikke mere.
“Bed om det,” sagde jeg.
Han slikkede sig om læben.
“Må jeg?”
“Sig det rigtigt.”
Han kiggede op. Stemmen var lav.
“Må jeg slikke dig.”
“Langsomt,” sagde jeg. “Og du stopper, når jeg trækker dig væk.”
Først da lod jeg ham. Jeg har allerede skrevet, at han var god. Det var han. Men det, jeg ikke skrev, var, hvor længe jeg holdt ham dernede, før jeg overhovedet lod ham ramme det rigtige sted. Jeg lod ham slikke indersiden af lårene. Højt oppe. Jeg lod ham ånde. Jeg trak ham ind og ud af rækkevidde, indtil hans skuldre rystede lidt.
Jeg kunne have givet ham det med det samme. Jeg ville ikke. Jeg ville mærke, at det var mig, der tog ham. Ikke omvendt.
Da jeg endelig pressede ham imod mig, holdt jeg fast i hans hår med begge hænder. Jeg styrede vinklen. Små bevægelser. Jeg talte stille, næsten venligt.
“Sådan. Bliv der. Ikke med tungen hele tiden. Brug munden. Langsommere.”
Han rettede sig. Jeg kunne mærke, at han lyttede. Det er en særlig ting, Ilias. Han ser rolig ud, indtil man får ham ned. Så er der noget i ham, der gerne vil gøre det rigtigt. Jeg brugte det. Jeg stod og tog imod, indtil lårene begyndte at dirre, og så stoppede jeg ham alligevel.
Han lavede en lyd. Ikke et ord. Bare den der frustrerede, våde lyd.
“Jeg bestemmer, hvornår,” sagde jeg.
Jeg gik et skridt tilbage og lod kjolen falde ned igen. Han blev siddende med hænderne bag ryggen og kiggede på stoffet, som om han kunne se igennem det. Jeg hentede et glas vand. Drak. Satte glasset på bordet. Han fulgte mig med øjnene. Jeg kunne se, hvor hård han var, allerede der, bare af at knæle.
Jeg gik hen til ham igen og strøg ham over munden med tommelfingeren.
“Åbn.”
Han åbnede. Jeg stak to fingre ind. Han sutte de langsomt, uden at jeg havde sagt det. Jeg lod ham. Trak fingrene ud og strøg dem ned over hans skæg.
Så løftede jeg kjolen igen.
Jeg tog ham med munden anden gang på den måde. Længere. Jeg kom tæt på, trak ham væk, kom tæt på igen. Jeg brugte ham. Når jeg mærkede det samle sig, holdt jeg ham stille imod mig og åndede, indtil det lagde sig lidt. Så startede jeg forfra. Han begyndte at få ondt i knæene. Jeg kunne se det. Han flyttede vægten. Jeg sagde ingenting. Jeg lod ham blive.
Først da jeg selv var så våd, at det løb ned ad indersiden af låret, lod jeg ham slikke det op. Langsomt. Fra længere nede og op. Jeg holdt øjenkontakt, så godt jeg kunne, ovenfra. Det var det, jeg tænkte, du skulle have set. Ikke bare ham mellem mine ben. Men mig, der stod der og lod ham gøre det, fordi jeg havde lyst. Fordi jeg kunne.
Da jeg kom første gang, holdt jeg ham så hårdt, at han sikkert mærkede det bagefter. Jeg sagde ikke hans navn. Jeg sagde dit. Inde i hovedet. Ikke højt. Jeg ville ikke give ham det.
Bagefter, da jeg havde trukket kjolen af og stod nøgen foran ham, gik jeg tæt på og lod ham kysse maven. Brysterne. Ikke brystvorterne, før jeg nikkede. Jeg tog hans ansigt og førte det, hvor jeg ville. Han var stadig på knæ. Bukserne havde jeg endnu ikke åbnet. Det ventede jeg med, indtil han næsten rystede af det.
“Du må se,” sagde jeg, da jeg trak lynlåsen ned. “Ikke røre.”
Jeg tog den ud. Holdt den. Tæt på hans mund, uden at lade ham få den. Jeg strøg hovedet imod hans underlæbe. Han åbnede. Jeg rystede på hovedet.
“Ikke endnu.”
Jeg satte mig ikke på ham. Jeg ville ikke have ham op at stå. Jeg ville have ham dernede, mens jeg brugte ham. Så jeg vendte mig, lænede mig over bordet og tog ham ind, præcis som jeg skrev. Men jeg skal sige det igen, fordi det er det, der sidder i mig: det var langsomt nok til, at han kunne mærke, hver gang jeg slap ham næsten ud. Langsomt nok til, at jeg kunne mærke mig selv åbne og lukke om ham. Jeg talte til ham i det. Ikke kælent. Bare klart.
“Hold stille.”
“Nu.”
“Ikke dybere, før jeg tager det.”
Hans hænder på mine hofter var varme. Fingrene gravede, når jeg tog ham helt ind. Jeg kunne mærke, at han gerne ville overtage. Et par gange begyndte han at støde. Jeg stoppede helt. Blev siddende på ham, stille, indtil han gav sig.
“Ilias.”
“Ja.”
“Du kommer, når jeg har brugt dig færdig.”
“Ja.”
Jeg tror, han havde kommet efter to minutter, hvis jeg havde ladet ham. Det gjorde jeg ikke. Jeg tog ham, indtil mine arme rystede mod det kolde stål, og jeg rørte mig selv med to fingre og kom om ham igen. Hårdt. Jeg knugede. Han bandede lavt på darija. Jeg lo næsten. Ikke højt. Bare et åndedrag.
Da jeg trak mig af ham, vendte jeg mig og kiggede ned. Han var blank, mørkerød, våd af mig. Stadig på knæ. Jeg tørrede ham ikke. Jeg lod ham sidde sådan.
“Kig på mig, mens jeg tager den.”
Så gik jeg ned og tog ham i munden. Jeg kunne smage os begge. Jeg sugede langsomt, hånden stram om skaftet, og jeg stoppede hver gang, jeg mærkede ham tæt på. Tre gange. Fjerde gang lod jeg ham. Han kom med et ryk, der gik hele vejen op gennem ham. Jeg holdt om hans hofter, så han ikke kunne presse sig dybere, end jeg ville. Jeg tog det. Det meste. Noget løb ned ad min hage. Jeg tørrede det op med to fingre og stak dem i hans mund.
“Sut.”
Det gjorde han.
Først da jeg strøg ham over håret og sagde, at han kunne rejse sig, gjorde han det. Han stod lidt usikkert. Der var mærker på hans knæ. Røde. Jeg rørte ved den ene med fingerspidserne.
“De bliver der til i morgen,” sagde jeg.
Han kiggede på mig, som om han gerne ville kysse mig rigtigt. Længe. Jeg gav ham kun det ene, bløde. Så pegede jeg mod døren.
Jeg låste ikke op med det samme, da han var gået. Jeg stod nøgen i køkkenet og lagde håndfladerne på bordet, der hvor jeg havde holdt fast. Metalet var stadig lidt fugtigt af mine hænder. Jeg tog forklædet og tørrede det ikke. Jeg gik herind, som jeg var, satte mig og begyndte at skrive til dig.
Jeg tog ham, fordi jeg havde lyst. Fordi han gik ned, da jeg sagde det. Fordi det var langsomt, og fordi jeg kunne mærke hvert sekund.
Men jeg skrev det til dig, fordi det var dig, jeg så foran mig, mens jeg gjorde det. Dig i døren. Dig, der ikke rørte. Dig, der bare stod der og lod mig tage en anden mand på knæ i mit eget køkken.
Hvis du havde været her, havde jeg ikke sendt ham hjem så hurtigt. Jeg havde ladet dig komme tættere. Ladet dig se, hvor våd jeg var. Måske ladet dig røre, når jeg sagde det. Ikke før.
Nu er det nat. Min krop er stadig åben af det. Jeg kan mærke klinkerne under hans knæ, selvom jeg sidder her. Jeg kan mærke grebet i hans hår.
Jeg vil have, at du læser det her og ved, præcis hvordan jeg tog ham.
Og jeg vil have, at du kommer.
Ikke i morgen. Når du kan. Jeg vil se dig i døren næste gang. Jeg vil have dig til at se mig gøre det. Eller se mig lade være og tage dig i stedet. Langsomt. Med dig på knæ.
Jeg lægger pennen nu.
Samira
Hun foldede brevet, én gang, to gange, og glattede kanten med tommelfingeren. Udenfor var medinaen ikke faldet til ro. En scooter. En stemme. Lugten af nat og krydderier ind ad det lille vindue. Hun slukkede lampen, men blev siddende et øjeblik i mørket med papiret under hånden, som om varmen fra køkkenet stadig kunne mærkes gennem væggen.
